Det er et helt validt scenarie. Allerede før det første købstilbud sidste år, flagede en israelsk fond en ejerandel på 5 % og solgte alle sine aktier under tilbuddet. Man behøver ikke ligefrem have sølvpapirshatten stramt spændt for at tænke, at der allerede dengang var tale om en stråmand for kattemanden.
Derudover er det efter mine observationer ikke usædvanligt, at der midt i et købstilbud, der med sikkerhed gennemføres, eller endda midt i en indløsningsprocedure, bliver købt relativt store portioner – set med almindelige investorøjne – til en pris, der ligger et par procent over tilbudskursen. Faktisk ser det ud til at ske i størstedelen af alle købstilbud.
Jeg har selv ræsonneret mig frem til, at årsagen kan være f.eks. forskellige fondes vedtægter, der tvinger dem til at have en aktieinvesteringsgrad på ~100 % hele tiden. Hvis en porteføljemanager ønsker at tage et synspunkt eller udøve risikostyring i forhold til timing, er sådanne købstilbudssituationer et velegnet værktøj. Investeringsgraden forbliver på 100 %, selvom en del af pengene i realiteten er placeret i en aktie, der minder om kontanter, hvor nedsiden er lille og fuldstændig begrænset, og hvor der på den anden side er en lille mulighed for et godt ekstraafkast, hvis man er heldig, og tilbudsprisen stiger.
Jeg ville ikke drage nogen konklusioner på nuværende tidspunkt. Fra de store drenges perspektiv er en portion på over en million aktier småpenge, som kan flyttes af mange forskellige årsager.
Selvfølgelig skal det siges, at det bestemt er muligt, at nogen her stoler på, at G City hæver deres bud i november, når “karenstiden” for det forrige tilbud udløber. I den tankegang kunne der sagtens ligge et fornuftigt risiko-afkast-forhold, selvom afkastpotentialet er ret begrænset.