161. Olavi Kurola
Jeg faldt oprindeligt over OP’s Olavi på Twitter/X på grund af hans fremragende og alsidige tweets, som i vid udstrækning handler om investering og økonomi, men også om så meget andet. Hans tweets er indholdsrige, saglige og alsidige, og ud fra mit første indtryk virkede han også som en behagelig person, et indtryk der kun er blevet forstærket med tiden. 
Man kan mærke på Olavi, at han er en professionel inden for investerings- og finansbranchen med masser af viden, evner og forståelse for denne “verden”. Han fremhæver mange interessante temaer og bringer forskellige perspektiver ind på kendte emner bakket op af gode argumenter og fakta.
Han er behagelig at følge, fordi han formår at løfte og præsentere forskellige emner objektivt med gode kommentarer uden stærke holdninger eller “følelsesladede meninger”. Derudover har det at følge ham bl.a. givet mig praktiske tips, indblik i makroøkonomiske tendenser og gode pointer om kunstig intelligens – uden unødvendige spekulationer og i en yderst klar og behagelig tone.
1. Fortæl med 50 ord, hvem du er.
Jeg er født i Rovaniemi og opvokset i Lapland, bor nu i Lauttasaari i Helsinki, og er en investerings- og finansprofessionel, der navigerer midt i den travle børnefamiliefase. Det akademiske og teoretiske fundament for min ekspertise har jeg opbygget gennem universitetsstudier i nationaløkonomi og finansiering. Jeg har opnået en praktisk forståelse af det økonomiske liv ved selv at investere i et par årtier og arbejde i forskellige ekspert- og ledelsesroller inden for wealth management siden 2010.
2. Nævn tre ting, som de færreste ved om dig.
Bag den ret jævne og for det meste saglige økonommaske gemmer der sig ind imellem en spontan livsnyder. Fra et laplandsk synspunkt er jeg vist den mindst Rovaniemi-agtige person fra Rovaniemi, som mine venner kender. Jeg nyder sommer mere end vinter, og min selvkontrol kan svigte, når det gælder italienske biler eller is.
3. Hvilke interesser og hobbyer har du ud over at investere?
Som tidligere atlet holder jeg mig i form ved at løbe langs kyststien i Lauttasaari og træne i fitnesscenter. Ellers går der næsten for meget tid med at dykke ned i alle mulige former for ny teknologi og verdensbegivenheder. Jeg kunne let blive hvirvlet ind i samlerobjekter, men jeg får stillet den nysgerrighed ved tæt at følge forskellige auktioner og handelsplatforme for samlerobjekter, hvad enten det drejer sig om biler, ure, kunst eller design. Det fungerer at koncentrere sig om at følge markederne, for faktisk køber jeg meget sjældent noget og ejer kun lidt materielt værk.
4. Hvordan ser en almindelig hverdagsdag ud for dig?
Hverdagen starter om morgeningen efter klokken seks, sjældent heldigvis klokken fem. Efter en let morgenmad tager jeg på arbejde. Jeg kan finde på at tage en let morgentræning, men desværre bliver det ofte droppet. Oftest arbejder jeg på hjørnet af Arkadiankatu, hvor jeg ser mange kolleger. Nogle gange besøger jeg Vallila eller Tapiola, men de bedste steder er dem, hvor jeg samtidig kan møde kunder og de specialister, der betjener dem. Dagene består af en blanding af forskellige projekter, konceptering, driftsplanlægning, hjælp til teammedlemmer, samarbejde med repræsentanter for forskellige forretningsområder, deltagelse i udvikling, opfølgning på eksekvering, kommunikation, rapportering og reguleringsspørgsmål. Da jeg var yngre, arbejdede jeg lange dage, men med alderen og livsfasen har jeg lært at gå hjem og lukke den bærbar om aftenen.
5. Hvilken type investor er du?
Jeg er rolig i mine bevægelser, ret kedelig og mere tålmodig end de fleste investorer. Jeg ser det som gode ting, fordi mange investorer har forskellige begrænsninger og rammebetingelser, som en privat investor ikke har. På grund af mit erhverv og uddannelse har jeg studeret, fulgt og praktiseret mange forskellige måder at investere på. Jeg har investeret på egne og andres vegne og arbejdet sammen med forskellige investortyper. Jeg anerkender, at mange måder at investere på fungerer, men det vigtigste er altid at tage udgangspunkt i investoren selv. Jeg forsøger at gøre tingene enkelt og skåne mine egne ressourcer. Investering behøver ikke at være kompliceret. Jeg kombinerer fleksibel forskellige investeringsstile, men jeg har også principper, som jeg holder stift fast i. Jeg efterstræber et højt aktiemarkedafkast og lader mig ikke slå ud af afkastets svingninger.
Investeringssociale medier og medier fordrejer let indholdet til at handle om investeringsobjekter, ideer, fascinerende historier og spændende valg, men i virkeligheden er det, der betyder noget for en succesfuld investor, en god økonomistyring og planlægning af aktieinvesteringsfordelingen på aktivklassesniveau i forhold til ens personlige mål, risikovillighed og livssituation.
6. Hvordan ser din investeringshistorie ud?
Min investeringshistorie er på størrelse med mit liv, men jeg begyndte at træffe mine egne investeringsbeslutninger omkring årtusindskiftet, da IT-boblen var under opsejling. I begyndelsen var det meget små investeringer på få mark, som blev foretaget af mine bedsteforældre og forældre. Mit første møde med børsnoterede selskaber var ud over Anders And de årsberetninger, der kom hjem i mit navn. Deres blanke omslag og illustrationer virkede fascinerende for et barn, for ikke at tale om tanken senere om, at ethvert lille menneske kan købe dele af store virksomheder.
Investeringerne tog fart i studietiden. Investeringsplatforme, fonde og ETF’er udviklede sig. Priserne faldt, og private investorer fik let adgang til det brede investeringsunivers. Jeg investerede sommerferiepenge og optog studielån til at investere for.
Da arbejdslivet startede, fortsatte investeringerneble mere regelmæssig og systematisk. Siden min første lønseddel har jeg truffet investeringsbeslutninger på månedsbasis. Efterhånden som mit indkomst- og kapitalafkast har udviklet sig, er beløbene vokset, og nye aktivklasser er kommet til, men i det store hele har lidt ændret sig. Min egen tankegang har naturligvis udviklet sig, og detaljerne finpudses fortsat. Den næste generations investeringsrejser er også begyndt, så historien vil fortsætte.
7. Hvordan ser din arbejdshistorik ud?
Jeg blev hurtigt færdig som cand.merc. på få år af frygt for, at eftervirkningerne af finanskrisen ville skabe friktion på arbejdsmarkedet. Og der var friktion. Der var intet studierejsarbejde inden for mit eget felt. Jeg søgte også faste jobs allerede i studietiden, og det begyndte at se lovende ud hos Pohjolan Osuuspankki i Rovaniemi. Stillingerne som private banking-formueforvalter krævede dog en afsluttet videregående uddannelse og en bestået investeringsrådgivereksamen. Det lovede jeg med en ung mands selvsikkerhed, og i begyndten af 2010 var mit speciale om finanskrisernes historie blevet godkendt, og APV-eksamenerne bestået i én omgang.
Trods min unge alder fik jeg et stort ansvar og mulighed for at lære en masse om både bankvirksomhed, praktisk investering og formueforvaltning. Mine ansvarsfulde kunder omfattede privatpersoner, virksomheder og offentlige institutioner over hele Lapland. Operationerne udviklede sig og ekspanderede. Vi vedligeholdt og udviklede bankens modelporteføljer og investeringsprocesser. Jeg fik ansvaret for Private Banking-afdelingen og fremmede udviklingen og salget af bankens investeringstjenester generelt.
Dengang forstod jeg, hvilket enormt potentiale det nuværende OP Pohjala (tidl. OP-gruppen) har for at fungere som formuebygger og investeringsfremmer for enhver finne. Vores digitale tjenester havde taget store spring, produktudbuddet udvidede sig, og jeg ville være med til at accelerere udviklingen tæt på den centraliserede udvikling og hovedstadsregionens vigtige markeder.
Efter otte år i Lapland fik jeg mulighed for dels at arbejde i en central organisationsrolle og dels at opbygge digitalt drevne Private Banking- og investeringstjenester i OP Helsinki og sidenhen i OP Uusimaa. Jeg betragter mig selv som utrolig heldig at få lov til at arbejde “med hænderne i snavset” på så bred en vifte af driftsområder i forskellige dele af Finland, og det endda i en periode med en så rivende udvikling i investeringsbranchen. Visionerne om investeringernes demokratisering gik i sandhed i opfyldelse.
8. Vil du fortælle om dit nuværende arbejde… din titel er vel direktør for kundemarkedsføring og digitalt salg?
Missionen om at gøre finnerne rigere er uændret. Muligheden for min nuværende stilling opstod lidt ved et tilfælde. Da OP Uusimaa voksede til en størrelse på næsten 400.000 ejer-kunder, var der brug for en person i banken til at opbygge en ny type funktion, der udnytter digitale kapabiliteter for at muliggøre en endnu tættere dialog mellem banken og kunderne.
Jeg så dette som en enorm mulighed, fordi branchen fortsat har brug for nye måder at coache og guide kunderne på for at muliggøre bedre økonomiske valg og formueopbyggende. For eksempel bliver det næppe meget nemmere og billigere at investere i digitale miljøer, men for at få den næste million investorer med om bord, skal der stadig ske et skred inden for markedsføringsteknologi og personlig, men AI-drevet interaktion samt omni-channel-brugerflader.
9. Hvordan ser din portefølje ud, og hvad er dens største beholdninger?
Mine investeringer er bygget op omkring en kerneportefølje bestående af fonde, ETF’er og andre ETP’er, som vokser månedligt med automatiserede opsparingsbeløb. Sideløbende med en bred spredning investerer jeg stadig i direkte aktier. Over tid har jeg øget andelen af spredte alternativer og omvendt reduceret antallet af direkte aktier, så det er overskueligt at følge virksomhederne, og aktivrisikoen forbliver passende for mig. Jeg er en meget afkastorienteret investor, hvilket betyder, at jeg sigter efter et højt aktiemarkedsafkast og er villig til at tolerere meget store svingninger i min portefølje.
Som investor og professionel er jeg nysgerrig, så inden for rammerne af min formue finder man i praksis løsninger fra aktiesparekonti (arvo-osuustili), aktiesparekonti (osakesäästötili), investeringsskabe og digitale investeringsrådgivere. Jeg investerer også i min egen banks kapital, og naturligvis undlod jeg ikke at købe bitcoin for knap ti år siden, da jeg undersøgte fænomenet.
10. Hvordan foregår din aktieplukningsproces normalt skridt for skridt?
Flere af mine roller har begrænset meget aktive investeringsstrategier, hvilket også har påvirket min aktieplukningsproces. Som hovedregel kan der gå år uden, at selskaber forlader min portefølje, eller at nye kommer til. Ud over de langsigtet valg foretager jeg dog i begrænset omfang specialsituationinvesteringer, dvs. når lejligheden byder sig, griber jeg måske fat i en aktie på kort sigt, hvis jeg ser en eller anden grel overreaktion, en markedsbegivenhed eller en nyhed, som efter min mening ikke er prissat korrekt. Jeg deltager også ofte i børsnoteringer (IPO’er), men det er sjældent, at virksomheder er blevet i min portefølje på lang sigt direkte fra en børsnotering.
Min aktieplukningsproces starter typisk med pengestrømme fra arbejdsindkomst eller udbytter, som ændrer porteføljens allokering, dvs. grundlæggende fordeling. Hvis udviklingen af forretningen i de selskaber, jeg allerede har valgt og kender godt, forløber som den skal, og deres værdiansættelse er rimelig, begynder jeg ikke nødvendigvis at lede efter nye selskaber til portefølje, men investerer i de nuværende valg. I så fald forsøger jeg at tage hensyn til selskabernes værdiansættelse samt fasen i den generelle økonomiske og sektorspecifikke cyklus.
Hvis jeg imidlertid vurderer, at min portefølje trænger til et nyt selskabsvalg, foretager jeg typisk først en generel sortering ved hjælp af nøgletal fra interessante markeder eller brdelser. Jeg indsnævrer derefter de selskaber, der skal undersøgesned til en lille gruppe af de mest attraktive selskaber. Jeg indsamler så meget direkte og indirekte information om disse selskaber som muligt, lige fra de finansielle rapporter, som virksomheden udgiver, til investeringsundersøgelser og analyser produceret af andre. Når selskabets kvalitet i mine øjne møder et betydeligt potentiale for at skabe langsigtet værditilvækst og udbyttestrømme, begynder jeg at købe aktien. Selskabets aktuelle situation og fremtidsudsigter er væsentlige, men jeg finder det også nyttigt at forstå selskabets operationelle historie, ledere og kommunikation så langt tilbage som muligt. Nogle gange kan visse skadelige mønstre gentage sig i selskabers drift, hvilket man bedre forstår ved udelukkende at følge selskabets aktiviteter over en betydelig tidsperiode.
Når jeg køber en aktie, forsøger jeg også at tage lidt hensyn til den tekniske handelsprofil og den generelle stemning omkring selskabet, for ikke at ramme usædvanlige tidspunkter på kort sigt. Dette er dog sekundært, da jeg i sidste ende ønsker at være en meget langsigtet ejer.
Jeg vil gerne købe gode og allerede veletablerede selskaber, når andre ikke er vildt interesserede i dem. Dette kan blive muligt, når aktier generelt er faldet betydeligt, den økonomiske cyklus ikke er gunstig for en bestemt sektor, eller et ellers fremragende selskab står over for uventet uheld eller problemer, der kan rettes. Jeg investerer dog ikke i sektorer, som jeg betragter som overcykliske med svagt afkast eller usunde. Jeg er heller ikke en prishøg, hvilket betyder, at jeg forsøger at holde mig væk fra virksomheder af lav kvalitet, uanset hvor attraktiv en værdiansættelse de måtte have. Dette er en del af den praktiske risikostyring.
11. Hvordan er din normale salgsproces for aktier skridt for skridt?
Jeg lader virksomhederne og markedsudviklingen udføre deres arbejde og lader afkastet løbe. Jeg følger successen for selskaberne i min portefølje i et roligt tempo. Typisk udløses salgsprocessen af to faktorer.
- Af en eller anden grund afviger porteføljens aktiekurs usædvanligt meget fra den acceptable værdi, jeg har estimeret, for eksempel på grund af en form for fænomendannelse eller dannelse af en boble.
- Til tider sker der en uigenkaldelig eller meget vanskeligt vendbar grundlæggende ændring i selskabets kvalitet eller drift. Med andre ord er selskabet og dets position i branchen ændret således, at selskabet ikke længere opfylder begrundelsen for det oprindelige valg. Når jeg observerer sådanne relativt permanente ændringer, forlader selskabet porteføljen uanset størrelsen af tabene eller værdiansættelsen.
12. Hvilke fejl har du begået som investor, og hvad har de lært dig?
Der har naturligvis været adskillige fejl, og de hører med til det at være investor. For at opnå opsparingsvækst skal man bare fortsætte og udvikle sig. Jeg har i kraft af mit arbejde haft det privilegium også at følge andre investorers succeser og fejl.
Som en mindre erfaren investor har jeg været utålmodig, solgt kvalitetsselskaber uden grund og afskåret strømmen af afkast, når jeg har set, hvad jeg syntes var bedre muligheder.
Især for så vidt angår kvalitetsselskaber, har jeg lagt for stor vægt på selve værdiansættelsen og den kortsigtede udvikling. På mange områder, når virksomheder opnår en fremragende operationel position og formår at multiplicere deres succesopskrift, gentager succeserne sig let år efter år og cyklus efter cyklus.
Da jeg var yngre, veg jeg unødigt tilbage for høje værdiansættelser, selv når der var fremragende grunde til dem. Mange selskaber i topklasse er måske engang blevet udelukket fra mine valg på grund af værdiansættelsen.
Jeg er faldet i adskillige investorfælder og har bortforklaret tingene for mig selv på den bedst mulige måde. For eksempel blev jeg fuldstændig efterladt bagud i lang tid under omvæltningen med digitalisering af handel. En traumatisk Nokia-oplevelse i min ungdom fungerede som en mental lås, da jeg senere vurderede teknologisektoren. Jeg har også overfortolket selskaber, ladet målstængerne flytte sig og skåret tab fra for langsomt.
På den anden side har det været dejligt at bemærke, at når de grundlæggende ting er i orden, fortsætter formuen med at vokse på trods af alle kriser, bobler og individuelle uheldige valg.
13. Hvad er dine vigtigste informationskilder, når du investerer (din egen arbejdsgiver må ikke nævnes)? Nævn mindst fem og begrund dine valg.
Når man investerer langsigtet i direkte aktier, kan man ikke undlade at sætte sig ind i selskabernes investorsider og finansielle rapportering. En investor har ingen grund til at lade være med at abonnere på alle andre meddelelser og publikationer, som porteføljens selskaber udgiver. Man forstår også forretningen bedre ved at læse selskabernes kommunikation til kunder, abonnere på nyhedsbreve og følge deres sociale medieprofiler.
Ud over min egen arbejdsgivers og partneres omfattende forskning og materiale læser jeg konkurrenters og kollegers analyser og rapporter. Individuelle publikationer eller synspunkter kan ikke erstatte ens egen tænkeevne, men der er altid plads til at spejle og berige sin egen investeringsproces med forskellige perspektiver.
Jeg følger den offentlige liste “Sijoittaminen” (Investering), som jeg selv har oprettet på X, hvor jeg har samlet finske aktive investeringsdebatører.
Jeg vil også anbefale, at man især følger de internationale finansmedier og de ofte åbne publikationer eller nyhedsbreve fra de største investeringsbanker.
Af kunstig intelligens bruger jeg mest sprogmodeller, der anvender OpenAI’s mest avancerede værktøjer, Google Gemini-baserede værktøjer samt Grok. Jeg har et par AI-agenter, der automatisk laver resuméer og oversigter. I dag opretter jeg også selskabsspecifikke AI-projekter, hvori jeg fodrer information.
14. Nævn to vigtige “materialer” fra OP for dig, som du udnytter i din egen investeringsaktivitet? 
OP Pohjolas markedssituation-nu-side på webtjenesten, som er åben for alle, samler altid en taktuelle uge- og månedsvurderinger. Fra undersøgelsen vil jeg fremhæve Pörssitutka, der udgives regelmæssigt, og som er en omfattende oversigt, der samler sektorer, markeder og ideer. For mig giver udgivelsen Small og Mid Cap Monitor også en god merværdi.
15. Jeg har bemærket på X, at du interesserer dig for AI-emner. Hvordan følger du med i branchen fra en investorer perspektiv?
Jeg følger de indflydelsesrige personer og top-AI-forskere, der følger branchen. Blandt X’s lister er for eksempel AI Newsmakers en dækkende liste.
16. Nævn efter din mening tre AI-virksomheder eller virksomheder, der er stærkt forbundet med kunstig intelligens, som er interessante ud fra et investeringssynspunkt? Begrund dit valg.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har nogen interessante AI-virksomheder på radaren i investeringsøjemed i øjeblikket. På et overordnet plan ville jeg se ud over guldfeberen og overveje, hvilken ny type forretning AI muliggør i andre sektorer. Etablerede teknologivirksomheder i Kina og USA skal nok gennem konkurrence sørge for, at margenerne og AI-gevinsterne udlignes.
17. Hvordan vurderer du investeringsstrategier eller -ideer, som du ser på sociale medier og andre medier? Hvordan skiller du ægte værdifulde tanker fra hype og lignende?
Opslag på sociale medier og andre medier er løsrevne, på mange måder vægtede og ikke knyttet til det vigtigste, nemlig investorens egen kontekst. Jeg følger naturligvis stemningen og bliver også selv inspireret på de sociale medier, men arbejdet går først i gang, når man falder over noget interessant. Hvis jeg ikke kan føre en nyhed eller et opslag tilbage til en pålidelig kilde, er det svært at udnytte. Folk er i gennemsnit alt for godtroende over for peer-to-peer-information og undersøger og tjekker tingene dårligt. Hvis man ikke ønsker at gøre en stor indsats med det samme, kan man ved hjælp af kunstig intelligens nemt og hurtigt vurdere forskelligt indhold kritisk.
18. Hvad er det bedste investeringsråd, du har givet eller fået, og hvorfor har det sat sig fast?
De vigtigste råd handler om at komme i gang med at investere, fortsætte og bevare modet netop, når alt i verden ser mest dystert ud. I mit voksenliv har jeg oftest selv været den part, der har givet investeringsrådgivning. Jeg er mest stolt af det arbejde, jeg gjorde for at opmuntre kunder til at allokere til aktierisiko inden for deres risikotolerance i kølvandet på finanskrisen og i bunden af eurokrisen. Som enkelte handlinger har jeg også været god til at lugte kriseramte virksomheder, som det har kunnet betale sig at skille sig af med før likvidation eller en stærkt udvandende emission. Som man kan se af ejerbøgerne, kører mange investorer med på problemselskaber hele vejen til enden og sender i bedste fald gode penge efter.
19. Hvad ville dagens Olavi sige til den Olavi, der lige er startet med at investere?
Det skal nok gå. Grundlæggende ting fører til succes. Forsøg ikke at være klogere end markedet hele tiden. Læs investorpsykologi og lad ikke tidligere beslutninger skævvride de fremtidige.
20. Hvordan styrer du dine følelser i investering, så du f.eks. ikke rammes af FOMO?
Jeg lytter til mig selv og giver beslutningerne nok tid, hvilket udjævner tankegangen. Jeg flytter fokus tilbage til min egen investeringsplan og de centrale faktorer, der bestemmer afkastet. Systematik hjælper altid, men det er vigtigt at mærke efter og acceptere sine følelser. Når man har ført mange samtaler med investorer og modtaget ordrer i ekstreme markedsforhold, lærer man at genkende mange slags følelser af frygt og gråddigheid. FOMO er en af de nemmeste følelser for mig at genkende, men jeg kan stadig mærke, at jeg snyder mig selv med alle mulige psykologiske skævheder.
21. En novice er på vej ind i sit niende investeringsår og vil helt bestemt være en fuldblods aktieplukker, men der har stort set intet afkast været for hele investeringshistorikken, hvad er rådet… vil du give tre tips?
Vær ikke så ufravigelig med noget. Overvej, om det at være fuldblods aktieplukker er dit vigtigste mål, eller om du kunne have andre mål? Vælg en anden strategi ved siden af, der passer til dig, som en benchmarksportefølje. Reflekter over og evaluer din investeringsrejse fra et neutralt synspunkt sammen med en professionel. Der er helt sikkert ting på din rejse, som skrider frem og fungerer godt, men der kan også være noget, man må give slip på.
22. Hvad vil du takke det finske investorfællesskab for?
For evnen til at lære, hjælpsomhed og åbenhed. Investorfællesskabet har jo i årenes løb udviklet sig fra en ret homogen, lukket bevægelse om én ting til en bemærkelsesværdig mangfoldig og alsidig en af slagsen. Det handler ikke kun om aktievalg, men der er plads til alle og alle mulige tilgange, uanset hvilket investeringsinstrument eller hvilken måde at være investor på det drejer sig om.
Mange tak for de fremragende svar, Olavi!
Især kan vi investorer lære af Olavi om analytisk tænkning, at basere sig på fakta og evnen til at betragte økonomiske fænomener fra flere vinkler. Derudover minder Olavis svar mig om, at tålmodighed er en dyd. Det kan betale sig at følge ham, fordi han deler klare, velbegrundede observationer om investering og økonomi generelt uden følelsesmæssigt røre, og desuden tilbyder Olavi ofte jordnært materiale, som man kan drage nytte af i sit eget liv. 
Tak og rigtig god weekend til jer alle! Nå ja, og glædelig fars dag!
Og hvad er det bedste ved Inderes-forummet efter din mening?
:
… ja, netop 
) og aerospace-sektorerne fortsætter deres vækst, sidstnævnte endda hurtigere end forventet.
og spænding. 
Da jeg var i tyverne, arbejdede jeg på Megazone som lasergaming-instruktør. Det var intens gruppeledelse: et hold 9-årige fodboldspillere og lige efter en polterabend med et hurtigt skift på 5 minutter. Tidsplanen skulle holdes, så hele dagen ikke skred. Jeg har ikke været i militæret, men jeg opdagede, at en fuld gruppe mænd i det miljø adlød råbte kommandoer af typen “op i rææææække!” Et smil oveni, og de blev (for det meste) ikke sure.
Jeg lærte at sejle som voksen og endte på en eller anden måde med at kapsejle. Altså på hobbyniveau. På grund af sportens natur har jeg dystet ved de finske mesterskaber (er jeg altså en sejler på FM-niveau?) og tilfældigvis også ved en VM-afdeling. I mine aktive år gik en stor del af aftenerne og weekenderne på vandet. I dag deltager jeg i kapsejlads en sjælden gang imellem, og sejlads er stadig min kæreste sommersport. Jeg ejer ikke en båd; man kan f.eks. komme ud på vandet via de flinke folks gast-børs.
Karriere er vigtig for mig, men jeg ønsker ikke at “gøre indtryk med den”. Jeg gik op for mig som yngre, at et imponerende arbejde tiltrak mennesker, som forsvandt, så snart jeg stoppede med det arbejde. Jeg tænkte vist dengang, at de var interesserede i mig og ikke i det, jeg lavede i mit arbejde. Det var en vigtig lektie.
Fra det tidligere interview kom jeg i tanke om, at Torsti også har en ven ved navn Elsa 
