174. Verneri Pulkkinens tanker om “mavefornemmelses-investering”
Jeg har lagt mærke til, at en hel del af os mere eller mindre bruger “mavefornemmelsen” som en hjælp i vores investeringer, og ofte sikkert også delvist uden at tænke over det. Folk bruger jo mavefornemmelsen meget i hverdagen, især når de diskuterer politik på den lokale tankstation, men ved investering er det kedelige faktum, at mavefornemmelser kan føre til enorme tab på lang sigt. 
På baggrund af mavefornemmelsen kan man beholde aktier i lang tid, selvom størstedelen af aktierne på lang sigt kun genererer tab for deres ejere. Ja… og man kan jo også trade voldsomt på kort tid baseret på mavefornemmelse og få nogle ordentlige tab.
Jeg tror, at folk er bevidste om, at mavefornemmelser ikke er godt i investering, men på den anden side gør de det alligevel (ligesom mig ). Jeg tror og håber, at Verneris svar vil give os mere analytisk sans i vores egen investeringsvirksomhed.
1. Hvis man investerer i årtier baseret på mavefornemmelse, kan man så forvente andet end et nulresultat eller tab?
Det er ganske sandsynligt. For eksempel forklares aktiemarkedets samlede afkast fra 1990–2020 af ca. 2 % af selskaberne ifølge en undersøgelse. Det betyder, at størstedelen af selskaberne klarer sig dårligere end selv en opsparingskonto. Som Warren Buffett har udtalt, er tiden den gode virksomheds ven og den middelmådige virksomheds fjende. Buffett er også et levende eksempel på, hvordan nogle få selskaber i sidste ende står for investorens samlede afkast. Coca-Cola, Apple og nogle få andre succeser udgør løveandelen af Buffetts afkast. Ved at kaste penge efter aktier baseret på mavefornemmelse skal man have en del held for at ramme de langsigtede vindere.
2. Hvis man højst bruger et par timer om ugen på investering og på at følge økonomiske nyheder, er det så uundgåeligt investering baseret på mavefornemmelse? Kræver investering “uden mavefornemmelse” nødvendigvis meget tid?
Ja, for et par timer om ugen er ret lidt. Især hvis en del af tiden går med at følge økonomiske nyheder, hvis værdi i forhold til aktieudvælgelse er tvivlsom. Investering “uden mavefornemmelse” kræver normalt tid til at forstå selskaberne og deres forretningsmodeller. Det er godt at følge med i økonomien i forhold til, hvordan den påvirker selskabernes langsigtede driftsmiljø.
Men det har også betydning, hvor effektivt man bruger sin investeringstid. Hvis man allerede kender forskellige brancher godt, kan man som investor drage hurtigere konklusioner ved at identificere nøglespørgsmål for hvert selskab og bruge enkle tommelfingerregler for værdiansættelse. Jeg fortæller mere om dette i svaret på det sidste spørgsmål.
3. Når 80 % af aktierne på lang sigt ikke giver afkast eller giver tab, hvorfor anbefaler nogle så stadig strategien “køb og glem”? Er det for en privatinvestor ofte bare “køb og glem – få et tab”?
Der kan være tale om overlevelsesbias (survivorship bias) i anbefalingen af “køb og glem”-strategien. En investor, der købte KONE og Sampo i 1990’erne, generaliserer ud fra sin egen erfaring, men vi hører færre af “køb og glem”-strategiens sirenesange fra ejere af Nokia, Talvivaara eller Tiimari. På lang sigt er det mere sandsynligt, at en “køb og glem”-strategi ender i tab. Men det betyder ikke, at man skal være overilet eller handle frem og tilbage. I stedet vil jeg foretrække en “køb og overvåg”-strategi, hvor man ejer selskaberne så længe, de lever op til de kriterier, investoren oprindeligt fastsatte for dem.
4. Ja… 80 procent af aktierne giver ærgrelser på lang sigt, og mavefornemmelse fører ikke til noget godt, så er det sikrere for en gennemsnitlig privatinvestor at lade formuen stå på bankkontoen end at udvælge aktier for tusindvis af kroner baseret på en overskrift i Kauppalehti?
Ja. Men i stedet for medieoverskrifter opfordrer jeg oprigtigt folk til at undersøge muligheden for at blive indeksinvestorer. Og i stedet for at læse nyheder anbefaler jeg folk at læse bøger, undersøgelser og selskabernes egne materialer, hvor man får et billede af den langsigtede udvikling.
5. Giv fire korte punkter til en investering med mindre mavefornemmelse.
Det er dokumenteret, at firmaer, der har
- et stærkt cash flow (pengestrøm),
- som satser på produktudvikling,
- hvis balancer vokser som følge af organisk vækst,
- hvis aktier er faldet og blevet billige,
har tendens til at præstere bedre på lang sigt. Jeg ville derfor begynde at gennemsøge verdens titusindvis af børsnoterede virksomheder med disse punkter i mente, hvis formålet er at eje selskaber i lang tid.
Tak, Verneri, for de fremragende svar!
Mavefornemmelser fører med stor sandsynlighed til tab, og desuden har mange alligevel ikke tid eller lyst til at afsætte enorme mængder tid til investering, så en stor vægtning i lavomkostningsindekser kan være et godt alternativ for mange af os – og derudover kan man jo med en lille vægtning have nogle aktier “ved siden af”, hvis man trods alt godt kan lide aktieudvælgelse. (Gør ikke som jeg gør, men gør som jeg siger. 
)
Jeg anbefaler at læse Verneris svar en gang til og tage dem til sig. Derefter kan man overveje, om der er grund til og lyst til at handle anderledes.
Tak og god weekend til alle!