170. Er det værd at følge aktieindekserne, Verneri Pulkkinen?
Denne gang bad jeg Verneri om et interview om et emne, der er vigtigt for de fleste investorer, nemlig ”indekser”. Verneri behøver ingen nærmere præsentation, og han var jo også trådens første interviewperson.
Jeg stillede ham spørgsmål, som interesserer mig selv, og som jeg tænkte kunne være nyttige for forskellige typer investorer. Jeg fik i hvert fald selv en masse nye nyttige tanker til min egen investeringsvirksomhed. 
1. Hvad er aktieindekser? Hvorfor er hovedfokus altid på de amerikanske indekser?
Aktieindekser er indekser, der beskriver udviklingen på børserne. Et indeks er et forholdstal, der beskriver den relative ændring i børskurserne. USA’s S&P 500, Tysklands DAX eller for eksempel Helsinki-børsens generalindeks er kendte indekser.
Indekser opbygges ud fra utallige forskellige kriterier, men generelt beskriver hovedindekserne børsernes gennemsnitlige udvikling. De største selskaber har den største vægt i indekserne, medmindre indekset er vægtbegrænset. For eksempel er NVIDIAs vægt i S&P 500-indekset i skrivende stund omkring 7 %.
Udover prisindekser findes der afkastindekser, hvor udbytteafkastet regnes med i indeksets udvikling (såkaldt totalafkast).
Amerikanske indekser er uden tvivl i centrum for opmærksomheden, fordi de amerikanske børsers markedsværdi udgør cirka to tredjedele af verdensbørsernes værdi, og USA er et økonomisk, kulturelt og militært hegemoni.
2. Hvis du ikke må nævne Helsinki-børsens indekser eller USA’s indekser, hvad er så de fem vigtigste indekser for dig? Begrund dine valg.
STOXX 600 Europe dækker 90 % af de europæiske børsers markedsværdi, og dets 600 medlemmer beskriver udviklingen på de europæiske børser rimelig godt.
MSCI ACWI, eller MSCI’s All Country World Index, tegner et billede af udviklingen på alle verdens børser og inkluderer alle slags markeder. Dog kommer 64 % af indeksets sammensætning fra USA, så i praksis er det et skjult USA-indeks med globale krydderier.
MSCI ex USA beskriver tilsvarende udviklingen i verdens (udviklede økonomiers) indekser uden USA.
MSCI Emerging Markets, eller vækstmarkeder, beskriver godt, hvordan det går på børserne i de fremstormende vækstøkonomier. Dog består halvdelen af dette indeks også af Kina og Taiwan.
First North Finland small cap-indekset fortæller en barsk historie om den finske small cap-boble, der brast, men man kan også finde godbidder blandt resterne. Stemningen er apatisk.
3. Hvorfor er det godt for en investor at følge et indeks, og hvilken information får man fra dem?
Indekser beskriver generelt udviklingen på de forskellige børser på et overordnet niveau. Derudover kan man investere i næsten alle indekser omkostningseffektivt via ETF’er. Indekser tilbyder altså investoren et nemt alternativ til investering i stedet for, eller som supplement til, aktieudvælgelse (stock picking).
4. Hvilke faldgruber er der forbundet med at følge indekser? Hvilke tankefejl eller forkerte konklusioner opstår let på baggrund af dem?
Mange indekser er ret koncentrerede. For eksempel indeholder MSCI’s version af den koreanske børse, MSCI South Korea, Samsung med en vægt på 30 %. Otte store teknologivirksomheder repræsenterer over 30 % af S&P 500-indekset. Nordea dominerer til gengæld det ikke-vægtbegrænsede generalindeks for Helsinki-børsen, OMXHPI.
Da børser har en tendens til at være koncentrerede, beskriver aktieindekser ikke nødvendigvis udviklingen for den gennemsnitlige virksomhed særlig godt. For eksempel har vi på Helsinki-børsen i øjeblikket et voldsomt tyrremarked (bull market) for industrivirksomheder og Nordea, mens skovbrugsselskaber og de mindre børsnoterede selskaber står i stampe.
Aktieindekser er ikke det samme som økonomien. Investorer kan have en tendens til at tro, at børsen og økonomien skal bevæge sig i samme retning. Børserne beskriver virksomhedernes udvikling, mens økonomien følger sine egne spor. Selv stærk økonomisk vækst betyder ikke nødvendigvis en god børseudvikling, hvilket Kina for eksempel er et godt eksempel på.
5. Kan det betale sig for en ivrig aktieudvælger med fokus på Helsinki kun at tjekke OMXHPI-pointtallet én gang om måneden og derefter glemme alt om aktieindekser?
Det er et godt spørgsmål. Hvor meget tid bør en aktieudvælger overhovedet bruge på at følge markeder og indekser udover at analysere selskaber? Der er trods alt altid en alternativomkostning ved den tid, man bruger. Én gang om måneden er nok, hvis man ikke har brug for denne form for støjende information, især hvis investoren har kursalarmer slået til. Jeg ville dog stadig kigge en gang imellem på, hvordan det går i resten af verden. Helsinki lever ikke i et vakuum, men bevæger sig i takt med verdensmarkedets bølger.
Tak til Verneri for de interessante og lærerige svar!
Jeg har i hvert fald selv en tendens til at se for ensidigt på indekser – jeg drager for hurtige konklusioner, hvilket indimellem indirekte har resulteret i tab. Jeg gør mig også nogle gange skyldig i en alt for slavisk overvågning af indekserne, hvilket aldrig har ført til noget godt for mig.
Måske kan jeg på baggrund af Verneris svar lære at tage det mere fornuftigt og – mere afslappet. 
Rigtig god weekend! 