Hej @Badwithmoney , @Sereno og @Opa
Jeg synes, at denne diskussion er vigtig, og det er godt, at ejerne ønsker at have en dialog med bestyrelsen. Belønning kan ske på forskellige måder – selvfølgelig handler det altid om, at ejeren giver afkald på en lille del i håb om, at denne investering betaler sig i det lange løb. Dette er ubestrideligt et emne med flere synsvinkler, og det er så komplekst, at der ikke nødvendigvis findes et rigtigt eller forkert svar.
Det er derfor godt at konstatere, at helheden kan være lidt mere kompleks, end hvad der er fremført i diskussionen.
For det første er aktiebaseret aflønning ikke kun selskabets valg, men finanssektorens regulering kræver, at en betydelig del af den variable aflønning sker i aktier. Målet er under alle omstændigheder netop at sikre en langsigtet interesseforbindelse mellem ledelsen og personalet og aktionærerne samt at dæmpe overdreven risikotagning.
Aktia har et aktiespareprogram for hele personalet, AktiaUna, hvor aktier tegnes (til en lidt nedsat pris) med en del af lønnen. En stor del af de rettede emissioner er til dette formål. Hvis en Una-sparer derefter beholder sine aktier i henhold til programbetingelserne, får vedkommende yderligere aktier som belønning. I børsmeddelelserne oplyser vi, til hvilket formål emissionerne og afhændelserne sker.
For det andet er den i diskussionen fremsatte modsætning “nye aktier vs. aktier købt på markedet” økonomisk set en smule forenklet. I begge alternativer opstår der en omkostning for aktionærerne – forskellen er primært, om det afspejles som udvanding eller som en reduktion af likvide beholdninger og udbytteberettiget kapital. Sidstnævnte kan til gengæld afspejles i f.eks. selskabets kapital, evne til at udbetale udbytte og dermed også aktiens værdiansættelse.
For det tredje er det vigtigt at bemærke, at rettede aktieemissioner til belønningsformål både er i overensstemmelse med selskabsloven og en bredt etableret markedspraksis. De anvendes netop i situationer, hvor der er en tung økonomisk grund, såsom incitamentsordninger.
Derudover er alternativet, hvor aktierne erhverves på markedet, på et praktisk niveau ikke helt enkelt: det kræver bl.a. myndighedstilladelser til banken og medfører transaktionsomkostninger samt mulige markedspåvirkninger. Desuden opstår der omkostninger fra stempelafgifter.
Sammenfattende kan det konkluderes, at spørgsmålet ikke så meget handler om en “god vs. dårlig” løsning, men snarere om en balance mellem forskellige implementeringsmetoder. Begge metoder har deres indflydelse, og derfor har det generelt været anset for begrundet, at bestyrelsen bevarer fleksibiliteten til at anvende den til enhver tid mest hensigtsmæssige løsning ud fra et samlet aktionærperspektiv. Også forskellige typer ejere kan have forskellige ønsker: for nogle kan udbytte være det vigtigste, for andre ikke. Dette kræver derfor en balancegang.
Denne diskussion er dog en diskussion mellem bestyrelsen og ejerne, som forhåbentlig kan føres konstruktivt og uden at skabe modsætninger. I sidste ende er målet for alle parter selskabets og dets ejeres succes.
God fortsættelse på ugen!
Med venlig hilsen
OT/Aktia IR