Aduro Clean Technologies - plastgenanvendelsens fremtidige superstjerne?

Aktier
, ,
1

Det er lang tid siden, vi har haft en ny tråd om et nyt selskab.

Firmaet hedder Aduro Clean Technologies https://adurocleantech.com/

Jeg har nævnt dette et par gange, hvis jeg husker ret, i Neste-tråden, men da det tilsyneladende bliver børsnoteret på Nasdaq nu på tirsdag (05.11.2024), er en egen tråd velfortjent. Indtil nu har den kun været handlet på CSE og OTC, hvilket betyder, at man fra Finland kun har kunnet få adgang via IB (Interactive Brokers). På tirsdag ændrer dette sig, og den bliver tilgængelig hos alle mæglere. Børsnoteringsdatoen er i øvrigt rigtig godt valgt, da der på det tidspunkt ikke burde ske så meget andet ude i verden, så hele verden vil holde øje med Aduros Nasdaq-åbning.

Og her i starten kommer så advarslerne.

Der er i praksis tale om et pre-revenue selskab (ok, der er en lille smule indtægtsstrøm, men den er meget minimal) fra Canada, risikoprofilen er ekstremt høj, så man bør forholde sig til dette med yderste forsigtighed.

Hvis du stadig læser videre, antager jeg, at du har forstået denne akties risikoniveau.

Kort fortalt er der tale om et selskab, der har en patenteret (hvis jeg husker ret, 7-8 globale patenter) teknologi (HydroChemolysis), hvormed forskellige kulbrinter (plastaffald, bitumen, bildæk, spildolie osv.) kan omdannes til kulbrintebaserede råmaterialer, der kan udnyttes i videreforarbejdning (f.eks. i plastproduktion).

Den pågældende teknologi er revolutionerende, fordi den, i modsætning til alle andre nuværende teknologier, accepterer f.eks. alle 7 forskellige plasttyper (The 7 Different Types of Plastic | Plastics For Change) i processen, uden at inputtet skal være nøje screenet, renset og sorteret. Alle nuværende teknologier (herunder pyrolyse, som er den mest almindelige) kræver, at inputtet er nøje sorteret og renset (f.eks. etiketter og madrester), og desuden tager de nuværende teknologier som udgangspunkt kun én plasttype ad gangen i inputtet og fungerer kun med 1-3 af de førnævnte plasttyper.

Aduros teknologi accepterer altså alle plasttyper i processen (noget egner sig ikke til reaktionen, men det ryger ud sammen med bistrømmene), og processen forstyrres ikke af f.eks. etiketter og madrester, som efter sigende endda forbedrer processens funktion. Desuden fungerer Aduros teknologi ved betydeligt lavere temperaturer (pyrolyse kræver temperaturer i omegnen af 700-900 °C, for Aduro rækker 300-500 °C), hvilket yderligere sænker processens OPEX. Ligeledes er CAPEX lavere, da der ikke er brug for separate behandlingsanlæg; plastaffaldet kan populært sagt føres direkte ind i reaktoren på et transportbånd. Det bedste er dog, at Aduro kan udnytte plastaffald, som andre ikke kan, så de får råmaterialet betydeligt billigere, endda gratis, mens “populært” plastaffald (herunder renset og sorteret polypropylen eller polyethylen) hele tiden koster mere, i takt med at efterspørgslen på dem stiger.

Lyder det for godt til at være sandt? Jeg undrer mig ikke, hvis mange tænker sådan; jeg havde selv nøjagtig samme reaktion, da jeg først stiftede bekendtskab med dette omkring 2021 eller lignende. Men teknologien er testet og fundet funktionsdygtig af eksterne vurderinger (et canadisk universitet og Brightlands Chemelot i Holland, som er verdens største center for genanvendelse/green tech Brightlands | Chemelot Campus), og Aduro har i øjeblikket bl.a. 6 virksomheder i milliardklassen i deres partnerskabsprogrammer. To af disse er offentliggjort: Shell (som en del af deres Game Changer-program) og TotalEnergies (der her i sommer udvidede deres samarbejde til et nyt niveau med Aduro).

Og for at gøre historien endnu mere utrolig, kan man med samme teknologi ikke blot genanvende plastaffald, men også f.eks. bitumen og andre “heavy crude”-kvaliteter kan omdannes til lettere olie, som er lettere at transportere og har en højere salgsværdi. Ligeledes er teknologien blevet testet med succes i genanvendelse af bildæk (et massivt problem, som der ikke har været gode løsninger på indtil videre), og den kan også omdanne såkaldte “renewable oils” (palmeolier, affaldsfedt osv.) til forskellige brændstoffer. Denne sidstnævnte vertikal er dog lagt lidt på is i øjeblikket, men der er også potentiale i den.

Nå, alt dette og firmaets værdi er vel mange milliarder? Nej, det er den ikke. Market cap er omkring 150 mio. € i øjeblikket, og virksomheden har ikke en krone i gæld. Til sammenligning handles branchens “største og smukkeste”, PureCycle, til en market cap på omkring 3 milliarder, og de har heller ikke omsætning endnu (dog på vej snart). PureCycle er en tidligere SPAC, som ikke engang ejer sin teknologi, men har licenseret den fra Procter & Gamble, som har udviklet en teknologi, der kan håndtere ÉN plasttype (polypropylen), og hvis slutresultat er “hytteost”, som kun kan bruges i plastproduktion.

Firmaet har i øjeblikket kun omkring 30 mio. aktier, hvoraf insiderne, dvs. grundlæggerne (CEO, bestyrelsesformand osv.), ejer 40 %, så free float er meget tynd. Det betyder, at hvis institutionerne (goddag til alle ESG-fonde!) bliver begejstrede i forbindelse med Nasdaq-noteringen, så slipper aktierne hurtigt op. Firmaets bestyrelse er blevet udvidet i år, og her er bl.a. kommet en svensk dame med, som sidder i bl.a. SSAB’s bestyrelse og har et ret solidt CV fra genanvendelsessiden Aduro Clean Technologies - Governance - Board of Directors. Dette er i hvert fald for mig en meget betydningsfuld ting; Canada er kendt for at have fælder andre steder end på ishockeybanen, og jeg tror (måske naivt), at denne dame har nok situationsfornemmelse til ikke at ødelægge sit ry på hvad som helst.

Hvad så med selve forretningen? Nå, i øjeblikket er projekteringen af et pilotanlæg i gang, og byggeriet af det bør starte i begyndelsen af 2025. Aduro har mulighed for enten selv at begynde at bygge egentlige fabrikker, men det er meget mere sandsynligt med licensering af teknologien til de “store drenge”. Der forventes ikke større omsætning før 2027, men personligt tror jeg ikke, at dette firma vil køre selvstændigt så længe, hvis teknologien fungerer i pilotanlægget ligesom i laboratorie-reaktorerne. Firmaets ledelse er meget overbevist om, at skalering ikke er et problem, da reaktoren ikke kræver noget specialudstyr, men hemmeligheden ligger i selve reaktionen/kemien, og fabrikken kan bygges af helt almindelige standardkomponenter.

Dette var kun en lille smagsprøve, men heldigvis har brugeren @AlmostMongolian skrevet et meget omfattende værk om firmaet for ca. 3 måneder siden: Aduro Clean Technologies: Huge potential, som alle bør læse. Den mangler de seneste begivenheder, såsom samarbejdsaftalen med Total, men den giver en rigtig god forståelse af firmaet.

37 Synes om
2

Aduro er tilfældigvis også en af Polske Markkus yndlingsinvesteringer, og han har gennemgået den ret omfattende i sine videoer :cowboy_hat_face:

9 Synes om
3

Ja, god tilføjelse, det var meningen jeg ville sige, at denne kom på min radar før Markku, og selvom han har gode interviews med firmaets ledelse, giver jeg ikke en øre for hans hype.

Man kan altså sige, at man er med her på trods af Markku, ikke på grund af ham.

Første position blev taget, så vidt jeg husker, i slutningen af 2021, og jeg har deltaget i emissioner i 2023 og 2024. Derigennem har jeg både aktier og warrants, og gennemsnitsprisen for aktierne (uden warrants) er omkring 3-4 CAD.

Denne er i et langt hold for mig, og jeg har ikke tænkt mig at sælge i den nærmeste fremtid; lad os sige, at jeg i hvert fald ikke giver slip på den for under 15 CAD.

7 Synes om
4

Hurtig gennemgang af de økonomiske tal, og det ser ud til, at der i øjeblikket brændes 10 mio. USD om året, og der er 10 mio. USD i kassen.

Hvor skal pengene til opførelsen af (pilot)anlæggene komme fra? Er håbet, at en Nasdaq-notering vil sende kursværdien op på 1 milliard, hvorefter der printes aktier? Hvad hvis det ikke sker? En emission på dårligere vilkår og med større udvanding?

Der er ingen omsætning. Man kan opnå det samme med en jern-nanopartikelbaseret reaktion, og genvinding af katalysatoren er latterligt nem.

Jeg forstår ikke, hvorfor Neste ikke gør dette. En person på direktørniveau fortalte mig, at det ikke er kompatibelt med pyrolyse-råvareprocessen :face_with_crossed_out_eyes: en helt absurd kommentar for en kemiker, men de har deres supply chain, så lad dem gøre, hvad de gør.

5 Synes om
5

I denne kommentar udviser Seeras en form for såkaldt ekspertbias relateret til patenter… altså ved at være i branchen: ”en helt absurd kommentar for en kemiker”. Man forestiller sig, at man kender branchen og hemmelighederne bag alle patenter og teknologier i de forskellige firmaer og forstår meget mere end menigmand, hvilket sikkert er sandt, men jeg ville ikke vove at påstå, at jeg kender nogen branche ud og ind og er ekspert, uanset hvilken uddannelse jeg har. Anyway, menneskelig tænkning og dens forvrængninger er virkelig interessante..

3 Synes om
6

Lad os bare sige det sådan, at jeg selv har udviklet en jern-NP-baseret reaktion, som spalter kulbrinter til kortere kæder. Og jeg ved, hvordan disse katalysatorer nemt kan genvindes.

Selvfølgelig er urent råmateriale et problem, men det findes der også en løsning på gennem procesdesign. Jeg vil ikke gå nærmere ind på hvordan her, da det er viden til over 10 mio. €.

3 Synes om
7

Dette er ved at blive en diskussion på sandkasseniveau, men jeg orker ikke at gå ind i de her skænderier med internet-aliasser igen, når ingen alligevel har lyst til at lytte til modparten.. Min pointe: Ja, du kan godt have den viden, du præsenterer, det benægter jeg ikke.. men påstanden om, at du ikke har solgt den viden for over ti millioner, er igen en af de der internet-påstande, suk.. hvem orker det?

Opsummering: Hvordan kan folk uden for branchen ikke indrømme, at de ikke kender alle virksomhedernes planer, teknologier og patenter, og i stedet investere med den tanke: Nogen ved det måske, og ved at købe en lille andel til porteføljen satser man på at være med. Det faktum, at Aduros teknologi og patenter er blevet undersøgt og bekræftet som funktionelle af et universitet, giver ro i sindet. Hvordan den viden bliver omsat til omsætning og nettooverskud til aktionærerne er en langt større risiko end at anfægte teknologien, som er bevist virksom flere gange. Keisari opsummerede firmaets aktiviteter flot, så enhver, der er det mindste interesseret, kan bare grave videre i branchen. Der er masser af materiale. Det var det, jeg vil ikke spamme denne gode tråd yderligere..

Fortsat god søndag til alle!

3 Synes om
8

Der er bestemt noget sandhed i det. Det, at en reaktion er bekræftet til at fungere i et laboratorie, er lysår fra, at den fungerer i en reaktor med et input på tusindvis eller hundredtusindvis af kilo. Og dertil kommer, om reaktionen også kan køres omkostningseffektivt i den skala.

Min pointe var primært, at Aduros teknologi ikke er så unik, som de markedsfører den som. Selvfølgelig er retorikken derefter, når pengene slipper op om et år, og de er tvunget til at skaffe yderligere finansiering et eller andet sted fra.

Desuden kan patenter altid omgås, medmindre der er tale om en helt igennem unik proces, OG patentet er gældende i hvert eneste land i verden. Som regel kan mange patenterede ting gøres ikke-patenterede med en lille modifikation :slight_smile:

2 Synes om
9

Nu hvor du, Seeras, er i branchen, forstår du sikkert meget mere om casen end os almindelige mennesker. Det ville være fantastisk, hvis du gad udfordre dine egne synspunkter og måske sætte dig ind i de materialer og lave Due Diligence på det, bare af ren interesse, og dele dine tanker her på forummet. (Jeg har selv brugt vel omkring 50 timer på det her, og jeg er klar over, at det beløb slet ikke er nok, men dit svar viser, at du ikke har læst om casen i så meget som en time.) Jeg mener for eksempel, hvis du vurderer Aduro og konkurrenterne rent teknisk (lad os lade forretningsudviklingen være andres hovedpine). Hvis du kan fremføre dine påstande om, hvorfor Aduros teknologi angiveligt ikke skulle være unik, så ville vi alle helt sikkert have gavn af det, ikke sandt? :wink:

2 Synes om
10

Ja, ellers gerne, men på grund af de travle år med familie og karriere er der ikke tid, og overvågningen af mine egne investeringsobjekters forretning tager al den tid, der er afsat til investering.

Jeg kan hurtigt kommentere på noget, som i mine øjne er trivielt. For eksempel findes der i den akademiske litteratur allerede publikationer fra over 10 år siden om teknologi, der gør det samme som Aduro. Man skal selvfølgelig lave lidt detektivarbejde for at få det hele til at give mening som en helhed. Men brikkerne er der bestemt, og jeg er helt sikkert ikke den eneste i verden, der ser sammenhængen i disse spor.

Hvad angår den tekniske implementering og kassebeholdningen, er Aduro et klart no-go for mig. Det kan selvfølgelig være, at dette er en “10-bagger”, men man ved aldrig (Neste bruger jo heller ikke den teknologi endnu). For mange risici for mit vedkommende.

Edit: Rent ud fra et trading-perspektiv kan der her være en unik mulighed for at tjene penge. HVIS der opstår stor interesse på Nasdaq. Jeg kunne nok selv finde på at kaste en lille skilling i dette lotteri, men på lang sigt kan jeg ikke være med.
Do your own Due Diligence, ikke en investeringsanbefaling, ledelsen kan finde på at sælge deres aktier direkte i markedet på Nasdaq (jeg kender ikke detaljerne i den ordning), osv. osv.

3 Synes om
11

Jeg vil meget gerne høre mere om denne teknologi og nærmere om, hvorfor den endnu ikke er i brug.

3 Synes om
13

Min opfattelse er, at Aduros reaktion ikke er den, men jeg kan godt tjekke det efter.

Gør andre det?

4 Synes om
15

Jeg ved ikke, om andre gør det. Ikke nødvendigvis endnu. Det er næppe sandsynligt, at nogen alligevel afslører deres egen proces på kemisk niveau :slight_smile:

16

Men hvis ingen gør det her endnu, er der vel en grund til det, ikke?

17

Normalt går der 10-20 år fra akademia til forretning. F.eks. Canatu-casen.

18

Pure Cycle bruger opløsningsmiddelbaseret kemi og fokuserer på rensning af materialet frem for såkaldt nedbrydning.

Jeg kunne tage et par dele fra deres proces og kombinere dem med en proces som Aduros :slight_smile:

Hentet fra Aduros hjemmeside:
”HCT er anderledes. Simple, billige metalforbindelser kombineret med råmaterialet fungerer som en saks, der anvendes selektivt til at klippe bindinger mellem kulstofatomer”

Dette er med meget stor sandsynlighed Fenton-processen. Eller en eller anden variation af den.

4 Synes om
19

Jeg har forhørt mig hos Aduro om sagen, lad os se, hvad de svarer.

Jeg har en klar opfattelse af, at reaktionen ikke er en almindelig Fenton, men at der er noget væsentligt anderledes involveret, men det bliver forhåbentlig snart afklaret(?).

22

I Aduros proces er der altså varme involveret (300-500c), men med et krav til temperaturer, der er markant lavere end ved pyrolyse. Efter min opfattelse er temperaturerne i Fenton betydeligt lavere end dette, det vil sige under 200c?

23

Temperatur påvirker reaktivitet og reaktionshastighed osv… mange grunde til at køre ved temperaturer højere end stuetemperatur.

De 200-300 °C er også naturligt ret godt af flere forskellige årsager. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor Aduro blotlægger grundpillerne i deres teknologi på denne måde.

1 Synes om
24

Borealis udvikler også en kemisk genanvendelsesproces. En omsætning på 8 milliarder € og et overskud på 800 mio. €. Der er altså nogle ret solide muskler bagved.

Andre konkurrenter som eksempler er Quantafuel (Viridor) og Lamor (Lamor | Building a circular economy with plastic recycling)

Fra Quantafuels hjemmeside:
”Vi har udviklet en løsning, hvor plastaffald opvarmes, nedbrydes og samles igen til værdifulde produkter. En væsentlig fordel ved vores teknologi er, at den tillader urenheder og en blanding af forskellige farver og forskellige typer plast. Den sædvanlige proces med at sortere og rengøre plast er omkostningstung og medfører ofte spild. Mange har forsøgt at følge Quantafuels vej før, men kun vi er lykkedes.”

Lyder det bekendt?