Er det ikke det samme som at ledelsen siger noget i retning af følgende: ”Vi er i gennemsnit ikke i stand til at skabe værdi gennem opkøb, så vi forsøger os kun med dem i de tilfælde, hvor vores egen aktie er tydeligt over fair value, og vi kan finansiere opkøbet med den” 
Hvis virksomhedens ledelse ellers oprigtigt kunne vurdere værdien af deres egen aktie i alle situationer, ville dette jo være den rette måde at agere opportunistisk på i kapitalallokeringen. Aktie dyr: lad printeren køre og køb virksomheder med den. Aktie billig: køb egne aktier tilbage i det omfang, markedet tillader det 
Et glimrende eksempel på dette er i øvrigt den gamle legende Henry Singleton og Teledyne.
Men okay, for de fleste selskaber, herunder efter min mening også Admicom, er det vigtigere punkt netop, om man i praksis systematisk kan skabe værdi gennem opkøb med et afkast, der overstiger kapitalomkostningerne, uanset hvilken tilgang man bruger (synergier eller en decentraliseret driftsmodel osv.).
Et andet noget besynderligt punkt i meddelelsen:
Admicoms oprindelige finansielle forventninger var baseret på en antagelse om, at det ville kræve enten en hurtigere genretning af byggemarkedet eller et mindre opkøb at nå den øvre ende af vækstforventningerne. Admicom udelukker ikke muligheden for et opkøb i løbet af 2026.
Jeg synes ikke, det er godt, at ledelsen indregner selv sådanne små opkøb i vækstforventningerne (guidance). Der er en risiko for, at man – i det mindste underbevidst – forsøger at fremskynde en mulig handel for ikke at ”skuffe” de udmeldte forventninger. Endnu værre ville det være, hvis dette var kombineret med incitamenter til f.eks. absolut omsætning eller resultatniveau, men det lader Admicom dog ikke til at have, så vidt jeg kunne finde frem til.
Angående kortsigtede forventninger kom jeg til at tænke på, om de overhovedet gavner nogen for alvor? Hvor meget af ledelsens tid går der med at beregne, hvilke forventninger man kan give markedet, og i Admicoms tilfælde endda gætte på bevægelserne i byggecyklussen? Og så går der endnu mere tid, når man skal overvåge, om man når de udmeldte forventninger, og i værste fald udarbejde lange forklaringer på, hvorfor man ikke gjorde det Denne tid kunne også bruges på det, der virkelig betyder noget for den langsigtede værdiskabelse. Selvfølgelig er det godt at kommunikere langsigtede mål og strategi til investorerne, men der bruges rigtig meget energi på sådan noget kortsigtet støj, både hos børsnoterede selskaber og investorer.
