Du har helt ret. Hos Admicom var lønnen ikke trækplasteret for talenterne, men derimod de gode aktiebaserede incitamenter. Da børsnoteringen nærmede sig, blev alt presset ud af maskinen i stil med spilindustriens “crunch”. Absolut alt.
Admicom levede således på lånt tid, og man kan ikke kæmpe mod erhvervslivets tyngdekraft i al evighed – der er trods alt ikke tale om en lille “sneaker-biks”. (Eller skal man sige turistindustrien i Lapland i dag…)
Resten kan udledes af skattestatistikkerne. Nogle trak sig tilbage som økonomisk uafhængige eller reducerede deres arbejdsbyrde til et fornuftigt niveau. Der findes næppe længere det samme incitament til at presse maskinen til det yderste, for det er der ikke længere behov for.