Administrerende direktør Patrik Anderson fortalte om United Bankers som investeringsmulighed.
4 Synes om
Kassus kommentarer om, at United Bankers’ administrerende direktør skifter. 
2 Synes om
Jarafi Oy, alias bestyrelsesmedlem Rasmus Finnilä, fortsætter sine opkøb:
1000 stk. á 17,78€
Sidste måned købte han også over 1000 stk.
UB opnåede også et godt nysalg i sidste måneds fondsgennemgang:
“United Bankers måned forløb forholdsvis fornuftigt, og selskabet indsamlede ca. 21 MEUR i nye midler til sine fonde. Størstedelen af nettotegningerne gik til en kort rentefond med et moderat gebyrniveau, hvilket dæmpede nysalgets positive effekt på selskabets gebyrindtægter en smule.”
3 Synes om
UB FIGG køber FiberLean Technologies
UB Forest Industry Green Growth Fund (UB FIGG) er stolte af at kunne meddele, at de har erhvervet 100 procent af aktierne i FiberLean Technologies Ltd (FiberLean) fra den tyske Werhahn-koncern. Købsprisen offentliggøres ikke.
FiberLean Technologies Ltd er en førende producent af udstyr til fremstilling af mikrofibrilleret cellulose (MFC). MFC er højtfibrilleret cellulose, som kan anvendes til at forbedre papir- eller kartonegenskaber, såsom styrkeegenskaber. FiberLean blev oprindeligt grundlagt i 2016 som et joint venture mellem OMYA og IMERYS, to førende mineralleverandører til papirindustrien, og har en omfattende patentportefølje relateret til MFC-produktion, både som integreret løsning og som overfladebelægning. Med UB FIGGs nye ejerskab vil selskabet fokusere på salg af skalérbare MFC-maskiner baseret på dets patenterede processer. FiberLeans egen MFC-fabrik i Trebal, Storbritannien, producerer prøver til kunder til test og større salgsmængder. Kunderne støttes med MFC-forsøg samt tjenester inden for implementering, opstart og efterfølgende support. FiberLean fortsætter med at udvikle sit udstyr med fokus på omkostninger, effektivitet og teknologiens værdiskabelse for kunderne.
1 Synes om
UB udgav et interview med den nye CEO for et par måneder siden. Ganske interessante tanker om UB, selvom det naturligvis ikke indeholdt nogen store overraskelser: Haastattelussa United Bankersin uusi toimitusjohtaja John Ojanperä | United Bankers
4 Synes om
Her er Salens forhåndskommentarer, når United Bankers offentliggør deres Q4-resultater på torsdag.
Selskabets resultat vil være godt, selvom slutningen af året ikke helt har ramt plet med hensyn til nysalg. De enorme afkastgebyrer kompenserer dog for det træge salg. Med hensyn til udsigterne forventer vi, at selskabet vil vejlede om et fald i resultatet på grund af de enorme tal fra sammenligningsperioden.
1 Synes om
United Bankers’ nye direktør John Ojanperä var i Saulis interview lige efter H2. 
Emner:
00:00 Start
00:10 John Ojanperä
01:00 Andet halvår
03:31 Nysalg
05:06 Formueforvaltning med fuld fuldmagt
06:50 Ejendomsfonde
09:04 Skovfonde
11:54 Vejledning
12:59 Strategi
1 Synes om
Sauli har lavet en ny selskabsrapport om UB efter H2-rapporten.
Vi justerer vores kursmål for UB til 18,0 euro (tidl. 19,0e) og gentager vores ‘reducer’-anbefaling. H2-rapporten bød ikke på større overraskelser, og som forventet er 2025 et mellemår i indtjeningsvæksten efter et vildt 2024. Vurderingen er neutral ifølge vores prognoser, og vi ser ingen opadgående drivere for aktiekursen før en tilbagevenden til indtjeningsvækst.
Citeret fra rapporten:
UB’s guidance var helt i tråd med vores prognoser, og selskabet forventer, at det operationelle driftsresultat vil ligge markant under 2024-niveauet. Dette forklares fuldt ud af resultatbaserede gebyrer, som falder fra et exceptionelt niveau i 2024. I øvrigt er udsigterne efter vores mening stadig ret gode. Markedssituationen ser ud til at lysne, og selskabets produkttilbud er i god form. Det centrale spørgsmål på kort sigt er mediedebattens indvirkning på nysalget af skovfonde, indløsningsmængderne for ejendomsfonde samt niveauet af resultatbaserede gebyrer.
1 Synes om
CEO John Ojanperäs gennemgang fra sidste fredags generalforsamling! 
3 Synes om
Jeg interviewede UB’s forvaltere af fonden for vedvarende energi om centrale projekter og udsigterne for vindkraftmarkedet. F.eks. annoncerede OX2 for nylig den største vindkraftinvestering nogensinde i Finland.
2 Synes om
Er UB’s udviklingsaktiviteter inden for vedvarende energi ikke alt for små til at give mening? Jeg har selv investeret i den finske udviklingssektor via Magnora, og budskabet synes at være, at de ægte professionelle allerede har kapret de bedste tilgængelige udviklingsprojekter i Finland, og at der er en enorm mangel på nettilslutningskapacitet, som er afgørende for projekterne.
I stedet for langsom og risikabel, men kapitallight udviklingsbøvl, ville man tro, at fondsforvalterne hellere skulle købe færdigpakkede udviklingsprojekter, der er i Ready-To-Build-fasen, fra professionelle, sætte fondens kapital i arbejde med det samme og få projekterne i drift så hurtigt som muligt. Medarbejdernes tid og løn i fondsforvaltningsselskaberne er alt for værdifuld til, at det kan betale sig at tage ud på markerne i udkantsområderne for at spørge lokale landmænd om muligheden for en leasingaftale til vedvarende energi. Selvfølgelig foregår greenfield-udvikling, så vidt jeg forstår, mest på områder ejet af UB’s skovfonde, men om disse så med sikkerhed er de mest profitable investeringer for netop denne fond og dens investorer, det er så en anden sag 
5 Synes om
Jeg kan spørge om det i næste interview. 
Indtil videre har afkastet været rimeligt for investorerne.
3 Synes om
Ja, altså, driftslogikken ifølge min egen ekspertise er, at hvis du starter projekter helt fra bunden, så går der enormt meget tid til rent benarbejde, og selv derefter får du ingen kapital i spil, fordi du stort set har en tom grund, der først venter på en enorm mængde tilladelser fra myndighederne og derefter adgang til elnettet.
På grund af denne årelange ventefase (hvor nogle projekter går i vasken) er der brug for et enormt antal projekter, så det ikke ender med at trille tommelfingre, da man i denne ventefase ikke nødvendigvis kan gøre noget fra selskabets side for at fremme projekterne i porteføljen. Først når man efter al papirkrigen når den byggeklare fase, kan man binde store kapitaler til projektet og begynde at opføre operationel produktion på den jordlod. Inden da er omkostningerne primært lønomkostninger, og den kapital, der eventuelt er indsamlet til opførelsen af projekterne, står blot ubrugt hen.
Derfor egner små fonde sig normalt ikke rigtig til at boltre sig på greenfield-projekter, men formålet med fondens forvaltere er at koble investorernes penge så hurtigt som muligt til byggeklare projekter, der er købt fra andre.
Hvis UB nu laver greenfield-projekter primært på egne skovfondes grunde, så kan man selvfølgelig på papiret vise afkast til fonden og på den anden side puste afkastet op for sin egen skovfond, men det reelle afkast viser sig først, når projektet er færdigt, og møllerne/panelerne/batterierne genererer penge, eller de eventuelt sælges. Inden da er fortjenesten lige så teoretisk som at eje en tom grund eller et ubebygget hus.
Det er ret svært for et firma at skabe et papirafkast under sit selvopstillede mål, så jeg undrer mig ikke over fondens stigende afkastkurve
P.S.
Her er et eksempel på (forældet) oversigt over hovedtrækkene i tilladelsesprocedurerne for vindkraftbyggeri:
Når disse er i orden, og alle klagerunder er gennemført, så kan man derefter kæmpe med Fingrid og vente på, at de får løst deres del 
5 Synes om
UB har en meget interessant artikel om en mulig genoptagelse af Ruslands træhandel. Baseret på nogle ekspertkommentarer ville træhandel være en af de første mulige ting, der ville ske, når handelen på et tidspunkt normaliseres. Årsagerne til dette er bl.a. skovindustriens store lobbykraft og handelens lethed (“det er bare træ”, kræver ingen investeringer, mindsker presset på fældning her osv.). For UB er dette spørgsmål relevant, for hvis der strømmede meget råtræ til Finland, ville det uundgåeligt sænke prisen på skov her. Dette ville igen skabe udfordringer for skovfonde (afkast og dermed afkastgebyrer samt muligt nysalg), som er UB’s vigtigste søjle.
UB har, mindre overraskende, en meget negativ holdning til Ruslands træhandel, men i hvert fald i mine ører er disse begrundelser troværdige 
Hvad siger @Antti_Viljakainen, er den 5-10 års opstartsperiode realistisk?
Ps, for klarhedens skyld håber jeg personligt, at handelen aldrig normaliseres (eller i hvert fald ikke før de skyldige er fragtet til Haag osv.), men min mening vejer ikke tungt i disse sager. Som analytiker skal man også tage disse ubehagelige scenarier i betragtning i sine overvejelser.
16 Synes om
Jeg ved intet om skovbrug, udover at jeg har lyttet til en lydbog om livet af Ponsses grundlægger Einari Vidgren (anbefales!), men jeg har ret mange gange læst, hvordan optimistiske formueforvaltere argumenterer for, at netop for deres råvare ophører markedsøkonomien med at fungere, og forsyningsflaskehalse fortsætter, hvis ikke evigt, så i hvert fald længe nok til, at investoren ikke behøver at bekymre sig og trække sine penge ud. Høje priser er altid i toptidernes taler kommet for at blive. I praksis går disse forudsigelser dog altid helt galt, og markedsøkonomiens aktørers opfindsomhed overrasker råvare-optimisterne, uanset om det drejer sig om olie, kobber, lithium, kobolt, eller hvorfor ikke også f.eks. råtræ.
Afslutningen på sanktionerne mod Rusland er en uundgåelighed, fordi ophøret af sanktionerne er en passiv handling, mens fortsættelsen af dem er en aktiv handling, der skal træffes enstemmigt 2 gange om året. Dette er en omvendt logik i forhold til sanktionerne mod Iran, Cuba og andre lignende slyngelstater, hvis ophævelse kræver anstrengelse og energi. Det er nok, at blot ét EU-land er uenig i fortsættelsen af sanktionerne, og de bortfalder automatisk.
Efter ophævelsen af sanktionerne vil Ruslands enorme investeringspres udløses, og Ponsse og Kesla vil med glæde sælge maskiner til Rusland. Ingen virksomhed i denne sektor kan undlade at sælge til et så stort skovmarked som Ruslands, uanset deres politiske holdning. Om nødvendigt vil salget blive håndteret via f.eks. Hviderusland, Kasakhstan eller Georgien af hensyn til hygiejnen.
Rusland er en tilbagestående råvareproducerende økonomi, hvor der ikke rigtig produceres noget mere kompliceret. Træhøst adskiller sig sikkert ikke så meget fra olie, gas, korn eller metaller, som Rusland er god til at udnytte. Kreml og kammerat-oligarkerne arrangerer nemt den nødvendige mængde lån og investeringsstøtte til deres egne forretninger indbyrdes, og det gør ikke engang noget, at halvdelen bliver stjålet undervejs.
Det kan lyde frygtelig alvorligt for herren i Helsingfors med laksko, når et certifikatpapir ikke kan findes, men hvis USA og EU ikke engang sammen effektivt kan sanktionere Ruslands olietransport gennem verdenshavene, når den østlige nabo hver uge finder på nye måder at fifle på, mente de så helt ærligt, at et eller andet ESG-papir ville skabe vanskeligheder. De vil blive forfalsket, en aktør vil blive bestukket, eller trælasten vil blive blandet på en passende måde med certificerede varer, så oprindelsen kan sløres. Og køberen er ligeglad med tingenes virkelige tilstand, så længe den officielle ‘kom ud af fængslet’ lap er i orden nominelt. Det er jo derfor, certifikater overhovedet anskaffes, så virksomheden troværdigt kan ‘virtue signalere’ om ansvarlighed, uanset tingenes virkelige tilstand.
Vi har et enormt behov for at købe billigt russisk træ udover den høje pris, også fordi fældningerne skal reduceres for at nå klimamålene, og de har igen en masse arbejdsløse efter krigen og et stort behov for at skaffe mere indkomst til staten og sælge træ til os. Man skulle være en ret stor troldmand for ud fra disse grundlæggende forudsætninger logisk at kunne udlede, at træhandlen vil ligge stille i 5-10 år.
14 Synes om
Det afhænger nok af omfanget af en mulig import. Hvis vi taler om import af birkefiber og flis i et omfang som før krigen eller mindre, ville det virke som en lang periode at organisere det. Opbygningen af en omfattende egen træforsyningsorganisation kunne derimod tage meget tid, men som UB også korrekt konstaterer, var importen af træ fra øst ikke ubegrænset før krigen.
Et bemærkelsesværdigt interessant spørgsmål er også, hvilken yderligere forsyning der ville være tilstrækkelig til at sænke træpriserne og dermed skovjordpriserne i Finland (dvs. hvad er træmarkedets priselasticitet). Nogle gange i lignende situationer kan selv en overraskende lille ændring i ligevægtstilstanden fjerne det værste pres, men i denne kontekst kan jeg naturligvis ikke vurdere sagen pålideligt. Markedet kunne naturligvis også løsnes af en faldende efterspørgsel, hvis industriens dårlige tilstand fortsætter for længe og/eller for kraftigt. Industriens perspektiv blev stort set ubehandlet i UB’s ellers gode og troværdige tekst.
3 Synes om
@Sauli_Vilen, den flittige proletar fra Ruoholahti-kolkhozen, har i sit søndagsaftensarbejde færdiggjort UB’s seneste selskabsrapport.
United Bankers’ år er startet trægt, da markedets usikkerhed har presset de forvaltede aktiver og vanskeliggjort nysalg. Som følge af vores sænkede prognoser justerer vi vores kursmål til 17,0 euro (tidl. 18,0e). Vi forholder os stadig positivt til selskabets langsigtede udsigter, men på kort sigt er kursdriverne få, da resultatet går i den forkerte retning, og værdiansættelsen er neutral. Vi gentager derfor vores reducer-anbefaling og afventer tegn på tilbagevenden til resultatvækst.
3 Synes om
Her er et nyt interview, hvor dette spørgsmål også blev behandlet!
4 Synes om
Interessante svar. Det ser ud til, at formålet ikke er at deltage i de bedste projekter eller maksimere fondens evne til at sætte kapital i arbejde ved at købe ready-to-build-projekter fra andre, men i det mindste indtil videre at fungere som en slags ‘feed-in’-fond for skovfondens enorme jordmasse. Med UB’s interne forretningslogik giver det altså tydeligvis mening at deltage i enormt risikable udviklingsprojekter, selv i mindre skala og gennem lange, årelange godkendelsesprocesser, men hvis jeg var fondsinvestor, ville jeg tænke mig om to gange, før jeg deltog i den fond.
Projektfasen er ekstremt kapitallight, da pengene primært går til lønomkostninger, og fonden kun opnår afkast på papiret, når selskabet selv vurderer, at værdien af dets egne projekter er steget i takt med godkendelsesprocessernes fremskridt. Da godkendelsesprocesserne i projektarbejdet er langsomme, omkostningerne faste og forretningen stærkt skalerbar, burde UB udvise lidt mere ambition i sit arbejde og udvide sin 1.000 MW projektportefølje til 5.000 MW - 10.000 MW-klassen, men da det tilsyneladende er absolut nødvendigt at bruge udelukkende egne landområder i Finland, og der simpelthen ikke findes tilstrækkeligt egnede udviklingsprojekter der, hvad kan man så gøre
Med vindkraft kan der let gå fem til syv år fra projektstart, før den første omsætningseuro er tikket ind på kontoen, og derfor forsøger alle konkurrerende fonde at komme ind i projekterne først i slutfasen, når projektet er ready-to-build, og den kapitalintensive fase begynder. Industriel solenergi og batteriprojekter kan derimod sættes i gang hurtigere, hvilket er grunden til, at de er blevet mere udbredte og har nået nye rekordniveauer i de seneste år på bekostning af vindkraft.
I Finland er der (næsten) Europas billigste elektricitet, og dette er på ingen måde det mest optimale land for en fond til at opbygge ny produktionskapacitet, da forbruget ikke skalerer hurtigt nok op i forhold til den nye produktion. Det er let at henvise til Fingrids hårde prognoser for at begrunde forbrugsvæksten, men der er tale om et firma, der har en myndighedsopgave og pligt til at forberede sig på de mest ekstreme forbrugsscenarier. Hvis denne eller den næste regering nu slår hårdt ned på datacentreinvesteringer med yderligere skatter og andre fjendtlige foranstaltninger, og brintøkonomien heller ikke realiseres, kan man let ende i en situation, hvor ingen ny elproduktion er rentabel. Så kan man jo pænt afskrive de papirfortjenester fra projekterne, når der ikke findes modparter til PPA-aftalerne. Man kan selvfølgelig også være involveret i datacenterbranchen eller på forbrugssiden og derigennem skabe efterspørgsel efter sin egen elektricitet, men det bliver ret meget et fikumdik i stedet for at søge derhen (for eksempel til Tyskland eller Italien), hvor man opnår mest profit med investeringer i vedvarende energi 
8 Synes om
I mine ører lød dette også ret mærkeligt. Det er jo en konstant interessekonflikt, når der indgås lejekontrakter mellem to fonde. Der er sikkert forskellige porteføljeforvaltere, men det er stadig svært at holde det objektivt og rentabelt for investorerne i begge fonde. I et enkelt tilfælde kan det selvfølgelig være en god ting at opnå disse “massive synergier”, men hvis hele fondens strategi i høj grad bygger på det, lyder det ikke helt rigtigt.
De siger det selvfølgelig ikke direkte, men det falder mig ind, at hvis fondens strategi ikke kan bære sig selv uden sådanne “god-ven-forbindelser”, så er det ikke noget for mig.
2 Synes om