Lad os oprette en tråd og en virksomhedsside til dette IPO-selskab.
Tamtron er en af verdens førende udbydere af vejeløsninger. Vores udvalg af produkter og tjenester er blandt de bredeste på markedet. Tamtron tilbyder innovative vejeløsninger, deres livscyklusydelser og moderne skybaserede løsninger til styring af vejedata til behovene i flere industrisektorer. Pålidelige, præcise og intelligente vejeløsninger letter og effektiviserer kundernes hverdag i blandt andet jordflytnings-, genbrugs-, energi-, skov-, proces- og fremstillingsindustrien samt inden for logistik og havne. Ved hjælp af Tamtrons løsninger kan vejedata udnyttes i alle virksomhedens aktiviteter.
Det betyder ikke noget, på baggrund af sidste år kan man tegne en ret pæn hældningskoefficient på graferne i børsnoteringsmaterialet
Branchen virker forholdsvis stabil, så hvor mon sidste års resultatforbedring kommer fra?
I overensstemmelse med selskabets strategi er Tamtrons mål at mere end tredoble omsætningen inden udgangen af 2027 sammenlignet med omsætningen i 2021. Selskabet vurderer, at en betydelig del af omsætningsvæksten vil komme fra virksomhedsopkøb.
Det er værd at overveje, hvilke tal man kigger på. Jeg gætter på, at det er moderselskabets tal? De seneste tal kan findes i selskabets pressemeddelelse. (Edit: det ser ud til, at 1) revisionsreferencen tilføjer ettaller efter de tal i den pressemeddelelse…).
Tamtron har gode produkter. Krandevægte produceret af Tamtron kan ses på eksempelvis tømmerbiler eller på udkørselstraktorer (forwardere) fremstillet af John Deere. Tamtrons andel af det internationale salg er også høj og udgjorde 71 procent af omsætningen i 2021.
Det kan dog være værd at se på virksomhedens historie først. Der findes en ganske interessant udvikling. Historisk set har Tamtron stræbt efter vækst, men det er ikke altid lykkedes.
I 2001:
For godt 20 år siden blev Tamtrons ledelse interviewet i Taloussanomat. I artiklen så ledelsen de langsigtede vækstmuligheder på eksportmarkederne. Eksporten gik dengang allerede til i alt 40 lande. Konkurrencen i branchen i Finland blev beskrevet som hård. Under sin nye ejer var virksomheden vokset ret hurtigt på 8 år. I 1993 var Tamtrons omsætning 6,7 millioner mark,
I oktober 2001 indgik Tecnomen Oyj og Tamtron Oy en handel, hvorved hele aktiekapitalen i Tecnomen System Solutions Oy, som fremstiller systemer til dataindsamling, tidsregistrering og adgangskontrol, blev overdraget til det nystiftede Tamtron Solution Oy.
Med handlen steg Tamtron-koncernens omsætning i 2001 til ca. 100 millioner mark. → Tecnomen sælger sit datterselskab til Tamtron
I 2011:
10 år senere rapporterede Talouselämä, at Intera havde investeret i Tamtron. Nu havde Tamtron eksport til 50 lande, og omsætningen var 25 millioner euro. Ifølge artiklen havde virksomheden en stærk markedsposition i visse østeuropæiske lande. I interviewet konstateres det, at Interas indtræden sikrer fortsat vækst. Virksomhedens mål er en omsætning på 50-60 millioner euro inden for fem år.
Ifølge Intera Partners’ egen købsmeddelelse købte de majoriteten af Tamtron i 2011. Ifølge meddelelsen er “forudsætningerne for at fremskynde den internationale vækst fremragende”.
→ Intera Partners - Etusivu
Af en eller anden grund nåede Tamtrons vækst ikke målene. Omsætningen steg ikke under Interas ledelse fra 25 millioner euro til den tilstræbte omsætning på 50-60 millioner. Væksten udeblev, og Intera solgte sine aktier til Aito Capital Oy i 2017. → Intera Partners - Etusivu
I Intera-perioden foretog Tamtron dog opkøb. I 2013 købte de det tyske væigtservicefirma D+G. Også i de seneste år har Tamtron foretaget virksomhedsopkøb, hvor de har købt små virksomheder specialiseret i videresalg, installation, kalibrering og service af vejeløsninger. I 2021 var opkøbet norske ScaleIT, og sidste år blev danske Jydsk Vægtfabrik A/S købt.
Som nævnt i de tidligere artikler er konkurrencen i branchen hård både i Finland og i udlandet. Der er masser af aktører på markedet. Dette afspejles også af, at Tamtron oplyser, at de stræber efter at gennemføre 1-2 virksomhedsopkøb hvert år ud over den organiske vækst.
Der findes konkurrenter til Tamtrons Weighing-as-a-Service. For eksempel har Lahti Precision Oy (https://lahtiprecision.com/) et udvalg af vægtudstyr til forskellige industrier og den digitale vejetjeneste mScales.
Det bliver interessant at se, hvordan Tamtron beskriver markedet og konkurrencen i det børsprospekt, der offentliggøres senere. Virksomheden positionerer sig sandsynligvis i Nordeuropa, da der i Centraleuropa er mange store virksomheder, der konkurrerer, såsom Intercomp (www.intercompcompany.com/), Pfreundt (Pfreundt - Produkter) og Coop Bilanciai-gruppen (Coop Bilanciai: weighing systems, scales, and industrial scales). I Nordamerika findes der så deres egne store virksomheder som Mettler-Toledo (ticker MTD), Avery Weigh-Tronix ejet af Illinois Tool Works (ticker ITW), Fairbanks Scales Inc og Rice Lake Weighing Systems.
Endnu et fupnummer på børsen, hvor tallene er sminket til at se gode ud, og efter et år på børsen vender man tilbage til normalen, og aktien er -70 % ligesom de andre børsnoteringer.
Jeg har flyttet indlæggene vedrørende Tamtron fra tråden “Potentielle børsnoteringer i Helsinki” til Tamtrons egen tråd, så de kan findes på samme sted.
Der er endnu ikke kommet en meddelelse om starten på Tamtrons børsnotering. Forhåbentlig kommer der i forbindelse med børsnoteringen også noget selskabsanalyse (sijoittajatutkimus) til læsning.
Tamtrons ankerinvestorer har forpligtet sig til at tegne 66,80 procent af de udbudte aktier i børsnoteringen, så der ser ud til at være tillid fra deres side. Heller ikke Tamtrons nuværende ejere sælger aktier i selskabet under børsnoteringen ifølge meddelelsen.
Tamtrons produktportefølje er ret bred, så det er svært at få et præcist indtryk af markedspositionen. Det varierer sikkert efter vægttype.
Måske kunne et interessant case-eksempel på Tamtrons udbud være One Timber-kranvægten. Dette produkt er næppe den mest centrale driver i selskabet, men det kan være et succesfuldt produkt i sit eget segment.
Her er et lille resumé af det pågældende produkt baseret på forskellige kilder.
Kranvægte
Udviklingsselskabet for træanskaffelse Metsäteho Oy udgav for lidt over 10 år siden en sammenligning af de kranvægte, der findes på markedet. Metsätehos ejere er en gruppe skovbrugsvirksomheder, savværker samt Metsähallitus (Forststyrelsen). Metsäteho stræber efter at støtte udviklingen af aktionærernes træanskaffelse gennem forskning.
→ 3 kranvægte var baseret på en hydraulisk tryksensor: (Tamtron TBS200, LoadMaster og Komatsu)
→ 4 kranvægtes måling var baseret på en strain gauge-sensor (venymäliuska-anturi): (Intermercato, Epec, Ponsses LoadOptimizer og John Deeres Timbermatic produceret af Tamtron)
Tamtron producerede en vægt baseret på strain gauge-sensorer til John Deere, og deres egen vægt var baseret på en hydraulisk tryksensor. Detaljerede oplysninger om TBS200-vægten kan findes her. Også her er den af producenten oplyste vejenøjagtighed angivet til ±0,25–2,0 %. → https://puuhuolto.fi/mittaus-ja-laatu/wp-content/uploads/sites/9/TamtronTBS200.pdf
Tamtron køber LoadMaster-vægte (2010)
I 2010 foretog Tamtron et opkøb ved at købe det svenske firma, der producerer LoadMaster 2000-kranvægte. Ifølge Tamtrons hjemmeside var Loadmaster-vægtene forløberne for Tamtron Timber og de nuværende intelligente ONE Timber-vægte. → Tamtron Ruotsi - mobiilipunnituksen edelläkävijä | Tamtron
→ Det betyder, at Tamtrons nuværende kranvægt ikke udelukkende er baseret på virksomhedens egen produktudvikling, men at fundamentet er kommet til virksomheden gennem et opkøb.
Behov for mere præcis måling
Af ovenstående tabel kan man se, at kranvægtenes vejenøjagtighed varierede mellem ±0,25–4,0 %. For skovbrugsvirksomhederne lader vejenøjagtigheden noget tilbage at ønske. Der var brug for mere præcis måling, fordi:
Kranvægtsmåling erstattede stabelmåling. Ved skovning høstes der både gavntræ og energitræ samtidigt, hvilket øger brugen af kranvægtsmåling.
Omkostningerne til transport af tømmer med lastbil steg. Dette tvinger til at optimere læssene, så transportkapaciteten udnyttes effektivt. Mere om omkostningerne bl.a. i Puunkorjuu ja kaukokuljetus -årsstatistikkerne.
Udviklingen har ført til, at der i dag findes en kranvægt i de fleste tømmerbiler. Også antallet af kranvægte installeret på udkørselsmaskiner (kuormatraktori) ser ud til at være i stigning.
Tamtron One Timber (2020)
Tamtron lancerede i 2020 den nye Tamtron One Timber-kranvægt
Vægt baseret på strain gauge-sensorer, som leveres med Tamtron One-touchskærmen
Vejedata overføres trådløst fra vægten til skærmen og OneCloud-cloudtjenesten
Målenøjagtighed: Ifølge en præsentationsvideo udgivet af Tamtron har vejenøjagtigheden i den nye One Timber-kranvægt været ± 0,25–1,0 % eller endda bedre i testprojekter.
Udover målenøjagtigheden har en vægt baseret på strain gauge-sensorer også andre fordele sammenlignet med en hydraulisk vægt.
Jeg fremhæver her et par relevante specialer fra Tampere Erhvervsakademi (Tampereen ammattikorkeakoulu) som kilder. Begge specialer er udarbejdet for Tamtron Group Oy, som har været opdragsgiver.
I specialet er der listet mangler ved Tamtrons tidligere hydrauliske vægt, som var:
Den hydrauliske vægt er en smule ulineær, hvilket forårsager afvigelser ved vejning af savtømmer eller cellulosetræ (kuitupuu)
Den hydrauliske vægt kræver mere vedligeholdelse og justering. Der skal efter behov tilføjes olie til ophænget (riipuke), og spillerummet skal justeres efter sæson og temperaturer
En vægt baseret på et hydraulisk ophæng er udfordrende at typegodkende til kommerciel brug. Den hydrauliske vægts svagheder rammer netop de punkter, der testes i typegodkendelsestest
Ophængets rammes maksimale kapacitet blev dimensioneret til 10.000 kg, da det er den maksimale vægt, som Tamtrons trækprøvebænk (vetopenkki) kan præstere. I det følgende speciale findes mere detaljeret information om test af Tamtrons vejeceller.
Ifølge specialet observerede man hos Tamtron, at der var mangler i den praktiske testning af kranvægte.
Tamtron benytter fem forskellige testplatforme.
Man ønskede at udvikle en ny type skovmaskinevægt til markedet, fordi driftsmålinger viste behov for et nyt produkt, og de nuværende produkter på markedet havde mangler.
Størrelsen på markedet for kranvægte
Tamtron har sikkert salg til i hvert fald de andre nordiske lande, men lad os nu se på markedets størrelse for produktet i Finland. I dag er der kranvægte på næsten alle tømmerbiler og også på de fleste udkørselsmaskiner.
Der er groft sagt omkring 1.600 tømmerbiler i Finland. Bilbestanden har i det sidste årti ligget på begge sider af 1.550 biler. Antallet af biler har med undtagelse af 2019 været 1.550 +/- 20 biler. → Metsätrans-Lehti Oy
Nyregistreringer af udkørselsmaskiner varierer mere, måske mellem ca. 150-250 årligt. Metsätrans-Lehti Oy
Heraf kan man vurdere, at der årligt nyregistreres omkring 300-450 tømmerbiler og udkørselsmaskiner i Finland. Til de fleste af disse anskaffes der også en kranvægt.
Tamtron sælger også One Timber-opgraderingspakker, som indeholder en One-skærm samt de nødvendige sensorer. Sortimentet omfatter opgraderingspakker til hydrauliske ophæng med slanger samt trådløse hydrauliske ophæng. → Tamtronin mScales digital weighing service | Tamtron nye model har været på markedet i relativt kort tid. I det mindste hvad angår målenøjagtighed, virker vægten lovende. Også brugernes erfaringer ser ud til at være positive. På dette link finder du en video udgivet af Tamtron, som kort gennemgår brugeroplevelser med vægten. → https://www.youtube.com/watch?v=fULC9Tk1Cvg
De børsnoteres i et udfordrende marked. Men selskabet forventer en rimelig god vækst for regnskabsåret 2022 (+23%), og EBITDA udvikler sig i den rigtige retning (EBITDA 13%). I regnskabsåret FY2023 ser omsætningsvæksten ud til at blive lidt mat (CAGR-procent 14-19 % 2021-2023), men EBITDA forbedres fortsat. Prissætningen baseret på 2022-tallene er omkring P/B <1,2. Contrafu fremhævede her historikken og nogle risici (realisering af vækst osv.).
Ankerinvestor(er) investerer ret betydeligt, og der er ingen aktiesalg.
Translink Corporate Finance ser ud til at være arrangør af udbuddet, hvilket for mig i det mindste giver udbuddet et kvalitetsstempel og er en medvirkende faktor til, om man skal deltage eller ej.
Der er ret lidt buzz omkring emissionen. Jeg har ikke sat mig nærmere ind i det, men det virker som et interessant og tilstrækkeligt specifikt marked. Gad vide om det her kunne være en kedelig, men pålidelig investering uden for al hypen?
I går afholdt Tamtron et præsentationsmøde for virksomheden.
Her er et direkte link til optagelsen af præsentationsmødet:
Her er nogle korte punkter fra indholdet i Tamtrons børsnotering baseret på både præsentationen og prospektet. Det er primært en slags forkortet indholdsfortegnelse af prospektet.
Tamtron sigter mod at rejse et nettoproprovenu på ca. 9,7 millioner euro gennem børsnoteringen (s. 7).
Tamtron forventer at betale omkostninger på højst ca. 0,8 millioner euro i forbindelse med udbuddet (s. 6).
Midlerne fra børsnoteringen skal anvendes til at støtte selskabets organiske og uorganiske vækst og internationalisering, samt til tilbagebetaling af visse aktionærlån og andre lån, produktudvikling, udvikling og kommercialisering af nye teknologier samt opbygning af produktionskapacitet og markedsføringskanaler (s. 7).
Finansielle mål
Tamtron har som mål at mere end tredoble omsætningen inden udgangen af 2027.
Mål: SaaS-løsninger skal udgøre 10 procent af selskabets omsætning (9,6 millioner euro).
En omsætning på 96 millioner euro inden udgangen af 2027, hvoraf 44 millioner euro skal opnås gennem opkøb.
De finansielle mål blev præsenteret på side 19 i præsentationen:
Tamtrons resultatenhed 2022 og 2023 (s. 35)
I regnskabsåret 2022 en omsætning på ca. 36 millioner euro og et driftsresultat (EBITDA) på ca. 13 % af omsætningen.
→ EBITDA på 4,68 millioner euro.
I regnskabsåret 2023 en omsætning på 38–42 millioner euro og et driftsresultat (EBITDA) på 14–15 % af omsætningen.
→ EBITDA ville anslået være 5,3–6,3 millioner euro.
I 2027 er målet en omsætning på 96 millioner og en EBITDA på ca. 16 % af omsætningen.
→ EBITDA ville i 2027 altså anslået være ca. 15,4 millioner euro.
– Tamtron opnåede en gennemsnitlig årlig vækst på 15 procent i perioden 2019-2021. Tamtron har som mål at opnå en gennemsnitlig årlig vækstrate (CAGR) på ca. 22 procent i perioden 2021-2027. Jeg henviser her til side 14 i præsentationen:
Omsætningsfordeling (fra prospektets side 32) Omsætning pr. forretningsområde:
Vægte til mobilt udstyr 29 %
Vægte til tunge køretøjer 27 %
Livscyklusydelser 31 %
SaaS-tjenester 5 %
Videresalg af vægte 8 %
Omsætning pr. land:
Finland 29 %
Internationalt salg 71 %, heraf
Andre EU-lande 53 %
Resten af verden 18 %
Tegningsforpligtelser
Minimumstegningen i det offentlige udbud er 100 aktier (6,28 x 100 = 628 euro) og maksimumstegningen er 15.923 aktier (99.996 euro) (s. 74). I det institutionelle udbud er minimumstegningen mindst 15.924 aktier (s. 77). Nordnet fungerer som tegningssted i udbuddet.
Ifølge præsentationen er der afsat mindst 840.000 euro (8 %) til det offentlige udbud. Det vil sige, at det offentlige udbud vil blive fuldt tegnet, hvis 1337 personer foretager minimumstegningen.
→ (840.000 € / 628 € = 1337)
Antal konverteringsaktier
Tamtron har aktionærlån for i alt ca. 6,3 millioner euro (s. 89).
Tamtrons hovedfinansiør har ydet selskabet et gældsbrevslån på 2,5 millioner euro, som selskabet bruger til tilbagebetaling af aktionærlån, købesumsgaeld og Olsens tilgodehavender.
Administrerende direktør for Scaleit AS, Olsen, sælger sin minoritetsandel i selskabet, og købesummen betales delvist med aktier. Ved Olsens konvertering tildeles Olsen 75.276 konverteringsaktier (1,17 % af aktierne).
En del af Asikainens og Keskinens aktionærlån konverteres til aktier ved gennemførelsen af børsnoteringen.
Øvrige aktionærers lån tilbagebetales (s. 89). Ved konverteringen af aktionærlån anvendes samme tegningskurs som i det offentlige udbud, nemlig 6,28 euro pr. aktie:
→ konverteringskreditorerne tildeles således mindst 239.854 aktier (3,72 % af antallet af aktier efter udbuddet) eller højst 600.330 aktier, hvis der tegnes det mindste antal aktier i udbuddet.
Stærk hovedaktionær
Tamtron vil få en meget stærk hovedaktionær. Hovedaktionærens ejerandel udvandes tydeligt i udbuddet, men forbliver klart over 50 %. På datoen for prospektet ejer Tamtrons bestyrelsesformand ca. 88,71 procent af aktierne i Tamtron (s. 3). Hvis børsnoteringen gennemføres som planlagt, vil bestyrelsesformanden eje ca. 63,59 procent af samtlige aktier i Tamtron (s. 56).
Ensto Invest Oy vil være en anden betydelig aktionær. Enstos tegningsforpligtelse dækker ifølge prospektet udbudte aktier for i alt ca. 6,25 millioner euro. De tegner aktier i det institutionelle udbud til en tegningskurs på 6,28 euro pr. aktie.
(6.250.000 / 6,28 = ca. 995.000 aktier)
Ifølge prospektet kan antallet af aktier i Tamtron som følge af børsnoteringen og aktiekonverteringen stige til højst 6.446.457 aktier. Dermed vil Enstos ejerandel være ca. 15 %.
Som nyt medlem af Tamtrons bestyrelse indtræder administrerende direktør for Ensto Invest Oy, Tero Luoma. Denne beslutning er betinget af gennemførelsen af børsnoteringen og træder i kraft umiddelbart, når aktierne optages til handel på First North (s. 74).
Afhændelsesbegrænsninger (Lock-up)
Medlemmerne af Tamtrons bestyrelse og visse medlemmer af ledelsen har indgået en aftale om afhændelsesbegrænsning for aktier (s. 73). Afhændelsesbegrænsningen ophører 365 dage efter aktiernes første handelsdag på First North.
Market making
På grund af den stærke hovedaktionær og lock-up-aftalen vil likviditeten i Tamtron-aktien forblive lav, og der vil være volatilitet i aktiekursen. Derfor har Tamtron indgået en aftale med Lago Kapital Oy om market making for aktierne.
På side 74 i børsprospektet oplyses det, at:
Lago Kapital har forpligtet sig til at stille købs- og salgspriser for aktierne på First North hver børsdag i mindst 85 procent af den kontinuerlige handelstid. Market making-aftalen er gældende i en periode på 6 måneder fra børsnoteringen og fortsætter derefter med et opsigelsesvarsel på 2 måneder (s. 74).
Værdiansættelse
Ifølge børsprospektet er værdiansættelsen af selskabets samlede aktiekapital før udbuddet 28,5 millioner euro.
Ifølge prospektet har Tamtron en rentebærende nettogæld på 17.575.000 euro. Dermed er Tamtrons virksomhedsværdi (EV) 28,5 + 17,5 = 46 millioner euro.
Ifølge Tamtrons børsprospekt vil EBITDA i regnskabsåret 2022 være 4,68 millioner euro.
→ EV/EBITDA-multipelen er altså 46 / 4,68 = 9,8
Jeg vil sammenligne denne multipel med f.eks. sammenligningsgruppen for Norrhydro, som blev børsnoteret sidste år. Ifølge Inderes’ investeringsanalyse af Norrhydro (s. 33) var EV/EBITDA-multipelen for Norrhydros sammenligningsgruppe i 2022 på et medianniveau på 11x.
Tamtrons sammenligningsgruppe er selvfølgelig lidt anderledes. Norrhydros sammenligningsgruppe bestod ifølge side 32 i analysen af mindre finske børsnoterede maskinværksteder (Kesla, Robit), Norrhydros kunder (Ponsse, Cargotec, Metso Outotec, Sandvik, Kongsberg) samt aktører inden for hydraulikbranchen.
Tamtrons kundebase er opregnet på prospektets sider 23 og 34.
OEM-kontraktproduktionskunder: Liebherr, John Deere, Palfinger, Bronto Skylift, Cargotec, Sennebogen
der er indgået flerårige samarbejdsaftaler → salget dækker anslået ca. 10 % af omsætningen fra salg af vægte
Selskabet stræber efter vækst og søger finansiering på børsen. Tidligere, når de har søgt finansiering, har bankerne sikkert været betænkelige ved den koncentrerede ejerstruktur, et ret svagt niveau for egenkapitalen og de ambitiøse vækstmål. Nu er Ensto med til at garantere, at hovedaktionæren ikke træder den daglige ledelse over tæerne.Værdiansættelsen ser ud til at være helt okay, men den lille størrelse på det offentlige udbud vil helt sikkert mindske interessen. Man får næppe tildelt mange hundrede aktier i det offentlige udbud. Vi kommer næppe til at se den samme interesse som ved Norrhydros udbud. Et bredere produktsortiment end hos hovedkonkurrenterne giver dog støtte.
Tamtrons børsnotering har vakt betydeligt mindre opmærksomhed end Sijoitusasunnot.coms udbud, men der er overraskende meget til fælles – jeg har som sædvanlig skrevet en analyse af børsnoteringen. Tamtron listautumisanti-analyysi - Omavaraisuushaaste
Hvis man ser på EBITDA, som ledelsen kommunikerer, er selskabets indtjeningsevne god, men der er ikke blevet meget tilbage på bundlinjen i de seneste år på grund af afskrivninger fra virksomhedsopkøb. Selskabet har da også ret ambitiøse mål, for selvom det er meningen, at størrelsen skal tredobles, forsøger man samtidig at øge vækstraten endnu mere, end da de var mindre.
Tamtrons marked vokser kun med 1-2 % om året, og efter min mening var der overraskende lidt tale om at vinde markedsandele eller deres track record i forhold til det i ledelsens præsentation, selvom det er en forudsætning for at nå målene.
Alt i alt synes jeg, at udbuddet er helt ok, men jeg vil selv foreløbig følge med fra sidelinjen for at se, om Tamtron kan accelerere væksten i overensstemmelse med sine mål – den finansiering på 9 millioner, som de henter i udbuddet, er ikke nok i sig selv, men kræver en eksekvering af strategien af høj kvalitet, hvor der ikke er meget plads til fejltrin.
Sijoitusasunnot aflyste sin børsnotering, og her i tråden er der mere stille end på en kirkegård. Tegningen slutter i morgen kl. 16:00, forhåbentlig går udbuddet igennem ved hjælp af store ankerinvestorer. Jeg ville med glæde samle denne op fra tilbudskassen til porteføljen senere, da jeg har følelsesmæssige bånd til firmaet fra fortiden (), og branchen er passende kedelig som porteføljefyld.
De planlægger at vokse i et ret højt tempo. På den anden side kan de kommende par år være særdeles velegnede til opkøb, da værdiansættelserne kan være mere moderate under en recession end ellers.
Bestyrelsesformanden, den tidligere administrerende direktør Asikainen, købte tilsyneladende oprindeligt virksomheden helt tilbage i 1993. Point for langsigtethed.
Jeg kiggede overfladisk på selskabets tal, og det så endda lidt interessant ud. Så så jeg noget ævl om et “WaaS-selskab”, og den slags nonsens hopper jeg ikke på. Inden for investeringsjournalistik kunne man også tale om, at en overdreven markedsføringsmentalitet kan jage investorer væk: man får en følelse af, at det virker som svindel. Det leder også tankerne hen på en vis aflyst børsnoterings alt for oversmurte tilstedeværelse på sociale medier.
Det ville være mærkeligt, hvis kursen ikke falder, når handlen starter. Der er ingen stabilisator, og nogle vil gerne af med aktierne med det samme. En uge efter handlen er begyndt, vil kursen være faldet med mindst 10 %. Forhåbentlig tager jeg fejl!