Investorrelations og dens regulering

Almindelig
, ,
123

Vi er her nødt til blot at gætte på, hvad Atte har ment. Det er dog vel uomtvisteligt, at han i hvert fald i det indlæg ikke med ét ord begrundede den manglende offentliggørelse med MAR-forordningen (MAR-asetuksella) eller på anden måde med intern viden. I stedet listede han andre grunde til at lade være med at offentliggøre.

Han henviste desuden til selskabets pligt til også at oplyse om ikke-intern viden [punkt 3.5]. Derudover sagde han specifikt, at dette ikke er intern viden. Hvis formålet med indlægget var det modsatte, er jeg endnu mere overbevist om, at kommunikationen ikke er lykkedes. En præcisering ville være på sin plads i stedet for, at vi skal sidde her og gætte og undersøge hvert eneste ord som i et kriminalteknisk laboratorium.

Hvis den reelle årsag virkelig var MAR-forordningen (altså intern viden), ville det have været godt at konstatere det allerede i det oprindelige indlæg. Eller i det mindste efterfølgende! Dette er dog ikke sket, hvilket er meget forvirrende. Jeg kan ikke se nogen grund til, at dette ikke skulle udtrykkes, hvis situationen rent faktisk var denne.

Karo er på sin side alt for tæt på journalisterne (journoja) til at forstå, at det ikke er lovligt at offentliggøre alle oplysninger. Men det er en anden historie :slight_smile:

2 Synes om
124

Tak for kommentarerne. Jeg vil gerne præcisere mit synspunkt yderligere fra et reguleringsmæssigt perspektiv.

Hvis vi i vores analyse får fingre i information fra selskabet, som tydeligvis bør være genstand for en selskabsmeddelelse, før den er blevet offentliggjort som en selskabsmeddelelse, offentliggør vi den ikke i vores kanaler, uanset meddelelsens kategori. Reglerne for selskabsmeddelelser er strengt regulerede netop for at sikre, at informationen er tilgængelig for alle investorer på en ligeværdig og samtidig måde og ikke f.eks. tilgængelig for Inderes’ eller en anden aktørs kunder før alle andre.

At vi undlader at offentliggøre det, er heller ikke en stillingtagen til, om der var tale om intern viden – en selskabsmeddelelse kan være i kategorien for intern viden eller ej afhængigt af situationen, hvilket ofte er et spørgsmål om fortolkning. Min egen kommentar førte det lidt ind på et forkert spor, da jeg (for at understrege sagens alvor) henviste direkte til reguleringen af intern viden (sipi-tieto). Det ville have været tilstrækkeligt at konstatere, at der var tale om oplysninger, der kræver en selskabsmeddelelse. Vi har ikke en rolle i at beslutte, om en fortolkningsbar situation er intern viden eller ej. Selskaberne skal selv vurdere, hvornår de kategoriserer information som intern viden, og dokumentere begrundelsen for dette internt.

Her er vi tydeligvis fejlet i vores kommunikation. Efter min mening fremmer reguleringen af oplysningsforpligtelser generelt beskyttelsen og den lige behandling af alle investorer på den helt rigtige måde, og denne regulering har bevæget sig i en markant bedre retning i de seneste årtier. Og vi agerer inden for rammerne af disse regler, ofte ud fra et forsigtighedsprincip på grund af det enorme juridiske ansvar, især i vanskelige og fortolkningsbare situationer som denne. Jeg forstår også, hvis nogen mener, at vi handlede i en ånd af overdreven forsigtighed.

32 Synes om
125

Tak, dette var virkelig godt og afklarede jeres holdning!

Derudover tydeliggjorde dette, at I heller ikke offentliggør ikke-intern viden, hvis det er omfattet af selskabets oplysningsforpligtelse. Jeg har allerede taget stilling til dette emne mere end nødvendigt, så for mit vedkommende er sagen lukket.

4 Synes om
126

Du undervurderer din læserskare, Mikael. Uanset hvor komplekst du vender og drejer det, er sagen og især princippet, vi diskuterer, faktisk ret simpelt.

Du skrev: ”Børsmeddelelser er strengt regulerede netop for at sikre, at information er tilgængelig for alle investorer ligeligt og samtidigt og ikke for eksempel før alle andre hos Inderes’ eller en anden aktørs klienter”

Det er selvfølgelig rigtigt. Men du glemmer behændigt, at formålet med reguleringen også er at forhindre analytikere i at få adgang til information før tid.

Som denne sag også viser, sker det fra tid til anden, at insiderkredsen (sisäpiiri) kommer til at lække information, der tilhører alle, til analytikere. Situationen næres yderligere af den informationspolitik, du beskriver, hvor der loves, at information givet til analytikere før tid ikke offentliggøres før en børsmeddelelse. Det skaber med nutidige termer et ”sikrere rum” til at dele information med analytikere, der lover at fungere som dørvogtere.

Selv vi amatørinvestorer (bullerot) ved, at information giver investoren en fordel. Jo mindre kredsen, der kender til det, er, desto større er informationsfordelen. I dette tilfælde var situationen naturligvis mest uligevægtig, da finansdirektørens e-mail kun var kendt af analytikerne.

I den pågældende sag falder to nemme måder at redde den lige behandling af investorer på en ind. Enten at opfordre selskabet til at udarbejde en meddelelse, gerne inden børsen åbner – hvilket der beviseligt har været tid til – eller at dele informationen med så bred en læserskare som muligt. I så fald ville informationsfordelen/den uligevægtige situation være blevet udvandet til ingenting.

Heldigvis virker denne sag slet ikke alvorlig, og jeg ønsker ikke at bebrejde Atte. Men når sagen vendes og drejes, er det efter min mening i småinvestorernes interesse, at der ikke slækkes på børsreglerne, selv ikke til fordel for vores alle sammens elskede Inderes-analytikere.

3 Synes om
127

I forumafstemningen støttede 91 % optagelse af analytikeropkald og offentliggørelse i lydformat og, hvis muligt, i tekstformat. Er der brug for en ny publiceringsplatform til dette, for at informationen kan være tilgængelig for alle samtidigt, eller er Inderes’ platform allerede tilstrækkeligt offentlig?

5 Synes om
128

Det er jeg enig i. Nogle gange kan der ske menneskelige fejl, men de kan ofte rettes hurtigt.

I forbindelse med officielle insiderprojekter er processerne derimod så robuste, at dette ikke burde ske (og i projekter ville den, der ved et uheld modtog information, desuden selv blive omfattet af projektet).

5 Synes om
129

Myndigheden har udstedt en anbefaling vedrørende analytikerkald (pre-silent call), hvorefter de bør være åbne for alle, offentliggøres på selskabets IR-sider, optagelsen skal være tilgængelig for alle på IR-siderne osv. Og der må fortsat ikke deles intern viden i dem.

Her er Fivas vejledning om kommunikation mellem analytikere og selskabet, hvor emnet og anbefalingerne er beskrevet godt: Liikkeeseenlaskijoiden yhteydenpito analyytikoihin - Markkinat-tiedote 2/2023 – 30.10.2023 - www.finanssivalvonta.fi

7 Synes om
130

I hvor høj grad følger selskaberne den anbefaling fra Finanstilsynet? Anbefalingen blev givet den 30.10.2023. Ville det være på tide at gøre dette til bindende lovgivning?

3 Synes om