Tegnet i oktober, og udbyderen er Vattenfall.
Godt set!
Edit. Lad os rette det, da det er alt for længe siden, jeg har haft matematiktimer 
Så prisen uden moms var 6,2611. Altså ca. 7,7 med moms.
Jeg tjekkede ikke, om spotpriserne i sammenligningen var inklusiv moms.
Jeg har selv et stort el-opvarmet parcelhus. Paneler på taget og en fastprisaftale. Jeg har ikke tænkt mig at skifte til andre typer aftaler.
E: desuden en masseovn
Soininvaara reflekterer allerede over problematikken vedrørende den elmarkedsmodel, der blev besluttet for længe siden; dengang var produktionsstrukturen en helt anden end i dag.
Nu kan det ikke betale sig at investere i stabil produktion, og vindkraft med lave variable omkostninger er også i en udfordrende situation – prisen er lav, når det endelig blæser.
https://www.soininvaara.fi/2022/10/16/sahkomarkkinoilla-on-alettava-maksaa-myos-kapasiteetista/
Jeg har næsten samme taktik. Med en fast 6-måneders aftale til 9,5 cent/kWh om vinteren og så tilbage til spotstrøm i april under forårsoversvømmelserne, når panelerne producerer den strøm, der er brug for i løbet af dagen. Hvis spotstrøm havde været gældende i går, ville det have kostet tre ugers penge. Indtil videre har jeg været tilfreds med løsningen, selvom jeg måske betaler et par cent mere pr. kWh. Så venter vi bare på efteråret og et prisfald på vinterkontrakten.
Det gik ret godt med gårsdagens spareindsats, 14,1 kWh og 15,3 € / dag blev elprisen. Ingen hast med at skifte til fast pris, men det bliver efterhånden for meget bøvl at holde prisen fornuftig, hvis den slags dage bliver hyppigere i fremtiden.
Her er måske den bedste forklaring på, hvorfor spotprisen på el løb løbsk – priselasticiteten i efterspørgslen blev vurderet fuldstændig forkert. Jeg har bare svært ved at forstå, hvordan der i denne tidsalder med data/kunstig intelligens ikke findes mere relevant viden om elprisens indvirkning på efterspørgslen. Nu antog elselskabernes indkøbere så at sige på deres kunders vegne, at forbruget ville fortsætte uændret, selvom man allerede sidste vinter så, hvad dyr energi fører til: man skruer varmen i rummene ned til et minimum, selv med risiko for frosne vandrør, opvarmer med brænde, undgår sauna og brug af vaske-/opvaskemaskiner, spiser noget, der kan varmes i mikroovnen osv. Selvom “fejlen” kun var 1000 MWh, løftede den elprisen til rekordniveauer, da der i forvejen var en efterspørgsel over det normale på grund af hård frost. Betalerne var, udover elselskaberne selv, også spotpriskunderne. Elbørsens prismekanisme fungerer tydeligvis ikke, når en tilsvarende fejl sidste efterår gik den anden vej, men kun var -0,50 eur/kWh. Det vil sige, at menneskelige fejl påvirker prisen alt for meget. I gårsdagens situation havde de, der har indgået fastprisaftaler, naturligvis intet incitament til at deltage i den fælles spareindsats. I efteråret under negative spotpriser kørte saunaovne og elapparater for fuldt blus, selvom sikringerne sprang. Systemet er tydeligvis alt for sårbart over for manipulation – tilsigtet eller utilsigtet. Som Mauno Koivisto sagde: “Der må gøres noget.”
Hvornår og hvor fik du sådan en kontrakt? Det virker nemlig ikke til, at man rigtig kan få de der 6-måneders kontrakter nogen steder.
Jeg valgte Helen. Den lå vist bedst på omkring 9 cent i slutningen af september. Nu er den selvfølgelig steget lidt siden da. Jeg oplevede det som ret fleksibelt for min egen økonomi, da man ikke behøver at justere eller rode med det om vinteren, og de beregnede tab er ikke store. Jeg betaler gerne for at slippe for at skulle pille vandvarmere ned fra væggen og lignende.
Når man følger med i de seneste dages nyhedsdækning, får man lidt fornemmelsen af, at mantraet “Spotstrøm er den billigste løsning på lang sigt” ligefrem er farligt, når man ser på mennesker med svage økonomiske evner. Disse mennesker forstår ikke rigtig at opbygge en buffer i perioder med lavt forbrug og lave priser, som så skal kompensere for de dyrere perioder. I nyhedsartiklen er alle de interviewede spotstrømskunder. Hvis de ikke har forstået den aftale, de har indgået, burde de så få tildelt en værge?
Der findes dog muligheder for at beskytte sig, som det også er blevet bemærket her på debatten.
Selvfølgelig så man den samme mangel på indsigt, da prisen på diesel oversteg prisen på E95-benzin. De langsigtede fordele blev glemt i samme øjeblik, som situationen vendte til ens egen ulempe.
Dette ville jo være ganske smart set fra systemets synspunkt. Mon det dog ville fungere i praksis? Jeg tager min egen situation som eksempel, da jeg indtil sommeren havde en “50 % fast (8,5 c) + 50 % spot”-aftale, som jeg fik på et helt perfekt tidspunkt lige før energikrisen i 2022. Mit eget elforbrug med en kombination af 100 % hjemmearbejde + etværelses lejlighed er ret præcist 1000 kWh om året. I starten forsøgte jeg selv at tidsstyre forbruget, men jeg opdagede hurtigt, at det ikke har den store økonomiske betydning. Kort sagt er mit elforbrug lille og ikke særlig fleksibelt. I løbet af dagen er brug af komfur/ovn nok det eneste væsentlige forbrugspunkt, som det er muligt at flytte. Vaskemaskinen kan jeg næsten altid rykke en dag i den ene eller anden retning. En enkelt kilowatt om dagen betyder ikke det store i det samlede billede, når et parcelhus sluger 10 kW hver time.
Her til morgen kom elregningen for tre måneder til fast pris:
| Linje | Mængde | Stykpris | Totalpris |
|---|---|---|---|
| Fast bidrag, netleje | 3 mdr. | 6,98e | 20,94e |
| Variable omk., netleje* | 252,34 kWh | 4,5437c | 11,46e |
| Fast bidrag, el | 3 mdr. | 3,98e | 11,94e |
| Forbrugt el | 252,34 kWh | 11,79c | 29,75e |
| Moms | - | - | 14,34e |
| I alt | - | - | 74,10e |
*Variable omfatter nettarif, forsyningssikkerhedsafgift og punktafgift.
I oktober og december var forbruget 93 kWh, og i november 64 kWh (jeg var væk i et par uger), så man kunne lægge cirka 30 kWh til det samlede forbrug. I hvert fald i min husholdning ville der ikke være den store priselasticitet på strømmen, for selvom jeg fik strømmen gratis (hvis vi antager, at forbruget er konstant), ville min regning ende på 37,2 €. I en ideel situation (strøm til 0 c/kWh) ville jeg spare 36,9 €, altså ~12 €/md. På grund af min forbrugsprofil kan jeg ikke rigtig drage fordel af de billige timer, så min gennemsnitspris på spotstrøm ville uundgåeligt søge mere mod den øvre end den nedre grænse. Hvis man antog 8 c, ville sparepotentialet være 4 €/md. Groft sagt ville hver cent dog påvirke regningen med cirka en euro.
For de fire euro kan det ikke rigtig betale sig at investere eller foretage sig noget. Min egen aftale, der blev indgået på et ret dårligt tidspunkt, er altså alligevel ret konkurrencedygtig. Hvis man tænker på risikoprofilen: Mit daglige forbrug er ret præcist 3 kWh. Gårsdagens gennemsnitspris var 1,1 euro/kWh, for mit vedkommende sikkert lidt over. Men i praksis åd omkring én dag den anslåede månedsgevinst. Sådanne dage kommer der jo trods alt ikke hver måned, men i sidste ende er det en ret følsom ligning.
Måske burde man regne det igennem med det faktiske forbrug, men som det ser ud nu, har de faste gebyrer og netselskabet en større betydning for min regning end den pris, jeg betaler for selve strømmen.
De fleste har sikkert allerede læst det, men her er en historie om en mand med den modsatte filosofi, nemlig Mikko fra Kerava: Keravalainen Mikko on hionut sähkön säästönsä lähes timanttiseksi - Ilta-Sanomat
Hvis vi regner lidt på rentabiliteten af tiltagene:
Påfyldning af en 5 kg gasflaske koster ca. 20 € (vi antager, at flasken tilhører grillen). Energiindholdet i flaskegas er ifølge Wikipedia 12,8 kWh/kg, så prisen bliver 31,25 c/kWh i den pakningsstørrelse. I teorien opvarmer man en liter vand fra 20 grader til kogepunktet med ca. 0,01 kWh, men vi runder op til 0,1 kWh på grund af suboptimale forhold og varmetab. Besparelsen ved f.eks. at koge 3 liter vand med gas vs. elkedel på det dyreste tidspunkt er (235-31) x 0,1 kWh = 20 cent.
Et stort køle-svaleskab bruger ifølge Sähkösanomat cirka 0,7 kWh/døgn og en stor fryser 1,5 kWh/døgn. Ved at slukke for disse spares 2,2 kWh, hvilket svarer til 2,42 €. En del af dette forsvinder vel også ved genstarten?
Til sidst belysning. Lyset ved min arbejdsplads er en standard IKEA 5W LED-pære. Forbruget i døgnet er altså 0,005 kW x 24 timer = 0,125 kWh, hvilket svarer til 0,14 €. Her tør jeg godt love et underskud, hvis man sammenligner med brug af batterier.
I mine øjne er det eneste fornuftige tiltag at klare opvarmningen med brændeovn, selvom brænde heller ikke ligefrem er gratis.
De unge ville nok sige, at det ikke var worth it! No cap!
Det er svært for AI at forudsige pålideligt, hvis den ikke er blevet trænet i en tilsvarende situation. Man skal huske, at man ikke ser så høje priser særlig ofte. Menneskers elforbrug opfører sig dog ikke lineært, selv som en simpel funktion af prisen. Når prisen stiger, opretholdes et vist basisforbrug, da ikke alle kan sænke deres forbrug til nul, selvom de gerne ville. Det samme gælder den anden vej. Forbruget kan ikke engang i teorien stige ubegrænset, uanset hvor negativ prisen bliver, fordi der er en begrænset mængde strømforbrugende apparater i verden. Dette er de yderste ekstremer.
Udover prisen burde man nok tilføje faktorer som temperatur, ugedag, eventuelle helligdage/ferier, menneskers følelser, og hvor optimalt folk handler. Nogle handler meget fornuftigt, mens det for en vis del af befolkningen er en helt utopisk forventning. Desuden er menneskers adfærd selv i enkle ting overraskende svær at forudsige præcist, da beslutninger påvirkes af værdier, påvirkning udefra, uddannelse osv.
Jeg synes, prismekanismen fungerer, for også negative priser kan være en positiv ting for en elproducent. For eksempel er det at stoppe og genstarte et atomkraftværk så stor og dyr en operation, at det er det mindste onde at sælge den producerede strøm midlertidigt til en negativ pris. Tilsvarende, når efterspørgslen truer med at overstige produktionen, stiger spotprisen, hvilket opfordrer til at sænke det frivillige forbrug samt bringe tidligere urentabel energiproduktion i spil. Som et eksempel herpå er den nævnte brug af flaskegas og generatorer. Man skal dog huske, at produktion og forbrug i elnettet altid skal stemme overens. I vandledninger fungerer en begrænsning således, at hvis alle åbner for hanen samtidig, løber der lidt mindre ud af hver hane. Strøm derimod flyder enten frit, eller slet ikke.
I teorien kunne man effektivisere prisdannelsen på spotmarkedet, hvis forbrugerne også var villige til at udvikle deres ageren. Hver husstand på spotstrøm kunne indberette deres behov for elforbrug for det kommende døgn eller endda time automatisk. I så fald ville prisen på spotstrøm dannes mere præcist, fordi man ikke behøver at overestimere forbruget for en sikkerheds skyld, som det skete i går. De, der har undervurderet deres forbrug, ville være tvunget til at købe dyrere strøm eller sidde i mørke. De, hvis forbrug ligger under det estimerede, kunne sælge deres overskud til dem med overforbrug eller aktivere (automatiseret) fleksibelt forbrug (som opvarmning eller varmtvandsbeholder osv.). Efter min mening overstiger besværet dog her gevinsten, hvis alternativet også er en dyrere fastprisaftale.Der er også her adskillige skribenter, som har “tjent” betydelige summer ved at optimere deres forbrug af el til spotpris, så hvorfor skulle de straffes, fordi en eller anden Irma, der har skrevet til Ilta-Sanomat, har bundet sig til en aftale, hvis vilkår eller prisfastsættelsesmekanisme hun ikke forstår? Generelt her i verden må man betale nogen, hvis man ikke selv har lysten eller evnen til at forstå noget. Dette er jo selve kernen i hele servicebranchen, fra bilværksteder til frisører.
Jeg synes, at el til spotpris er en enormt velfungerende aftalemodel, hvor det under visse betingelser er muligt at spare en betydelig mængde penge. Til de sikkerhedssøgende og de dovne som mig selv er der så de fastprisaftaler.
I går slap vi billigt, det vil sige:
Forbrug: 2,99 kWh
Omkostning: 1,96 €
Bruger Fortum Tarkka med en margin på 0,40, og via en ven er det faste gebyr 0 € i 6 måneder.
Mine forældres elvarme ville derimod have kostet ca. 500 € inklusive netleje, så de besluttede at udskyde deres indenrigsrejse og blive hjemme for at smide brænde i fyret 
Enfamiliehus med et forbrug på ca. 9000 kWh om året. Vi har en fastprisaftale, da vi er meget væk hjemmefra, og huset så opvarmes med el. Vi kan i praksis ikke påvirke forbruget fjernstyret ved at fyre i pejsen.
Jeg tegnede igen en fastprisaftale i efteråret, 9,16 cent/kWh + nettarif.
Elregningerne ligger inklusiv nettarif på omkring 140-220 euro/md., så de her dyre spotprisdage ville kunne resultere i en månedsregning på under en uge. Denne gang var jeg heldig; jeg var hjemme i en uge, så forbruget lå dagligt på 70-95 kWh, selvom der blev fyret i pejsen hele tiden. Uden det ville det nok have været 100-120 kWh om dagen.
Jeg ser det sådan, at man ikke behøver at “stresse” hele tiden og tænke på priserne, når jeg er væk hjemmefra.
Sidste vinter indgød ikke ligefrem tillid. Snakken om, at el bliver billigere, er sikkert sand på lang sigt, men igen så vi, at selv priser på over 2 euro er mulige. Enhver gør det på sin måde, jeg foretrækker det her. 
30 indlæg blev flettet ind i tråden: Energibesparelse - tips til forbrug
Hej!
Der har været mange flagninger og beskeder, men alle beskeder passer måske ikke helt ind i denne tråd. Beskederne har dog i det store og hele været nyttige og gode. 
Vi har holdt et “møde” med administrationen, hvor ideen blev videreudviklet.
Så navnet på denne tråd er nu:
1. Elmarkedet - kontrakter og deres priser
Denne tråds startindlæg:
og
2. En anden tråd
Beskeder fra denne tråd bliver flyttet til tråden nedenfor (ikke alle bliver flyttet, men de seneste, der er blevet flagget). Titlen dækker endnu ikke helt alle de emner, som de flyttede beskeder indeholder, og startindlægget er heller ikke blevet opdateret endnu, men det vil ske i den nærmeste fremtid. Så de beskeder, der ikke passer ind i denne tråd, kan blandt andet lægges her:
https://keskustelut.inderes.fi/t/energiansaasto-vinkkeja-kulutukseen/38264
Titler og startindlæg vil blive præciseret yderligere, men dette var en hurtig løsning.
Du bør bruge denne vejledning, hvis du vil svare på en besked i en anden tråd:
https://keskustelut.inderes.fi/t/ohjeita-foorumin-kayttoon-foorumilaisille/33597/2
Kort sagt:
Beskeder i overensstemmelse med titlen og startindlægget skal i denne tråd.
Derefter kan man lægge de beskeder, der ikke passer ind her, i den anden tråd.
Startindlæggene vil blive præciseret i den nærmeste fremtid, og titlerne vil blive finpudset osv. Vi kører med dette indtil videre.
Beklager ulejligheden, tak for forståelsen og hav en fortsat god dag!
vh. Alokas og moderator-teamet
Her er Kauppalehtis nyhed om de stigende futures. Et par uddrag fra nyheden.
I Iltalehti var der i dag også en vejrudsigt for foråret, som ikke indeholdt noget dramatisk. Februar har normalt været den koldeste måned, hvilket kan have betydning for elprisen.
15 indlæg blev flettet ind i tråden: Energibesparelse - tips til forbrug
@Sijoittaja-alokas
RYD OP
jeg orker ikke engang at flage længere, flyt også dette et andet sted hen
Hej igen! 
Det er ikke så alvorligt.
I vores øjne er der ikke sket noget alvorligt i trådens historie, selvom enkelte indlæg er blevet slettet og flere gode indlæg er blevet flyttet til en anden tråd, af den ene eller anden grund.
Jeg har nu flyttet indlæg til en anden tråd, hvor man kan diskutere dette emneområde lidt bredere og mere frit.
Der er to tråde:
1. Denne tråd handler om elsalgsaftaler.
2. Så er der en anden tråd til de indlæg, der ikke passer ind her, hvor man kan diskutere relaterede temaer bredere og mere frit.
(titlen er stadig undervejs 
)
https://keskustelut.inderes.fi/t/energiansaasto-vinkkeja-kulutukseen/38264?u=sijoittaja-alokas
I denne tråd behandles, i overensstemmelse med startindlægget, elsalgsaftaler, deres vilkår og priser, som trådstarteren nævnte i sit indledende indlæg.
Under startindlægget er der et andet indlæg, hvor trådstarteren uddyber, at for at diskussionen om elaftaler udbudt på landsplan ikke skal sprede sig til andre tråde, kan man i denne tråd præsentere priser, tilbud og vilkår for elaftaler. Det betyder, at man ikke kun behøver at diskutere priserne på ens egen aftale, men også ens aftale mere bredt samt generelle tilbud relateret til aftalerne.
Elsalgsaftaler er altså trådens tema, og det gør sikkert ikke noget, hvis diskussionen afviger en smule fra emnet i et par indlæg. Men hvis dette er en tråd om elsalgsaftaler i henhold til titlen og startindlæggene, bør størstedelen af indlæggene vedrøre aftalen.
Dog er omtale af egne pejse, forbrug i parcelhuse og forskellige aspekter af gulvvarme måske en smule uden for emnet. Jeg forstår, hvis nogen overvejer forbrugstallene for deres egen bolig eller forbrugstallene for fjernsyn, men hvis det ikke er relateret til elaftaler eller priser, passer det nok bedre i den anden tråd. Det samme gælder forskellige sparetips, der ikke er direkte relateret til elsalgsaftaler, eller hvordan en bestemt boligform har et lavt forbrug, eller hvordan man selv måler forbruget, eller hvordan et komfur påvirker forbruget.
Det er helt forståeligt, at folk skriver mere eller mindre uden for emnet i forhold til titlen og startindlæggene, og der er intet ondt i det. Indlæggene har været af høj kvalitet. Det er ikke meningen at fornærme nogen, hvis indlæg bliver flyttet, og normalt bliver de flyttet sammen med flere andre indlæg på én gang, som de seneste gange. Beklager, hvis nogen er blevet stødt over dette, eller hvis jeg har skrevet noget forkert.
Endnu en gang:
Denne tråd handler om elsalgsaftaler.
Så er der en anden tråd (som indtil videre har en klodset titel), som man kan tilgå via linket, og som også findes i startindlægget. Der kan man diskutere forbrugstal, fordele ved ens boligform i forhold til forbrug, fordelene ved en pejs, forskellige sparemetoder osv. Hvis emnet ikke er relateret til vilkår, priser eller tilbud på elsalgsaftaler, kan det diskuteres i den anden tråd. Dette kan være tråden for en bredere diskussion omkring disse temaer.
Jeg forstår de mange anmeldelser (flagninger) og forskellige anmodninger, men på den anden side er der tale om ret små menneskelige fejl, og jeg mener ikke, der er grund til at blive sur, hvis indlæg bevæger sig væk fra emnet. Man kan godt afvige lidt fra emnet i et par indlæg, og det er noget andet, hvis diskussionen kommer helt ud af kurs, og det bliver svært at finde indlæg relateret til elsalgsaftaler – vi følger startindlæggene og titlen… i en god ånd.
I administratorteamet har vi ikke en stærk holdning til eller følelser omkring disse tråde, men vi organiserer gerne tingene, så det hele kører så godt som muligt. Vi gør vores bedste, selvom vi indimellem er klodsede. Forumbrugerne behøver ikke at blive sure på hinanden eller blive sure, hvis vi flytter et godt indlæg til en anden tråd. Det er noget andet, hvis du i ramme alvor har skrevet en tre-timers analyse af UPM, og Verneri flytter den til Meme-tråden.
Og tag det bare roligt, hvis indlæggene indimellem ved et uheld bevæger sig uden for emnet – det sker. Jeg kender ikke selv denne verden særlig godt, så jeg skal ikke kunne sige det.
Der vil blive foretaget finpudsninger af startindlæggene og især titlen på den anden tråd. Det var vist det.
Jeg undskylder, at jeg har taget jeres tid, og beklager de ting, der ikke er gået helt efter planen.
Tak for forståelsen og god diskussionslyst!
Undskyld på forhånd, hvis dette emne allerede er blevet tærsket langdrag i denne tråd, men jeg tænkte, at jeg endelig ville lufte mine frustrationer lidt over det lokale elselskabs prissætning…
Jeg forstår godt, at der bliver bagt mere “fedt” ind i de faste aftaler sammenlignet med spotstrøm, hvor prissætningen er ligetil og gennemsigtig for køberen. Det er jo det samme med alle derivatprodukter, f.eks. et realkreditlån i banken med rentesikring, eller når virksomheder afdækker deres rente-, valuta- eller råvarepriser → prissætningen er kompleks og giver mulighed for større gebyrer.
Det, jeg ikke bryder mig om, er brugen af den såkaldte frygtfaktor. Det vil sige, at vores lokale selskab hæver priserne på faste aftaler MED DET SAMME, når der er udsigt til koldere frostdage og dermed formodentlig også højere spotpriser på el. Jeg tror ærlig talt ikke på, at f.eks. 2-årige futures-priser bevæger sig så hurtigt opad, at de faste priser skal hives op med det samme. Og som I nok kan gætte, reagerer de faste priser meget langsommere nedad, når spotstrømmen er billig. Lidt ligesom benzinpumpe-fænomenet, hvor olieprisen bruges som begrundelse.
Har andre erfaringer med dette, eller er mine konklusioner om prissætning af futures forkerte?
Da boligforeningen fik jordvarme, forsøgte jeg at vurdere de forskellige kontraktformer lidt fra et lægmandsperpektiv. Jeg nåede frem til den første tanke, at spotprisstrøm sammen med jordvarme nærmest ville være “selvmord”. Det vil sige:
Jeg ved så ikke ret meget om vores forenings løsning, og jeg ved ikke engang, hvilken type elaftale vi har. Præcisionen i dimensioneringen bekymrer mig også, da systemet har snesevis af boringer, hvor boringen er lykkedes i varierende grad. Hvor præcist kan over-/underdimensionering forudsiges, når man tager højde for bl.a. alle varmetab osv. Men det er alligevel interessant at følge med i, hvordan omkostningerne vil stå i forhold til den fjernvarme, der er blevet erstattet.
Men for at opsummere mit første gæt og lægmandsperpektiv: Hvis der er et tilfælde, hvor en fastprisaftale slår spotstrøm 100-0, så må det være jordvarme i en boligforening.
Det ville være rart, hvis nogen, der er nået længere med dette, kunne dele deres synspunkter eller erfaringer om emnet.
Det kommer an på, hvordan man ser på det. ”Selvmord” lyder ret voldsomt. Opvarmningssystemer bruger energi ret jævnt, ikke kun i de dyreste timer af døgnet, og kolde dage er ikke altid dyre dage på elbørsen, fordi vindkraft har så stor indflydelse på prisen.
Jeg har adgang til energiforbrugsdata for en etageejendom med jordvarme over et par år. Baseret på disse data har varmeproduktionen udgjort 62 % af ejendommens samlede forbrug (resten er sikkert i høj grad saunaer og vaskeri – det er også varme, men desværre direkte elvarme).
I perioden fra 1.1.2022 til i forgårs, altså inklusiv en lille overvægt af vinterdage og Finlands dyreste dag med spotstrøm nogensinde:
Med 2023 som observationsperiode var gennemsnitsprisen på spotstrøm 6,66 c/kWh og den forbrugsvægtede pris 7,67 c/kWh, hvilket betyder, at forskellen var betydeligt større (+15 %, ikke +5 %), men prisen var lavere.
Kilde: liukuri.fi-beregner og ejendommens energiforbrugsdata.
Er det muligt for en boligforening at få en fastprisaftale på el med en præmie på under 5 %, eller overhovedet under +15 %? Måske, men man skal være ret heldig med tidspunktet for aftalen. Er det muligt at optimere jordvarmesystemets energiforbrug, så det bliver billigere? Helt sikkert, især hvis systemet har betydelig akkumuleringskapacitet, men produktionen af varmt brugsvand skaber sine egne udfordringer.
Det største spørgsmål er nok boligforeningens økonomi og fastsættelsen af fællesudgifterne. Opvarmningsomkostninger er under alle omstændigheder centrale økonomiske variabler i vintersæsonen, uanset varmekilde og aftaleform, men en aftale om spotstrøm gør det til en endnu mere volatil post i budgettet.