I denne tråd kan vi diskutere på et generelt niveau om elproduktion, transmission og andet generelt relateret til elmarkedet, både i Finland og globalt. 
Elsalgsaftaler, deres priser og betingelser kan derimod diskuteres i tråden nedenfor. 
Energibesparelser, tips og forbrug kan derimod diskuteres her. 
Jeg så lige en video fra Maikkari (Pekka Pouta) med vejrprognosen for slutningen af januar. Kortet dækkede hele Vesteuropa, og jeg synes, det var yderst bemærkelsesværdigt, at en koldere end normalt (”blå”) luftmasse nu så ud til at dække hele kontinentet (undtagen måske Spanien).
I de foregående uger var farverne uden for Nordeuropa, så vidt jeg husker, stadig anderledes.
Det relaterer sig efter min mening til emnet i tråden ved, at de nuværende markeder virkelig vil blive sat på prøve i de kommende uger. Det er interessant at følge med i, hvordan strøm produceres og forbruges, samt hvordan der betales for den i forskellige dele af kontinentet.
Og mens forbrugerne måske græder, vil visse aktører formentlig tjene STORT på el i denne måned.
Det bliver koldt…
Fortum-direktør med kritisk syn på det finske elmarked.
Jeg kiggede på de maksimale kapaciteter for vindkraft og solkraft fra sidste år.
11.1.2023 Solkraft 606 MWh/h
Vindkraft 5309 MWh/h
11.1.2024 Solkraft 1018 MWh/h
Vindkraft 6715 MWh/h
Man skulle tro, at det allerede vil kunne ses på priserne i løbet af foråret, hvis anden
kapacitet ikke falder ud af produktionen, solkraft øger hurtigt sin
effekt efter midten af februar, vinden er som den er, men mon ikke
der altid kommer noget derfra.
En anden mener, at markedet fungerer, som det skal 
" Administrerende direktør for Energiateollisuus ry Jukka Leskelä siger, at den overordnede konklusion fra sidste fredag dog er, at elmarkedet fungerer, som det skal.
”Efterspørgslen var i sidste ende så fleksibel, at der endda var en lille margen i udbuddet,” siger Leskelä.
Ifølge ham er sandsynligheden for en gentagelse af en situation som sidste fredag så lille, at det ikke er nødvendigt at foretage i hvert fald store ændringer i elmarkedets funktion"
Jeg tænkte, at jeg af ren interesse ville dele nogle grafer over sol- og vindenergiproduktionen i 2023. Man støder jævnligt på påstande på nettet om, at det sjældent blæser om vinteren, og det er en forkert konklusion.
Årene er naturligvis ikke ens, men det er tendensen. I marts begynder der også at komme en del solenergi i løbet af dagen ved siden af vindenergien. Selve produktionen i både sol- og vindenergi øges blot yderligere, hvilket vil øge både produktionen og variationen i produktionsmængden i de kommende år mange gange i forhold til i dag.
Solenergi
Ifølge Fingrids vurdering kan der i Finland være solcelleanlæg med en effekt på syv gigawatt i drift inden 2030 . Siden 2019 er den nettilsluttede solcellekapacitet vokset med omkring hundrede megawatt årligt. I 2022 blev væksten i solcellekapaciteten mere end fordoblet.
Vindenergi
I rekordåret 2022 blev der bygget hele 437 enheder. Den samlede produktionskapacitet for idriftsatte og nyopførte vindmøller er ved udgangen af dette år omkring 7.200 megawatt. I årene 2024–2025 vil der ifølge prognosen blive færdiggjort i alt cirka 3.000 megawatt ny vindenergikapacitet i Finland .
Især i marts er folk med spotpris-el hårdt overladt til vejrets nåde, når Olkiluoto 3 er ude af drift. Selvom solenergiproduktionen stiger en smule, og vejret bliver varmere, så Gud nåde os, hvis den hårde frost fortsætter efter februar. Måske vil solenergi i 2030 allerede være til reel hjælp (på en god dag!), når solenergi-kapaciteten forventes at blive mere end tiodoblet, men i 2023 hjælper det endnu ikke.
2030 kommer dog ret hurtigt, hvis man tænker på de største beslutninger om el-lagring. Det begynder at haste med dem.
https://www.fingrid.fi/sahkomarkkinainformaatio/aurinkovoima/
https://www.fingrid.fi/sahkomarkkinainformaatio/tuulivoiman-tuotanto/
Her er altså prognosen for solenergi i Finland:
Gad vide, om det her er den rigtige tråd til det. Jeg tjekkede for mit eget vedkommende sidste års pris på elenergi og godtgørelsesprisen for overskudsproduktion. Resultatet var, at den gennemsnitlige spotpris + margin var 4,76 cent/kWh, og gennemsnitsprisen for den solgte produktion fra solceller var 5,71 cent/kWh. Jeg beregnede ikke en pris for den panelproduktion, der gik til eget forbrug. Heldigvis kan jeg med egne tiltag regulere prisen på købt el og styre forbruget, så man uden bekymringer kan leve med spotpris-el.
Loviisas anden reaktor ude af drift i et par dage.
Sikke en farce nu om dage..
Det passede jo lige med, at tirsdag var ugens koldeste dag, og det bliver mildere i resten af ugen.
Når frosten bider, vinden lægger sig, og varmebehovet er på sit højeste, sætter man stor pris på nedenstående nyhed
Opdatering: 16.1.2024 kl. 8.00: Fejlen i elsystemet er rettet, og systemets funktionalitet er testet og bekræftet. I nat begyndte man at øge effekten. Værket forventes at køre med fuld effekt i løbet af formiddagen
Der har været talt meget om de små modulære atomkraftværker, og det føles som om, det tager en evighed at få dem realiseret. Kunne vi nu, som medlem af NATO og partner med USA, ikke leje en atomubåd fra starten af november til midten af marts til at ligge parkeret et eller andet sted ved sydkysten, hvorfra man kunne sende strøm ud på nettet efter behov? De har vel nogle i reserve uden atomvåben, og mon ikke deres reaktorer producerer en del megawatt – eller også er der jo de reaktorer i hangarskibe. Samtidig kunne vi så vise Rusland langemanden.
Der er godt med mere på vej, det vil sige 1500 MW kapacitet, der reagerer hurtigt på lave elpriser. Af den kapacitet er der vel omkring 200 MW i brug.
Med kapaciteten kan man for eksempel sænke prisen på fjernvarme, det vil sige bruge el til varmeproduktion, når elprisen falder til et niveau, hvor energiselskabets ‘normale’ produktionsmetode er dyrere.
For elforbrugeren vil dette naturligvis vise sig som et ændret dagligt ligevægtspunkt for udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at den ekstra efterspørgsel i de billige timer og dage hæver elprisen, hvilket øger elkundens gennemsnitspris – hurtigere hvis man har en spotprisaftale, eller langsommere hvis man opererer med en fastprisaftale (elfutures-priser).
Man kan selvfølgelig spekulere i, at ‘elkedlerne’ skaber en højere bundpris, hvilket kan muliggøre yderligere investeringer.
Som en form for risiko kan man også se, at interessen hos de lokale energiselskaber, eller de politikere der styrer dem, for at udvikle egen kapacitet i fremtiden mindskes, når man alligevel nemt kan få strøm via kablet, og energiselskabets cash flow kan bruges til helt andre formål.
https://twitter.com/Mikko_Heikkila/status/1750049482446635087?t=ETKQLBRMduW1vFS7tCd2KA&s=19
Er der ikke en risiko for, at elproduktionen fra kraftvarme falder = elprisen stiger på både billige og dyre dage?
(Siirsin ylläolevan energiansäästökeskustelusta tänne.)
Näin ammattilaisen näkokulmasta sähköenergiainfran tilanne näyttää tältä:
Tilanne ei parane koko ajan vaan pahenee pikkuhiljaa, mikäli tuuli- ja aurinkovoiman lisärakentaminen jatkuu. Tuulivoima on edelleenkin piilosubventoitu sähköntuotannon muoto, vaikka suoria tukia sille ei enää veronmaksajilta valuteta uusiin kohteisiin.
Tilanteen pahenemisella tarkoitan sitä, että sähköstä tulee ajoittain niin vakavaa pulaa, että hinta nousee tammikuun alussa nähtyihin hurjiin tasoihin ja ylikin, koska systeemissä ei ainakaan tällä hetkellä ole mitään hintakattoa esim. lainsäädännöllä määritelty. Vain taivas on rajana. Kyseinen hinnan volatiliteetti iskee lähinnä yksityistalouksiin ja pien- ja keskisuureen teollisuuteen. Perusteollisuuteemme se ei yleensä iske, koska suuryhtiöt/perusteollisuus on osannut varmistaa oman sähkönsaantinsa pörssisähkömarkkinoiden ulkopuolelle pääasiassa. He eivät kulutusjousta eivätkä ole juurikaan kiinnostuneet sellaisesta touhusta.
Pörssisähkö kyykyttää lähinnä yksityishenkilöitä. (Eihän sen näin pitänyt mennä?) Moni yksityishenkilö signaloikin jo kypsähtämistä siihen, että jotain sähkönhintoja pitää nykyään kytätä “pakkoharrastuksena” ja pahimpina päivinä kuten tammikuun alussa tänä vuonna nähtiin, lämmityksestä voi pamahtaa yhdessä päivässä jopa 100 euron lisälasku! Mikään ei takaa, etteikö tuollaisia yllär-pyllär-päiviä tulevaisuudessa ole enemmänkin.
Lisäsiirtokapasiteetin rakentaminen ulkomaille varmistaa vain sen, että sähkön hinta nousee pysyvästi keskieurooppalaiselle tasolle eli ainakin takavuosien 4-5 snt/kWh tasoihin tottuneelle kalliiksi. JOS piuhoja Keski-Eurooppaan rakennellaan huolettomasti lisää, niin uusi normaali keskihinta lienee luokkaa 20 snt/kWh - ellei sitten ajoissa järkiinnytä ja rajoiteta siirtolinjojen rakentamista esim. polittisella ohjauksella.
Energiayhtiöiden intressissähän ei ole tuota rajoitusta tehdä. He vain tienaavat lisää sähköllään kun hintataso nousee mutta tuotantokustannukset eivät.
Kun kerroin tuulivoiman olevan piilosubventoitua, niin avaan tässä mitä tarkoitin:
Oletuksena on, että suurimmalle osalle kuluttajista vanha, entisenlainen sähköenergiajärjestelmä, joka oli sääriippumaton ja varma, kohtuuhintainen, jopa edullinen (4-5 snt/kWh) riippumatta vuorokauden ajasta, on se ihannejärjestelmä, johonka haluttaisiin takaisin, ja josta ollaan valmiita jopa pientä lisähintaa maksamaan (1-2 snt/kWh), koska sähkönhinnan kyttääminen kyllätyttää, tammikuussa kohdalle osuvat bingopäivät 100 euron päiväkohtaisine lisälaskuineen horjuttavat joillakin jo talouksia ja ennenkaikkea: se tietyn sortin professoroiden keneltäkään muilta mielipidettä kysymättä meille visioima Uusi Uljas Sähkömarkkina kulutusjoustoineen ei olekkaan niin kivaa: saunominen aamulla klo 3 tai pyykinpesu läpi yön rynkyttäen (kerrostalossa varmasti naapuriarvostettua puuhaa) ei nyt vaan ole niin kauhean auvoista.
Kaikenlisäksi tuon sortin kulutusjoustaminen on näpertelyä. Eivät sähkömarkkinat kuluttajien niiauksilla juuri “kulutusvaikutu”. Ihmisillä on aivan väärä käsitys asioiden mittasuhteista. Tällä hetkellä myydystä sähkötehosta arviolta muutama sata megawattia on sellaista, joka on edes pörssisähkön piirissä - ja siten edes teoriassa altis hintapaineilla ohjattuun kulutusjoustamiseen. Tuostakaan myydystä pörssisähköstä joustaa voi vain pieni osa.
Perusteollisuus ym. eivät jousta, koska ei heillä ole tarvetta.He ostavat sähkön mankalahinnoin. Perusteollisuudesta vain Outokumpu on kipuillut hieman pörssisähkön vuoksi, koska ovat niin valtava sähkönostaja Suomessa, etteivät kaikkea sähköä kiintein hinnoin saa. Jäi se ydinlaitoskin Kemiin, terästehtaan naapuriin rakentamatta…kun sitä ei tullut edes Pyhäjoelle vähän alemmas rannikkolla. Niinpä Outokumpu on käynnistänyt selvitystyöt rakennuttaa oma pienydinvoimala tehtaansa viereen.
Tässä te näette sitä todellista kulutusjoustoaietta teollisuudelta: Ei perusteollisuus aio joustaa - eikä ehkä kykenekkään. Kyykkyyn-ylös joustaminen jää kuluttajien riesaksi. (Kyssäri professoreille: eihän tämänkään näin pitänyt mennä? Ettekö tajunneet sähkön käyttöpuolesta riittävästi kun tämän systeemin meille loitte? Vai ettekö vain välittäneet…teillähän on monella ideologiset juuret viherideologoissa ja 80-luvun Antiatom liikkeessä…)
On helppo jopa maalaisjärjellä ymmärtää, miksi perusteollisuus ei kulutusjousta kuten höperöiden professoreiden slaideissa vielä 2010 visioitiin. Mitenkä oikein aiot kulutusjoustaa sähköllä lämmitetyn masuunin kanssa? Virrat veks ja satsi jämähtää pyttyyn vai?
Kulutusjoustoa on muutenkin löytynyt markkinoiden mukaan “yllättävän vähän Suomesta”. Olisiko tämäkin asia kannattanut vähän paremmin tutkia etukäteen ennenkuin mentiin tähän typeryyteen?
Kuluttajat, vaikka eivät edustakkaan kovin suurta osuutta sähkömarkkinoista, niin heille kaikenmaailman DIY-sähköntuntijat kuten Osmo Soininvaara suosittelee "energian varastointia". No ei energiaa - tai sähköä niin vain varastoida. Lämpöenergiaa vielä jotenkin voisi varastoida esim. ylipaineiseen veteen, mutta sähkön varastointi: Ei siihen ole halpoja - eikä oikein edes hyviä ratkaisuja olemassa.
Paras tunnettu teknologia sähkön varastointiin on pumppuvoimalaitos. Pumppuvoimalaitoksessa vettä pumpataan sähköpumpulla yläaltaaseen. Kun sähköä tarvitaan, vesi juoksee ylhäältä alas pyörittäen turbiinia ja generaattoria. Norjassa on rannikolla jopa 1 km suuruisia korkeuseroja. Ylängöillä on miljoonien kuutiometrien tekoaltaita. Siellä homma toimii. Meillä on niitä 1 km korkeuseroja…eh…joo. Taitaa yksi nyppylä aivan pohjoisimmassa Suomen nurkassa olla, jossa päästään kilometrin päälle merenpinnasta (en tiedä paljonko ympäröivään maastoon nähden)…eikä siinäkään ole vesistöä vieressä eli ei oikein toimi. Vaikka sinne tekisikin pumppulaitoksen, niin ei ole yhtään sähkön kuluttajaa satojen kilometrien etäisyydelläkään eli siirtohäviöt tappaa idean.
Kaikki muut sähkön varastoimiseen visioidut teknologiat ovat paskoja ja kalliita. Vety (power to x) varsinkin on erityisen kallis ja paska teknologia sähkön säilömiseen. Tätäkään ei ääneen osaa/viitsi sanoa kukaan vaikka kaikki alalla tietävät tuon. Siinä on muuten samalla syy, miksi niitä käytännön vetylaitoksia ei vaan näy missään. Paljon puhetta, vähän villoja. Kukaan ei halua omalla rahalla investoida tuohon shaisseen. Sen sijaan markkinoilla on kyllä näitä Wittusia, jotka investoisivat sinun rahoillasi vetyyn. “Olisitko niin hyvä ja antaisit vähän rahaa, niin kyllä me investoidaan…”
Jos siis otetaan säävarma tuotanto jonkinlaiseksi sähköenergiajärjestelmän toivottavaksi attribuutiksi niin tuulivoima on tällä hetkellä käenpoika, joka ei tuota ehtoa toteuta. Tuulivoimalle ei myöskään ole minkäänlaisia ehtoja asetettu, että silloin kun ei tuule, niin tuulivoimaomistajien pitäisi olla velvoitettuja toimittamaan sähköä säävarmasti. Siten jokainen tuulivoimala lisää on kuin yksi käenpoika lisää pesään: joka tappaa muita poikasia pois pesästä. Tässä tapauksessa tuulivoima tappaa pikkuhiljaa höyryvoimalaitoksia, jotka siis ovat niitä säävarmoja voimalaitoksia.
Höyryvoimalaitoksissa on isot investointikulut - ja jotta investointi kannattaisi, vuoden ajalle pitäisi tulla riittävästi kapasiteettitunteja, joista saa rahaa. Tuulivoima syö tuota tuntimäärää, jotenka pikkuhiljaa markkinoilta poistuu säävarmaa tuotantoa kun vanhat investoinnit on kulutettu loppuun. Kuten St1:n Anttonen jo pari vuotta sitten kertoi, missään täysjärkisessä hallintoneuvostossa ei mene sellainen investointiesitys läpi, jossa vajaakäyttöiseen höyryvoimalaitokseen saisi investointipäätöksen. Btw, viikonvaihteen Hesarissa on pikku-uutinen, jossa Fortum kertoo, ettei heitä kiinnosta uuteen ydinlaitokseen investointi nykymarkkinassa: liian paljon volaa, liian epävarmaa mihinkä suuntaan poukkoileva energiapolitiikka ottaa suuntaa. Aiotaanko tulevaisuudessakin julkisuosia tai piilosuosia “käenpoikasia”, ts. tuulivoiman tapaisia markkinahäirikköjä, jotka vievät kannattavuuden säävarmalta voimalta - mutta jättävät sitten pulaan kun ei tuulekkaan?
Niinpä meillä tulee olemaan tämän kehityksen jatkumona väistämättä sähköenergia järjestelmä, jossa sähkön päätuotantomuoto on tuulimyllyt. Koska mitään merkittäviä sähkön varastoja ei ole (=kukaan laskutaitoinen ei halua niin paskaan investointiin rahojaan laittaa), meillä tulee väistämättä tilanteita, joissa sähköstä on pulaa. Nyt nähty 2 euroa/kWh on vasta alkusoittoa. Meillä voi hyvin olla tulevaisuudessa tilanteita, joissa sähkö maksaa 100 euroa/kWh.
Sähköverkkomme saattaa myös kaatua - tai ennenkuin se kaatuu, sähköä ruvetaan pätkimään Fingridin pakkotoimin. Siirrymme säännöstelytalouteen. Joku on verrannut tilannetta kehitysmaan sähköenergiaverkkoon. Voi sitä sinnekin verrata. Silloin kun minä olin Afrikassa, niin siellä sähköä sai vain osan vuorokaudesta. Sähköt saattoivat tulla päälle vain 2 kertaa 2 tunnin ajaksi vuorokaudessa ja silloin oli ruuat tehtävä ja kaffet keitettävä, jos ei halunnut ulos lähteä nuotiolla kokkailemaan… Ehkäpä tuo on se mihin Suomenkin väestö haluaa tilanteen ajettavan, kun sitä tuulivoimaa niin kovasti fantsutetaan? Olemmehan yhteiskuntana ja taloutena jo matkalla kohti kehitysmaaliigaa, niin kyllä siihen kieltämättä jotenkin hyvin sopii se, että myös sähköjärjestelmämme on kehitysmaatasoa? Eikö vain? Tiettyä outoa synergiaa tuossa on.
Tuulienergia on ainakin omasta vinkkelistäni myös syöpäistä, likaista energiaa sen vuoksi, että luontokato lisääntyy. Vähäisiä eivät ole ne määrät metsää, mitä esim. uuden tuulipuiston vuoksi hakataan. Nythän joku selvitysryhmä oli oikein tarkkaan laskenut, että mitä minimissään pitäisi esim uusien teiden tai uusien peltojen alta kaadettavasta metsästä maksaa. Se oli 5000 euroa hehtaarilta. Se oli kuulemma erittäin varovainen ja alakanttiin laskettu. Maksaako tuulienergiapuistot hävittämästään metsästä: myllyt ,sähkönsiirtolinjat, huoltotiet tuota hintaa? No eivät tietenkään maksa. Mikä on tuulivoiman kannattavuus, jos heidät pannaan maksamaan edes vähän sinnepäin oikeampaa hintaa aiheuttamastaan tuhosta? Ei varmasti kannata entiseen malliin.
Entä luontokato: nyt on ensimmäiset parahdukset kuuluneet siitä (mm. Suomen Luonto ry), kuinka tuulivoimalat ovatkin erittäin haitallisia luonnolle. Monet lajit pakenevat tuulivoimaloita ja niiden melusaastetta. Monet lajit kuolevat voimaloiden lapoihin ja ilmeisesti jopa infraääniin (lepakot). Vielä ei ole edes siitä hoksattu pöyristyä millaisia määriä mikromuovia lavat päästävät luontoon joka vuoksi (se muovi lähtee kulumalla lavan pinnasta).
Listaa voisi jatkaa lisääkin. Tuulivoima ei mitenkään osallistu niihin kustannuksiin, että sähkönsiirtoverkkoon tulee miljardien lisäinvestointeja lähivuosina vain koska tuulimyllyt. Sähköverkosta poistuu myös ns. inertiaa, koska isojen höyryvoimalaitosyksiköiden poistuttua sähköverkosta poistuu isoja pyöriviä generaattoreita. Tuulivoimalat eivät tuota verkkoon inertiaa, joten se täytyy jotenkin kompensoida. Nyt Fingrid on ottamassa sen laskun - veronmaksajien piikkiin. (Tai oikeasti: se maksatetaan kaikilla sähkönostajilla kysymättä sinun mielipidettäsi, että olitko mieluummin tuolla rahalla subventoinut vaikka säävarmaa, luontoystävällisempää ydinvoimaa?)
Eikö nämä kaikki pitisi oikeasti laskea yhteen ja miettiä onko tässä mitään järkeä oikeasti? Laskea joku kokonaiskustannus tälle hommalle? Arvottaa myös säävarmuus ja mielenrauha hintastabiiliudesta - samoin kuin se, ettei puolta valtakuntaa valjasteta tyhjänpäiväiseen Fingrid Tuntihinta-appin kyttäämiseen uuden “pakkoharrastuksen” muodossa? Kai sitä elämäänsä ja aikaansa voisi suomalaiset vähän paremminkin käyttää kuin sähkönhintaa kyttäämällä? Lisäksi voitaisiin oikeasti laskea mitä ne tuulivoiman kustannukset on kun siitä tehdään päävoimantuotantomuoto? Kukaan ei nimittäin ole tietääkseni sitä tehnyt.
Entä jos kaikille pitkässä juoksussa kohtuullisen edullinen ja käytännössä mukavin sähköenergiajärjestelmä olisikin kasa hyvin hoidettuja ydinvoimaloita täydennettynä vesivoimalla, bioenergiakaukolämpölaitoksella (CHP), kohtuulilisella määrällä aurinkosähköä ja rajoitetulla määrällä tuulivoimaa (=jossa olisi kaikki piilokustannuksetkin mukana)? Vaikka tuo järjestelmä maksaisi 1-2 snt/kWh enemmän kuin joku teoreettinen tuulimyllyhökötys, jossa ajoittain on tilanteita että sähköä ei saa - niin minä ainakin henk.koht. olen valmis tuon hintalisän maksamaan, jotta tähän sähköön ei tarvitse enempää elämänsä vähiä tunteja “harrastuksena” käyttää. Olisitko sinä valmis samaan?
Olisitko itse valmis maksamaan sähköstäsi tasaisesti esim. 7 snt/kWh vuoden ympäri, jos sillä pääsisit eroon Tuntihinta.appin kyttäämisestä, ei tarvitsisi koskaan välittää milloin saunan napsauttaa päälle tai pohtia sitä, montako uhanalaista lintua mikäkin tuulimylly on tässä kuussa vispannut palasiksi? Tai montako tonnia mikromuovia Perämeren tuulimyllyt laskevat Itämereen peruuttamattomin seurauksin, joita emme osaa vielä ehkä edes ennakoida? Seuraavalla lounasateriallasi syöt sitten ne muovit silakoiden mukana…
Ja, det er helt rigtigt konkluderet. Og det er ikke bare en risiko, det er det, der vil ske.
Kraftvarmeværkerne (CHP) skrottes. Faktisk vil elforbruget stige, fordi den energi, der tidligere primært kom fra biobrændsel, nu skal tages fra elektricitet.
Nulpriserne på vindkraft forsvinder helt. Det laveste niveau vil sandsynligvis ligge omkring 3-4 cent/kWh (medmindre vindkraften rent faktisk skal betale for alle de omkostninger, den forårsager, herunder tab af biodiversitet), og gennemsnitsprisen på elmarkedet vil stige markant allerede med disse indstillinger. Bemærk! Det er altså det laveste niveau. Vi vil ikke længere se nulpriser eller negative priser i fremtiden, men amplituden vil svinge på et niveau omkring maks. 2-3 cent, før den hopper op igen. Se mit gæt på gennemsnitsprisen i næste afsnit.
Den årlige gennemsnitspris på el vil sandsynligvis ligge på et niveau > 8-10 cent/kWh før eller siden – måske endda højere, hvis de store transmissionslinjer til Centraleuropa bliver realiseret, så tyskerne køber strømmen fra os. Det er altså betydeligt mere, end det var i gamle dage, for blot få år siden, da vindkraften ikke dominerede systemet. Jeg beregnede dengang, at den årlige gennemsnitspris i Finland var lidt under 5 cent/kWh baseret på en tidsserie af spotpriser over ti år.
For os bliver denne overvågning af elpriser og forbrugsfleksibilitets-cirkus en permanent plage, fordi vi selv valgte et sådant elsystem frem for det gamle.
Der havde været et alternativ i form af et kernekraftbaseret system, der producerer vejrbestandig el til under 10 cent/kWh (hvilket bl.a. Polen investerer i), men vi valgte tilsyneladende dette.
Begge systemer kan ikke eksistere samtidig. Det vil sige, at vindkraft fortrænger kernekraft, hvis den får lov til at gøre det på de forkerte grundlag, det vil sige, hvis man ikke kræver forsyningssikkerhed af elsystemet og ikke sætter en pris (værdi) på det.
Bag dette vindmøllesystem står i øvrigt professorer i energisektoren, som har en afsky for kernekraft. De er 1980’ernes gymnasieelever, som var aktive i anti-atomkraftbevægelsen. For dem er kerneenergi ikke acceptabelt, og de forsøger at modarbejde det med alle midler. Vindenergi blev opfundet som et genialt trick til at udføre dette ødelæggelsesarbejde med elmarkedets egne værktøjer.
Jeg har endnu ikke haft brug for at vaske tøj eller gå i sauna om natten, og jeg har brugt spotpris-el i lang tid. Der har jo været rimeligt prissatte fastprisaftaler tilgængelige hele efteråret, hvis man er bange for spotpriser. Jeg vil ikke begynde at diskutere, alle har ret til deres egen holdning. Den skade på naturen er reel, men der er også farer ved kernekraft, selvom jeg altid har støttet kernekraft. Meget dystre tanker herover; selv ser jeg ikke fremtiden som så ildevarslende – den der lever, får se. En fjerdedel af året er i øjeblikket en lidt sværere tid, nemlig perioden fra starten af november til slutningen af februar; her kan der opstå kortvarige kritiske øjeblikke, som vi har set, men det er dog sjældne øjeblikke. Man behøver slet ikke at holde så meget øje med spotprisen; der gives ofte et forkert billede af, at det overtager hele ens liv, hvilket det absolut ikke gør.
Du fokuserer på nuet og ser ikke længere frem. Det bebrejder jeg dig ikke. De fleste mennesker fungerer sådan. Som professionel forsøger jeg at foregribe lidt (kvalificeret gætte, forudsige osv.), hvor vi er på vej hen, hvis og når den nuværende udvikling fortsætter. Samt bemærke, hvad der er sket andre steder, og hvilken ny viden forskningen har frembragt om bl.a. Europas vindzoner. Ifølge den nyeste forskning er Europa i så høj grad i den samme vindzone, at der sagtens kan opstå situationer over flere døgn, hvor propellerne ikke pisker strøm ind overhovedet nogen steder. Dermed er den sludder, som professorer for nylig har fodret os med om, at problemet ville blive løst ved at bygge transmissionslinjer – “det blæser altid et eller andet sted i Europa” – ikke en helt fungerende løsning.
Indtil videre har du ikke skullet opleve en situation, hvor hele Europa løber tør for strøm, fordi de gamle dampkraftværker stadig findes. Men når vi med gøgeunge-politik er sluppet af med dem over en tidshorisont på 10-20 år, så vil du også få lov at opleve (hvis du er i live), hvordan det føles, når hele Europa går i stå (undtagen visse få lande som Polen, der ikke satser på vindmøller, men på atomkraftværker) på grund af mangel på strøm. Priserne på spot-el er sikkert interessante i den situation, men det er sekundært. Det er værre, at der slet ikke er strøm til rådighed, og hvad det medfører.
Vindmøller er langt mere skadelige for naturen end atomkraftværker. Atomkraftværker i Finland er meget sikre, fordi sikkerheden ved kernekraft afhænger af, hvem der driver dem. De finske operatører er ekstremt kompetente og omhyggelige. Ligeledes er den tilsynsførende myndighed streng. Derfor er vores kraftværker også sikre.
Jeg tror slet ikke, du kan se ind i fremtiden. Du er simpelthen ikke i stand til det, fordi du ikke ved, hvordan elenergisystemer fungerer. Du har en småforbruger-synsvinkel, og selv den fokuserer på, hvordan din dag er gået. Det ses i øvrigt på dine kommentarer: “i øjeblikket” og “har ikke været nødvendigt” – alle er tidsformer, der primært fokuserer på nuet eller afspejler, hvordan den sidste uge er gået. De er ikke til megen nytte, når man skal forstå fremtiden.
I januar var der en dag i begyndelsen af dette år, hvor en gennemsnitlig parcelhusejers varmeregning med el kostede 100 euro. Altså én eneste dag! Det er fint, hvis din økonomiske situation er sådan, at en daglig elregning på 100 euro (dvs. 3100 euro om måneden) slet ikke rører dig. Størstedelen af finnerne har det helt sikkert ikke så godt, så det ville være godt, hvis du kunne reflektere over tingene på andre måder end blot ud fra din egen navle.
På den dyre dag var forbruget i mit hus 4,7 kWh, så det blev ikke til de store beløb at betale. Husets opvarmnings- og brugsvandssystem er efter egne idéer designet til at være så alsidigt som muligt, hvilket muliggør brug af spotstrøm, og det var jo kun de husstande, som den dyre strøm dengang ramte. Fremtiden kan ingen jo forudsige, og alle mulige scenarier er mulige; du kan have ret, tage fejl eller ligge et sted midt imellem, ligesom mig. Enhver husstand kan for sit vedkommende forberede sig på eventuelle strømafbrydelser og tårnhøje elpriser, for eksempel ved at anskaffe en generator, som kan klare de nødvendige basisfunktioner, hvis det spidser til. I marts kommer den næste mulige prøvelse, når OL3 går i vedligeholdelsesstop; der kan vi se kraftige prisspidser, som dog delvist dæmpes af den øgede solenergi, der næsten er fordoblet siden sidste år, og der kommer hele tiden mere til. Til den tid vil mit eget 5 kW solcelleanlæg producere mere, end jeg forbruger, og høje spotpriser ville betyde ren indtjening i dagtimerne, selvom jeg ikke ligefrem ønsker det. Heller ikke atomkraftværkerne er nogen garantier for stabil elproduktion; der har jævnligt været afbrydelser på dem også. Vindkraft er god i den henseende, at produktionsmængden kan forudsiges rimeligt godt for de kommende dage; hvis der opstår en fejl på et atomkraftværk, forsvinder effekten ret hurtigt. Alsidighed i elproduktionen er til alles fordel, så systemet ikke bryder sammen, og så vidt jeg forstår, er det også det, man tilstræber i Finland.
Det er selvfølgelig fint, at tingene forholder sig sådan i dit hus, men set fra et helhedsperspektiv er det ikke særlig interessant, og når man forsøger at danne sig et overblik over hele systemer, virker den form for navlebeskuende tilgang faktisk ret egoistisk og ligefrem irriterende.
For mange mennesker er deres hus ikke sådan – og det lader sig heller ikke nemt tilpasse.
Jeg synes også, at diskussionen er på vildveje, når man begynder at spejle tingene ud fra sit eget perspektiv og bliver ved med at tærske langhalm på, at “lige nu har jeg det godt”. Det havde den berømte frø, der blev kogt levende ved gradvist at skrue op for varmen, også.
Systemændringen vil også ramme dig, når den gennemsnitlige årlige elpris stiger fra et niveau på 4-5 cent/kWh til f.eks. det dobbelte, som det ser ud til at være sket nu (8-9 cent/kWh) – og det ser ud til, at den vil stige endnu mere, måske til 12 cent/kWh-niveauet. Hvis Finlands elproduktionssystem underlægges at tjene “Horst’ernes” elproblemer i Tyskland, så kan du også godt vænne dig til at betale et gennemsnit på 20 cent/kWh for din strøm. Det er fuldstændig ligegyldigt, om du kører på spotpris eller fast pris. Grundniveauet tager ikke højde for, hvilken kontrakttype du har – så lad være med at prædike det som en løsning, ligesom du gjorde i dine tidligere beskeder. Det her handler ikke om kontrakttypen.
Lad i hvert fald være med at svare med: “Det gør ikke noget, min tegnebog kan sagtens tåle at betale det dobbelte eller endda 4 gange så meget for strømmen som før”. Det er dejligt, hvis din økonomi er så solid, og du er ligeglad med, at elenergisystemet kunne have været designet anderledes – så den forestående prisstigning ikke ville blive til noget. I samfundsøkonomien er der nemlig en stor gruppe mennesker, hvis tegnebog ikke er i samme stand som din, og i det store billede har det betydning, hvor mange af samfundets penge der bruges på en basisvare som elektricitet.
Her diskuterer vi (eller i det mindste gør jeg) et helt systemparadigme. Hvis du ikke er interesseret i at diskutere det på det niveau, vil du så ikke nok holde op med at spamme om dit hus og dine kontrakter, for hverken jeg – eller sikkert andre heller – er interesserede i sådanne irrelevante detaljer, når vi taler om store spørgsmål på systemniveau.
Alsidighed i elproduktionen er i alles interesse, så systemet ikke bryder sammen, og så vidt jeg forstår, er det også det, man stræber efter i Finland.
Man stræber ikke efter alsidighed i Finland. Lige nu er retningen den, at vindkraft bliver den primære produktionsform. Kraftvarmeværkerne dør langsomt ud. Der kommer ikke mere atomkraft. Selv de gamle bliver lukket ned, ligesom det er sket i Sverige.
Vores elenergisystem vil sandsynligvis før eller siden forfalde til et udviklingslandsniveau, og gennemsnitsprisen på strøm vil stige til Tysklands niveau. Måske endda over i frostperioder.