I år er solpaneler blevet mere populære, efterhånden som Europa er havnet i en energikrise. I denne tråd vil vi forsøge at overveje anskaffelse af solpaneler som en investering og undersøge, hvor rentable de egentlig er. Eller er de overhovedet rentable?
Jeg er ikke nogen stor ekspert på emnet, og mine egne paneler har kun været i brug i knap et halvt år. Forhåbentlig kan tråden alligevel være til nytte for læserne. I dette første indlæg vil jeg dele mine egne erfaringer og de data, jeg har indsamlet indtil videre, til andre. Mit perspektiv vil sandsynligvis fremhæve livet i et parcelhus, da opvarmning bruger elektricitet på en anden måde end f.eks. i et rækkehus.
Først dog et par ord om solpaneler. Paneler og systemer sammenlignes med hinanden ved hjælp af kWp-værdien (peak-kilowatt), som beskriver panelernes effekt under visse standardbetingelser. Man kan tænke på det som panelernes maksimale effekt, selvom det ikke er helt præcist. Close enough. Jo højere kWp-værdi, desto mere elektricitet kan systemet potentielt producere.
Et solcelleanlæg inkluderer udover panelerne en inverter, som omdanner den elektriske energi fra panelerne til en passende form til at blive ført ind i ejendommens elnet. Inverteren er den dyreste enkeltkomponent i systemet, og den skal dimensioneres tilstrækkeligt stort, så den kan håndtere den effekt, panelerne producerer. F.eks. er mit eget system på 4,32 kWp, og inverteren er på 6 kW. Mange invertere tilbyder mulighed for realtidsovervågning, hvilket er en fin funktion. Selvfølgelig inkluderer nogle systemer også et batteri for at muliggøre lagring af den producerede elektricitet, så overskudsproduktionen kan bruges til eget forbrug f.eks. om natten.
Hvad er så den “rigtige” størrelse for et system? Jeg kan ikke svare ordentligt, en klogere person kan gøre det bedre. Jeg vil dog forsøge at klarlægge sagen gennem mit eget system. For småproducenter er elproduktion skattefri, selv salg af overskudsproduktion. Hvis panelerne derimod er anskaffet med henblik på indtjening og ikke til eget forbrug, skal der betales skat (yderligere information fra Skattevæsenets hjemmeside). Så vidt jeg husker, var grænsen hos Helen mindst 100 kW, så man skal anskaffe en hel del paneler for at overskride det.
Desværre producerer panelerne normalt mest, når ens eget forbrug er mindst. Det giver derfor måske ikke mening at dimensionere systemet, så der slet ikke er overskudsproduktion. Om sommeren går det meste af produktionen til salg, men om foråret og efteråret går en helt anden del til eget forbrug. Jeg viser mine egne grafer for dette lidt længere nede.
Så til mine egne erfaringer. Mit eget system blev anskaffet i marts 2022, og størrelsen er som nævnt tidligere 4,32 kWp (12 * 360 W paneler), prisen var 8900€. Her er mit første råd til dem, der overvejer paneler: undersøg priserne i det mindste overfladisk på forhånd. Jeg gjorde det ikke selv og var bare begejstret for panelerne, hvilket resulterede i, at jeg betalte overpris. Jeg vurderer, at det samme kunne have været fået op til 2000€ billigere. Panelerne har en 25-års ydelsesgaranti (dvs. de producerer stadig >80% af deres nominelle effekt på det tidspunkt) og inverteren har en 10-års garanti.
Man kan få håndværkerfradrag for installation af paneler. I mit tilfælde opgjorde installationsfirmaet arbejdets andel til 3625€, hvoraf 40% er 1450€. Når selvrisikoen er 100€, kan 1350€ trækkes fra panelernes pris efter fradraget (yderligere information fra Skattevæsenets hjemmeside).
Overskuddet kan sælges tilbage til spotprisen, eller i hvert fald i Helens tilfælde kan det “lagres” i et virtuelt batteri, hvorved man får 13 c/kWh (8/2022, da priserne kan ændre sig). Jeg indgik selv en aftale om at sælge til spotprisen. For overført elektricitet solgt i Carunas netværk skal man ikke betale noget for overførslen.
Vi bor i Lohja, og vores parcelhus har et stejlt tag, og alle panelerne er på én tagflade, der peger omtrent mod sydøst. Der er ingen skyggende træer foran, så på en solrig dag ser produktionsprofilen omtrent sådan ud:
Så til de egentlige data. Jeg har beregnet panelernes indtjening en gang om måneden og tegnet nogle grafer. Ved beregning af andelen til eget forbrug har jeg brugt den nuværende kontrakt på 6,96 c/kWh (plus transmission ~7 c/kWh og skat ~3 c/kWh), som næste år igen kan være noget helt andet. Den solgte andel er beregnet direkte ud fra spotpriserne.
Lad os starte med april, som var den første fulde måned med panelerne. April var rimelig solrig, selvom der i begyndelsen var en uges snefald. Der blev produceret i alt 525,8 kWh elektricitet, hvoraf 272,4 kWh gik til eget forbrug. Gennemsnitsprisen for den solgte elektricitet var 12 c/kWh.
Maj var også meget solrig, og produktionen var 583,1 kWh, hvoraf 232,05 kWh gik til eget forbrug. I maj var udetemperaturen stadig relativt lav, hvilket øger panelernes effektivitet en smule (~5-10%). Gennemsnitsprisen for den solgte elektricitet steg og var i maj allerede 17 c/kWh.
I juni blev der produceret meget elektricitet, 677 kWh (kun 203,9 kWh til eget forbrug). Gennemsnitsprisen for den solgte elektricitet var den samme 17 c/kWh som i maj.
Juli måneds elproduktion var omtrent på samme niveau som i maj. Derimod fortsatte spotpriserne med at stige, og gennemsnitsprisen for den solgte elektricitet var allerede 26 c/kWh.
Sammenfattende:
Sælgerne pralede meget med, at tilbagebetalingstiden let ville være under 10 år. Og dette var altså før Rusland angreb Ukraine, og priserne begyndte at stige til skyerne også om sommeren. Selvfølgelig er vi med de forhøjede priser tydeligt tættere på den påstand, men meget af det, de sagde, var noget vrøvl.
Det ville være rart at høre forummedlemmernes tanker, erfaringer og tips om emnet. Mange var interesserede i panelerne, da det blev diskuteret i Kaffestuen. Håber ikke dette indlæg var alt for rodet 
EDIT: kolonnerne i det sidste billede er rettet.
EDIT2: tilføjet bemærkning om andelen af transmission og skat ved køb af elektricitet.
