Det inkluderer opvarmning af begge boliger og øvrigt elforbrug i den ene bolig. Samlet set er der nok omkring 300-350 m2. Huset er fra 70’erne, så isoleringen er ikke helt så god, og derudover har vi en Harvia AinaValmis (Harvia Always Ready) sauna, som har været klar til brug praktisk talt hele tiden… Nu er der et godt incitament til at overveje det. Udover det, en elbil…
“Hvorfor skjuler elselskaber den billigste kontrakt?”
Hvis nogen nu/snart står over for et svært valg mellem at vælge børsnoteret el eller en uhyrlig 40c/kWh tidsbegrænset kontrakt, bør de tjekke deres lokale leverandør for leveringsforpligtelsesel. Ikke alle elforhandlere ønsker at oplyse forbrugeren om denne kontrakt, og derfor bliver den sjældent annonceret. Den kan være en seriøs kontrakt for vinteren!
5 Synes om
I er allerede for sent ude. Det var vist muligt for under en uge siden, da priserne endnu ikke var blevet opdateret til dagens niveau. Dette har jeg læst på TechBBS. Nu tilbydes der vist børsnoteret elektricitet eller en variabel, tidsubegrænset kontrakt.
1 Synes om
Helen hævede prisen på leveret el til 23, eller rettere, den hæves fra starten af oktober. Den er altså stadig billigere end hvad der ellers er tilgængeligt. Det samme gælder for andre elselskaber.
“I disse solcelle- osv. aftaler er der først, at svindelen smager i luften. Ingen forestiller sig vel, at solpaneler er i reserve ubrugt, og når man så indgår en solcelleaftale, kommer der flere på markedet. Eller i det hele taget, at der fra den eksisterende solenergi vil blive tildelt mere til den husstand, der har indgået aftalen. Og hvis man forestiller sig det, burde man være bekymret for, hvor strømmen kommer fra om vinteren og om natten, eller generelt når solen ikke skinner. Det samme gælder vandkraft. Vandet i dæmningen føres under alle omstændigheder gennem turbinen, uanset om der er indgået en vandkraftaftale eller ej. Jeg har i årevis undret mig over, om sådan en svindel overhovedet kan være lovlig.”
12 Synes om
En elaftale for el produceret med vedvarende energi fra Vattenfall, fast pris på 25 €/måned. Lejligheden er i øjeblikket en toværelses lejlighed på 60 m². Forbruget må maksimalt være 208 kWh pr. måned; for forbrug derudover opkræves der 15 cent/kWh. I øjeblikket har forbruget ligget på omkring 150 kWh.
4 Synes om
Gammel kontrakt: 4,69 øre/kWh, grundgebyr 1,00 €/måned.
Ny: 13,75 øre/kWh, grundgebyr 3,99 €/måned.
Begge toårige faste kontrakter, den gamle har et par måneder tilbage.
Forbrug under 2000 kWh/år.
3 Synes om
“Loven kræver, at elselskaber med en betydelig markedsposition i deres område leverer strøm til en rimelig pris til kunderne i deres ansvarsområde. Mange selskaber informerer dog ikke om udbuddet af denne såkaldte forsyningspligtstrøm. Nogle selskaber sælger nu kun markedsstrøm”
Jeg ringede til Fortums kundeservice, og de sagde, at ingen tilbyder andet end en børs- eller fastprisaftale. Men til disse priser er de ikke rimelige sammenlignet med f.eks. Helens nuværende tilbud på 14 øre/kWh. De kunne ikke sige mere end at tilbyde en alt for dyr aftale. Det var også sjovt at finde ud af, at kundeservice har en e-mail, men det nævnes ikke på hjemmesiden. På hjemmesiden vises kun telefonnummeret og chatten. Og chatten er også lukket på grund af travlhed 
2 Synes om
Den nye er nok allerede blevet indgået for noget tid siden, så er den ikke længere ny. Der er selvfølgelig geografiske forskelle. De nye er i øjeblikket 0,40 €/kWh i hvert fald i Päijät-Häme. Jeg gjorde det selv i sidste uge og fik 0,26 hjem.
1 Synes om
Angående den e-mail ting, det er ret normal (men shady) praksis for finske virksomheder nu om dage at skjule e-mailadressen fra siden. Den er der et sted, så lovens rammer er opfyldt, men den er ekstremt svær at finde.
Har altid undret mig over dette, men når man er i Rom, gør som romerne. 
3 Synes om
En lille markedsundersøgelse med et glimt i øjet om forbrugeradfærd, når situationen sandsynligvis er på sit værste
Kan du skære ned på dit skinke-steg, så jeg kan stege billigere?
Tak
Edit. Til sagen
3 Synes om
Energimyndigheden burde føre tilsyn med, at denne rimelige leveringspligtige elektricitet realiseres. Nu godkender den et niveau på 50 c/kWh eller elprissætning baseret på markedspriser.
Forbrugerorganisationerne burde udfordre Energimyndighedens handlinger i denne sag.
5 Synes om
For at skabe lidt forvirring: Elektricitet siges at være en vare, der ikke risikerer at løbe tør på samme måde som olie eller mineraler.
Jeg er ikke ekspert, men elektricitet dannes vist under tordenvejr, lynet rammer vandet, og et kraftværk filtrerer det ud i ledningerne. Lidt på samme måde som fisk optager ilt. En vindmølle gør det samme direkte fra luften, uden vandfasen. På et atomkraftværk tages elektricitet, der er lagret i jorden, og som er særligt rigeligt i uran. Elektricitet er lidt ligesom tid – det løber ikke tør ved brug. Nogle gange føles det som om, at beslutningstagernes forstand løber tør ved brug, og noget helt andet tager over.
Under alle omstændigheder er der ikke sket nogen ændring, og produktionen af elektricitet burde være lige så billig som før. Kraftværkerne har indgået lange kontrakter. Nu er det blot de sidste volt, der truer med at udeblive, da der ikke længere kommer elektricitet fra Rusland, og regeringen har forpligtet sig til at beskytte naturen som et globalt eksempel.
Jeg er ikke ekspert, men mon ikke grundniveauet stadig er lige så billigt at producere. Kun den manglende del, der skal skaffes et eller andet sted fra, bliver dyr. Nu er prisen på dette grundniveau også skudt i vejret, fordi der er en mulighed. Nogen tjener altså uhyrlige summer sammenlignet med tidligere, da deres egne omkostninger er forblevet de samme, men salgsprisen tidobles. Brænde vil sandsynligvis opleve noget lignende til vinter. Dette er ægte markedsøkonomi. (Snart er drikkevand og derefter åndedrætsluft i samme kategori. Skræmmende, når politikere mange steder allerede har kontrol over drikkevandet.) Elektricitet bør erklæres for en basisvare, og markedsøkonomien bør på dette område reguleres kraftigt. Nu er det alt for, åh, alt for nemt for ejerne af elproduktionen at omgå prisbestemmelserne.
Heldigvis er under 15 c/kWh aftalt for 2 år, selvom prisen er mangedoblet. Jeg mener, at 15 c/kWh burde være en øvre grænse, som Finland bør forpligte sig til på politisk plan. Hvis det overstiger det, så sluk lyset, først i Helsinki, og start ny produktion.
5 Synes om
Priserne på emissionsrettigheder i EU’s emissionshandelssystem (ETS) er blevet mangedoblet, og det er en af de største faktorer, der driver elprisen op. Man ønskede at hæve elprisen, og det lykkedes.
3 Synes om
Dette fungerer lidt som en olivenoliepresse. Ejere bringer læs, som kombineres. Alle får så en mængde fælles olie proportionalt med den mængde, de har bragt. Den eneste forskel er, at biodynamisk ikke ville kunne blandes med almindelig, men hvem ved.
Det samme gælder for elektricitet. Alle sender elektricitet ind i de fælles ledninger og kan i deres eget navn kun sælge det, de har produceret der. Hvis nogen producerer 100 enheder med vandkraft, men der kun er specifikke abonnenter til 80 enheder, går resten til blandet produceret elektricitet.
Jeg regner med, at jeg i blandet elektricitet lydigt forbruger alle former for elektricitet, når jeg overlader det til politikerne at bestemme, hvad der er en lovlig måde at producere ladning til elkablet på. Hvis man ønsker 120 enheder vandkraft, skal man sælge ikke-eksisterende. Hvad nu hvis ingen ønsker atomkraft? Er der overhovedet en måde at nægte en bestemt produktionsform på?
På elmarkedet er bedraget et andet sted og især inden for distributionsnetværk, intern beregning og fortjenstfordeling. Det ser ud til, at en ny istid (modsat) ville være på sin plads, for derefter kan både kystbyggeri og elnet genopbygges baseret på erfaringerne.
Enheden, der bruges på elbørsen, er MWh. Og nej, ingen har mulighed for at afvise atomkraft eller på anden måde vælge, hvordan de vil forbruge den producerede elektricitet. Elprisen på spotmarkedet bestemmes af, hvor mange belastninger der forventes, og hvor meget hver producent er villig til at producere og til hvilken pris. Det betyder, at for at dække den nødvendige belastning accepteres det nødvendige antal salgstilbud i prisorden under hensyntagen til transmissionsforbindelserne. Dette gøres hver dag for hver time af den følgende dag. Tilbuddene skal indsendes til Nord Pool senest kl. 13. Og sådan dannes den timebaserede spotpris. Dette er kun baseret på belastningsprognoser og det faktum, at der f.eks. ikke er fejl i anlæggene, og da der skal produceres nøjagtig den mængde elektricitet, som der forbruges, er der også forskellige intraday-markeder og frekvensstøtte til at styre balancen. Og da slutbrugeren, dvs. jeg, du og vi alle, i sidste ende bruger elektriciteten, betaler vi også den endelige pris, som også inkluderer omkostningerne ved disse intraday-markeder. Der er ingen velgørenhed imellem, kun profitdrevne virksomheder.
Anyway, min pointe om, at priserne på emissionsrettigheder er mangedoblet, var, at det tvinger elproducenterne til at hæve deres salgstilbud, for de kan jo heller ikke producere elektricitet med tab, og dermed stiger elprisen lige så markant, som stigningerne i emissionsrettighederne har været.
Det er selvfølgelig rent bedrag og mærkeligt nok endda lovligt, at elselskaber med klare øjne sælger ren solenergi el.lign. og stadig opkræver et separat gebyr for det. Det vil sige, at al solenergi, vandkraft osv. allerede er solgt til spotmarkedet eller brugt til balancehåndtering, uanset om der er lavet 0 eller en million solenergikontrakter. På børsen skelnes der ikke mellem, hvordan elektriciteten er produceret, men kun pris og mængde er de afgørende faktorer.
1 Synes om
Man kan bruge en virtuel enhed i eksemplerne…
Ja, elektricitet er som vand i et rør. Man kan ikke kræve kun at bruge vand, der er pumpet med vindkraft. Teknisk set er det umuligt at vide, hvilken kraft der har sat den ene eller anden elektrode i bevægelse. Man kan afvise atomkraft, men kun ved, at alle definerer, hvilken elektricitet de køber, og ingen køber atomkraft, så kraftværket skal lukkes. Men så skal den elektricitet, der produceres på andre måder, være tilstrækkelig, ellers sælger de ingenting.
Ikke alle aktører bruger SPOT-markederne, men sælger “deres egen” elektricitet til deres egne kunder.
Hvis en aktør har produktion og belastninger, og denne aktør sælger eller køber sit overskud eller underskud på spotmarkedet, er det så ikke stort set det samme? Der er næppe nogen aktør, der kun producerer elektricitet til sine kunder, når og i den mængde det passer dem. Især da denne aktør med stor sandsynlighed forsøger at optimere sin produktion og placere den, hvor elektriciteten er dyr. Undtaget er selvfølgelig vind- og solenergi, som næsten undtagelsesfrit bør produceres, når forholdene tillader det. Men også i dette tilfælde vil der opstå fejl og vedligeholdelse af udstyret, hvilket normalt kræver, at man ty til spot- eller eftermarkederne.
Redigering: Ingen kan reelt bestemme, hvilken elektricitet de køber. Selvom alle havde solcellekontrakter, ville atomkraft blive produceret lige så meget.
Google “garanti for el-oprindelse”.