Det var så det supercyklus, også for Outokumpus vedkommende. USA f*ckede godt nok hele verdensøkonomien op med deres orange geni. At anmelde indlæg ændrer ikke på den kendsgerning.
Den kortsigtede indtjeningscase fik sig et hårdt slag, da Q4-resultatet forventes at ligge markant under markedets forventninger. ![]()
Den langsigtede EVOLVE-case er dog ikke faldet til jorden. Der er allerede produceret højnikkellegeringer til kunder, Avesta-investeringen skrider fremad, og målet for EvoMaterials-piloten er fortsat opstart i første halvdel af 2027.
Disse projekter er dog stadig i udviklingsfasen og kan ikke opveje Europas svage resultat eller forsinkelsen i markedsopsvinget i de kommende år.
Der kan fortsat være et betydeligt kurspotentiale i Outokumpu-aktien, HVIS den europæiske efterspørgsel med tiden retter sig, og EVOLVE indfrier sine mål. Tidshorisonten for investeringscasens realisering og den dertilhørende usikkerhed er dog nu steget. ![]()
Fortalte Kati, hvad svagheden i Q4 skyldes? Jeg er ikke nysgerrig, bare videbegærlig. Jeg var ude og skifte dæk på et par biler, og imens var kursen faldet yderligere 3 %.
Her er desuden Katis interview.
Udsigter markant svagere end forventet overskyggede resultatet: Det justerede EBITDA for fjerde kvartal 2026 forventes at være på samme niveau som de 10 mio. euro, der blev rapporteret i fjerde kvartal 2025. Outokumpus administrerende direktør Kati ter Horst kommenterer resultatet i videoen.
Til sidst siger de dog, at de mener, at driftsresultatet (EBITDA) for fjerde kvartal er tættere på 10 mio. end 100 mio. Alt er muligt fra 50 mio. og nedefter for driftsresultatet i 4. kvartal ud fra de ord?
Guidancen er forsigtig, men egen mine, billigere strøm osv., i USA går det godt, noget halter helt vildt, der burde komme mere på bundlinjen i Europa. Noget er blevet gjort virkelig dårligt. Bør der luftes ud i den øverste ledelse, jeg mener ikke Kati.
Som investor undrer man sig bare over, hvornår disse påståede omkostningsbesparelsesprogrammer begynder at kunne ses på resultatopgørelsen. Hvert andet år påstås det altid, at nu er lønsomhedsprogrammet kommet i mål, og omkostningerne er blevet reduceret med de 200 millioner euro. Disse programmer er vist højst blevet på Excel-arkene.
der spares uden at gå på kompromis med omkostningerne. heh det her var bare sådan
Dejligt, at der også er læsestof om lørdagen; her er en selskabsrapport om Outokumpu fra Petri på baggrund af Q3-resultatet. ![]()
Outokumpu leverede et resultat i Q3, der var på linje med forventningerne, men en meget svag guidance på kort sigt og afdæmpede europæiske markedsudsigter har tynget vores estimater betydeligt. Selskabet lider under svagheden på det europæiske marked, da det i det nuværende efterspørgselsmiljø er svært for dets største segment overhovedet at nå et acceptabelt indtjeningsniveau. Som følge af de ændrede estimater sænker vi vores kursmål til 4,2 euro (tidl. 5,6 euro) og fastholder vores Reducer-anbefaling. Q3-interviewet med Outokumpus administrerende direktør kan ses via dette link.
JP Morgan cuts its price target for Outokumpu to EUR 6.30 (6.50), reiterates Overweight – Finwire
JP Morgan downgrades Outokumpu to neutral (overweight), target price �3.40 - BN | MarketScreener
JP Morgan sænker godt nok kursmålet temmelig drastisk nu. I oktober faldt det til 6,30 euro og nu til 3,40 euro ![]()
Kvartalsregnskabet var ellers okay, men Q4-guidance var dårlig, direkte rædselsfuld. Det føles, som om alle var helt på herrens mark i forhold til dette, selvom der jo på ejerlisten var store institutionelle investorer, som havde formået at reducere deres positioner på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har ikke lyst til at tro, at nogen skulle have haft forhåndsviden om regnskabet.
Kursreaktionen virker på en måde overdrevet, men eftersom Outokumpu før har haft for vane at “skuffe”, giver det god mening i det lys. Det er bare ærgerligt, når ens egne aktier er købt dyrere end dette. Så må vi holde fast i dem et stykke tid og se, hvor det lander.
Som aktionær i dette selskab må man være forberedt på, at porteføljen smelter væk. På et tidspunkt troede jeg også selv på Outokumpus daværende ledelses forsikringer om, at der lå en mere stabil og rolig fremtid forude, bare balancen først kom i orden. Tja, balancen var for en stund endda i overdrevent god form, men set fra en investors synsvinkel ligner det her stadig en ren rutsjebanetur. Den driver af sted som en træspån på bølgerne, og det virker til, at roret på dette skib er faldet af et sted undervejs, uden at nogen har opdaget det – der er simpelthen stadig alt for mange overraskelser. Ledelsens snak om en stabil udbyttebetaler kan vist roligt henvises til historiefortællernes vittighedsafdeling. Forhåbentlig rammer lottotallene plet i næste eller det efterfølgende år, så man kan komme af med den her.
Ilkka Sinervä har skrevet om Outokumpu, og i sin artikel har han citeret Hannu Angervuo ![]()
Kari Jordan, der er kendt fra skovindustrien, tiltrådte som bestyrelsesformand for Outokumpu i 2018.
”Måske bør privatinvestoren lige afvente de næste træk fra Outokumpus ledelse og bestyrelse,” tilføjer Angervuo.
Kati ter Horst tiltrådte som administrerende direktør for Outokumpu for to år siden, og i denne periode er omkring en femtedel af selskabets markedsværdi forsvundet.
Outokumpus markedsværdi lå før weekenden på omkring 1,79 milliarder euro, Acerinox’ på 3,73 milliarder euro og Aperams på 2,4 milliarder euro.
Underoverskrifter:
- Acerinox vinder på rentabiliteten
- Virksomhedsopkøb deler det amerikanske marked
- Ingen fra stålværket i Tornio
https://www.salkunrakentaja.fi/2026/11/outokumpu-alelaari-terasjatit/
Dette er et rigtig godt indlæg. USA’s andel af omsætningen har i øjeblikket en stor indvirkning på rentabiliteten. Det er en kæmpe fordel for konkurrenten, som det fremgår af det gode indlæg. Er der derimod nogen, der kan forklare, hvorfor Tornio-værket – som Outokumpu tidligere har hævdet var Europas mest effektive – ikke leverer et bedre resultat, ikke engang i denne cyklus? Kemi-minens resultat var jo udmærket, men dér var den sydafrikanske ferrokrom på vej stærkere ind i konkurrencen igen. Og giver Outokumpus øvrige europæiske værker ligefrem underskud målt på EBIT? Så svagt har resultatet nemlig været. Og med dette resultat kan det vel næppe betale sig at lade være med at lukke i det mindste det ene af Tornios smelteværker ned hele vinteren over med de høje elpriser..
Bulk er bulk og…
Rustfrit stål er i øjeblikket netop mest af alt det…
(=mineselskabet Outokumpu solgte jo sin virkelig profitable del til næsten spotpris og kastede sig som selskab ud i denne urolige rustfri stål-forvandlingsleg dengang, lokket af de midlertidige, fyrstelige overskud på det kinesiske marked, og må nu bittert bøde for den fejl, igen og igen, og igen, altid)
Efter i årevis og som ejer af en lille håndfuld aktier at have fulgt Outokumpus rutsjebanetur, kan man ikke lade være med at tænke på, om ledelsen er fuldstændig i cyklikalitetens vold. Det er sandt, at tiderne er svære, men f.eks. undrer den seneste guidance; man burde have reageret tidligere over for investorerne. Kæmpe minus herfra til Kati og kompagni. Guidingen springer over, hvor gærdet er lavest, uden noget maksimalt mål. Måske lander man trods alt på de der 20-40 millioner. Spareprogrammer hypes år ud og år ind, men de er jo trods alt bare normal forretningsdrift uden behov for fremhævelse – et helt ordinært værktøj. Udbyttepolitikken ændres fra år til år, og toldsatsernes positive effekt er i det lange løb måske alligevel ikke særlig stor? Positivt er projekterne i Avesta og EVOLVE-strategien i USA. Hvis de lykkes, skaber de forhåbentlig merværdi inden for en tidshorisont på et par år. En stor udfordring venter forude, og det er lønsomheden i bunden og toppen af cyklussen; man burde være foran konkurrenterne eller i det mindste på omgangshøjde med dem.
Det kom vel næppe som en overraskelse, at virksomhederne fylder lagrene helt op fra Kina lige før tolden træder i kraft?
@Realmcrusader svarede allerede delvist på det, men Europes svage indtjeningsniveau skyldes blandt andet, at det med den nuværende efterspørgsel drives med en lav kapacitetsudnyttelse. Det vil sige, at Outokumpus kunders efterspørgsel er lav i forhold til produktionskapaciteten på værket i Tornio. Denne lave kapacitetsudnyttelse viser sig så i form af ineffektiv produktion, da der ikke kommer nok produktion ud til at dække de høje faste omkostninger. Kapacitetsudnyttelsen er til gengæld lav på grund af en generelt træg efterspørgsel, og fordi Outokumpu har et stort værk, udgøres en stor del af leverancerne af såkaldt bulk, hvor efterspørgslen pt. er lav, da byggeriet, forbrugerne og bl.a. bilindustrien oplever mat efterspørgsel.
Og som følge heraf er Europe som helhed tabsgivende på EBIT-niveau, i Q4 formentlig endda på EBITDA-niveau, vil jeg tro.
Jeg har også selv i løbet af de seneste 10 år undret mig over nettotallet for alle de besparelser – hvor de egentlig bliver af. På den anden side kan man se på effektiviseringsudfordringen på den måde, at når Outokumpus samlede omkostninger i 2025 lå i omegnen af 5,3 milliarder, skal der ikke megen omkostningsinflation til, før man har en stigning i omkostningerne på +100 MEUR. Så bare det at holde resultatet i ro kræver effektiviseringer, hvis prisen på slutproduktet ikke stiger. Denne betragtningsmåde er selvfølgelig en meget grov forenkling, da virkeligheden i omkostningsstrukturen jo er, at f.eks. råvarepriserne svinger op og ned fra år til år. Men måske åbner det alligevel lidt op for forståelsen af det tvingende behov for effektivisering i tung industri og på den anden side udfordringen ved at spare så meget, at der rent faktisk slår noget igennem på bundlinjen.
@PaulKo det kom i hvert fald som en overraskelse for mig, at importen – efter allerede at være faldet i starten af året, og hvor der allerede i Q4’25 blev talt om, at køberne holdt igen med importkøb af bekymring for told og CBAM – alligevel hoppede så markant op i Q2. Grunden til, at det her så rammer Outokumpu så hårdt over fingrene, er også, at efterspørgslen i H2 ikke er blevet bedre, og at købere af rustfrit stål generelt er forblevet meget forsigtige. Man kan altså sige, at importen i første halvdel af året var større end forventet på grund af Q2, og omvendt har efterspørgslen i H2 været mere afdæmpet end forventet.
Tak for svaret. Hvis EBITDA kun lige akkurat er positiv, kan det så ikke allerede betale sig at lade fabrikkerne stå stille? Især hvis/når elprisen stiger. Eller i det mindste nogle smelteværker osv. Det kan jo ikke betale sig at køre med negativ EBITDA overhovedet. Den svaghed i Europa må vel gælde alle fabrikker med den guidance, når man tager minens og USA’s styrke i betragtning?
Ja, jeg tror på, at selvom det er en smule i minus, så kan det stadig betale sig at køre fabrikken videre, da den trods alt dækker faste omkostninger. Man må også huske på, at der skal leveres varer til kunderne.
Jeg må lige få opdateret min viden om den produktionsfleksibilitet, næste gang jeg taler med selskabet. Men generelt set tilpasser produktionen i denne type tung industri sig ret dårligt til udsving i efterspørgslen. I Ferrochrome er produktionen derimod mere fleksibel, og der har man jo også set disse driftsstop.
Svagheden i Europe specificeres ikke fabriksvis, men det er helheden, der tæller. Så selvom en bestemt produkt- eller fabrikslinje isoleret set skulle give overskud, luner det efter min mening ikke rigtigt, hvis helheden er i minus. Eller hvilke tanker gør du dig om det?