Egne

Jeg har bestilt et abonnement hos Moi. Som aktiveringsdato valgte jeg det tidspunkt, hvor min bindingsperiode hos Elisa udløber.

Med et åbent sind tænkte jeg selvfølgelig, at jeg ville holde øje med Elisas modtilbud. Men det er i hvert fald let at konstatere, at denne form for kundekommunikation overhovedet ikke frister mig til at blive som kunde hos virksomheden:

Jeg finder kommunikationen direkte uforskammet, især når man tager i betragtning, at overflytningstidspunktet er efter bindingsperiodens udløb. Nogen vil sikkert blive skræmt og ringe til det nummer, måske i troen om at de har fejlet i fastsættelsen af overflytningsdatoen, hvorefter de må lægge øre til marketingfolkenes overtalelsesforsøg.

31 Synes om

Hvor mærkeligt.

Jeg havde ikke et bindingsperioden på mit abonnement, men modtog en besked om, at “Vær opmærksom på, at hvis dit abonnement har en bindingsperiode, vil de resterende månedsafgifter blive opkrævet i henhold til aftalen, selvom abonnementet flyttes væk fra Elisa…”

Det vil sige, at hvis man har et abonnement med binding, der udløber rettidigt, så formår de godt at advare om bindingsperioden. Kun når der overhovedet ikke er nogen binding, som man reelt kunne advare om, spekulerer de i muligheden for, at det “måske” kunne være et abonnement med binding.

Jeg vil sige, at det er respektløst over for kunden.

20 Synes om

Jeg har indsendt et “tip” til forbrugerombudsmanden via deres hjemmeside angående Elisas upassende og vildledende kommunikation, hvor jeg også henviser til indholdet i den besked, du modtog. Det var kun anden gang nogensinde, at jeg har brugt den tjeneste, så det er ikke noget, jeg sidder og skriver hver dag bare for tidsfordriv.

19 Synes om

Nu da jeg fik dispensation til at tage alene på indkøb, snuppede jeg en pose tørret sukker-mango med hjem til konen relateret til Dellia Group. Jeg tænkte, at jeg selv måtte teste, hvad alt postyret handler om, og min ægtefælle, som har født i denne uge, er et glimrende supplement til testen. Jeg var overraskende begejstret, da jeg lagde posen i kurven. Det var næsten som om, det var en form for kollektiv handling.

Smagen var faktisk interessant, hvilket konen også undrede sig over. Men jeg bemærker, at posen stadig eksisterer, så indtrykket af eksperimentet blev måske alligevel lidt “meh”. Det var i hvert fald ikke det stærkeste heroin. :smiley:

Men jeg bemærker tydeligt, hvordan den dér bias (biatch) altid påvirker en, afhængigt af om man har investeret i selskabet eller ej. I en periode var Oatly det absolut bedste (det er nu skiftet ud med Raisios tilsvarende, som ofte endda er dyrere), og Lohilo var virkelig godt i et stykke tid (proteintyggegummis-is gjorde dog ikke maven godt i det lange løb).

Merværdien af dette indlæg for selskabstråden er præcis nul, og det tager ikke stilling til, om Dellia er et blivende fænomen på vej mod toppen, eller om det går i glemmebogen ligesom Oatly og Lohilo. Selvom Oatly og Lohilo stadig forsøger at gøre comeback. Tiden med de tårnhøje værdiansættelser er dog kun et svundet minde.

Ikke desto mindre håber jeg oprigtigt, at Dellia får succes, og jeg følger tråden i læringsøjemed. Alle de ting, man bliver begejstret for, kan jo ikke slå fejl; vi skyder trods alt ikke i blinde her, der ligger også tankevirksomhed bag. Det er trods alt eliten af finske investorer, der overvejer tingene. Indimellem må man jo ramme plet.

11 Synes om

Jeg solgte min Tesla til Kamux nu, da jeg tænkte, at de høje brændstofpriser ville understøtte salget af elbiler. Bilen var cirka 5 år gammel, firehjulstrukket, med anhængertræk, havde kørt 125.000 km og var den opdaterede model. Jeg tænkte, at de vidste, hvad de købte. Efter næsten en måned er bilen stadig på salgslisterne, prisen er den samme, og den har blot skiftet lokation til Österbotten (Pohjanmaa). Dette er baseret på en meget lille stikprøve, men efter min forståelse hører bilen til i den mest eftertragtede kategori, men af en eller anden grund har de ikke fået den solgt. Når omløbshastigheden er 53 dage, er vi dog stadig under gennemsnittet, men det virker til, at man her optimerer på prisen på bekostning af omløbshastigheden.

6 Synes om

Hvad koster en pakke kaffe i Puuilo, og hvilken kaffe er det helt præcis?

Dette er selvfølgelig kun et enkeltstående tilfælde, men for et par uger siden ledte jeg i flere sportsbutikker efter ankelhøje indendørssko, og Intersport var den første butik, der havde dem i sortimentet. XXL og Stadium, som jeg besøgte først, meldte om udsolgt.

Prisen var omkring hundrede euro uden nogen form for rabat, hvilket jeg ikke anser for at være en umulig høj normalpris, når man tænker på, at mine forrige tilsvarende sko holdt i over 15 år. Min egen opfattelse har dog også været, at Intersport typisk er dyrere end sine konkurrenter.

4 Synes om

Jeg har spist ude i ny og næ, men oplevelserne har været så neutrale, at jeg ikke har følt behov for at skrive i tråden.

Nu har vi dog spist sommermenuen på Ravintola Rauhala i Oulu, og det hele fungerede fremragende på alle punkter.

Smagsnuancerne spillede, anretningen var god, og maden var virkelig alsidig. Betjeningen var præcis, som den skal være: professionel, behagelig og passende til situationen.

Et særligt ønske om at rykke starten på middagen (30 minutter tidligere) blev imødekommet uden problemer. Og selv jeg, som ellers er en indædt modstander af mersalg, tænkte, at der faktisk godt kunne have været mere af det.

Restauranten ligger i et gammelt træhus, og miljøet er efter min smag det hyggeligste i byen. Buffetbordet var dækket op foran bardisken i et dekorativt rum, som fuldendes af et karnap-agtigt vinduesparti bag disken.

De serverer lounas (frokost) dér om sommeren, så vidt jeg husker fra ONS-FRE, og ellers efter bestilling. Så det kan anbefales at kigge forbi til en frokost eller arrangere en sammenkomst med venner eller kolleger over et måltid mad.

5 Synes om

Købt Dellias tørrede mango- og ananasskiver med lynch-stemning i tankerne. Forventningerne var ret høje på grund af forummet, men ifølge min egen analyse – til en værdi af ca. halvanden skjorteknap – var det ikke ligefrem noget banebrydende.

Første bid er selvfølgelig velsmagende på grund af det tynde sukkerlag, men i hvert fald giver denne smagsoplevelse ikke anledning til ændringer i min egen indkøbskurv, hvor tørret frugt (bortset fra rosiner) ikke har haft en plads. Som en disclaimer skal det siges, at jeg i forvejen ikke er den store mangofan; mangois-te er okay, mens ananas absolut hører til på min pizza. Som en balancerende faktor var jeg lidt sulten, hvilket altid får alt til at smage en smule bedre end normalt. Min partners vurdering var “helt okay”, og hun kan tilfældigvis bedre lide mango. Hun kan godt forestille sig at snacke poserne færdige på arbejdet. Vi synes dog begge, at frisk frugt stadig er den klare vinder. Og når det gælder tørret frugt, er Pirkkas rosiner efter min mening klart de bedste, både hvad angår pris og smag!

Baseret på smagsoplevelsen vil jeg dog ikke betvivle, at de kunne være de bedste i deres kategori inden for tørret mango og ananas. Der skal nok findes en kundekreds til disse produkter. Det endelige resultat af vurderingen ser vi først, når min partner har tømt poserne, og det viser sig, om der ryger en ny omgang med hjem fra indkøbsturen :smiley: Jeg skal nok sende en mega-alarm, hvis det ender med at ske. De er trods alt et bedre alternativ end slik.

5 Synes om

Interport-priserne på prisskiltene er høje, men i hvert fald ud fra min egen erfaring fungerer det som en mere traditionel sportsbutik med god service, hvor ekspedienten vejleder og finder de rigtige modeller, og til sidst i handlen kan man stadig forhandle om prisen på skiltet eller få klubrabat. Det er endda sket, at man har fået en markant lavere pris uden K-Plussa.

Her var en ret interessant situation, da den yngre generation fik et sommerjob via et sommerjob-bevis. Ansættelseskontrakten skulle underskrives digitalt, så vi måtte afsted for at få fat i MitID/netbank-koder. Nå, først opstod det problem, at OP var holdt op med at bruge de fysiske kodekort, så koderne kunne ikke aktiveres på en ny enhed. Fra kl. 9 kiggede jeg efter tider i filialen, som så lå helt inde i juli, og kontrakten skulle underskrives før midsommer. Nå, så måtte jeg spørge OPs chatrobot om sagen. Den sendte sagen videre til en kundeservicemedarbejder. Der ventede jeg så en time på en medarbejder herhjemme, indtil forbindelsen blev afbrudt. Så ringede jeg direkte til kundeservice-nummeret, og efter en lille omgang valgmenuer og ventetid fik jeg fat i en person og fik at vide, at sagen kunne klares i filialens infoservice. (Hjemmesiden opfordrer til at bestille tid.) Nå, afsted med ægtefællen og sønnen i frokostpausen omkring kl. 11. Vi ankom til filialen og gik til skranken via Info-køen. Nej, her kan man ikke få koder. Man skal gå til nabokontoret/lokalet. Vi undrede os lidt, da vi kom, over at der var kø helt ud på gaden. Klogere af skade trak vi et nummer i automaten. Nummer og så vente. Kl. 14.30 fik den unge mand sine koder. Mens vi ventede, nåede vi at tale med de andre kunder. En ældre dame fortalte, hvordan man før i tiden altid fik kaffe og kage, når man besøgte banken. Nu får man bare lov at vente, og det havde hun vist nævnt for personalet tidligere, og de var blevet meget fornærmede. En ældre herre fortalte til gengæld, at han selv kun bruger S-Pankki, da man ikke skal vente der, men han var nu af en eller anden grund ude i sin kones ærinde. Hans sidemand delte på samme måde sine erfaringer med S-Pankki – at man kan komme til der, og man kan kigge forbi om aftenen, og at man ikke længere kan få OPs service i den lokale Citymarket, hvor det før var nemt at ordne sagerne. Mens jeg ventede, overvejede jeg seriøst at flytte mine bankforretninger til S-Pankki, og jeg tjekkede også mulighederne hos Nordea på den anden side af gaden. Men hos Nordea er der ingen adgang uden tidsbestilling. I et investeringsperspektiv vil jeg sige, at S-Pankki står ret stærkt inden for bankydelser. Hvis der opstår problemer, man mister sin telefon eller lignende, så er det utroligt besværligt at få nye koder igen. De færreste har nok tid til at vente 3 uger på kort, banktjenester og andet, og de færreste har lyst til at sidde en hel dag i en proppet lille bankfilial. Jeg vil sige, at S-Pankki står ret stærkt i hvervningen af nye unge netbank-kunder. Nordea kræver, at forældrene har Nordea-netbank, og hos OP lykkes det ikke engang med det, men man skal igennem en proces, hvor kunden nærmest bliver hundset med. Man bliver sendt fra den ene skranke til den anden, og tingene bliver bare ikke løst. Ved naboskranken kunne en ældre dame ikke få sin mobilbank til at virke trods besøget. Hun fik bare en meddelelse om “servicevedligeholdelse”. Hun ventede 2-3 timer, uden at situationen ændrede sig. Hun fik besked på at komme igen i morgen, hvis der ikke var vedligeholdelse.

9 Synes om

Ja, det er det, markedskonkurrence fører til. Folk stemmer med fødderne og tegnebogen, på nær nogle få, der ikke forstår, at det pågældende produkt ikke passer til dem. Selv har jeg næsten alle bankforretninger og investeringer i udlandet. Nordea og OP forsøger vel desperat at konkurrere med disse aktører. Ålandsbanken, S-Banken og Säästöpankit forsøger vel så at betjene dem, der ønsker mere traditionel bankservice.

Det største problem er vel, at antallet af kunder, der har brug for personlig bankservice, er faldet så enormt, at det kun giver mening at tilbyde det, hvis kunden virkelig har pengepungen i orden (pinkka).

Og det er absolut ikke ment som et stikpille til dig, men kun til dem, der forsøger at rende i bankfilialen et par gange om måneden uden at forstå, at de burde skifte bank. Det er jo herfra, køerne opstår.

1 Synes om

Mit indlæg var ret langt, og måske blev kernen ikke helt opsummeret. Jeg var ret forvirret over Nordea som eksempel. Ovennævnte har banktjenester i udlandet, og jeg tvivler på, at det er lykkedes uden at besøge en filial. Men nu, hvis man vil have Nordeas tjenester, kan man ikke få dem uden at møde op i filialen (medmindre ens forældre har Nordea-bank-id). Man kan ikke komme ind i filialen uden en tidsbestilling. I praksis gør det det svært for alle 15-17-årige at få et bankkort eller bank-id, og for 20-30-årige, der ikke er Nordea-kunder, at ansøge om lån – det er måske kun enklere for den tredjedel, hvis forældre er kunder i Nordea. Det vil sige, at kundeforholdet hos Nordea i praksis udelukker 2/3 fra den nemme håndtering, og jeg er ret sikker på, at andelen af de “nemme” sager vil mindskes over tid. I praksis er det for størstedelen nemmere at gå direkte fra kassen i Prisma til S-Pankki-filialen, når der ikke er nogen kø. Jeg er ret sikker på, at det lykkes, før den tidsbestilling, der ligger 3-4 uger ude i fremtiden hos konkurrenten, indtræffer. Det er svært at hverve nye kunder og endda at fastholde disse gode, potentielle låneansøgere.

Det er ligeledes interessant, hvordan de, der ikke ønsker at rende i filialen, skulle ende som Nordea-kunder, når a) man ikke kan komme ind i filialen uden tidsbestilling, og b) ibrugtagning af digitale tjenester kræver et fysisk fremmøde i filialen. Man kan jo undre sig over, at der er trængsel i filialen, når de digitale tjenester ikke virker, og man ellers ikke kan få adgang uden om filialen. (Tilfældigvis fandt jeg ud af på samme tur, at Nordea netop havde haft digitale problemer i flere dage. En ældre herre forsøgte at hæve kontanter i OP, fordi en overførsel fra hans egen opsparingskonto til lønkontoen ikke lykkedes i Nordea.)

10 Synes om

Det er også interessant, hvordan dem, der ikke ønsker at rende i banken, overhovedet ender som kunder hos Nordea.

Det gør de heller ikke, de skifter bare ikke bank. Denne ændring er trods alt sket i ret bredt omfang i løbet af de sidste 10-15 år.

Jamen nu er det sådan, at hvis du vil have Nordeas tjenester, så kan du ikke få dem uden at møde op i filialen.

Det kan man godt, hvis man har MitID (pankkitunnukset) fra en anden bank. Men hvis du ikke har stærk autentificering, kan du ikke, og det kan du heller ikke andre steder.

Jeg har ikke været i en Nordea-filial i Finland i mange år. Men i udlandet var det absolut nemmest at blive kunde hos Nordea sammenlignet med landets andre banker. Jeg rendte selvfølgelig ikke dem alle igennem, men jeg forsøgte hos ca. tre banker; gennem Nordea tog det 2-4 uger, men man fik ordnet det hele på én gang.

Og i hvert fald for mit eget vedkommende forstår jeg ikke, hvorfor det skal gå så ekstremt stærkt med at blive kunde i en bank, hvis man planlægger en smule forud, men lad os nu se. Jeg kan i hvert fald sige, at Nordea har haft den situation, du beskriver, i over 5 år :smiley:

1 Synes om

Det er en helt enkel situation, hvor du mister eller får stjålet din mobilenhed. Du bliver nødt til at spærre dit kort, og du kan ikke logge ind i din netbank, medmindre du har en reserveenhed. Normalt skal du også spærre dit SIM-kort på grund af risiko for misbrug, og generelt kræves der identifikation for at åbne eller anskaffe et nyt abonnement. Hvad har et menneske nu om dage egentlig brug for internet, betalingskort, mobilbank og mobilbetaling osv. til i løbet af tre uger? Man venter pænt i 3-4 uger, hvis det overhovedet lykkes at få booket en tid hos Nordea ad en eller anden vej.

Jeg vil sige, at en 15-17-årig ikke har travlt med at få netbank-legitimation. Vedkommende har egentlig ikke det store behov for dem. Behovet opstår pludseligt i forbindelse med sundhedsydelser eller andre administrative tjenester, eller måske for at underskrive en ansættelseskontrakt eller en anden aftale. Når man er syg og venter i 3-4 uger, er løsningen som regel fundet, og man orker ikke at tage hen og stå i kø i filialen.

4 Synes om

Jeg mener, at det senest ved det 17. år begynder at blive aktuelt, så man kan håndtere sine egne sager, når livet som 18-årig begynder. Til den tid har “mor” og “far” ikke længere adgang til barnets forhold. Og allerede som 16-årig studerende har man ofte brug for at kommunikere med f.eks. Kela (socialforvaltningen) og udlejere.

2 Synes om

Ja, præcis. Men når man får det sommerjob, for eksempel i en anden by, så begynder man ikke at vente 3-4 uger på at få adgang til kontoret, bare for at få underskrevet arbejds- og lejekontrakten.

1 Synes om

Jeg er forholdsvis enig i problemerne, min pointe er måske snarere, at hvis man ønsker service, må man enten lide under en dårlig netbank eller dyre priser og dårlige produkter / produktudvalg.

Jeg har bare svært ved at tro, at dette skader forretningen synderligt sammenlignet med omkostningen ved at have x antal mennesker fysisk til stede og y antal flere filialer. For mig personligt har kundeservice / service i filialen aldrig været årsagen til at vælge Nordea, snarere tværtimod det faktum, at jeg ikke har haft brug for at benytte de pågældende tjenester. Kundeservice på stedet er simpelthen ikke Nordeas strategi, men det kunne også ses i den kraftige vækst hos eksempelvis Ålandsbanken og OmaSP.

Som jeg konstaterede, har Nordea haft denne situation i over 5 år (især om sommeren). I mine øjne ser det ud til, at det ikke har forstyrret forretningen synderligt endnu.

Revolut og andre neobanker vokser og vokser, netop fordi størstedelen af folk ikke ønsker at møde op fysisk. De vil hellere ordne tingene selv. Man kan sammenligne Revoluts markedsværdi med Nordeas og samtidig sammenligne antallet af medarbejdere :smiley:

Tag en simpel situation, hvor du mister eller får stjålet din mobile enhed.

Her må man også være lidt proaktiv. For en som mig, der har næsten alt i digitale tjenester og er lidt rundt omkring i verden, er man simpelthen nødt til at have mange forskellige kort, et par forskellige banker og mindst to telefoner :smiley:

Man kan faktisk få ganske god service hos Nordea som erhvervskunde og private banking-kunde (det vil sige de kunder, der rent faktisk er profitable). Og som jeg nævnte, på Nordeas andet marked var Nordea den eneste forholdsvis positive oplevelse sammenlignet med markedets andre store aktører.

For mig som aktionær og kunde er dette den helt rigtige strategi. Så lidt service som muligt til “Hr. og Fru Danmark” (= velfungerende selvbetjening), og så kan de betalende kunder blive serviceret. Jeg tror nemlig, at andelen af kunder, der er villige til enten at betale tårnhøje månedlige gebyrer eller investere i overprissatte fonde, vil blive stadig mindre i fremtiden – det er snarere dem, der så betaler for private banking.

1 Synes om

Nå, den gennemsnitlige dansker på 25-40 år har i gennemsnit 100.000 euro i lån. Den aldersgruppe, jeg skriver om, er ret snart på vej ind i det hamsterhjul. Jeg mistænker fortsat, at boliglån vil udgøre en meget betydelig del af Nordeas resultat. Den gennemsnitlige finne har til gengæld lidt over 5.000 € i investeringsaktiver. Med en fond med høje omkostninger på 2,0 % får man 100 euro om året i indtægt fra det beløb. Hvis et boliglån på 100.000 € finansieres af 5 gennemsnitlige finner, der passivt har 20.000 € stående på en konto, kan omkostningen for pengene være 0,3 %. Derfra får man med den nuværende margen en renteindtægt på omkring 4 % minimum. Hvis vi forenkler lidt og estimerer en rente på 4,3 %, fratrukket kontoens renteomkostning på 0,3 %, giver et gennemsnitligt lån på 100.000 euro 4.000 € om året. Men hvis man ikke har kunder, der lader deres penge stå på kontoen, men de i stedet er marcheret fra Prismas kasse til S-Bank, så handler det om forskellen mellem finansiering hentet på markedet og ens egen margen. Selve margenen har også tendens til at være lavere for dem, der ikke i forvejen er bankens kunder, men som man har måttet konkurrere om med lavere omkostninger. Lånets afkast kan falde til få tiendedele af en procent.

2 Synes om

Til hvilken pris har I for nylig indgået en ny mobilabonnementsaftale, f.eks. 4G Huoleton 200/20M med ubegrænset tale og sms?

Min nuværende 12-måneders abonnementsaftale koster 17,99/md., og den skal fornyes/ændres i denne måned. Så hvilke priser har I fået for nylig?

For en måned siden, halvanden uge før min bindingsperiode udløb, var jeg i Power, hvor de sendte en anmodning om at flytte mit nummer fra DNA til Elisa til en pris på 23,99 €/md. plus et gavekort på 70 €, når flytningen var gennemført. Dagen før flytningen skulle finde sted, modtog jeg en besked fra DNA om, at hvis jeg blev hos dem, ville månedsprisen være 18,99 €/md. og et gavekort på 100 € til S-gruppen. Det endte jeg med at takke ja til.

Og abonnementet er ganske rigtigt 5G 200M med ubegrænset tale og sms.

2 Synes om