Ja, til forsvar skal det siges, at de vist ret ofte følger med køkkenmøblerne, så når man bestiller, ryger det i produktionskøen hos et stort polsk køkkenfirma… nogle produkter kan være på hylden, men lagrene er små…
Jeg tænkte også i dag på, hvilke småpenge der var kommet tilbage fra banken
Jeg havde vist ikke læst den lille skrift så meget som dig heller. Jeg må hellere begynde at svinge kortet mere næste år.
Jeg forstår ikke helt, hvad der irriterer? Bruger du altså kreditkortet for et stort 5-cifret beløb årligt, så du går glip af 0,5 procent i refusion på den del, der overstiger servicegebyrerne?
F.eks. er listeprisen for Danske Premium for servicegebyrerne 12,5€/md. Det betyder, at kreditkortet skal bruges for over 30.000 euro årligt, for at der overhovedet ville være en fordel at gå glip af.
Jeg havde slet ikke indset loftet for servicegebyrer. Vi betaler servicegebyrer på 2,70 om måneden, så 2,70x12=32,40€ er den maksimale Mastercard-betalingsmetoderefusion pr. år, selvom kortet ville være blevet brugt for 20.000 euro om året.
Konkurrencen mellem teleoperatører er på en eller anden måde usund. Hvis man ikke forhandler om abonnementet, taber kunden, og operatøren vinder. Hvis man derimod forhandler om abonnementet, tilbydes nye kunder store rabatter og gavekort som gulerod, som operatøren, man er ved at forlade, så forsøger at overgå med sine tilbud til det sidste.
Denne gang besluttede jeg at skifte operatør, selvom den tidligere operatør på den sidste dag stadig kom med et bedre tilbud. Tidligere var aftalerne ikke tidsbegrænsede, men nu er de. Delvist påvirkede det min beslutning, at min tidligere operatør kunstigt hævede priserne midt i aftaleperioden på grund af udviklingsomkostninger, hvilket andre operatører ikke gjorde. Hvis priserne justeres midt i det hele, følte jeg, at jeg ikke kunne stole på den pågældende operatør, at den ikke ville justere dem igen i fremtiden under et eller andet påskud.
Hvis alle kunder forhandlede deres abonnementer med jævne mellemrum, ville det helt sikkert vise sig endnu tydeligere i disse børsnoterede selskabers resultater. Spørgsmålet opstår, om konkurrencen er sund. Skader spillet hele telekommunikationssektoren?
Jeg bestilte for første gang i mit liv fra Tokmanni, da der var et tilbud til klubmedlemmer på -40% på bræt- og puslespil. Jeg meldte mig også ind i Klubben. Nu kan jeg så råbe mit telefonnummer ud i alle retninger ved kassen, som det sig hør og bør.
Selve bestillingen lavede jeg den 16.11., og den første del af bestillingen ankom til Oulu-butikken den 24.11., hvorefter jeg hentede den den 26.11.
Jeg spurgte samtidig, hvornår jeg kunne forvente den anden del ville ankomme: “Den kommer fra et andet lager, jeg kan ikke sige det.”, svarede sælgeren.
Afhentningen var i sig selv arrangeret ret smart ved en separat disk ved siden af kasserne, men sælgeren kom fra kassen for at håndtere det.
Nu venter vi så stadig på et par puslespil. Der er praktisk talt gået tre uger, hvis der ikke kommer en ankomstmeddelelse i morgen. Enten bevæger varerne sig ikke, og der er ikke behov for fragt, eller også er der alvorlige problemer i processen…
Jeg sendte nu en e-mail til kundeservice, for at høre om de har tanker om tidsplanerne.
Lad være med at råbe det nummer ud. Vis appen. Jeg kan anbefale det, det er betydeligt nemmere end at råbe nummeret ud.
Som fast kunde i Puuilo (hus - gør-det-selv) finder jeg egentlig ikke de produkter, jeg søger, hos Tokmanni. Tokmanni er altså en virksomhed med et andet produktsortiment, som ikke konkurrerer med Puuilo. Jeg ejer naturligvis også Puuilo.
Jeg er ikke stødt på sådan en spærring. Men jeg har selvfølgelig heller ikke handlet hos Tokmanni siden i sommer, hvor jeg, efter at have stået i kø til kundeservice to gange over den samme sag, forlod butikken og efterlod min bestilling.
Hvad angår webshoppen, stødte jeg på nogle screenshots på et forum, hvor der kom en julerød fejlmeddelelse på det tidspunkt, hvor ordren skulle have været i betalingsfasen.
Oplevelse fra Tokmanni i dag: Jeg købte et produkt med et originalt prisskilt på 14,99 euro, en rødmærket pris på 20 euro (mere end den oprindelige), og til sidst ved kassen var prisen 7 euro
Der er indimellem lidt undren over prissætningen derovre i den ene og den anden retning, denne gang selvfølgelig i en fordelagtig retning for mit vedkommende. Men det var da lidt morsomt, når et produkt har tre forskellige priser.
Sidst jeg faktisk var i Tokmanni, var i sommer for at hente en onlinebestilling. Der var i hvert fald mange mennesker. Jeg stod først i kø i pisse lang tid ved kassen. Da det blev min tur, guidede ekspedienten mig til siden for at vente på en anden ekspedient, som skulle give mig pakken (som altså lå i en pakkestak lige bag den ekspedient, der først “betjente” mig). Jeg ventede et stykke tid, og ekspedienten sagde også indimellem: “den anden ekspedient kommer nok snart”. På et tidspunkt konstaterede jeg, at jeg ikke orkede at stå i kø to gange for én ekspedition, sagde at forsendelsen bare kunne blive sendt tilbage til afsenderen, og forlod butikken. Det er faktisk et halvt år siden nu, og dengang konstaterede jeg, at det er lettere at hente varerne i andre butikker. Det er sådan, man skræmmer kunderne væk.
Intet er som før. Ikke engang Orthex’ spande eller frysebokse, for slet ikke at tale om opbevaringsløsninger. Materialekvaliteten er faldet drastisk gennem årene, og frostbestandigheden er nærmest en joke. Senest i dag fik jeg det bekræftet, da en et par år gammel SmartStore-kasse smuldrede mellem hænderne på mig. Det er sikkert det samme hos andre producenter, men af denne grund er jeg ikke længere med, så jeg dumper min position ![]()
Jeg er nødt til at lufte min frustration over Elisa og deres “enshitification” af tjenester, da jeg har haft et par dårlige oplevelser med firmaet den seneste måned.
Case 1: Mine forældre har fået solgt Elisa Viihde (omkring 20-30 €/md.) med 24 måneders binding, hvilket i bund og grund er Smart-TV til såkaldte “dumme” fjernsyn. Den eneste reelle tjeneste, der følger med, er optagelse af programmer, men hvem har overhovedet brug for det? Filmene på TV er fra omkring 2005 krydret med Bond, Potter osv., som bliver sendt hver anden måned. Programmerne kan normalt følges gratis via tjenester som Katsomo, Ruutu osv.
-
Det ovennævnte er i udgangspunktet en elendig værdi, da vi for det samme månedlige beløb (rente- og gebyrfrit) købte et nyt tv til dem, så de ikke har brug for ekstra bokse, og oplevelsen er generelt bedre. Men nu begynder bøvlet. Den s******ans tjeneste kan ikke opsiges online; man er nødt til at stå i kø til deres betalingsnummer (pvm/mpm - lokalnet-/mobilafgift), som på et tidspunkt er ændret, så de ikke længere er inkluderet i talepakker (min egen fejl).
-
Min mor havde tilbragt to timer i kø, og en venlig kundeservicemedarbejder formåede derefter at sælge hende en ny 24-måneders bindende aftale med en Ruutu±fordel og en lavere månedspris.
-
Jeg ringede selv bagefter for at annullere bestillingen ved hjælp af de 14 dages fortrydelsesret. Denne gang var ventetiden 4 timer og regningen 40 € (min egen fejl) for denne fornøjelse ved at annullere.
Case 2: Jeg slog selv til på et tilbud på et mobilabonnement, indtil jeg opdagede, at der findes meget bedre tilbud på markedet end det tilbudte. Som en bonus fik jeg en måned gratis streamingtjenester.
- Da jeg indså min fejl, greb jeg telefonen, men denne gang bad jeg om at blive ringet op.
- Det lykkedes at annullere abonnementet under opkaldet, men streamingtjenesterne og den obligatoriske Elisa Viihde Online, som kræves for at bruge dem, skal man selv opsige på nettet.
- Jeg fik opsagt tjenesterne, men den gratis Online-del kunne for f***** ikke opsiges på nogen som helst måde.
- Nu venter jeg bare på, hvornår Elisa finder på at opkræve 1 €/md. for den, og den når at rulle op til en tier, hvilket i hvert fald tidligere har været faktureringsgrænsen.
Det er en lang klage, men min konklusion baseret på oplevelserne i slutningen af sidste år er, at man simpelthen ikke tør bestille noget fra Elisa, fordi man ikke kan slippe af med deres tjenester (selv gratis prøveperioder) på nogen tænkelig måde. Streamingtjenester bør man hellere bestille direkte hos udbyderne, da de kan opsiges direkte i tjenesten, og Google kan give mere præcise instruktioner, hvis det er nødvendigt. Flere i mine forældres vennekreds har også tænkt sig at opsige deres Viihde-tjeneste.
Det sidste, men ikke mindst vigtige klagepunkt, vedrører faktureringen. Tidligere havde jeg et abonnement hos Elisa og undrede mig over, at regningerne konsekvent var et par cent højere end aftalt, så jeg tjekkede fakturaen. De få cent var morarenter, selvom jeg havde betalt min regning som e-faktura på den angivne forfaldsdato. Den praksis siger vist alt om, hvor desperat en situation virksomheden er i.
Jeg forstår godt Elisas logik bag, hvorfor de ønsker, at folk skal ringe til kundeservice. Kunder samler ofte deres tjenester ét sted, så man kan opkræve pæne servicegebyrer fra dem, der ringer til kundeservice. Desuden kan man få kunden til at omstøde sin beslutning om opsigelse. Man kan selvfølgelig have mange meninger om moralen og forretningens bæredygtighed i denne fremgangsmåde, men min holdning er i hvert fald, at Elisas tjenester ikke bliver brugt her i den nærmeste fremtid.
Lad os så helt udelade de 1000M 5G-abonnementer, antivirus og internet-identitetsbeskyttelse, der bliver solgt til bedsteforældres Doro-telefoner.
Helt enig. Loven tillader tilsyneladende, især i forbindelse med opsigelse af tjenester, at man malker kunden på det grovste. Tiden går. Pengene går. Jeg har droppet Elisa for altid. De lavede et nummer for år tilbage, og det var det. Nu bruger jeg DNA, og indtil videre har servicen været ordentlig.
Hvad hvis I brugte OmaElisa, og om nødvendigt bad om en opringning fra dem?
Det virker til, at disse teleselskaber er den type virksomheder, hvor finnerne har masser af ekstremt dårlige serviceoplevelser at dele om hvert eneste firma. Jeg har selv i sin tid truffet en principbeslutning om at undgå at være kunde hos DNA, da de i en personlig kundeservicesituation i en DNA-butik undlod at oplyse om et servicegebyr, som efterfølgende blev opkrævet direkte på telefonregningen.
Selv passer jeg på med ikke at tillægge negative oplevelser delt på nettet for stor vægt, da onlinediskussioner er meget tilbøjelige til at skabe bekræftelsesskævhed (confirmation bias) hos en i forvejen ængstelig investor, fordi positive eller endda neutrale oplevelser næsten aldrig deles. For eksempel ville det i Elisas tilfælde, baseret på nylige onlinediskussioner, være let at drage den konklusion, at priskonkurrencen for Elisas vedkommende allerede er tabt, da de, der har skiftet abonnement i takt med kursfaldet, også på dette forum har været ivrige efter at fortælle, hvordan de fik et meget billigere abonnementstilbud hos en konkurrent. Ganske vist kan man i forbindelse med Q4-kvartalsregnskabet (osari) nå frem til, at en tolkning baseret på den slags kommentarer har været i tråd med virkeligheden, men man kan endnu ikke drage alt for vidtrækkende konklusioner alene på baggrund af kundeoplevelser.
Ja, man kunne efterhånden godt stoppe diskussionen om de enkelte teleoperatører. Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er DNA, Telia eller Elisa. Hver eneste af dem sælger unødvendigt lort og snyder så meget, de overhovedet kan (især pensionister). Jeg har kendt så mange abonnementssælgere, at firmaet ikke gør den store forskel, så længe de kan snyde sig til gode bonusser til sig selv. Hos Telia var en bekendt månedens bedste 5G-sælger for nogle år siden, selvom der ikke engang var 5G-netværk i hans salgsområde endnu ![]()
Du har fuldstændig ret. Alt det her snak giver ingen merværdi. Alle snyder, fordi det er gjort så nemt i Finland. Jeg stopper her. Og det her behøvede jeg heller ikke at have skrevet.
Det er optimering. Vi gamle nisser husker de plastbeholdere, vi har arvet. Nu vil producenten hurtigt sælge en ny, og kunden skifter den ud, så snart den første ridse kommer.
Det, der irriterer mest, er, når der ikke findes skåle, der duer til opvaskemaskinen. Hvert eneste hjørne er fyldt med vand efter vask.
Hvis Fiskars begynder at forringe kvaliteten og gøre tingene billigere, må jeg gøre det samme og flytte sydpå.
Tilsyneladende er Sanoma ved at udfase papiraviserne så hurtigt som muligt. Der er i hvert fald klare tegn på det, baseret på meldinger fra landdistrikterne. Omdeling kun hver anden hverdag, slet ikke i weekenden.
Når papiravisen ophører, stopper e-avisen også, og så vil der i Finland kun være klikoverskrifter på nettet ind imellem reklamerne. Befolkningen ved, hvilken skuespiller der interviewede hvilken kendis, og hvilken ligegyldig person der var klædt forkert på.