Jeg er fuldstændig enig med @Pohjolan_Eka i dette: Modelporteføljen har mistet fokus, og her er der brug for mere mod og vision. Nu føles det som om, at vækstinvestering er blevet skiftet ud med værdi, og oveni er man begyndt at “hævn-trade”, når synspunkterne ikke er blevet realiseret, samt at overanalysere situationen. Nogle gange er det bare godt at sidde på hænderne og se, hvor vi er på vej hen, når der er tåge omkring os.
Tidligere, da man fulgte @Mikael_Rautanen og @Sauli_Vilen’s udvælgelser, ventede man spændt på, hvad gutterne ville udvælge næste gang. Nu har følelsen de sidste par år mere været, at “hvad fanden nu igen”. Markedssituationen har naturligvis været virkelig udfordrende, og jeg forstår, at man efter tre tabsgivende år uundgåeligt søger forandring. Alligevel føles det som om, at tankerne er lidt fortabte, og så ender man med at lave disse Neste-, Qt- og Nokian Renkaat-manøvrer.
Hvad kan hjælpe med dette? Måske skulle analytikerne lytte mere til Vernerin Kvartti – især hvad @Verneri_Pulkkinen har fortalt om små selskaber i kvarteret. Derfra vil indekset sandsynligvis blive slået. Der ville dog være brug for en kreativ fyr som Mikael, der er i stand til “out of the box”-tænkning. Når en idé begynder at forme sig omkring en case, som med Mikael’s Qt-case i 2018, og man har tillid til sin egen vision, så holder man fast i den og lader tiden bevise, at visionerne er korrekte.
Sotkamo-fyren @Juha_Kinnunen har i årevis haft styr på situationen i Bittium-casen og har fremragende forsvaret sine synspunkter mod bjørne og tyre skiftevis. Visionen har været korrekt, men for stor forsigtighed har skinnet igennem: man har ikke turdet tage tilstrækkelig stilling, selvom selskabet i årevis har haft en “tilføj”-anbefaling og de seneste år har været på “reducer”-siden. Jeg forstår pointerne, men markedet har været uenig – og modelporteføljen ville have opnået gode afkast herfra.
For at feedbacken ikke skal blive for kritisk: Med Talenom er man gået mod strømmen, og jeg tror, at dette vil være en god investering for modelporteføljen i fremtiden. Jeg kan også lide @Atte_Riikola’s stil med at tage stilling, for eksempel casene Admicom og Remedy. Desværre favoriserer den økonomiske cyklus ingen af selskaberne, og i øvrigt er “Attes-stil”-virksomheder få på Helsinki-børsen. På grund af den økonomiske situation er der heller ikke kommet flere af disse på børsen. Kunne det være en idé at udvide modelporteføljen eller teamet til for eksempel Sverige? Derfra kunne der findes gode virksomheder for Atte at undersøge, hvilket ville gøre, at Modelporteføljen kunne slå indekset.
Med disse eksempler ønsker jeg at fremhæve, at der allerede er taget stilling til flere forskellige selskaber i modelporteføljen, men “forkerte valg” og dårlige træk får mere opmærksomhed. Når man lever i nuet, vurderes godhed ud fra det øjeblik. Forhåbentlig starter den næste økonomiske vækstcyklus snart. Jeg tror, at Modelporteføljen som helhed er godt positioneret til dette.
Lad os grave dybere: “How to make Mallisalkku great again.”
Svaret findes igen i Vernerin Kvartti: små selskaber!
Dette er et svært område, når den økonomiske situation er svag, og teknologi-bumsibum-virksomhederne glimrer ved deres fravær på Helsinki-børsen. Overafkast kan dog findes i to grene af små selskaber:
1.) Såkaldte ‘paskalaariyhtiöt’ (potentielle turnaround-selskaber) – virksomheder med et P/B langt under 1, såsom Robit, Anora, KH Group, måske også Kamux og Glaston.
-
Katalysatorer for en vending (Robit, KH Group, måske Glaston) kunne for eksempel være fred i Ukraine eller en opblomstring i infrastrukturbyggeriet (Kreates Timo Vikström vurderer i Karon Grill, at dette kunne starte i 2026).
-
Anora kunne drage fordel af billige råvarer, Kamux af folks forbedrede købekraft.
Disse er svære at begrunde med analyse, da tallene endnu ikke viser sig – der er brug for en særlig vision og tro på en vending. Ikke alle er vindere, men herfra findes overafkastet ofte, når cyklussen vender.
2.) Små vækstvirksomheder – Modelporteføljen har allerede taget stilling med Aiforia, og netop sådanne modige træk er der brug for flere af.
Med tabsgivende vækstvirksomheder er timingen særligt vanskelig. I sidste ende, hvis visionen rammer plet, og aktien giver +2000 % afkast, betyder det ikke så meget, om købstidspunktet var perfekt.
Med disse tabsgivende vækstvirksomheder er det også godt at huske, at mange institutioner ikke kan investere i dem på grund af deres størrelse, eller fordi reglerne forbyder investering i dem. Når rentabiliteten slår igennem stort, kan der ses betydelige bevægelser i disse, når multiplikatorerne begynder at blive udvidet. På den amerikanske side er gode eksempler på dette bl.a. Palantir, Tesla og Robinhood.
Derfor kan ventetiden være lang, og Modelporteføljens stil med at købe sin andel på én gang er ikke nødvendigvis den bedste måde at foretage køb i denne type virksomheder på. Aiforias -30% i Modelporteføljen er et godt eksempel på dette. Anyway, i virksomheder som Aiforia, Solar Foods, Modulight og Canatu ligger potentialet for at finde den nye Revenio eller Qt til modelporteføljen – og netop sådanne modige visioner savner jeg selv flere af.
Foranstaltninger, så Modelporteføljen ikke behøver at blive brandet som en ‘Puuhasalkku’:
- Vernerin Kvartti skal være obligatorisk at se for alle analytikere.
- Mikael og Sauli skal med til at sparre og konsultere om nye idéer – især for små selskaber og “out of the box”-cases.
