Hej,
Selvom jeg ikke vikarierer for Mikael her, så har jeg, da jeg har været ansvarlig for størstedelen af de indgåede virksomhedsovervågningsaftaler før 2024, helt sikkert den rette person til at svare på dette 
Jeg gravede lidt i data. I perioden 2018-2025 er 69 virksomheder blevet noteret i Helsinki og på FN (tager ikke højde for listeskift, men ægte nye selskaber inklusive opsplitninger). Af disse har 7 aldrig været under vores overvågning, og 62 har i det mindste været under overvågning (et par er gået konkurs, i ét tilfælde nåede overvågningen aldrig at starte, selvom der var en aftale, nogen er blevet opkøbt, og nogen har opsagt aftalen osv.).
Jeg beregnede data fra denne periode, og i gennemsnit er de noterede selskaber kommet under vores overvågning cirka 7 måneder efter noteringen. Spredningen er selvfølgelig meget stor. 27 virksomheder er blevet taget under overvågning med det samme, og i disse tilfælde har vi enten været involveret i IPO’en, eller også er overvågningen blevet startet, så snart noteringen er begyndt. Tilsvarende har den længste salgscyklus været 1792 dage, altså lige under 5 år (denne ære tilfalder BBS 
). Hvis vi korrigerer for de tilfælde, hvor overvågningen er startet med det samme (dvs. vi havde en aftale underskrevet allerede før IPO’en), så stiger gennemsnittet til over 12 måneder. Så hvis overvågningen ikke starter med det samme ved IPO’en eller umiddelbart derefter, så tager det i gennemsnit over 12 måneder, før virksomheden kommer under overvågning. Medianen er dog noget lavere, da de enkelte 3-5 års forsinkelser hæver det gennemsnit for alle. 
Hvis I ser på, hvilke virksomheder vi typisk er involveret i fra starten af noteringen, er det som regel mindre virksomheder. Dette skyldes, at mindre virksomheder typisk kommer gennem mindre rådgivere (Evli, EY, Sisu, Alexander, UB osv.), og disse rådgivere har som regel ikke deres egen analysefunktion. Derfor er de ofte interesserede i at inkludere os i analysen eller i det mindste sikre, at nogen begynder at overvåge virksomheden hurtigt. I store IPO’er er arrangørerne derimod investeringsbanker (Nordea, Carnegie, SEB osv.), som har deres egne analysefunktioner. De har sjældnere brug for/ønsker os med, da deres egen analysefunktion håndterer disse. I disse tilfælde diskuterer vi typisk ikke virksomhedsovervågning med virksomheden før noteringen, da virksomheden har hænderne fulde med IPO’en og fokus der. Vi starter normalt forhandlingerne efter IPO’en.
Uden at gå nærmere ind på virksomhedsspecifikke forhold, så vil I bemærke, at af noteringerne i 2025 (GRK, Posti, Nokian Panimo, Cityvarasto og Framery) har 4x været bragt af store aktører, og kun Nokian Panimo er mindre. Her er det vigtigt at bemærke, at Evli var hovedarrangør, og Evli udførte også IPO-analysen. Så vidt jeg husker, har Evli også startet overvågningen af virksomheden i alle Evlis IPO’er i denne periode. For klarhedens skyld vil jeg også nævne, at vi i flere af Evlis tilfælde har været ved deres side med at udføre IPO-analyser (bl.a. Relais). 
Så er der også et svar på den skarpe observation vedrørende MiFID II. Vi har ikke set nogen ændring. Problemet er stadig, at handel i mindre virksomheder ikke kan brødføde nogen, så indtjeningen skal komme andre steder fra. Derudover er bestillingsanalyse i MiFID II-æraen blevet en del af alle aktørers udbud, og dette er en betydeligt bedre måde at finansiere analyser af mindre virksomheder på.
