Kommentarer fra studerendes opfølgning også gemt i tråden:
12 Synes om
Et eksempel på, hvor ringe konkurrenternes drift er på nord
52 Synes om
@studentcoverage_team var i @Iikka_Numminen’s interview. 
Inderes inviterer studerende fra Finland og Sverige, der er interesserede i aktieinvestering, til at udføre aktieanalyse af Inderes’ aktie. Hold, der består udvælgelsesprocessen, får mulighed for at producere åben dækning for alle investorer i et år. Holdet vil blive betalt en præmie på 10.000 euro for dækningen. I interviewet er første års vinderhold Sami Tuuri og Vilho Saarela.
14 Synes om
Nogle spredte tanker om dette, som jeg har tænkt over de seneste dage.
Forum og TikTok er så forskellige platforme, at det er svært at sige, om folk herfra egentlig strømmer til TikTok. Jeg tror snarere, at forumets ro de seneste år skyldes det “dynamiske” aktiemarked, hvor især de små selskaber, som mange aktive aktieplukkere foretrækker, er blevet tævet.
Behovet for at dele tanker, succeser og investeringsidéer skriftligt på internettet er et gammelt fænomen og vil næppe forsvinde med det samme, selvom det bliver stadig mere populært at bruge TikTok. Uanset hvad man måtte mene om platformen. Reddits kraftige vækst vidner om, at der stadig er et behov for ægte menneskelig diskussion.
Sijoituskästi har en meget smart vinkel på opbygningen af økonomiske medier, hvilket de også har lykkedes fremragende med.
Hvis jeg blev fyret fra Inderes om mandagen og fik muligheden for at bygge mit eget økonomiske medie, ville jeg gøre stort set de samme ting: invitere populære personligheder til at gæste og producere bredt indhold om forskellige fænomener, der ægte interesserer folk. For at opnå en kritisk lyttermasse i Finland skal man i praksis udvide sig betydeligt ud over investerings- og økonomiområdet.
I stedet for hjemmesider ville jeg netop lægge vægt på tilstedeværelse på forskellige kanaler og producere indhold på disse sociale mediekanalers præmisser. Inderes er i denne henseende lidt et mærkeligt dyr på sociale medier. Kunder betaler for, at der laves analyser og noget indhold om dem. På den anden side, ud fra de sociale mediers algoritmer, genererer de mest “niche” virksomheder få, omend ikke ubetydelige, visninger. At lave sociale medier er altså samtidig en opfyldelse af kundeløftet, og på den anden side kan man lave fuldstændig socialt medie-optimerede ting som Vartit, nogle podcasts, nogle analytikerinterviews, når de er lavet underholdende og dybdegående osv. På den anden side tænker jeg på dette som Netflix, hvor hver eneste mærkelige serie er god for helheden, fordi der i den mangfoldige brugerbase altid er nogen, der interesserer sig for selv de mindst interessante aktier. Det tager ikke noget fra nogen andre.
For Inderes er vores egen platform vigtig, men samtidig stræber vi altid efter at være der, hvor investorerne er. Dette ses både i den digitale verden og i, at vores folk fysisk besøger forskellige dele af Finland for at holde præsentationer.
På sociale medier har følgertallet ikke sagt noget i årevis: alle sociale medier fungerer fuldstændig algoritmebaseret. Legacy-medier med store følgertal er i undertal. På den anden side betyder en algoritmedrevet verden, at ingen egentlig nogensinde falder bagud. Med det rette indhold kan man hurtigt opnå gode resultater med egne ressourcer. En hjemmesideløs model skal bygges på tilstedeværelse på mange kanaler på grund af algoritmerne. F.eks. har Zuckerberg på FB ødelagt mange sider med sine algoritmeændringer, og deres medieforretning kan være stoppet brat over natten.
Jeg er også enig med Sijoituskästi-folkene i, at traditionelle medier, der er afhængige af annonceindtægter, er i problemer eller i det mindste sveder på panden, fordi visningerne er på sociale medier (især TikTok/IG/Tube/Spotify) og ikke nødvendigvis på mediernes egne hjemmesider. Og stadig ældre mennesker bruger sociale medier. På et tidspunkt vil annoncører sandsynligvis lægge flere kræfter i at annoncere mere inden for Sijoituskästi og lignende formater.
For Inderes ville det være en mere direkte udfordring, hvis virksomhederne afviste Inderes’ analyse og kun bestilte synlighed på sociale medier fra Sijoituskästi. Så vidt jeg forstår, er Valmet, Noho og Aspo og et par andre allerede kunder, selvom alle undtagen Valmet også er Inderes’ analysekunder. Valmet er dog på den anden side en Flik webinar-kunde. Visningstallene for disse korte videoer er jo på et helt andet niveau på TikTok end vores længere overvejelser om dem andre steder på sociale medier. På den anden side kan man ikke sammenligne alt, da virksomhedernes synlighed også kommer via Inderes’ platform og forum. På dette tidspunkt vil jeg sige, at Inderes og Sijoituskästi fra et kundeperspektiv supplerer hinanden godt. Og analyse og synlighed på sociale medier er selvfølgelig også forskellige ting på mange måder. I det andet tilfælde optræder man også på ‘boomer’-platforme for folk i jakkesæt, som Blumm, hvilket er vigtigt for mange virksomheder, da man jo skal være synlig for internationale institutioner!
Og efter min mening burde vi lave lignende korte videoer om vores egne kunder ud over (eller endda i stedet for), at analytikeren gentager “ligesom” og “øh” 50 gange i et YouTube-interview og oveni lidt EV/EBITDA. Her er der et konstant potentiale for forbedring. Man kan have mange meninger om korte videoer, men de tvinger en til at opsummere det væsentlige på en smart måde. Der har Inderes et enormt forbedringspotentiale. Det har der altid været, og sådan vil det altid være.
På den anden side bygger vores model på at opbygge flere personlige brands og fremhæve ekspertise, hvilket uundgåeligt kræver års træning for at komme væk fra “ligesom-ligesom”. 
Dette er en langsommere vej, men det er også en vej, hvor Inderes har unikke personlige brands på sociale medier, og vi behøver ikke at bede folk udefra om interviews for at få visninger. Vi kan og beder selvfølgelig eksperter om at deltage i diskussioner for at berige indholdet.
Tilføjelse. Fra den oprindelige tekst kan der opstå et spørgsmål om, hvorfor Inderes så ikke kun sigter mod maksimale visninger. Jeg svarer på dette, at Inderes ikke er et “på den måde” generelt økonomisk medie, men et ekspertmedie stærkt fokuseret på finansmarkedet (primært aktier) med et stort investorsamfund.
Hellere lille og fremragende end stor og middelmådig er også nedfældet i Inderes’ værdier.
Når folk kommer til Inderes’ sider eller støder på os på sociale medier, er det ikke sikkert, at alle virksomheder interesserer alle, men den besøgende ved præcis, at alt indhold handler om investering. Inderes har også positioneret sig mere i den dybe ende, fordi der her er plads til at svømme, hvorimod konkurrencen om føde er hård på overfladen. Dette er altså helt bevidste valg. Derudover er Inderes ikke kun en ensrettet annoncør, men et fællesskab, der frit diskuterer virksomheder og meget andet i kaffestuen. En så mangefacetteret investeringstjeneste skal man lede længe efter!
Tilføjelse 2. Jeg flyttede denne besked fra Kaffestuen her til opbevaring.
71 Synes om
Godt tænkt!!
Jeg må indrømme, at det samme spørgsmål straks opstod hos mig, da jeg læste det afsnit.
Jeg har selv også tænkt over dette (allerede tidligere højt her på forummet og ved sidste års møde ved siden af Verneri), at kunne en sådan STNX-lignende underholdende kort videopræsentation fungere som et fremragende lokkemiddel til at vække interesse for virksomheden? Derefter kunne investoren gå videre til andet dybere materiale om virksomheden, som Inderes tilbyder. Her ville Inderes’ merværdi efter min mening ligge i forhold til STNX’s service.
20 Synes om
Dette kan man også gøre derhjemme selv med kunstig intelligens. Man kan bede botten om at lave et resumé om et emne, man ønsker, ved primært at bruge kildemateriale fundet på Inderes’ hjemmesider i den stilart, man ønsker. Derefter beder man den om at omdanne den skabte tekst til talesprog og tager en prøve fra Verners stemme til brug for en tekst-til-tale-model. Derefter lytter man til resultatet. En betydeligt mere praktisk løsning, når den eneste mulighed Inderes tilbyder, ville være at se en 30-minutters video om emnet. 
25 Synes om
Nu er vi i hvert fald på kanten af noget spændende med hensyn til analysens uafhængighed. Kunden kunne næppe mere direkte fortælle, at analysen ikke behager, fordi kursmålet er for lavt. Når man kombinerer det direkte med den første del af beskeden, hvor det fortælles, at kundeforholdet tidligere er ophørt af lignende årsager.
En sjov kommentar, når andre virksomheder har en så stram linje, at direktøren IKKE kommenterer kursen, det er nærmest kriminelt. Det var også sjovt, at Inderes’ manglende evne til at forudsige for 2021 er blevet bevist med forskelle, der er på den forkerte side af kommaet 
Gennemgår I Inderes’ spillebog for nye kunder, hvad angår analysens uafhængighed?
75 Synes om
At dømme ud fra denne graf ramte Inderes’ analyse fuldstændig plet sidste gang. Mærkeligt, at kunden ikke fremhæver denne graf 
.
42 Synes om
Vi har et ordsprog, der siger, at Inderes har hundredvis af virksomhedskunder, men kun ét investorsamfund.
64 Synes om
Ja, det gør vi. Det ville under ingen omstændigheder være holdbart at sælge det ene og levere det andet.
47 Synes om
Jeg forstår overhovedet ikke, hvorfor virksomhedens ledelse skulle tage stilling til aktiekursen. Deres opgave er at lede virksomheden bedst muligt og skabe ejerværdi, og virksomhedens prisfastsættelse kan leve i børsen fuldstændig uafhængigt af virksomhedens gøren og laden. Jeg ville være bekymret som ejer, hvis ledelsen i min virksomhed brugte mere tid og hjernekapacitet end kaffebordssamtaler på at diskutere aktiens værdiansættelse eller debattere analytikernes synspunkter.
26 Synes om
Jeg svarer mig selv, jeg havde tid sent i aftes på returflyvningen fra ferie til at lytte igen til udvalgte dele fra bogen om @Mikael_Rautanen og Inderes, dvs. markedsværdien i begyndelsen af 2019 var stadig beskedne 4,9 millioner, i begyndelsen af 2020 9,2 millioner (Flik blev erhvervet i 2019), og i begyndelsen af børsnoteringsåret, før børsnoteringen, læser Mikael flydende markedsværdien som 80 millioner, jeg måtte lytte to gange, så der må være sket en tankefejl under læsningen , kan nogen svare på, om det var meningen at læse 18 millioner!? Ved børsnoteringen i oktober var markedsværdien til en pris på 25 euro 43 millioner, det nuværende kursniveau på 15,9 euro svarer til en markedsværdi på 27,7 millioner. Min egen idé var her at forsøge at skitsere, til hvilken pris Inderes’ personale stadig havde mulighed for at købe aktier i 2019.
En anden interessant observation fra bogen er, at personalets udskiftning i årene 2017-21 var “tæt på nul”.
Så igen den seneste ejerliste, overraskende få ændringer, nogen har sandsynligvis kopieret de tidligere måneders lister og kan se, om nogen er helt forsvundet fra listerne!? : https://group.inderes.fi/fi/sijoittajat/osaketieto/osakkeenomistajat
9 Synes om
Jeg gennemgik det i går og bemærkede ingen væsentlige afgange.
12 Synes om
Er sådanne cases ikke rigtig godt salgsmateriale for Inderes?
3 Synes om
Økonomidirektør Mikko Wartiovaara:
“Omsætningsvæksten i november var baseret på en stærk vækst i projektomsætningen inden for eventforretningen. Især omsætningen fra kapitalmarkedsdage, både i Finland og Sverige, fungerede som drivkraft for eventforretningens vækst.”
20 Synes om
Så ifølge tabellen ville omsætningen uden afrunding være omkring en halv million (500.000) euro foran for hele året, sammenlignet med sidste års situation. I procent altså 2,6%, i år har der været et par ret svage måneder, men de sidste to måneder har vist solid vækst, så i hvert fald ser trenden god ud, efter min mening en ganske god præstation, når driftsmiljøet er, som det er. Tallene for december må vi så vente på indtil årsregnskabsmeddelelsen den 10.2.2026. Mine beregninger er nok korrekte, ret mig, hvis de ikke er🙂.
16 Synes om
Det er dejligt, at omsætningstrenden i slutningen af året er stigende, og at vi måske kan opnå en lille vækst i omsætningen i forhold til sidste år. Jeg er dog bekymret for, at de seneste børsnoterede selskaber i hvert fald indtil videre ikke er blevet virksomhedskunder. Nokian Panimo, Cityvarasto eller Framery (har jeg glemt nogen?) er hver især kommet på listen, men uden analyse. Hvad kan dette skyldes? I de varme IPO-år 20-21 blev næsten alle IPO’er systematisk virksomhedskunder, men nu har det været mere stille. Selvfølgelig er den økonomiske situation stadig svag, og omkostninger overvejes mere nøje i virksomhederne, men hvis Inderes har udfordringer med at komme ind på markedet i Sverige, og selv i Finland ender få børsnoterede selskaber i høj grad som virksomhedskunder, hvorfra skal væksten så komme i fremtiden? Det ville være interessant at vide, hvorfor de nævnte virksomheder ikke er blevet virksomhedskunder; skyldes det en stram omkostningskontrol, eller ses den merværdi, som analyse tilbyder, ikke længere som lige så attraktiv som før?
26 Synes om
Dette har jeg også undret mig over. Faktisk blev Nokian Panimo og GRK Infra børsnoteret i foråret. Af disse valgte GRK Inderes, mens Nokian Panimo valgte Evlis analyser.
I oktober blev Posti og Cityvarasto børsnoteret, i december Framery. Disse tre selskaber bliver vist ikke fulgt af nogen endnu. De kan selvfølgelig stadig ende med at blive fulgt af Inderes, da de kun har været på listerne i så kort tid.
Men hvis ingen af disse selskaber bliver Inderes’ virksomhedskunder, så ville kun én ud af fem børsnoterede selskaber være vundet. Og hvis den samme udvikling fortsatte med nye børsnoteringer i fremtiden, ville det være meget svært at skrabe vækst sammen selv fra hjemmemarkedet…
25 Synes om
Jeg tror, at Framery vil komme under Inderes’ dækning, Posti og Cityvarasto virker indtil videre usandsynlige. Nå ja, man kan ikke vinde det hele.
Et spørgsmål til Mikaels afløsere. Mifid2 unbundled i sin tid aktieanalyse og handelsgebyrer og skabte dermed tilsyneladende plads til en aktør som Inderes inden for aktieanalyse. I de seneste år (2021?) trådte dog en SME-undtagelse i kraft i Mifid refit, hvilket betyder, at aktieanalyse igen kan bundtes for virksomheder med en markedsværdi under 1 mia. Har disse lovændringer haft indflydelse på Inderes’ aktieanalyseforretning? Bundtes aktieanalyse med handelsgebyrer for SME-virksomheder i Finland og Sverige?
7 Synes om
Hej,
Selvom jeg ikke vikarierer for Mikael her, så har jeg, da jeg har været ansvarlig for størstedelen af de indgåede virksomhedsovervågningsaftaler før 2024, helt sikkert den rette person til at svare på dette 
Jeg gravede lidt i data. I perioden 2018-2025 er 69 virksomheder blevet noteret i Helsinki og på FN (tager ikke højde for listeskift, men ægte nye selskaber inklusive opsplitninger). Af disse har 7 aldrig været under vores overvågning, og 62 har i det mindste været under overvågning (et par er gået konkurs, i ét tilfælde nåede overvågningen aldrig at starte, selvom der var en aftale, nogen er blevet opkøbt, og nogen har opsagt aftalen osv.).
Jeg beregnede data fra denne periode, og i gennemsnit er de noterede selskaber kommet under vores overvågning cirka 7 måneder efter noteringen. Spredningen er selvfølgelig meget stor. 27 virksomheder er blevet taget under overvågning med det samme, og i disse tilfælde har vi enten været involveret i IPO’en, eller også er overvågningen blevet startet, så snart noteringen er begyndt. Tilsvarende har den længste salgscyklus været 1792 dage, altså lige under 5 år (denne ære tilfalder BBS 
). Hvis vi korrigerer for de tilfælde, hvor overvågningen er startet med det samme (dvs. vi havde en aftale underskrevet allerede før IPO’en), så stiger gennemsnittet til over 12 måneder. Så hvis overvågningen ikke starter med det samme ved IPO’en eller umiddelbart derefter, så tager det i gennemsnit over 12 måneder, før virksomheden kommer under overvågning. Medianen er dog noget lavere, da de enkelte 3-5 års forsinkelser hæver det gennemsnit for alle. 
Hvis I ser på, hvilke virksomheder vi typisk er involveret i fra starten af noteringen, er det som regel mindre virksomheder. Dette skyldes, at mindre virksomheder typisk kommer gennem mindre rådgivere (Evli, EY, Sisu, Alexander, UB osv.), og disse rådgivere har som regel ikke deres egen analysefunktion. Derfor er de ofte interesserede i at inkludere os i analysen eller i det mindste sikre, at nogen begynder at overvåge virksomheden hurtigt. I store IPO’er er arrangørerne derimod investeringsbanker (Nordea, Carnegie, SEB osv.), som har deres egne analysefunktioner. De har sjældnere brug for/ønsker os med, da deres egen analysefunktion håndterer disse. I disse tilfælde diskuterer vi typisk ikke virksomhedsovervågning med virksomheden før noteringen, da virksomheden har hænderne fulde med IPO’en og fokus der. Vi starter normalt forhandlingerne efter IPO’en.
Uden at gå nærmere ind på virksomhedsspecifikke forhold, så vil I bemærke, at af noteringerne i 2025 (GRK, Posti, Nokian Panimo, Cityvarasto og Framery) har 4x været bragt af store aktører, og kun Nokian Panimo er mindre. Her er det vigtigt at bemærke, at Evli var hovedarrangør, og Evli udførte også IPO-analysen. Så vidt jeg husker, har Evli også startet overvågningen af virksomheden i alle Evlis IPO’er i denne periode. For klarhedens skyld vil jeg også nævne, at vi i flere af Evlis tilfælde har været ved deres side med at udføre IPO-analyser (bl.a. Relais). 
Så er der også et svar på den skarpe observation vedrørende MiFID II. Vi har ikke set nogen ændring. Problemet er stadig, at handel i mindre virksomheder ikke kan brødføde nogen, så indtjeningen skal komme andre steder fra. Derudover er bestillingsanalyse i MiFID II-æraen blevet en del af alle aktørers udbud, og dette er en betydeligt bedre måde at finansiere analyser af mindre virksomheder på.
81 Synes om