Dette er den interessante del af hele sagen og et spørgsmål, der rækker ud over selve denne case. Det var netop dette, der gjorde, at man ønskede at undersøge og overveje sagen endnu grundigere.
Uden at tage stilling til det specifikke projekt mere præcist, så er overvejelsen om, hvorvidt vi mener, at det digitale samfund, som det findes i Finland med dets borgerserviceydelser, også er værd at stræbe efter i lande, der ikke er omfattet af f.eks. EU-lovgivningen. Dette er på ingen måde en enkel sag, og det er fuldt ud muligt, at hele spørgsmålet slet ikke ville være kommet op til vurdering, hvis denne forretningsmulighed ikke havde rettet sig mod et sted, hvor der er rapporteret om menneskerettighedskrænkelser i det omfang, der er tilfældet. Dette har dog karakter af en præcedens, altså internt hos os. Sagen er med andre ord større end dette projekt.
Det føles frustrerende hele tiden at skulle forsvare sig mod sådanne påstande. I Gofore findes der ikke ét eneste projekt, som den etiske komité har givet en no-go-anbefaling. Derimod er der adskillige, som den juridiske afdeling har givet en no-go eller en tilsvarende anbefaling. I de tilfælde er risiciene altså blevet taget i betragtning eller i det mindste forsøgt håndteret. Der kunne udmærket også være et projekt, som den etiske komité havde givet en no-go-anbefaling, hvorefter risiciene var blevet mitigeret i overensstemmelse med komitéens forslag, men et sådant findes ikke. Og der kommer helt sikkert heller ikke til at være et eneste tilfælde, hvor en anbefaling er blevet fuldstændig ignoreret. Det er også værd at bemærke komitéens vejledende effekt, hvilket betyder, at projekter af en type, der tidligere er blevet afvist, heller ikke vil dukke op i pipelinen i samme grad fremover.
I dette tilfælde ønskede man ikke at afbryde processen i en situation, hvor man i fællesskab konstaterede, at man ved at fortsætte processen kunne præcisere analyserne. Efter min mening er dette særligt fornuftigt, da denne situation er ny for os, og en etikbaseret no-go-beslutning kunne have konsekvenser for os, der rækker ud over dette projekt.
Det forholder sig nok sådan, at den etiske komité påbegynder sit arbejde, når et projekt konkretiseres til en udbudsanmodning eller en anden form for beskrivelse af en løsningshelhed. Ofte, og tilsyneladende også i dette tilfælde, er processen i flere faser, og informationen i den indledende udbudsanmodning er relativt sparsom, og sagen præciseres først efter den første tilmeldingsfase. Det er et godt spørgsmål, hvornår komitéen bør begynde at overveje disse ting. Hvad angår information, ser jeg dog hverken den store grund til eller mulighed for det. Det ville være svært at informere om en stor forretningsmulighed, hvor sandsynligheden for, at den realiseres, trods alt er lille. Den slags har vi trods alt løbende.
Gode overvejelser. Vi har meget positive erfaringer gennem mere end 20 år med at kunne håndtere selv svære ting meget åbent i virksomheden og træffe beslutninger ved at inddrage folk. Der skal helt sikkert tages ved lære af dette tilfælde.
Dette er også en god overvejelse. Efter min mening er der ikke behov for specifikt at nævne den etiske vurdering over for kunder, ligesom vi heller ikke nævner den juridiske vurdering. Og for at ingen skal få den forkerte opfattelse, så er det ikke alle projekter, der vurderes af den etiske komité, men kun dem, der af en eller anden grund er blevet flaget til gennemgang.
Jeg ville selv være ret forsigtig med proaktivt at pådutte vores kunder etik. Det er ikke vores rolle. Men kunderne skal kunne stole på, at vi kan skabe løsninger til dem, hvor disse ting er taget i betragtning, så man for eksempel ikke ved et uheld træder ind i en gråzone i forhold til lovgivningen. Eller, hvis vi nu refererer til denne form for ikke-EU international forretning, så ville vi helt sikkert kunne hjælpe med perspektiver, der er egnede til at forbedre brugernes tillid til systemet samt borgernes tillid til administrationen.
Jeg har ikke bemærket en sådan retorik hos os om, at kritikerne skulle tage fejl. Det er jo netop derfor, vi fører denne diskussion åbent, så forskellige synspunkter kan komme frem. Jeg har vel heller ikke, så vidt jeg ved, på noget tidspunkt givet udtryk for, om vi bør eller ikke bør lave et sådant system til UAE. Derimod har jeg kraftigt forsvaret mig mod påstande om, at selve behandlingen af sagen hos os skulle have været uetisk på nogen måde. Ligeledes har jeg på det kraftigste fordømt både lækket af information og offentliggørelsen af den lækkede information i avisen.
Nogle få har foreslået mig åbent demokrati, det vil sige, at man i sådanne tilfælde efter undersøgelserne skulle beslutte ved simpelt flertal, om man går videre eller ej. Det ville være ganske interessant, men jeg frygter desværre, at en beslutning, som den enkelte mener er forkert, stadig ville føles forkert. Den anklagende finger ville blot pege på kollegerne ud over ledelsen. Det er svære sager.