Hvilken bias bygger dette på? “Forskere med tilknytning til Faron får klemt Bex ind i hver eneste artikel, de publicerer. Hvis en investor begynder at læse disse med 100 % intensitet, ender man nemt i en form for bekræftelsesbias”
Der ser ikke ud til at være nævnt nogen Bex, Clever eller genet, der koder for det, STAB1, i artiklen. Det er der vist heller ikke i de tre referencer vedrørende motion/immunologi, hvor Maija har været en af forfatterne. Maija har været med til at planlægge undersøgelsen og foretage laboratorieanalyser. Hun er immunolog ved Turku MediCity og involveret i samarbejdsnetværk i Turku, og heldigvis bliver hun ikke betragtet som en, der presser én ting ind alle steder, så hun bliver stadig accepteret som en neutral forsker i samarbejder.
Bono roser resultaterne for modermærkekræft (melanom). Det samme gør Choueiri fra Farons videnskabelige råd.
I Modernas kræftvaccine fremstilles mRNA, altså messenger-RNA, i et laboratorium ved at udnytte mutationer i patientens melanomcellers DNA. RNA’et – selve fremstillingsvejledningen – gives i vaccinen, og patientens eget immunsystem dirigerer T-cellerne til at angribe det rette mål, altså kræftcellerne. Ligesom vi med coronavaccinen lærte vores celler at angribe coronavirussets spike-protein.
Spørgsmålet er stadig, om bexmarilimab kan ændre mikromiljøet på en måde, så netop disse “oplærte” T-celler kan påvirke kræftcellerne bedre, end de kan sammen med Mercks pembrolizumab alene, som blev anvendt i det pågældende studie. Et andet ubesvaret spørgsmål er, om “bex” kunne have betydning for præsentationen af de antigener, som vaccinen skaber i makrofagerne, når dendritiske celler i praksis gør det, og vaccinen nu forstærker dannelsen af antigenresponset.
I det studie var patienterne lidt “nemmere” end i BLAZE-studiet med bex, fordi man hos dem havde kunnet fjerne det synlige melanom ved operation, men nogle gange gemmer de celler sig et sted. Man forsøger at vaccinere den lille mængde væk. I BLAZE anvendes nivolumab, som har en virkningsmekanisme svarende til pembrolizumab. Patienterne har allerede været igennem tidligere pembro/nivo-behandling, og sygdommen er vendt tilbage, og de skal have en konstaterbar sygdom.
Modernas og Mercks markedsværdi steg i går med cirka 40 milliarder USD, hvilket måske delvist skyldtes short-positioner, men det viser, at kræftimmunologi er et meget aktuelt emne.
Ja, de finske erhvervsmagasiner er virkelig apatiske.
Ingen gider at sammenligne niveauet af indenlandsk forskning med den der amerikanske nyhedshype (Moderna osv.).
Er der slet ikke nogen på forummet, der har kontakter til dem?
Edit: det kræver nærmest fingeraftryk at kommentere
Her er man fuldstændig handlingslammet og uvidende om hele branchens muligheder. Fantastiske firmaer, som har gjort et flot stykke arbejde. Helt i verdensklasse. Der er ingen investorer at finde, ingen interesse fra medierne, ingen interesse fra staten. Støttemidlerne går automatisk hvert år til de samme store virksomheder, som ikke nødvendigvis har brug for virksomhedsstøtten. Ofte udbetales de med det samme til ejerne. Man lader dem hellere gå konkurs eller blive solgt til udenlandske ejere for næsten ingen penge.
I Finland har der altid været meget få lægemiddeludviklere, og hvis der havde været mange flere, og nogle af dem havde haft succes, ville det sikkert være lettere at skaffe finansiering/partnere. Jo stærkere økosystemet er, desto flere talenter er der; bio-virksomheder bliver næppe altid opkøbt eller indgår partnerskaber kun på grund af ét lægemiddelkandidatprojekt, men også på grund af det økosystem af ekspertise, de besidder.
