10. JUHA KINNUNEN
Der er noget over Juha, der minder om Arvi Lind, som er blevet beskrevet som “Finlands mest pålidelige mand” (Arvi Lind – Wikipedia), ikke sandt? Det første, man tænker på, er ro, troværdighed, viden og professionalisme.
Efter min mening er Juha en moderat, yderst præcis og grundig analytiker, hvis erfaring og kompetence skinner tydeligt igennem i for eksempel hans analyser og interviews. Når man har læst hans materiale, sidder man sjældent tilbage med mange spørgsmål, men man får ofte masser af stof til eftertanke, som man selv kan gruble videre over. Hr. Kinnunen ville også være en fremragende journalist, da han er dygtig til at interviewe bl.a. administrerende direktører; han får utrolig meget ud af de interviewede med sine præcise spørgsmål, hvilket ofte fører til, at de måske afslører mere, end det egentlig var meningen. Juha behøver hverken at “roaste” eller presse folk unødigt hårdt i et interview – med saglighed og kloge + måske en smule underfundige spørgsmål klarer han skærene til ug.
Investering har med god grund været – og er stadig – et kæmpe hit blandt finnerne, men der findes alligevel ikke et eneste investeringsprogram på finsk tv. Hvis der nogensinde kommer et, burde det helt sikkert have den kyndige Kinnunen i hovedrollen (+ den karismatiske og scenevante Vepu). Og her taler jeg ikke om et program i stil med Exit (Exit (televisiosarja) – Wikipedia, men om et reelt faktaprogram. 
Juha besvarede mine spørgsmål allerede den 15.11.2022, altså for over et par uger siden, så der kan være sket små ændringer sidenhen, f.eks. i beholdningerne osv. Jeg ved altså ikke, om der er sket noget, men det kan jo være, at Juha har solgt alle sine gamle positioner og udelukkende har købt Hyzon og krypto i stedet. 
1. Fortæl med tredive ord, hvem du er.
Hvad svarer man lige på sådan noget…
- Fagligt: Medstifter af Inderes, analytiker, investor og iværksætter.
- Privat: Far til en lille dreng og samlever.
- Uddannelse: Civilingeniør i industriel økonomi og ledelse (tuotantotalouden diplomi-insinööri).
- I min (ikke-eksisterende) fritid: Rockstjerne i mit eget liv eller sofaatlet i absolut verdensklasse.
2. Nævn tre ting, som folk på forummet ikke ved om dig.
Svært at sige, hvad folk generelt ved om mig. Jeg har aldrig ligefrem skiltet med mit privatliv, men hvis man har fulgt med i det, jeg laver, er der jo hist og her dukket personlige detaljer op. Men lad os tage disse:
- Da jeg var ung, var det meningen, at jeg skulle have været Superpesis-spiller for Sotkamon Jymy. Det blev jeg ikke, men jeg blev medejer af klubben, hvilket jeg også er utrolig stolt af.
- I mine yngre dage var jeg pesäpallo-dommer, på mit højeste niveau i Superpesis. Af en eller anden grund har jeg altid meldt mig frivilligt til opgaver, hvor man med sikkerhed ved, at man bliver lagt for had.
- Jeg dyrkede faldskærmsudspring i en kort overgang, men det var simpelthen for kedeligt.
3. Hvilke interesser og hobbyer har du? Du må ikke nævne noget, der har med investering at gøre.
Jeg har altid interesseret mig for sport og musik. Pesäpallo er naturligvis nummer ét, men jeg har fulgt aktivt med i fodbold siden årtusindskiftet. Favoritholdet er Liverpool på grund af Sami Hyypiä. Da jeg boede i London, var fodbold en god måde at lære de lokale at kende på i dunkle sportspubber. Generelt har jeg fulgt elitesport meget bredt, selvom der i dag bliver tilbragt væsentligt mindre tid foran fjerneren. Jeg ser dog stadig langt størstedelen af Jymys og Liverpools kampe.
Hvad angår musik, har jeg altid lyttet til en hel del, og tidligere kunne man ofte finde mig til koncerter eller på festivaler. Nu har der så været lidt mere stille. Det er snart fem år siden, jeg begyndte at lære at spille guitar. Jeg spiller stadig, men på grund af hverdagens tidspres er det primært på akustisk guitar for vores lille purk. Af en eller anden grund sætter familien mere pris på rolige akustiske viser end tunge rockriffs
Mon ikke deres tid også kommer igen en dag.
Jeg læser også rigtig meget – i dag dog overvejende lydbøger. Tidligere var det investeringsbøger eller tunge fagbøger om f.eks. økonomi, men på et tidspunkt føltes det, som om alle de gode bøger allerede var læst – eller at der ikke rigtig var nye idéer at hente, blot gentagelser af det gamle. Da jeg var yngre, læste jeg overhovedet ikke fiktion; det handlede altid om personlig udvikling og viden. I dag lytter jeg dog mest til krimier, som fjerner tankerne fuldstændigt fra hverdagen. Min hjerne er altså så småt ved at blive forvandlet til havregrød.
4. Hvordan ser en almindelig hverdag ud for dig?
I dette job varierer dagene heldigvis, ellers ville årene nok begynde at tære endnu mere på kræfterne. I dag afhænger “hverdagen” meget af, om jeg er hjemme i Sotkamo eller på arbejde i Helsinki. Men en typisk hverdag i Sotkamo kunne se nogenlunde således ud:
- Vækning omkring kl. 06.00-06.30. Det er den lille mand, der styrer tidspunktet; selv ville jeg gerne sove længere.
- Morgenhygge med familien indtil omkring kl. 07.30, medmindre der er noget akut.
- Nedenunder på “kontoret” for at tjekke nyhedsstrømmen inden kl. 08.00. På det tidspunkt skal man sidde klar ved skærmen, da der kan komme selskabsmeddelelser/nyheder og dermed kommentarer til morgenrapporten.
- Arbejde indtil frokost. Om formiddagen forsøger jeg at lave opgaver, der kræver mere hjernegymnastik, mens hovedet stadig er frisk og klar til de tungere udfordringer.
- Frokost og mere arbejde. Om eftermiddagen laver jeg ofte mere ad hoc-opgaver, følger markedsudviklingen og snakker mere med kollegerne over telefonen / på Slack. Nogle gange går der en del tid med telefonopkald eller Teams-møder. Det afhænger helt af, hvad der lige sker. Dette skriver jeg naturligvis om eftermiddagen (og færdiggør sent om aftenen).
- Typisk omkring kl. 16-17 slutter jeg den “aktive” arbejdsdag og går en tur med klapvognen (afstemt efter hans søvnrytme). Det er et godt tidspunkt til at klare telefonsamtaler eller lytte til en lydbog, samtidig med at kroppen får lidt tiltrængt motion.
- “Kvalitetstid” med familien mellem 18 og 20. Sideløbende holder jeg øje med markederne, den amerikanske nyhedsstrøm, læser eventuelle analyser og kigger selvfølgelig forbi Forummet. I dette job er det godt altid at være lidt på vagt, da der kan komme overraskende nyheder selv om aftenen, og kommentarerne skal ligge klar om morgenen. Som regel er aftenerne dog rolige.
- Omkring kl. 20 falder den lille i søvn, hvorefter forældrene nyder “egen tid” i en times tid, inden de selv dratter om. Normalt spiser vi lidt aftensnack og ser tv – en bundsolid middelklasse-småbørnsfamiliehverdag. Før i tiden gik min døgnrytme ud på at gå i seng omkring lukketid på Wall Street, hvor jeg lige kastede et sidste blik på, om der var sket noget spændende. Det går ikke længere.
I Helsinki er der en helt anden stemning; der arbejder jeg som regel i døgndrift og hænger hellere end gerne ud på kontoret. Jeg forsøger også at mødes med så mange selskaber som muligt derinde, så jeg ikke bare er en stemme i telefonen. Selvom dagene er lange, er de som regel afslappede og hyggelige.
5. Hvordan vil du kort beskrive dig selv som investor?
Det bliver jeg spurgt om tit, men jeg har ikke noget godt svar. Jeg bryder mig ikke om at sætte mig selv i en bestemt bås som investor.
Jeg udspringer af Buffett-skolen, hvor man køber kvalitet til en rimelig pris. Kernen i min aktieportefølje består efter min mening af kvalitetsselskaber med vækst, som kontinuerligt skaber aktionærværdi for mig. I disse selskaber betragter jeg primært mig selv som ejer, ikke investor. Alligevel har jeg ikke begrænset mine investeringer udelukkende til “kvalitetsselskaber” eller lignende; jeg forsøger hele tiden at holde mig i bevægelse og lære nyt. Efter min mening er det godt at have en blanding af forskellige profiler i porteføljen – fra turnaround-cases til tunge værdiaktier. Uden for porteføljens kerne prøver jeg nye ting af, hvilket indimellem går helt galt. Man lærer dog altid af det.
I takt med at formuen er vokset, er min stil blevet mere defensiv. Jeg ved også, hvor svært det er at spå om fremtiden, og derfor ønsker jeg ikke, at min succes skal afhænge af en enkelt faktor som f.eks. vækst. Jeg vil have en aktieportefølje, der klarer sig hæderligt i næsten alle miljøer. Det betyder, at jeg vil have forskellige typer virksomheder med forskellige drivkræfter i porteføljen. I år har den dog fået tæsk, men sådan er det jo indimellem.
6. Kunne du kort fortælle lidt om din investeringshistorik?
Jeg startede med at investere under it-boblen ligesom formentlig en halv million andre finner. Tech-fondene steg lodret, så hvad kunne overhovedet gå galt? Nemme penge, ligesom i 2020. Min første aktie var vist Basware i en emission omkring det tidspunkt. Legendarisk. Heldigvis havde jeg ikke mange penge at tabe, så den helt store skade skete der ikke.
Da jeg begyndte at investere, vidste jeg praktisk talt ingenting, men når man er ung, tror man altid, man ved det hele. Ingen er nogensinde så klog som på sin studenterdag. Jeg havde dog længe interesseret mig for økonomi og iværksætteri, så jeg havde bl.a. læst om efficiente markeder og den slags vrøvl. Da boblen bristede, besluttede jeg mig for at opklare dette aktiemarkedsmysterium. Og den vej har jeg fulgt lige siden.
Jeg har været i markedet siden dengang. Så vidt jeg husker, lavede jeg i 2004 mine første analyser, som også blev læst af andre. I kølvandet på finanskrisen i 2009 blev Inderes så stiftet. Selvom jeg dengang troede, jeg allerede var klog og erfaren, var det først der, læringskurven for alvor pegede stejlt opad. Tingene er anderledes, når man lever og ånder for markedet.
7. Hvad er de vigtigste ting fra dit analytikerjob, der gavner din egen investering? Er jeres handelsrestriktioner ikke så stramme, at de begrænser dit afkast betragteligt – så burde du ikke skifte job og skovle et større afkast ind?
7.1. Analytikerarbejdet er en enorm hjælp til at researche investeringscases, forstå aktiemarkedet og investere generelt. Jeg tror personligt ikke rigtig på medfødt talent, men derimod på øvelse og hårdt arbejde. Jeg tilslutter mig altså tanken fra Malcolm Gladwells bog Outliers om, at hvis man lægger 10.000 timer i noget, bliver man fremragende til det. Jeg regnede mig frem til, at jeg nåede den milepæl som analytiker efter cirka fire år (50 timer om ugen og 50 uger om året = 2.500 timer om året). Uden den indsats ville jeg sandsynligvis have været en pokkers meget dårligere investor. Samtidig skal det selvfølgelig siges, at analytikere også bruger megen tid på andet end aktiviteter, der direkte udvikler én som investor. Alligevel er en stor del af det arbejde, jeg ville have lavet under alle omstændigheder – og så er der endda nogen, der betaler mig for det.
7.2. I ny og næ har hybris da strejfet tankerne: pengene ville jo fosse ind ad døre og vinduer, hvis bare jeg kunne handle fuldstændig frit efter eget forgodtbefindende. Det bliver som regel efterfulgt af en dårligere periode, som minder én om ens egen fejlbarlighed og bringer én tilbage på jorden 
Jeg har tilpasset min investeringsstil, så restriktionerne stort set ikke generer mig. I Finland koncentrerer jeg mine investeringer om selskaber, hvor jeg som udgangspunkt er med som langsigtet ejer. Jeg vil påstå, at dette ofte også er en styrke, og at jeg nok ville have lavet flere kortsigtede dumheder, hvis ikke restriktionerne var der. Men hånden på hjertet: indimellem har handelsrestriktionerne da været irriterende. I de situationer må man bare huske på, at vi laver dette arbejde for investorernes skyld. I kommer altid i første række, også selvom en personlig investeringsmulighed skulle fordufte for øjnene af mig.
Engang i en fjern fremtid vil jeg da gerne prøve kræfter som ren fuldtidsinvestor. Inden da skal der bare opbygges en kassebeholdning af en sådan størrelse, at jeg ikke behøver at komme tilbage og banke på døren, hvis min timing endnu en gang rammer toppen af en boble.
8. Hvad er de største positioner i din portefølje, og hvad har du senest solgt ud af?
8.1. Min suverænt største position er selvfølgelig Inderes, men den hører under kategorien “strategisk beholdning” hos mig, og jeg betragter den ikke som en del af min aktieportefølje. Den står på et separat depot og lever sit eget liv der. De største investeringer i min egentlige investeringsportefølje er i øjeblikket Talenom, Qt, Remedy, Fondia og Kamux. Det afviger vist ikke det store fra tidligere top 5-afsløringer, men under overfladen er der nu sket en hel del i porteføljen.
8.2. Det seneste, jeg har solgt, ser ud til at være Barrick Gold. Den har i perioder fungeret som mit guld-lokomotiv inden for minesektoren i porteføljen.
9. Hvad er det mest hypede (“bumtsibum”) aktiv, du nogensinde har købt til porteføljen, og hvorfor fandt du på at købe det? Investerer du i andet end blot aktier og fonde (du havde vist bl.a. PYN Elite?)
9.1. Gennem årene har jeg investeret i alverdens tåbeligheder, og det kommer jeg også til at gøre fremover
Jeg smider dog aldrig flere penge i den slags, end at jeg har råd til at tabe dem med et smil.
Jeg kan overhovedet ikke huske, hvilken tech-fond jeg ejede dengang på toppen af it-boblen, men det har helt sikkert været rendyrket hype. Selvom vi har set vilde ting de seneste år, bød it-boblen alligevel på decideret fup og fiduser i endnu højere grad. De absolut mest hypede køb har dog nok været kryptovalutaer (Ethereum og Bitcoin), som jeg ejede i en periode. Alt skal jo prøves, og jeg forsøgte helt oprigtigt at sætte mig ind i krypto og blockchains potentiale. Suppen endte bare med at blive en tand for uigennemskuelig midt i al den eufori.
9.2. Jeg investerer stort set i alt muligt, selvom størstedelen af investeringerne selvfølgelig ligger i aktier. I takt med alderen, en voksende formue og ansvaret for andre end blot mig selv, er spredning over forskellige aktivklasser også blevet vigtigere. Alt kan ikke stå og falde med aktiemarkedets luner. Porteføljen rummer derfor investeringsejendomme, et par kapitalfonde, nogle små unoterede poster, en smule ædelmetaller og den slags. Og ja, jeg er stadig medejer af PYN Elite – jeg tegnede faktisk lige lidt mere midt under blodbadet på det vietnamesiske aktiemarked.
10. Fortæl med tredive ord pr. selskab, hvad du mener om disse aktier:
Beklager, den leg hoppede jeg ikke med på. Jeg er kedelig.
-Fondia: Seneste rapport
-Fortum: Seneste rapport
-Hyzon
Jeg har ikke fulgt denne brintlastbil, så lad os stole på konsensus i tråden.
-Optomed: Seneste rapport
11. Hvis du fatter interesse for et selskab under jeres dækning, hvad læser og undersøger du så ud over jeres eget materiale? Hvad vil du anbefale en almindelig investor at undersøge ud over jeres analyser?
11.1. Jeg lægger ud med vores egne analyser og de nyeste videoer (f.eks. webcast af kvartalsregnskabet), hvorefter jeg kigger på selskabets tal (fundamentale forhold og værdiansættelse). Det giver som regel hurtigt et godt overblik, hvorefter jeg enten kan fordybe mine egne tanker eller lægge investeringscasen på hylden for en stund. Hvis jeg bliver oprigtigt interesseret, læser jeg den indledende/store analyse igennem og som minimum de relevante dele af den seneste årsrapport.
Resten afhænger meget af, hvilket materiale der er tilgængeligt. Hvis jeg har adgang til analyser fra andre analytikere, kaster jeg gerne et blik på dem. Jeg ser også gerne på, hvad der skrives om selskabet på f.eks. Forummet, og hvad Bloomberg-terminalen viser. Særligt modstridende synspunkter og argumenterne bag dem er altid interessante. Hvis jeg selv overvejer at købe, vil jeg gerne vide, hvorfor nogen er villige til at sælge aktien til mig til hvad jeg anser som en lav pris. Forskellige meninger er dét, der skaber et marked. Samtidig kan jeg forsøge at udfordre vores egen case på selskabet. Konsensusestimater er ligeledes interessante, da de afspejler analytikernes forventninger og kan holdes op mod markedets forventninger.
Til slut forsøger jeg at stille den dækkende analytiker nogle kvalificerede spørgsmål for at lukke eventuelle huller. Derudover er jeg naturligvis nysgerrig på deres syn på de kritiske faktorer i casen, som jeg så kan forsøge at udfordre med mine egne ufuldstændige observationer.
Tidligere satte jeg mig nogenlunde grundigt ind i stort set alle de selskaber, vi dækkede, men i dag rækker tiden simpelthen ikke til at undersøge alt.
11.2. Selskabets eget investormateriale er efter min mening altid godt at gå igennem, selvom man naturligvis ikke skal sluge det råt. Derudover ville jeg forsøge at finde modstridende synspunkter og om muligt tage en snak med folkene bag dem. Man bør aldrig låse sig fast på ét synspunkt, men derimod forsøge at skabe et helhedsbillede og ud fra det drage sine egne konklusioner om det mest sandsynlige forløb. Analytikere tager ofte fejl, selvom de er knalddygtige til deres arbejde. Det er dine penge, dine beslutninger, og du bærer konsekvenserne helt alene – uanset om de er gode eller dårlige.
12. Har du nogle særlige metoder til at analysere eller følge selskaber på, som ikke ret mange benytter, men som du vil anbefale? Hvis Inderes og Forummet ikke må nævnes, hvad er så dine vigtigste kilder til finansnyheder?
12.1. De fleste har formentlig deres egne metoder, men jeg har ikke noget specifikt at fremhæve eller anbefale her. Det bedste er at finde en metode, der passer til én selv. Det eneste generelle, jeg kan sige, er nok, at jeg ofte vægter tallene højere, end mange andre gør. De fortæller mig en historie, som skal stemme overens med den fortælling, selskabet disker op med.
12.2. Twitter er efter min mening en fremragende nyhedskilde, hvis man følger de rigtige personer og lukker af for den konstante larm udenom. På den mere etablerede front er Bloomberg en god kilde. Reuters er efter min mening sakket lidt bagud i det kapløb, men det er blot en mavefornemmelse. Derudover følger jeg selvfølgelig aktivt med i de finske erhvervsmedier, for eksempel Kauppalehti og Talouselämä.
13. Hvad er de mest almindelige misforståelser, som læserne har i forhold til jeres analyser? Udarbejder du som erfaren analytiker alle analyser helt fra bunden udelukkende med dit eget hoved, eller plejer du at sparre med andre analytikere?
13.1. Jeg ved ikke, om det hører til i denne kategori, men det, der frustrerer mig allermest, er den konstante brok over ændringer i kursmålene. I de seneste års ekstremt volatile miljø er det efter min mening fuldstændig naturligt, at kursmål kan ændre sig radikalt i løbet af et kvartal. Det er præcis lige så normalt som det faktum, at aktiekurserne bevæger sig voldsomt. Når kendsgerningerne ændrer sig, bør man ændre mening. Det kræver mod af en analytiker, for det ville være langt nemmere blot at holde fast i et tidligere, åbenlyst forkert synspunkt.
Et kursmål er ikke automatisk aktiens indre værdi (fair value), men den værdi, som analytikeren på et velbegrundet grundlag kan se aktiekursen bevæge sig mod over de næste 12 måneder. Der skal ligge fornuftige drivkræfter bag. Normalt fastsættes kursmål under den antagelse, at der ikke sker store ændringer i aktiemarkedets overordnede makrovariable – vi tager altså generelt ikke stilling til, hvad renteniveauet eksempelvis er om et år. Derfor er et kraftigt aktieopsving drevet af faldende renter som regel ikke “i kortene”.
Når man derudover tænker på Inderes’ anbefalingspolitik, er det helt naturligt, at kursmålene til en vis grad følger aktiekurserne. Systemet er uperfekt, men ingen har endnu fundet på noget bedre på trods af ihærdige forsøg. Samtidig skal det være knivskarpt og letforståeligt, samtidig med at det skal levere mest muligt brugbar information. De to behov modarbejder hinanden, hvilket gør ligningen vanskelig.
Det betyder naturligvis ikke, at man ikke må kritisere os analytikere – konstruktiv feedback er altid velkommen. Pisken svinges også her i huset, hvis en analytiker har fastholdt en købsanbefaling og løbende trukket kursmålet nedad, mens aktiekursen er kollapset. Men det afgørende her er netop købsanbefalingen, som åbenlyst har været en fuser. Hvis analytikeren har set nedturen fra sidelinjen med en reducer-anbefaling, er der ingen grund til kritik. Det samme gælder ved en salgsanbefaling – så vanker der endda ros fra vores ellers kritiske slæng.
Jeg har selv sagt, at i disse volatile tider er jeg ovenud tilfreds, hvis bare jeg er på den rigtige side med mine anbefalinger. Man skal ikke forvente perfektion, for det er der ingen, der mestrer. Bagklogskab derimod – det mestrer alle.
13.2. Jeg danner mig mit eget synspunkt, hvorefter jeg indhenter input fra kolleger, der kender det pågældende selskab godt. Som sagt lærer man mest af folk, der er uenige med én. Især acceptable værdiansættelser er altid konstruktive at diskutere, og jeg ville gøre det meget mere, hvis der ikke altid var så travlt i regnskabssæsonen. Nogle gange har jeg skiftet mening, men oftest bestyrker disse samtaler mit synspunkt. Målet er at få forskellige perspektiver og sikre sig, at man ikke render rundt med skyklapper på som en travhest.
Med erfaringen følger også bevidstheden om ens egen dødelighed. Som regel er det unge bedrevidere, der kommer med de mest skråsikre forudsigelser. Desuden kan det være svært at vurdere, hvornår der reelt opstår et usædvanligt godt tidspunkt at tage et markant standpunkt på, når man ikke har så meget historik i bagagen. Jeg er usikker på alt i fremtiden og kræver bundsolide argumenter bag stærke holdninger. Jeg er en ydmyg elev foran markedet.
14. Har I analytikere “fagtypiske” fejl, f.eks. en overdreven tro på DCF-modeller eller en vis form for ekkokammer-adfærd? Får du nogensinde hjælp til dit arbejde fra forummet, og hvis ja, har du så nogle konkrete eksempler?
14.1: Generelt har der blandt analytikere været en tendens til “skråsikre holdninger” i en usikker verden. Det er i og for sig naturligt nok, eftersom investorer efterspørger klare holdninger frem for udenomssnak om risici og usikkerhedsfaktorer. Hvis disse skråsikre vurderinger rammer plet – ved held eller forstand – får analytikeren hurtigt gurustatus, og ellers må man snakke sort for at bortforklare det. Personligt ville jeg primært bedømme analytikere ud fra, hvordan de i gennemsnit har klaret sig gennem årene, når heldets betydning svinder ind (et track record på samme måde som for investorer).
Helt overordnet har jeg i mine kommentarer forsøgt at fremhæve drivkræfterne, de underliggende forudsætninger og synspunkter frem for at påstå, at én bestemt værdi er den eneste sande, og at kursen ligger dér om 12 måneder. Kedeligt, men faktabaseret. Jeg har relativt sjældent stærke overbevisninger, og omvendt opstår der sjældent exceptionelt gode muligheder inden for en dækning på eksempelvis ti selskaber.
DCF er uden tvivl en af de klassiske vittigheder, dengang man udstedte kursmål udelukkende på baggrund af en DCF-beregning med to decimalers nøjagtighed. Det giver måske et skær af noget videnskabeligt, men værdiansættelse er ikke en eksakt videnskab. Gruppetænkning og ekkokamre forekommer bestemt også, og analytikere er modtagelige for nøjagtig de samme kognitive bias som alle andre. Recency bias har været meget fremme i skoene de seneste år – og forankring (anchoring), som gør det svært at ændre opfattelse. De synder er vi alle sårbare over for, både som analytikere og investorer.
14.2: Jeg har fået masser af nyhedslinks fra Forummet, som jeg måske ikke selv ville have opdaget. Derudover har jeg fået konstruktivt modspil, hvilket skærper og udvikler mine egne tanker. Jeg husker ikke lige specifikke eksempler på stående fod, men i hvert fald i trådene om Optomed og Bittium har der indimellem været kommentarer, som har givet mig nye vinkler.
Særlig værdifuld har dog den positive feedback været, som der er kommet rigtig meget af via Forummet. Det viser, at 1) ens analyser bliver læst, og 2) ens arbejde bliver værdsat. I starten følte man ofte, at der blev kastet med mudder både med og uden grund, mens der var meget langt mellem de rosende ord. Den gamle joke lyder jo, at en succesfuld investering skyldtes investoren selv, mens en dårlig investering altid var den uduelige analytikers skyld. Selvom man med tiden havde fået hård hud på næsen og godt kendte sandheden, var det da tungt indimellem. Heldigvis har vi i dag et fantastisk fællesskab, hvor dialogen glider let og ubesværet.
15. Du er pisket til at vælge fire personer fra forummet som jeres nye analytikere – hvem vælger du og hvorfor?
Alt for svært, det kan jeg simpelthen ikke svare på 
16. I hvilke virksomhedstråde finder man efter din mening de mest kvalificerede diskussioner? Hvis du med et tryk på en knap kunne lære folkene på forummet én enkelt ting om aktieudvælgelse, hvad skulle det så være?
16.1. Jeg følger mest med i de selskaber, jeg selv dækker, så lad os plukke et par stykker derfra. I Talenom har der efter min mening længe været en rigtig god debat; i Fondia har der været en fin udvikling i lang tid (selskabets repræsentant er også aktiv), og i Fortum har der været yderst kompetente indlæg og forståeligt nok høj aktivitet. I Revenio har der ligeledes været megen god debat, selvom der har været lidt af en dødvande-fase på det seneste. Det samme gælder måske for Optomed. Kæmpe cadeau til Bittium for, at selskabet selv har deltaget aktivt i debatten og svaret meget udførligt på spørgsmål, selvom stemningen indimellem har været temmelig kølig.
Den bedste tråd er dog stadig
Inderesin sijoitusmeemiketju
- #1500 käyttäjältä Pohjolan_Eka. Jeg må indrømme, at da jeg så den tråd første gang, tænkte jeg: “Hvad mon det her ender med?”. Men jeg har fået mig mangen et godt grin derinde sidenhen. Man skal heller ikke tage investering alt for højtideligt.
16.2. Det må nok være afkastkravets betydning for prisfastsættelsen eller værdiansættelsen af en aktie
Det virker, som om effekten af rentemarkedets bevægelser på værdiansættelsen er kommet bag på mange. Vi har altså svigtet i kommunikationen heraf – især i de investeringscases, der lænede sig op ad en nulrente-prissætning. I medvindstider for makro- og især rentemiljøet virkede det ikke, som om makrofaktorerne interesserede folk, men da modvinden satte ind, var forundringen til at tage og føle på. Ikke at jeg for et år siden selv kunne have gættet, at renterne ville stige så hurtigt og voldsomt. Det hører derfor nok til i den berømte kasse for bagklogskab, men jeg stikker gerne hånden op og erkender fejlen.
17. Har du specifikke mål med din investering, f.eks. at slå indekset eller lignende? Hvilken type mål vil du anbefale en helt almindelig investor?
17.1. Før i tiden havde jeg en masse forskellige mål for investering og opsparing. Dengang fandtes der ikke noget, der hed FIRE-bevægelsen, men jeg opererede med de samme principper. At spare X antal euro op hver måned med det formål at opnå økonomisk uafhængighed gennem investering. Jeg var beskeden, og de beløb er for længst blevet overgået.
Inden for investering har mit mål længe været et årligt afkast på 20 % på aktieinvesteringer ved et neutralt risikoniveau. Som jeg også har nævnt på Forummet før: Dette er ikke et absolut mål, som der skal holdes fast i med næb og kløer, og som skal nås hvert eneste år. Nogle gange er det umuligt, andre gange særdeles realistisk.
Omvendt: Hvis jeg kan opnå 10 % med markant lavere risiko, tager jeg med glæde imod det. Grundtanken er at opnå det risikojusteret, hvor et afkastkrav på f.eks. de 10 % burde være lige så sikkert med 2x gearing, hvilket så ville opfylde kravene. Jeg benytter mig dog ikke længere af gearing, medmindre der er tale om helt exceptionelle situationer, så det er mere et tankeeksperiment. Korrekt anvendt sætter den tankegang nogle sunde grænser for ens investeringer.
Hovedformålet er stadig at lære og udvide min egen komfortzone inden for investeringens forskellige facetter. Det er en hård branche på den måde, at man ikke når langt på fordums meritter i en verden i forandring.
17.2. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man lægger sin egen investeringsplan og definerer sine mål helt selv. Der er ingen udefrakommende, der kan strikke dem sammen for dig og forvente, at de er meningsfulde og motiverende for netop dig. Det afhænger utrolig meget af dit personlige engagement og din stil. Skulle jeg give et par råd, ville jeg holde en stram linje med hensyn til f.eks. opsparingsmålet (de penge overføres som det allerførste på lønningsdagen), men jeg ville ikke sætte helt vilde afkastmål, der kan føre til alt for høj risikovillighed. Man kan ikke tvinge markedet: Nogle gange byder det på fantastiske muligheder, andre gange på en spand lort. Det vigtigste er at blive i spillet, så man kan høste fordelene af renters rente-effekten. Det føles frustrerende langsomt i starten, men når beløbene omsider begynder at akkumulere, tager formueopbygningen pludselig fart.
Og så er jeg lige nødt til at knytte en kommentar til det der FIRE, selvom ingen har spurgt. Lad nu i det mindste være med at begå den fejl at sidde hele din ungdom i en lille tekøkken-lejlighed, æde nudler og vende hver en øre fra SU og studiejob. Man skal nyde sin ungdom, og jeg er ovenud lykkelig for, at jeg dengang fik rejst, taget til koncerter og festivaler og drukket et par øl i godt selskab. Nu kan man så med god samvittighed vie sin tid til andre og se på, at den lille mand tager sine første skridt her i livet. Opsparing er sundt, men livet skal dæleme også nydes. Find en gylden middelvej, der passer til dig.
18. Hvad holder du mest af ved dit arbejde, og hvad stresser dig mest? Hvad er du særligt stolt af, når det gælder jeres analytikere?
18.1. Det, jeg bedst kan lide, er, at ingen dage er ens, og at alt hænger sammen og påvirker hinanden. Hvis jeg har nogle styrker, tror jeg på, at jeg har en relativt bred forståelse for “det store billede” og for, hvordan forskellige faktorer interagerer. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg altid har ret – det ville kræve, at jeg kunne forudsige de fremtidige ændringer i disse faktorer. Men jeg mener, at jeg er ret god til at overskue komplekse helheder og årsag-virkningsforholdene heri. Den simple forklaring er nok, at det altid har fascineret mig at gruble over netop dette. Og succeserne er utroligt givende.
Derudover er jeg nødt til at fremhæve mine fantastiske kolleger, som det har været en fornøjelse at arbejde sammen med gennem årene. Uden dem var jeg sikkert brændt ud for længst eller simpelthen bare kørt sur i det. Også en kæmpe tak til Forummet nok en gang.
Det, der stresser allermest, er helt sikkert at tage fejl. Det har jeg desværre også masser af erfaring med. Og naturligvis negativ feedback, især når den er berettiget. Min egen barre har altid været sat højt, hvilket betyder, at selvkritikken indimellem er lige lovlig hård. Nå ja, på den anden side har det jo også drevet mig fremad.
18.2. Egentlig er jeg særligt stolt af, hvor fantastiske mennesker vi har formået at rekruttere til huset. Lad os for eksempel kaste lys over de nuværende ledende analytikere Antti Viljakainen og Petri Gostowski, som traditionelt set ikke selv søger rampelyset. Det har været en sand fornøjelse at arbejde sammen med dem begge i årevis. Men helt generelt er huset fyldt med skønne mennesker, og når man tænker på, hvor vi startede, er det jo helt vildt.