188. Verneri Pulkkinen svarede igen på Alokkaas spørgsmål om makroting og lidt andet
Investorer diskuterer med god grund de store økonomiske linjer og makroøkonomiske fænomener, såsom rentebeslutninger og de amerikanske beskæftigelsestal. Jeg læser også selv gerne om disse emner, men jeg overvejer ofte, hvordan jeg kan udnytte de makroøkonomiske forhold, jeg følger, i min egen investeringsvirksomhed – eller om en almindelig investor overhovedet kan drage ordentlig nytte af dem. Derfor begyndte jeg at udtænke spørgsmål relateret til emnet… til hvem andre end Verneri.
Og så kom jeg også i tanke om et par andre spørgsmål, som jeg besluttede at sende videre til Verneri som hovedbrud. 
1. Hvordan kan en helt almindelig investor udnytte makrodata, hvis den samme information alligevel er tilgængelig for alle i næsten realtid i alle medier og kanaler? Er det at følge makrodata en reel konkurrencefordel for en investor, eller er det “bare” primært en grundforudsætning for dem, der seriøst udvælger aktier (stockpicking)?
Det er svært at gøre makrodata til en konkurrencefordel for sig selv: Alle fra hedgefonde til private investorer følger det, det er ikke altid særlig præcist, og nytten af dataene afhænger af fortolkeren. Mange menneskers fortolkninger af økonomien farves desuden af deres egne ideologiske synspunkter.
Men det er absolut nyttigt. Makrodata hjælper med at forstå økonomien. Virksomheder lever i økonomien. Økonomisk vækst sætter rammerne for indtjeningsvæksten. Økonomien påvirker renterne og inflationen, som igen påvirker aktierne direkte.
2. Bør man bruge makrodata mest til aktievalg eller snarere til en generel vurdering af risici og markedsmiljøet? Det føles som om, mange af os aktiebrødre ser modløst på vores porteføljers (risiko)aktievalg, mens indeksene rammer ATH-niveauer (All-Time High).
Jeg kan godt sætte mig ind i den følelse.
Jeg vil sige, at det mest er til vurdering af markedsmiljøet generelt. Men selvfølgelig, hvis man investerer i for eksempel olieselskaber, råvarer, banker eller tung industri, er det vigtigt at vurdere og følge økonomien. For eksempel har det stor betydning for Nordea, hvor renterne bevæger sig hen, og hvor godt det går med økonomien. Hvis renterne stiger, og økonomien samtidig svækkes, kunne det for eksempel vise sig i form af øgede kredittab.
3. På trods af giganternes tidsalder spørger jeg… hvordan forklares det historisk og i lyset af markedspsykologi, når aktieindeksene står stille eller endda falder trukket ned af de store selskaber, mens der samtidig under overfladen – et sted blandt de mindre og mellemstore virksomheder – raser et relativt bredt og stærkt tyremarked (bull market), og hvilke faktorer muliggør en sådan opsplitning?
Det er efterhånden et stykke tid siden, vi har set den situation, men for eksempel Helsinki-børsen i 2010’erne var præget af netop det. Små virksomheder klarede sig meget bedre end de store. Men 2010’erne var for mange store virksomheder, fra Nokia til Nordea og maskinværkstederne, et årti med modgang og stilstand. Nu er bøtten vendt helt om. De store klarer sig godt i denne komplekse og svære økonomiske situation, mens de små virksomheders vækstprojekter generelt er slået fejl, og den svage indenlandske økonomi tynger. Virksomhederne lærer, og den indenlandske økonomi vil næppe stå i stampe for evigt.
4. Du har fortalt, at du ikke følger “friske nyheder” aktivt. Hvilke fordele og ulemper ser du ved dette i forhold til din investeringsvirksomhed?
Eller jeg har forsøgt at fremhæve dette som et ideal. Jeg skimmer da nyhederne hurtigt dagligt, men jeg sidder ikke i timevis og læser nyheder. I stedet bruger jeg mere tid på artikler, refleksioner, rapporter, analyser osv. Fra Suomen Kuvalehti får jeg de væsentlige nyheder en gang om ugen. Jeg sparer på min begrænsede hjernekapacitet til de ting, der er væsentlige for langsigtet ejerskab. Betydningsfulde nyheder skal nok nå mine ører uanset hvad.
Tak igen for de fremragende og tankevækkende svar, Verneri! 
Jeg fik igen meget nyt at tænke over og nyttige perspektiver på, hvordan man som investor bør betragte makroøkonomi. Samtidig efterlod svarene også en vis ro og sikkerhed i, at man ikke nødvendigvis behøver at kunne forudsige alt eller forsøge at udnytte alt perfekt.
Der er en god tanke til aktiebrødrene i denne pointe fra Verneri:
Jeg sparer på min begrænsede hjernekapacitet til de ting, der er væsentlige for langsigtet ejerskab. Betydningsfulde nyheder skal nok nå mine ører uanset hvad.
Med disse ord og stemninger, rigtig god fredag!