175. Verneri Pulkkinen, hvorfor betaler Inderes 30.000 euro om året for en Bloomberg Terminal?
Mange gange har Verneri talt om “Blumma”-terminalen (Bloomberg), og hvordan han har indsamlet data derfra. De fleste af os har hørt om denne ret dyre Bloomberg Terminal, men mange tænker sikkert over, hvorfor Inderes betaler omkring 2.500 euro om måneden for den – kan man ikke få den samme information helt gratis på internettet? 
Dette spørgsmål i mit hoved betød, at jeg besluttede at bede Verneri om et interview om dette spændende emne.
1. Hvad er en Bloomberg Terminal?
Bloomberg-terminalen er et værktøj til finanssektoren. Den har fået sit navn fra grundlæggeren Michael Bloomberg og sit legendariske udseende fra sit fødeår 1982. Her kan man finde alt fra virksomhedsstatistikker til makrodata og analyser. Den er integreret i det finansielle systems infrastruktur. For eksempel håndterer den finske statskasse (Valtiokonttori), som udsteder statsgæld, auktioner via Bloomberg-terminalen. Derudover er det en omfattende økonomisk nyhedsside af høj kvalitet. En kollega joker med, at det er habitfolkenes “Iltalehti” (tabloidavis), og det er det da også nogle gange. Sammen med Bloomberg-softwaren, der installeres på computeren, følger der et tastatur, som er specielt designet til brug af softwaren.
2. Hvorfor betaler Inderes op mod 30.000 € om året for den? Kan man ikke få de samme ting lige så nemt på nettet?
Godt spørgsmål, for efter min mening burde man hos Inderes se på hver eneste euro, der ryger ud af huset (som ikke går til tilbagekøb af egne aktier), med paranoid nærighed. Der findes dog stadig ikke et alternativ til Bloomberg-terminalen, når det kommer til datadækning. Inderes er dog sparsommelige i den forstand, at der kun er én terminal, som medarbejderne må kæmpe om (cage fight) på Slack. I prangende og rige firmaer kan der være terminaler til hver enkelt medarbejder. Når sprogmodellerne udvikler sig, bliver en dag uden en Bloomberg-terminal måske en realitet på et tidspunkt.
3. Hvad bruger analytikerne i Ruoholahti terminalen til? Og hvad med de andre – som dig selv og jeres økonom Marianne?
Analytikerne bruger terminalen til for eksempel at finde virksomhedsspecifikke statistikker og peer-data (hvis man vil lave noget mere avanceret med det, da peer-data til vores egne analyserapporter kommer fra Refinitiv, som ejes af Reuters), brancheoversigter (f.eks. investeringsudvikling) og lignende ting. Brugen varierer. Nogle gør ret smarte ting derinde, andre bruger den meget lidt. Fra community-teamet er Marianne selvfølgelig på jagt efter makrodata, mens jeg selv henter branchedata, økonomiske nyheder, virksomhedsdata og nyheder samt analyser som støtte til forberedelsen af “Vartti”-udsendelserne. Ofte er graferne i Vartti baseret på Blumma-data. Jeg bliver beskyldt på kontoret for at tjekke Nordeas udbytteprognose i realtid på Blumma, men jeg benægter disse anklager på det kraftigste.
4. Hvorfor ligner det et program fra 80’erne? Er det lige så klodset, som det ser ud?
Bloombergs udseende snyder: den klodset udseende brugerflade fra 80’erne er optimerert med effektivitet og stabilitet for øje. Brugerfladen er designet med de tungeste og mest avancerede brugsscenarier i tankerne. Den kan betjenes hurtigt med kun tastaturet (hvis man kan finde ud af det). Da udseendet og tastaturgenvejene (det er dét, det handler om) aldrig ændrer sig, behøver brugerne ikke at lære en ny grænseflade. En moderne og flot “UI” (user interface) kunne med sin tyngde gøre systemet ustabilt. Sort baggrund og orange tekst er også et behageligt miljø for øjnene. Bloomberg er kritisk software (og tastatur). Da det er en organisk del af det finansielle systems it-infrastruktur, skal man ikke stikke en kæp i hjulet på det.
Baggrundsbilledet på Blumma-maskinen er en legendarisk YouTube-kommentar om “svindelmarkeder” (kusetusmarkkinat) fra tidligere år.
Tak til Verneri for de fremragende svar!
Det var spændende at blive klogere på dette legendariske Blumma-værktøj. Måske man skulle bestille sådan en selv… 
Tak og god fredag!