156. kapteeni_indeksi
Denne gang er turen kommet til kapteeni_indeksi, hvis indlæg ofte udstråler god og munter energi, og hvis vitser/memes rammer lattermusklerne direkte. Hans tekster afspejler også en sund fornuft og en behagelig jordbundenhed, hvilket gør ham til en oprigtigt spændende deltager i debatten.
Når man læser hans investeringsrelaterede og andre indlæg, får man enfornemmelse af, at han formår at leve i nuet, samtidig med at han bevarer et roligt blik rettet mod fremtiden. Evnen til at kombinere evnen til at leve i nuet med langsigtet planlægning i det rette forhold vidner om en afbalanceret livsanskuelse, og det er derfor heller ikke overraskende, at de samme træk går igen i hans investeringsaktiviteter.
Derfor kan man sige, at man ved at læse kapteeni_indeksis indlæg ofte uforvarende får mere, end man umiddelbart tror. Ud over humor og en god stemning kan man finde tanker om det gode liv og samtidig ideer til bæredygtig investering af høj kvalitet – uden at det behøver at blive understreget særskilt på den måde. 
1. Fortæl med halvtreds ord, hvem du er.
Jeg er en far til næsten en storfamilie efter moderne standarder, som lever i de travle børnefamilieår og bor i et udkantsområde. Jeg identificerer mig først og fremmest som hjemmekok, og størstedelen af min frie tankevirksomhed og fritid går med at planlægge og tilberede de næste måltider. Sekundært betragter jeg mig selv som investor og forsvarer myten om, at indeksinvestorer er rigtige investorer. Tredje gang tænker jeg, at jeg er (og indtil videre har de tilsynsførende myndigheder erklæret sig enige i dette) læge, hvilket dækker udgifterne forårsaget af de to første punkter.
2. Nævn tre ting, som de færreste ved om dig.
-Højdepunktet for min nettotimeløn for fast arbejde i min karriere indtraf, da jeg gik i gymnasiet, og nu tjener jeg ca. 2/3 af det.
-Selvom jeg er kapitalist ind til benet, er min yndlingsmusikgenre venstrefløjspunk.
-Jeg ejer en iskoger.
3. Hvilke interesser og hobbyer har du ud over at investere?
Jeg elsker mad og madlavning. Fra Mapo Tofu til makaroniurtepotte (makaroonilaatikko), jeg kan lide det hele og vil lære at tilberede det lækkert. Som en nærig mand går jeg heller ikke ofte på restaurant, så jeg er nødt til at kunne lave maden selv.
Jeg elsker the fantasy-genre gennem både videospil og litteratur. Måske tjener dette et eskapistisk behov for at opleve de ting, som man ikke kan nå i hverdagen, såsom en meget indbringende investeringsportefølje (min første erfaring som udbytteinvestor var i spillene Assassin’s Creed II, hvor man kunne købe erhvervsejendomme og få et passivt pengestrøm fra dem). Jeg spiller primært datingsimulatorer som Mass Effect-, Dragon Age- og Baldur’s Gate-sagaerne.
Jeg er en videnskabs-/teknologinørd på lavt niveau og følger gerne med i f.eks. nyheder og videoer om rumfartsteknologi og kunstig intelligens (med PBS Space Time føler jeg mig intelligent og dum på samme tid).
4. Hvordan ser en almindelig hverdage ud for dig?
Jeg vågner omkring klokken seks for at tage mig af børnenes morgenting. Når min kone og jeg har fået anbragt børnene på hver deres egnede dagsinvesteringssted, tager jeg på arbejde. På pendlerturen lytter jeg normalt til podcasts om investeringer eller andre økonomiske emner.
Før frokostpausen læser jeg Inderes’ morgenrapport. Selvom jeg ikke har til hensigt at eje næsten nogle enkeltselskaber, kan jeg lide at følge med i deres gøren og laden, i hvert fald på overfladen. Jeg kan også lide drama (hvor jeg ikke selv er involveret), så jeg læser altid med glæde resultatadvarsler og dunkle rænkespil. Naturligvis er Mariannen Makro en af mine favoritter. Jeg kigger også lige i porteføljen for at se, om der er sket en katastrofe af planetarisk omfang, som kunne skabe et købbar dip. Højdepunktet på arbejdsdagen er frokostpausen, hvor jeg nyder min omhyggeligt sammensatte madpakke.
Jeg forlader arbejdet før klokken fire og forsøger at få børnene med hjem. Så er det tid til dagens bedste øjeblik; aftensmadstiden. Ofte har maden skullet laves allerede aftenen før, i det mindste delvist, fordi sultne børn ikke slukøjet accepterer forklaringer om fordelene ved simring eller flertrins krydring. Efter maden er det et godt tidspunkt at begynde at forberede næste dags mad.
Efter godnathistorier og sengetidsrutiner kommer cirka en times fritid, hvor min kone og jeg ser (anime-)serier og spiser lækkerier skjult for børnenes øjne. Før jeg går i seng, læser jeg en bog i et lille stykke tid.
5. Hvad slags investor er du?
Som investor er jeg risikoavers og paranoid, en decideret paranoid pessimist. Jeg kan nemt forestille mig i mit hoved, hvordan en virksomhed, jeg ejer, bliver disrupteret eller skubbet ud på et sidespor på grund af politiske beslutninger. Jeg tror ikke på, at jeg vil forudse negative drejninger eller ramme de få vindere. Jeg ved ingenting.
Jeg tror dog stenhårdt på markedsøkonomien og virksomhedernes evne til at omstille sig og fungere under alle mulige forhold. Derfor tør jeg på indeksniveau købe dippene og møde systemkriser roligt, ja endda entusiastisk (som sagt kan jeg lide drama).
Skæbens ironi ville naturligvis være, at på grund af demografisk krise, deglobalisering og USA’s autoritære udvikling, ville den globale indeksinvesteringsalder nu leve sine sidste øjeblikke, og post-finansapokalypsens fremtidige konger ville nu sidde smilende med lommerne fulde af Lassila & Tikanoja og vente på deres øjeblik.
**6. Hvordan ser din investeringshistorie ud?**At jeg endte med at investere overhovedet, er en heldig tilfældighed, som startede i svømmehallens sauna i 2009. Min far hørte der (bogstaveligt talt) et varmt aktietip om elektronikproducenten Elcoteq. Nu er det tid til at købe! Vi hoppede på denne salonvogn uden tidligere erfaring med investering. Selskabets fremtid var i sidste ende ikke rosenrød, men heldigvis solgte vi som papirhænder aktierne ved den første optur, og fra denne tilfældigt udførte swing-trade begyndte investeringsgnisten at ulme, hvis flamme i al sin middelmådighed først ville blusse op år senere. Derefter gik jeg igennem en kort periode med daytrading, hvor jeg lærte, at jeg ikke tåler stress eller risiko særlig godt, og jeg opgav hurtigt denne investeringsstil. Alt var dog ikke som før. Jeg var nu opmærksom på aktieinvesteringer, hvilket ville ændre min livsstil permanent.
De næste ti år eller deromkring var, set i bakspejlet, spildt tid investeringsmæssigt. Jeg ejet små mængder af velkendte udbytteaktier som Rautaruukki, Telia og Fortum. Med lav risiko og en stor kontantbuffer, hvilket afkastet også bar præg af.
I slutningen af 2010’erne begyndte der at samle sig ekstra penge fra dagsarbejdet, som jeg i et par år splittede væk på biler. Men efter at have konstateret, at dette ikke gjorde livet mere spændende, og efter at være blevet træt af min sløve portefølje, begyndte jeg at sætte mig ind i investering. I sommeren 2019 læste jeg “The Intelligent Investor” som min første investeringsbog og derefter stort set alle hovedværker (undtagen “Security Analysis”, som var en større bog, end jeg var mand), som jeg kunne få fingrene i. Den sommer blev den anden store milepæl i min investeringshistorie ved siden af saunaepisoden. Inspireret af Bogle og Graham begyndte jeg for første gang at månedsspare op i lavomkostnings-indeksfonde.
Lidt senere stiftede jeg også bekendtskab med Inderes’ udbud og blev overbevist om modelporteføljens præstationer. Jeg skal helt sikkert ikke gå glip af denne overhalingsbane til velstand. Mens månedsopsparingerne rullede, åbnede jeg sideløbende en aktiesparekonto med en mindre vægt til enkeltaktieinvesteringer. Jeg lærte selskaberne at kende, læste rapporterne, læste årsrapporterne, lavede SWOT, Porters modeller og selskabsspecifikke excelfiler.
Jeg er klar.
Tidspunktet var sommeren 2021, og porteføljen var fuld af Remedy, Harvia og Kamux, klar til at blive rig.
I de følgende såkaldte “find out”-år begyndte min nuværende investeringstese at stå klar for mig. Jeg ved ingenting. Selvom Helsinki-børsen 2021-2023 gik bedre, end man skulle tro, når man tager udgangspunktet i betragtning, lærte jeg, at jeg ikke tåler usikkerhed nok til at bære selskabsspecifik risiko. Jeg havde i det store hele ladet indeksinvesteringer være i fred under hypemarkedet, fordi jeg kunne stole på, at hele kontinentet eller endda en enkelt stat ikke ville glide ud i evig udtørring (selvom et vis nordisk land prøvede hårdt på det), men med enkeltaktier drev manglende evne til at tåle usikkerhed mig til at handle for meget.
Aktiesparekontoens skattefordele er nu udtømt, og jeg er en stort set renblodet indeksinvesterer.
7. Hvordan ser din portefølje ud? Hvis du skulle øge andelen af en af dine aktier i din portefølje til 25 procent, hvilken ville det så være, og hvorfor?
Min portefølje består primært af indeksfonde. Min forkærlighed for værdifælder har dog gjort det muligt at tabe til indekset selv gennem indeksinvestering, og i modsætning til udefineret verdensindeksinvestering er min portefølje især vægtet mod norden og små selskaber, som ikke decideret har blændet de seneste år.
Geografisk er min portefølje ca. 40% USA, 40% Europa og 20% Asien, hvor USA-undervægten afspejler min frygt for prissætningen på det amerikanske aktiemarked og nu senere den øvrige samfundsudvikling.
Min portefølje indeholder også Seligson Top 25 Brands-fonden (10%), Berkshire (9%) og andre enkeltaktier (i alt 5%).
Direkte ejerandele ud over Berkshire er Fortum, Qt og Huhtamäki samt som porteføljens kæledyr en brøkdel af en procent i vægt af Telia og Outokumpu, som stammer fra begyndelsen af min investeringskarriere. Fortum er i min portefølje som en elpris-hedge med en sådan vægt, at dens udbytte samtidig er på linje med elregningerne.
Berkshire Hathaways andel af min portefølje er ca. 9%, og jeg ville ikke have noget imod, hvis den f.eks. var 25%. Det er et velledet, disciplineret, godt diversificeret selskab styret af en risikoavers, paranoid optimist, hvis selskabskultur jeg tror vil blive videreført til den nye ledelse.
8. Hvordan foregår din proces for valg af enkeltaktier skridt for skridt?
Jeg føler, at jeg på baggrund af mine “studieår” og overfladiske overvågning har et groft skøn over værdien af visse interessante selskaber. Som udgangspunkt forsøger jeg slet ikke at købe direkte enkeltaktier til min portefølje, men hvis prisen på et sådant interessant selskab falder til det, jeg opfatter som et ulideligt lavt niveau, kan jeg købe en lillebid. Det var f.eks. sådan, Huhtamäki endte i min portefølje. Jeg forsøger at sælge disse fra, hvis undervurderingen udlignes (eller hvis der findes en årsag til undervurderingen, som markedet kendte, men jeg ikke gjorde).
9. Hvordan foregår din proces for valg af fonde skridt for skridt?
Først forsøger jeg at sætte mig ind i fondens omkostninger og omkostningsstruktur. Jeg skifter ikke fonde på grund af hundrededele af en procent i omkostningsforskel, men jeg tilstræber naturligvis lave omkostninger.
For det andet forsøger jeg at sikre fondens levedygtighed, så risikoen for skattemæssige konsekvenser ved en eventuel lukning af fonden er lille for mig. Fondens størrelse, etableringsår, administrator osv. er ting, jeg kigger på.
Da jeg er overforsigtig og ikke fuldt ud forstår de derivater, der anvendes i syntetiske fonde, og deres adfærd i f.eks. systemiske krisesituationer som administratorers konkurser, foretrækker jeg fysisk replikerede fonde, hvor fonden ejer aktierne direkte og ikke gennem derivater. Dette fører ofte til højere omkostninger og mindsker ikke nødvendigvis risiciene yderligere, men jeg tør ikke investere i noget, jeg ikke fuldt ud forstår.
**10. Nævn dine tre bedste sider som investor, og hvad du mener er dit vigtigste udviklingsområde som investor?**Min største styrke som investor er, at jeg er ekstremt god til at spare penge. Jeg har billig smag og kan huske så mange priser uden ad, at hvis en neuropsykolog fulgte med på mine indkøbsture, ville jeg sikkert forlade butikken med en eller anden ICD-kode. Jeg foretrækker altid at gøre tingene selv frem for at købe fra andre, og vores families udgifter kunne minde om en enkeltmands husholdning. Statsøkonomien tager det naturligvis ilde op, at den ennes opsparing må være den andens gæld!
Min anden nyttige egenskab i investeringsmæssig henseende er min barnlige tro på aktiemarkedets afkast på indeksniveau på det lange sigt, hvilket gør, at jeg ikke lader mig afskrække af dyk eller systemkriser. Jo mere blod der flyder i gaden, desto fastere hviler fingeren på købsknappen.
Som den tredje ting føler jeg nu, at jeg forstår mine egne utallige svagheder og formår at investere i en stil, hvor disse ikke er i centrum.
Mit største udviklingspunkt er helt klart respekten for markedet. Som en dårlig vane forsøger jeg stadig at timede markedet, og også nu oplever jeg markedet som dyrt på verdensindeksniveau og har sparet en upassende kontantbuffer på 3 %, hvilket uomtvisteligt er i strid med forskningsresultaterne for at opnå de bedste afkast. For det andet forsøger jeg at overvægte ”undervurderede” markeder, og derfor er en del af porteføljen positioneret på alverdens small cap-selskaber og norden i stedet for, at porteføljen havde fået lov til at nyde fuldt ud af megateknologiernes og SAP’s stigning.
11. Hvad har været din største fejl som investor, og hvad lærte du af det?
På grund af mulige udfaldsrum er det svært for mig at udpege én favoritfejl, men mine største fejl er opstået på grund af min hovmodighed over for markedet. Markedet har overraskende ofte ret, og man bør have mere respekt for det.
De største tab har jeg skabt ved at sænke gennemsnitsprisen på Kamux. Det lærte jeg ingenting af, og jeg gjorde det samme lige efter på Neste. Måske lærte jeg generelt, at jeg kan lide at sænke gennemsnitsprisen, og det er også derfor, at indeksinvestering passer til mig, da gennemsnitsprissænkning fungerer betydeligt bedre med indeks end med enkelte aktier.
12. Analyser disse selskaber på 50 ord
- Berkshire: Storslået ledet, defensiv fæstning, hvis størrelse allerede er så enorm, at de bedste afkast hører fortiden til. I øjeblikket dyr.
- Huhtamäki: Defensiv og disciplineret udbyttearistokrat, som har truet med at havne i regulatorernes søgelys, efterhånden som vinden blæser fra papemballager mod plastikkrus. Hvis man skulle vælge et selskab fra Helsinki-børsen ved hjælp af Grahams regler for defensiv investering, ville det nok være Huhtamäki.
- Qt: Er dette Helsinki-børsens eneste fremtidige megateknologi, der indtager de indlejrede systemers verdensmarked? Eller Varelius’ personlige pengekasse, hvor der købes vækst i det omfang, som aktieincitamentsprogrammet kræver, og så tales aktien op igen? Jeg ved det stadig ikke.
13. Giv tips på hundrede ord til en ny investor i valg af fonde.
a) Tjek om din egen bank tilbyder lavomkostnings-indeksfonde (oftest ja).
b) Sammenlign, om du dog kunne få det billigere andre steder. Åbn en Nordnet-konto, udforsk ETF-udvalget, sammenlign omkostninger, de indekser der ligger bag fonden, fondenes størrelser, levetider, replikeringsmetode, placering af forvalterens hovedkontor.
c) Gå til Inderes-forummets tråd “Rahastot ja ETF:t sijoituskohteina” (Fonde og ETF’er som investeringsobjekter). Læs 2700 indlæg med fundanalyse og videnskabelige publikationer. Forsvind ned i faktoranalyzens kaninhul. Drik dig stiv.
d) Start månedsopsparing i din egen banks lavomkostnings-indeksfonde.
14. Hvordan udnytter du makroøkonomiske data samt nyheder i din egen investeringsvirksomhed?
Jeg forsøger ud fra nyhederne, Mariannes Makro, Verneris Vartti m.fl. at danne mig et groft indtryk af, om økonomien har det rigtig godt, rigtig skidt eller et sted midtimellem. Hvis det går rigtig skidt, begynder jeg at tømme kontantbufferen. I gode tider opbygger jeg med glæde en kontantbuffer (i strid med forskningsdokumentationen). Bortset fra de yderste poler er jeg dog ikke særlig god til at vurdere, hvor vi er henne, og min markedstiming har ikke været særlig ofte succesfuld. Men jeg holder enormt meget af at følge med i makroøkonomien, og man må jo betale lidt for en hyggelig hobby.
15. Du skal vælge tre inderes-folk og tre forummedlemmer til at styre din portefølje i fem år. Hvem ville du vælge, og hvorfor?
Af inderes-folkene ville jeg, overbevist af Femmesalkku, tage Marianne, hvis investeringsstil udstråler ro og langsigtede perspektiver. Til gengæld ville Verneri søge vækst og fordomsfrit eftersøge afkast der, hvor andre ikke tør kigge hen (svenske serial-acquirers). Derudover, hvad ville et porteføljehold være uden modelporteføljens analytiker. Rauli Juva ville fuldende porteføljestyringens treenighed med et fastsynspunkt, som investorernes følelsesmæssige udsving ikke kan rykke ud af kurs.
Af forummedlemmerne ville CitizenJ og Wallet Nahlroos, forummets indeks-hjørnets Ted og Todd, bygge min portefølje til en videnskabeligt baseret indeksfæstning, og derudover ville Wallet få lov til at trade med derivater for en lille andel, hvilket ville tilføje porteføljeimage sexede vibre og en følelse af fare. Som operativ direktør for aktieplukning ville Kale-possu fungere, hvis dannede og livskluge perspektiv ville sikre, at porteføljen også overlever i en post-finansapokalyptisk verden, hvor indeksinvestering er død.
(ping @Marianne_Palmu, @Verneri_Pulkkinen, @Rauli_Juva, @CitizenJ, @Wallet_Nahlroos og @Kale-possu)
16. Hvad ville dagens Kaptajn sige til den unge investor-startende Kaptajn?
Sæt SPYI på månedsopsparing og kig aldrig i porteføljen igen.
17. Hvilke mål har du med at investere?
På trods af afkast lemlæstet af krige, renter, recession og frem for alt mit eget investeringssyn, lever mit FiRe-mål stadig i bedste velgående. Jeg har ikke nødvendigvis travlt med at gå på pension, selvom en eller anden form for bumse-fire måske ville kunne lykkes med den nuværende portefølje. Primært ønsker jeg friheden til at gøre, hvad jeg vil, eller lade være.Min sekundære målsætning er at skabe et finansielt imperium på tværs af generationer, som jeg vil blive husket som patriark for (måske i max én generation, indtil den næste generation brænder pengene af på en statsejet virksomheid inden for vedvarende mørkt stof eller et turnaround-selskab, der driver handel med brugte rumskibe ved hjælp af datadrevet ledelse).
18. Hvordan styrer du dine følelser i investering, så du f.eks. ikke begynder at sælge og købe i panik og under indflydelse af følelser?
Det er netop min hemmelighed, det gør jeg ikke. Jeg udfører ofte ordrer i et følelsesmæssigt affekt (jeg solgte mine Kesko-aktier i vrede, da de lange underbukser, jeg købte i Citymarket, var dårlige).
Den eneste reddende faktor er, at jeg tror fast på de langfristede afkast ved indeksinvestering og derfor (samt på grund af skattemæssige konsekvenser) næsten aldrig ønsker at sælge mine indeksinvesteringer. Dette efterlader mig med en tynd skive kontanter og aktieplukning, hvormed jeg timet markedet og tager et synspunkt. Den forårsagede skade holdes på denne måde i en lille sandkasse, mens den store masse genererer afkast uberørt.
19. Hvis Alokas skifter til foreninger (fonde), hvordan ville Alokas så kunne forblive en fast investerende fondsfyr, så han ikke bare ender med at sælge alle sine fonde i det næste dip osv.? (Sidst blev Alokas ked af det, da en del af pengene gik automatisk til indeksfonde; solgte alt, fordi den kedelige separate fondsportefølje irriterede ham.)
Det er sandsynligt, at Alokas har en sådan ærgerrighed, trang til udfordringer og risikovillighed, at ren indeksinvestering ikke engang er den mest egnede investeringsform for ham. Spørgsmålet drejede sig heldigvis om motivation og ikke om afkast, så i dette tilfælde vil jeg foreslå at stifte bekendtskab med tematiske indekser (kunstig intelligens, kvanteberegning, producenter af risiciokogere osv.), hvormed det er muligt at få spænding og volatilitet ind i porteføljen uden alligevel at tage et synspunkt på selskabsniveau. For afkastets skyld ville det nok være mest praktisk at oprette sin egen portefølje hos en anden udbyder, programmere en månedlig opsparing i den og ødelægge adgangskoden.
20. Hvem vil du særligt takke for forummedlemmerne og Inderes?
Inderes vil jeg takke for at udbrede investeringsbevidstheden. Må at enhver formuen fremover ikke være afhængig af børstips modtaget i svømmehallens sauna. Jeg takker også for det højkvalitative og alsidige investeringsindhold, som I i øvrigt deler primært gratis (jeg er dog Premium-medlem!).
Forummedlemmerne vil jeg takke for at skabe det eneste nettopositive sociale medie. Forummedlemmernes kollektive vidensmængde og evne til at gennemsøge og analysere markedet og selskaberne erforbløffende. Og selvom jeg på forummet ofte opdager, at jeg er i selskab med folk, der er klogere end mig selv, er samtalekulturen stadig høflig og venlig. Tak til alle for det bedste investeringsforum!
Tak for de behagelige og tankevækkende svar!
Jeg er af den opfattelse, at livet skal leves her og nu, men uden at glemme fremtiden. Efter min mening lader kapteeni_indeksi til at lykkes fremragende med dette.
Mange har ikke tid eller lyst til at bruge tid på investeringstips, eller er ellers af den stressede type, så det kan betale sig at læse dette interview igennem og overveje, om man kunne handle eller/og indstille sig anderledes. Med kaptajnens stil holdes stressniveauet lavere, og man kan stadig nyde de spændende ting i denne investeringsverden.
Humor og noget godt at tænke over i samme pakke 
Tak og god afslappende fredag til alle!