154. Roope K
Roope K skriver værdifulde indlæg på Forum for investorer, især om selskaber inden for lidt mere udfordrende brancher. Han har en evne til at forklare selv komplicerede emner på en måde, der gør dem forståelige og relevante set fra en investors synspunkt.
Han tilføjer ofte ny information til diskussionen, som den almindelige investor ikke formår at bringe – og oven i købet på en sådan måde, at selv en uden for branchen kan forstå det. Særligt værdifuld er hans evne til at koble en dybdegående forståelse af teknologi-brancherne med investering – et perspektiv, som man ellers ikke får fra særlig mange på forummet.
Roopes skrivestil er sandelig læservenlig og af en art, der nærer frugtbar diskussion og heldigvis ikke bidrager til skændig, unødvendig flueknepperi for investorer, hvor den højkvalitets investeringsdebat ellers ofte drukner. Hans bidrag til diskussionen løfter forummet og tilbyder andre investorer netop den merværdi, som er grunden til, at man kommer her – en anden stil, især om andre temaer, trækker tingene i en negativ retning på alle måder. Roope og ligesindede er enestående vigtige skribenter på vores Forum.
1. Fortæl med halvtreds ord, hvem du er.
Jeg er ægtemand, tidligere atlet og nuværende motionist, hobbyprogrammerer, aktiesparer og -investor på deltid, brygger, evig studerende og ledelseskonsulent. Dette er rækkefølgen efter min identitet og mine interesser – tidsforbruget går desværre ofte i omvendt rækkefølge.
2. Fortæl tre ting, som de færreste ved om dig.
I præmieskabet står et hollandsk mesterskab, jeg kan tale og skrive (forsigtigt) persisk, og jeg kan løse Rubiks terning næsten lige så hurtigt som Markku Uusipaavalniemi (25 sek.).
3. Hvilke interesser og hobbyer har du udover at investere?
Jeg har ganske rigtigt dyrket sport ret seriøst op til voksenalderen, og NFL-sæsonen fra september til februar forvirrer nattesøvnen totalt. Styrketræningen er fortsat efter sports-karrieren. Alle mulige programmeringsprojekter bliver sat i gang til egne og omgangskredsens behov.
4. Hvordan ser en almindelig hverdagsdag ud for dig?
På arbejde til klokken otte, frokost på farten, og omkring klokken seks er der mulighed for at tage ud og tilbringe aftenfriheden, som så går med motion, studier eller andre almindelige sysler. I praksis går den vågne tid hver dag med at lave et eller andet ret produktivt.
5. Hvordan er du som investor?
Jeg er primært en tålmodig ETF-opsparer snarere end en aktieinvestor. I sidste ende allokeres kun en lille del af nye midler til enkelte selskaber, hvor jeg så med høj risiko søger praktisk talt ubegrænset upside. Investeringen og porteføljens sammensætning skal være sådan, at man om nødvendigt kan være væk fra spillefeltet selv ved dagshandel og stadig stole på, at der ikke opstår massiv ødelæggelse.
Generelt er det at være opsparer det bedst beskrivende term. Jeg overvejer meget nøje, hvad jeg bruger mine penge på, og allokerer i praksis alt det, der er tilovers fra basisforbruget, med det samme til børsen for at kaste af ud af sig. I denne henseende handler jeg fuldstændig systematisk uden overhovedet at skæve til, hvordan stemningen er på markederne. Hvad angår brugen af gæld og en lille ejerandel i selskaber, er handlingerne derefter mere skønsmæssige og baseret på analyse.
6. Hvordan ser din investeringshistorie ud?
Det er nu omkring 14 år siden det første køb (var det WMT?). Jeg har haft en skriftlig strategi helt fra begyndelsen – ærgerligt bare, at strategierne var fuldstændig tåbelige de første knap ti år, og disciplinen i at følge dem var også tvivlsom ind imellem (hvilket måske i sidste ende var ganske fint). Ind imellem var jeg hjemmemarkedets udbytteinvestor. En anden gang gravede jeg efter “undervurderede” papirer baseret på balancen, hvis undervurdering markedet aldrig opdagede. De seneste 5-6 år er min investeringshistorie gået med den nuværende “ca. 80 % med bind for øjnene i ETF’er og ca. 20 % i mulige tech-måneraketter”-strategi, som i vid udstrækning, takket være Nvidias fuldtræffer, har givet fremragende resultater.
7. Hvordan ser din portefølje ud? Hvis en af aktierne i din portefølje steg med hundredvis af procent i de kommende år, hvilken ville det så være, og hvorfor?
Som nævnt har jeg primært tech-tunge ETF’er knyttet til amerikanske indeks (måske 75-80 % af porteføljens markedsværdi i dag), hvor jeg søger ekstra afkast med et lille gældsgear. Resten ligger så i nogle få direkte tech-sektoraktier med det formål at ramme rigtige måneraketter med høj risiko. De eneste direkte beholdninger er i øjeblikket Nvidia og IonQ, og af disse har sidstnde helt bestemt mere brændstof til måneflugten, hvis kvanteberegning blot slår igennem med kraft i den nærmeste fremtid.
8. Hvordan ser din aktieplukkeproces ud skridt for skridt?
Selskabsfund opstår i praksis 100 procent fra eksponering mod tech-sektorens virksomheder på dagjobbet og på universitetet. Derudover er der et par porteføljeforvaltere (bl.a. Asilo Argon-forvalterne og I/O Fund), hvorfra jeg plukker idéer og hvis synspunkter jeg validerer op imod mine egne. Jeg har en systematisk måde at finde ud af, i det mindste på et groft niveau, for alle nye teknologiselskabsbekendtskaber, jeg støder på, hvilket slags produkt eller tjeneste selskabet tilbyder, fordi det også hjælper professionelt. For de mest interessante selskabers vedkommende skrider investeringsprocessen derefter frem til en vurdering af primært den næste 2-5 års (målrettede holdeperiode) omsætningsvækst, hvilket i vid udstrækning er den eneste nøgleteknik, jeg tænker på som vækstinvestor i plukkefasen. Selskaber med passende vækstpotentiale ender måske i sigten 1-2 gange om året, og for disse foretager jeg stadig tjek afhængigt af situationen, produktet eller tjenesten, f.eks. kassebeholdningens tilstrækkelighed, ledelsens domæne-knowhow, patenter, produktions- og efterspørgsels-skaleringsmuligheder osv. I et godt år finder jeg måske ét købsemne, som jeg virkelig tror på – nu er der vist gået tæt på to år siden den seneste nye selskabsplukning.
9. Hvordan følger du med i de aktier, du allerede har i din portefølje?
Jeg tjekker kurserne måske dagligt. Svingninger på en 15-20 % er ret normalt for mine egne porteføljeselskaber, så jeg analyserer bestemt ikke hvert eneste lille prisfald. Jeg forsøger at nå at tjekke nyhedsstrømmen mere dybdegående måske en eller to gange om ugen for at se, om der er noget interessant i det store billede. Normalt dækker det et bredere udsnit af f.eks. forsyningskæden eller de vigtigste kunder – ikke kun det selskab, jeg ejer. Ellers bliver den generelle overvågning af tech-branchen klaret ret langt hen ad vejen som en del af dagens øvrige gøremål (kundearbejde, forskningsartikler, podcasts og nyhedsmedier), og ofte finder man også datapunkter derfra, der relaterer sig til mine investeringer. Jeg følger naturligvis kvartalsrapporterne og andre vigtige fora, hvor de selskaber, jeg ejer, fortæller om deres produkter og andre udsigter, tæt.
10. Hvilke værdiansættelsesmultipler bruger du mest i forbindelse med vækstselskaber og andre fremtidige håb? Nævn mindst fire og begrund dit valg.
I udvælgelsesfasen kigger jeg egentlig kun på omsætningen og endda ikke engang ud fra værdiansættelsesmultipler. Jeg forsøger at ramme selskaber længe før, at værdiansættelsesmultipler har den store brugsværdi.
I fasen hvor man beholder aktien, afhænger overvågningen enormt meget af målet. Hvis omsætningen udvikler sig som antaget, er det næste, jeg holder øje med i mine investeringer, som regel om EPS (resultat pr. aktie) på et tidspunkt bliver positiv, eller om kassen slipper op først. Hvis EPS derimod er positiv, følger jeg normalt nettomarginen – det vil i praksis sige, hvor godt salget skaleres uden en forøgelse af de faste omkostninger.
Langt mere end værdiansættelsesmultipler følger man efterspørgselsdrivere for selskabernes produkter og tjenester, omtaler i forskningsartikler, patentansøgninger, produkt-roadmaps og -lanceringer m.m. som realindikatorer.
11. Analyser disse selskaber på 50 ord:
- Gofore
Når forretningslogikken er at sælge enten ressourcer eller videnarbitrage, er det svært at se, hvordan kunstig intelligens ikke på sigt vil disrupte hele branchen. På kort sigt har Finlands anemiske efterspørgsel efter rådgivning bragt benhård konkurrence og priskrig med sig. Selskabet er virkelig stærkt, hvis det formår at vende begge disse udfordringer til muligheder.
- IonQ
Det bedst finansierede pure-play kvantselskab med nogle af branchens mest meriterede forskere på lønningslisten. En risikoinvestering, hvis succes i høj grad afhænger af succesen med ion trap-qubit-teknologi samt f.eks. at der et eller andet sted opfindes mest muligt anvendelige algoritmer, som IonQ’s hardware en gang i fremtiden kan køre. Roadmap-execution og generelle gennembrud inden for kvanteområdet vil afgøre aktiekursens retning.
- Kempower
Selskabet guider vist stadig en omsætning på 750 mio. € samt en EBIT-margin på 10-15 % inden 2026-2028. Er det mon ikke snart tid til at nedjustere disse? Ellers har jeg ikke fulgt selskabet eller branchen særlig tæt og tør ikke rigtig have en holdning til det. Jeg ønsker bare masser af succes – Finland har hårdt brug for eksportvirksomheder med høj merværdi.
- Nvidia
Inden for de næste fem år er der udsigt til 4 mia. i datacenterinvesteringer, hvoraf en stor del vil tilfalde Nvidia. Men disse dækker groft sagt den nuværende markedsværdi, og AI er nødt til at slå igennem i endnu større skala, hvis der også fremover skal være drivkræfter for væksten. Det er ikke umuligt, at Nvidia en dag er et 10 mia. -selskab, men før det kan det også sagtens i mellemtiden være et selskab på under 2 mia. $.
- 12. Du har skrevet en smule om selskaber relateret til kvanteberegning og branchen generelt. Hvordan ser du fremtiden for kvanteområdet investeringsmæssigt, og hvordan følger du selv denne branche?
Kvanteverdenen får helt bestemt en optimistisk fremtid alene af den grund, at selskabernes roadmaps om et par år byder på maskiner, hvis ydeevne teoretisk set aldrig vil kunne bygges klassisk på almindelige maskiner, fordi atomerne i universet slipper op undervejs. Det andet store signal er, hvor mange penge – både offentlige og private – der flyder ind i forskellige kvantetiltag – sandsynligheden for, at der opstår noget godt, stiger hele tiden. Særligt hardware-siden har taget store skridt de sidste 3-4 år, men til gengæld er der lidt mere stille på siden med anvendelige algoritmer. Jeg følger selv kvanteteknologi som halvt amatør på baggrund af meninger fra folk, der er langt mere meriterede end mig. Dog har jeg brugt godt et år på den akademiske vej på at lære finesserne ved kvanteberegning at kende.
13. Du ved også en masse om ting, der relaterer sig til kunstig intelligens. Hvordan synes du man bør følge AI-selskaber, og hvordan kunstig intelligens ændrer forskellige bracher set fra en investors synspunkt?
Kunstig intelligens er stadig på et stadie, hvor man først opbygger infrastrukturen, og måske først en gang i fremtiden begynder nogen at tjene store penge på slutbrugerapplikationer. Det er ret nemt at følge de selskaber, der drager fordel af infrastrukturopbygningen: På udbudssiden er det nok at følge ASML’s og TSMC’s udsigter, og på efterspørgselssiden gælder det hyperscalernes og nogle af de større neo-clouds capex-investeringer.
Hvis og når dem, der nyder godt af det, en gang begynder at blive fundet tættere på slutbrugeren i værdikæden, kan overvågningen blive en del sværere. Jeg vil drage en analogi til gennembruddet for internettet, hvor selskaber, der bygger vindende slutbrukertjenester og -applikationer, først er begyndt at dukke op 15-20 år efter infrastrukturopbygningsfasen – og gør det stadig. Jeg tør slet ikke spå om, hvordan og hvor AI disrupter tingene mest – og det er fuldt muligt, at de vindende selskaber end ikke er blevet grundlagt endnu. Det eneste, der må være sikkert, er, at der vil ske disruption – præcis som tilfældet var med internettet.
**14. Det er nemt at læse Inderes’ analyser, når man kender analytikerne og ”grundlaget” for deres analyser osv. Men hvordan lærer man f.eks. at læse amerikanernes analyser af udenlandske selskaber og forholde sig rigtigt til dem, når de i gennemsnit er lidt for optimistiske og positive samt lidt anderledes på andre måder?**For at være helt ærlig, så læser jeg sjældent analytikernes investeringssynspunkter, bortset fra de ovennævnte få exceptionelle porteføljeforvaltere. Det, der gør selv de nævnte porteføljeforvaltere exceptionelle i mine øjne, er deres ekstraordinære evne til at forstå tech-domænet og se forretningsmæssige implikationer af innovationer – ikke så meget deres evne til at prissætte selskaber.
I stedet lytter og læser jeg meget mere af den slags deep tech-analyse, hvor man ikke rigtig taler om euro eller værdiansættelsesmultipler, men er tættere på jorden og koden. Ud fra det prøver jeg så selv at vurdere, hvor optimistisk et syn man bør have på det enkelte selskab.
15. Du skal vælge tre forummedlemmer til at passe din portefølje i ti år. Hvem ville du vælge, og hvorfor?
Karhulalainen ser ud til at have en magisk evne til baseret på trådstarten at finde netop de tech-sektorens måneraketter, som jeg selv udvælger.
Jarnis kunne baseret på sine resultater også administrere sådan en tech-halvlederportefølje for mig.
Jeg ved ikke, om det er fair at vælge Jukka Lepikkö, men jeg har haft mange gode debatter med ham om tech-sideudsigterne, og porteføljen ville helt sikkert være i kærlige hænder, selvom synspunkterne ikke altid er helt ens.
(@karhulalainen, @Jarnis og @anon34312866 – jeg pingede jer, så I lægger mærke til det. hilsen Alokas)
16. Hvad ville nutidens Roope sige til den unge Roope, der lige var begyndt at investere?
Der er to visdomsord, som det ville have været værd at følge helt fra starten: 1) “Man har mistet mange flere penge som investor på at forberede sig på korrektioner eller forsøge at forudsige dem, end der er gået tabt i selve korrektionerne” (Peter Lynch) 2) den økonomiske vækst på de udviklede markeder er i vid udstrækning baseret på teknologisk udvikling.
Jeg lærte begge disse sandheder sikkert fem år før min investeringskarriere begyndte, og hvis jeg havde fulgt dem fra starten, ville min formue helt sikkert være mindst 4-5 gange større end nu. I forhold til at lade være med at følge disse er et par afvigere i Helsinkibørsens udbytte-slugere bare små afrundingsfejl.
17. Har du euro-mål for din investering? Eller andre konkrete mål for investeringen, eller ting du prøver at opnå ved at blive rig?
Min hemmelige drøm er at være så velhavende, at jeg kunne fungere som engelinvestor i en tilstrækkelig spredt portefølje uden at ændre besiddelsernes risikoprofil til et korthus. Et andet centralt mål er, at man i forhold til tidsforbruget i spørgsmål 1 om ønsket kunne dreje det mere i retning af sine interesseområder en hel del før pensionsalderen.
18. Hvordan styrer du dine følelser under investering, så du f.eks. ikke træffer forhastede beslutninger?
Når det gælder købsbeslutninger, er det nemt, når man er forpligtet til at følge den ovenfor beskrevne screeningsproces. Det er meget sværere at skille sig af med besiddelser, når casen er realiseret. Porteføljen ville være mange gange federe, hvis jeg havde været tilpas forhaset, og der er gået store afkast tabt på for sene salg.
19. Hvordan ville Alokas finde multibagere i USA (eller andre steder) i stedet for at grave dem op af skraldespanden, som man burde lade ligge der?
Mine egne skraldespandsfund er lavet ved at investere i selskaber, der ligger totalt uden for min komfortzone. Jeg vil derfor anbefale at hente idéer fra steder, som man rent faktisk forstår så godt som muligt. Hvordan i alverden skulle man ellers kunne foretage kvalificerede skøn over et selskabs fremtidige værdi?
20. Hvem vil du især takke for forummet og Inderes?
Sommerens terrassemøde var et særligt fedt arrangement, og tak for det til @JHeiskanen! 
Generelt er diskussionen på platformen til tider helt utrolig kompetent, og jeg har selv lært en masse om al mulige tech-nicher gennem årene.
Tak endnu en gang for virkelig givende svar, Roope!
Roope Koo og forummedlemmer som ham, f.eks. @karhulalainen, er særlig værdifulde forummedlemmer, fordi de ofte bidrager med god og kvalitativ information om selskaber + brancher, som de færreste kan bidrage med, og derudover nærer deres skrivestil en god fælles ånd og kvalitativ diskussion.
Jeg vil minde om, at det kan betale sig at like især beskeder fra fyre, der skriver denne type kvalitetsinvesteringsrelaterede indlæg, og som bruger tid på deres fantastiske indlæg, så disse folk ved, at der er brug for dem og ventes på mere.
Tak til alle og god weekend!
REDIRIGERET / REDIGERET:
Med KH’s nedjustering var jeg nødt til at tjekke mit femårige afkast 
, hvis man tænker helt positivt, så er euromæssige tab heldigvis ikke femsifrede (og heldigvis ikke i procent 
)
