Alokas interviewer

150. Svenne Holmström

Svenne er helt sikkert en af de bedste “investorlærere”, der findes. Han er også en investor-influencer, og det i ordets mest positive betydning. :slight_smile:

Svenne er en sand ekspert og professionel på området, og derudover har han en fremragende måde at fortælle og undervise på, så der ikke opstår misforståelser, og så folk rent faktisk formår at handle langsigtet og klogt.

Det var vigtigt for mig at få ham som interviewperson af mange forskellige grunde og absolut ikke kun på grund af hans position. Han er en god fyr med alsidig og bred erfaring med disse ting, men har også evnen til at videregive sin viden på en nyttig måde til os andre. :slight_smile:

1. Fortæl med 50 ord, hvem du er.

Jeg er Svenne Holmström, 46, langtidsinvestor og finansiel professionel. Jeg arbejdede med investering i banker fra 2002-2017 og har siden da arbejdet som investeringsunderviser i mit firma Ghost Investor og fra 2025 som formand for de finske aktiespareere (Suomen Osakesäästäjät). Mit liv drejer sig i høj grad om investering, da det er min yndlingshobby og største interesse. Jeg har været investor siden 2000.

2. Fortæl tre ting, som de færreste i offentligheden ved om dig.

a) Jeg er en svoren Saab-fan, selvom jeg ikke har en Saab i garagen lige nu
b) Jeg har Finlands hurtigste bil, da jeg altid er den første i bilkøen (dog uden at køre for langsomt)
c) Jeg bor i Karis (Karjaa), som er et fredeligt sted tæt på storbyerne

3. Hvilke interesser og hobbier har du ud over at investere?

Jeg dyrker kajakroning, da jeg elsker havet og i det hele taget kan lide at være i naturen. Derudover dyrker jeg orienteringsløb i ny og næ. Vi har også en campingvogn, så vi er campister.

4. Hvordan ser en almindelig hverdagsdag ud for dig?

En iværksæters liv er meget omskifteligt, og der er stort set ikke to dage, der er ens. Arbejdet følger skoleåret, og dagene er lange om foråret og efteråret, da jeg underviser flere gange om ugen enten online eller et sted i Finland. Om dagen laver jeg andet arbejde og møder kunder på mit kontor, medmindre jeg er på forretningsrejse. Jeg sidder i mange bestyrelser og deltager ret ofte i møder der også. En ret stor del af tiden går med at producere og udvikle undervisningsmaterialer. Min arbejdsuge er som regel på seks dage, men som modvægt kan jeg holde hovedsageligt fri i anderledes halvanden måned om sommeren.

5. Hvilken type investor er du?

Primært en værdiinvestor, men til dels også en kvalitetsinvestor. Jeg er meget tålmodig og handler ikke aktivt. Aktieinvestering giver det største sus, men på trods af det har jeg også investeret i fonde og ETF’er samt et par investeringsejendomme. Jeg værdsætter stabilitet og stræber ikke efter hurtig rigdom. Jeg undgår vækstselskaber, da min tese er, at jeg først finder dem, når alle andre har talt om dem i årevis. Til den tid er der kun begrænset kurspotentiale og masser af risiko tilbage.

6. Hvordan ser din investeringshistorie ud?

Jeg startede i år 2000 for nogle sommerferiepenge med et par hundrede mark i fonde, men den egentlige investering begyndte i 2002, da jeg fik arbejde efter skoletid hos Nordea. I begyndelsen købte jeg kvalitetsaktier, men jeg var alt for utålmodig som ejer. Så kom den fase, som alle kender, hvor man vil have mere hurtigere. Man skulle trade, og især med warrants. Den fase kunne jeg godt have undladt, og jeg opfordrer alle til at undgå trading. Det er de færreste, der lykkes med det, og det gjorde jeg heller ikke.

Jeg gik ind i finanskrisen med ca. én-aktie-taktikken, og det blev ekstremt dyrt. Der var alt for mange aktier i forhold til den frie likviditet. Det var ikke klogt, og jeg begik adskillige fejl. Med denne læring i baggagen har jeg siden da forsøgt at handle meget mere systematisk. Jeg har spredt porteføljen, intet må dominere porteføljen, og jeg er generelt mere disciplineret. Det har også givet gode resultater, så den gamle visdom “følg din investeringsplan” fungerer rigtig godt.

Undervejs har jeg også investeret med gældsfinansiering (gearing), men i dag er jeg også forsigtig med det. Jeg ønsker at opbygge min portefølje, så der ikke er stor risiko for at tabe store summer, undtagen under store recessioner, hvor alt falder. Med over 20 års investeringserfaring kan jeg sige, at rentes rente-effekten virker.

7. Hvordan ser din arbejdshistorie ud?

Jeg startede hos Nordea i 2002 og var et par måneder ved kassen, hvorefter jeg fik job som personlig bankrådgiver. Jeg specialiserede mig i investering, fordi det lå mit hjerte nært. I 2005 skiftede jeg til Aktia Bank som investeringsrådgiver, hvor jeg avancerede til investeringsspecialist og -chef. I 2012 blev jeg forfremmet til afdelingsdirektør i Ekenäs (Tammisaari) og fik derudover en birolle som leder af hele den vestlige regions (fra Turku/Åbo til Kirkkonummi) investeringsaktiviteter. Fra 2016 koncentrerede jeg mig udelukkende om det.

Bankverdenen ændrede sig dog meget i 2010’erne, og i 2017 ønskede jeg ikke længere at være en del af denne ændring. Jeg trak mig fra jobbet som salgschef og stiftede mit firma Ghost Investor. Siden da har jeg undervist over 10.000 mennesker og holdt utallige ekspertoplæg. Nu laver jeg det arbejde, jeg holder utrolig meget af.

8. Hvordan ser din portefølje ud? Hvordan har du tænkt over spredningen i din portefølje?

Porteføljen indeholder i øjeblikket omkring 40 investeringsobjekter, hvor det største udgør ca. 7 % af formuen. Jeg ønsker at sprede bredt, og det har ikke skåret i afkastet. Næsten alle aktier udbetaler udbytte. Jeg værdsætter udbytte, men udbytteafkastet behøver ikke at være højt. Jeg har også lagt stor vægt på branchenedbrydning (brancespredning); ingen branche må dominere. Den største branche er i øjeblikket den finansielle sektor med en andel på omkring 17 %. Hvad angår fonde, har jeg inkluderet alternativer, som jeg ikke gider eller kan investere direkte i. Omkring halvdelen af porteføljens samlede værdi er i fonde og ETF’er.

**9. Hvilke to aktier købte du sidst til din portefølje? Fortæl dine grunde til købene.**Oma Säästöpankki for omkring 9 €. Omdømmet som investeringsobjekt er stort set ødelagt, og det kan ses på prisen. Jeg tror ikke, at sparebankstiftelserne vil sælge til denne pris, da aktien er stærkt undervurderet. Alligevel er størstedelen af mislighederne og problemerne helt sikkert allerede afklaret, og selskabet kan så småt begynde at koncentrere sig om kerneforretningen igen, som er på et ret sundt grundlag. Jeg tror, at banken fremover vil tage mindre kreditrisiko i virksomhedsfinansieringen. Det vil tage tid, før investorernes tillid vender tilbage, måske 2-3 år. I mellemtiden får jeg udbytte, og potentialet føles godt.

Proximus for omkring 7,50 €. Dette er en belgisk teleoperatør. Kvaliteten føles som Telias, og aktien er virkelig billig, men af en årsag. Jeg tænker, at der er blevet solgt for aggressive overreaktioner. Forretningen er rentabel, selskabet er lokal markedsleder, og ændringer i driften sker langsomt. Jeg købte ikke selskabet på grund af vækstmuligheder, men i håb om at undervurderingen indhentes. Dette kan tage et par år, hvorefter jeg vil skille mig af med den.

Begge blev købt i april-maj 2025.

10. Hvordan ser din aktieplukningsproces normalt ud skridt for skridt?

Processen er i tre trin.

  1. Fundamentalanalyse. Hvad laver selskabet, og hvordan ser regnskabet ud. For at komme videre skal selskabets fundamentale forhold være i orden. Det vil sige, at selskabet skal være rentabelt, helst udbetale udbytte, ikke være for gældynget, og salg og indtjening skal vokse. Man får ikke altid det hele, men jeg tager ikke vilde gæt med videre, uanset hvor meget de bliver hypet på sociale medier.

  2. Nøgletalsanalyse. Er selskabet billigt eller dyrt, hvor effektivt driver selskabet sin virksomhed, og hvordan ser væksten ud. Jeg følger traditionelle nøgletal som P/E, P/B, P/S og ROE samt nettogældsgrad og egenkapitalandel. Da jeg primært leder efter undervurderede selskaber, bør selskabet være billigt eller moderat prissat på nøgletal.

  3. Teknisk analyse. Jeg følger glidende gennemsnit, RSI, MACD, tegner nogle gange Bollinger-bånd osv. Men ideen er, at jeg ikke køber i en faldende trend, men i en opadgående. De bedste afkast opnås, når der stort set intet er galt med selskabet, men det alligevel er udskældt af investorerne, fordi branchen eller selskabet er kedeligt, og salgspres er ophørt. Jeg leder efter tegn på en gryende stigning. Teknisk analyse fungerer som en støtte for beslutningen, ikke som drivkraft.

11. Hvilke er efter din mening de tre mest undervurderede værdiansættelsesmultipler? Begrund dit valg.

P/B og P/S er langt de mest undervurderede. Jeg ved, at mange hellere bruger EV i stedet for P, og jeg bruger dem også selv nogle gange. Mit screeningsprogram giver mig dog mulighed for at se, hvordan disse har udviklet sig fra dag til dag på den samme kurve som aktiekursen. De viser ret godt, hvornår et selskab er over- eller undervurderet. Man skal naturligvis også tage højde for ændret rentabilitet og vækst, men alligevel fungerer disse rigtig godt i det mindste i min egen tilgang.

Ved hjælp af disse har man undgået at træde i mange miner. Jeg kan ikke lige komme i tanke om en tredje på stående fod.

12. Nævn to mindeværdige øjeblikke relateret til investering, som du aldrig vil glemme.

Til sin tid var der et selskab på børsen ved navn Puuharyhm en. Det drev bl.a. forlystelsesparken Puuhamaa. En dag blev der fremsat et købstilbud på det. Jeg kan ikke huske den nøjagtige pris, men måske var det 50 €/stk. Selskabet havde LP, dvs. Liquidity Providing. Banken opretholdt købs- og salgskurser. Da børsen åbnede, var bankens kurser fra foregående dag stadig der, og salgskursen var 42 € for 1.000 stk. Der var tale om en gratis frokost på 8.000 €, så længe man bare købte aktierne, og købstilbuddet ville gå igennem. Jeg tøvede for meget, fordi situationen føltes absurd, men jeg burde bare have købt dem til mig selv med det samme, for 10 minutter senere var hele købstilbuddet på købssiden til 50 €. Man kunne altså have solgt aktierne med det samme. Det ærgrer jeg mig stadig over.

Jeg var engang til generalforsamling i Efore. Stemningen var spændt, fordi selskabet klarede sig dårligt. Så spurgte en uforsigtig investor pludselig, hvornår man ville få lidt udbytte, hvorefter en dame blandt hovedaktionærerne eller bestyrelsen sprang op fra sin stol og skældte denne grådige investor højlydt ud… Ingen turde spørge om noget derefter. Dagen efter solgte jeg mine aktier, og det var godt det samme. Selskabet klarede sig endnu dårligere derefter. Nogle gange kan det betale sig at deltage i generalforsamlinger, fordi den episode ikke kom med i referatet…

13. Du har undervist rigtig mange forskellige mennesker i at investere på fremragende vis; hvis du kun skulle lære dem tre enkelte ting, hvad ville de så være, og hvorfor?

  1. Risiko er et arbejdsredskab til succes. Vi frygter risikoen alt for meget, selvom det beviseligt har været en fordel gennem tiderne. Det kan betale sig at tage risici og investere. Frygt er finnernes største forhindring for at opbygge rigdom.

  2. Lad være med at trade. Jeg kender kun én succesfuld trader, de andre har ikke engang opnået et afkast svarende til indekset. Langt de fleste fejler på en forfærdelig måde og mister store summer til sig selv. Det tales der ikke nok om.

  3. Spred risikoen, spred risikoen og spred risikoen. Langt de fleste af de koncentrerede porteføljer, jeg har set, har klaret sig ekstremt dårligt. Nogle gange har de klaret sig godt i endda årevis, men normalt begår investoren store fejl før eller siden, når tingene bliver svære. Koncentration kræver mere ekspertise end gennemsnittet, spredning kræver mindre. Afkastet kan stadig være fremragende.

14. Hvordan har Aktiesparernes medlemsskare ændret sig de senere år – viser den nye generation sig, og hvis ja, hvordan adskiller deres tanker og behov sig fra tidligere?

På 15 år er medlemsmålet vokset fra 10.000 medlemmer til de nuværende ca. 35.000 medlemmer. Vi får flere unge med, og det er en god ting. Der er også kommet flere kvinder med. Både unge og kvinder er dog stadig underrepræsenterede i vores organisation. Langt den største ændring er dog interessen for kryptoer. Interesserne for dette vokser rigtig hurtigt, men samlet set er kryptoers andel af porteføljerne stadig på et beskedent niveau. Dette bliver der dog taget højde for i vores arbejde.En anden interessant observation er, at vores trykte medlemsblad stadig er utrolig populært. Der har altså ikke været nogen ændring på det punkt, hvilket er en interessant observation, nu hvor verden forandrer sig.

15. Fortæl på 100 ord, hvorfor det kan betale sig at melde sig ind i de finske aktiesparere (Suomen Osakesäästäjät)?

Vi stræber efter at være Finlands førende interesseorganisation for privatinvestorer. Jo flere medlemmer vi har, jo bedre kan vi påvirke tingene, og jo mere opmærksomhed lytter man til os med. For eksempel lavede vi i foråret et skattemanifest, som beskrev, hvordan kapitalbeskatningen bør udvikles i Finland. Aktiesparekontoen blev skubbet på vej i op mod ti år, før den blev taget i brug.

Vi har også rigtig gode medlemsfordele, som det kan betale sig at udnytte. De bliver løbende udviklet, og vi forsøger at påvirke mæglere og banker. Her spiller medlemstallet en rolle. Personligt får jeg absolut mit kontingent betalt tilbage hvert år ved at udnytte fordelene. Kontingentet er lavt.

Jeg synes, at når man investere i aktier, ville det være naturligt at høre til de Aktiesparende. På samme måde som en campist er medlem af SF Caravan. Mange af os savner et fællesskab, og det bedste fællesskab har jeg oplevet til vores medlemsarrangementer. Porteføljens størrelse har ingen betydning.

16. Fortæl på 100 ord, hvad denne Ghost Investor er?

Ghost Investor er et selskab med fokus på investeringsuddannelse. Vi har vores egne kurser og tilbyder også kurser gennem forskellige samarbejdspartnere. Derudover er der en masse ekspertoplæg. I løbet af året optræder jeg omkring 120-140 gange i forskellige sammenhænge.

Vores specialitet er at forenkle svære ting. Vi får ros for dette på hvert eneste kursus. Kurserne er bygget op, så folks reelle behov er taget i betragtning bedst muligt. Lang bankerfaring har spillet en nøglerolle her, ligesom min egen erfaring som investor. Det skaber et fedt præg på kurserne.

Målet er at holde kursuspriserne på et så lavt niveau som muligt, så de fleste har mulighed for at deltage. Samtidig vil jeg have, at indholdet er af højeste A-klasse. Det er vi lykkedes med baseret på den modtagne feedback. Karakteren har altid været mindst 9/10 på hvert kursus, og der har allerede været over 10.000 deltagere.

17. Hvad ville nutidens Svenne sige til den Svenne, der lige er begyndt at investere?

Glem trading, og handl meget mere langsigtet. Tør at sidde på dine investeringer i årevis. Følg den årlige udbyttesum, og sørg for, at den vokser hele tiden. Spred dine risici.

Oftest er der to ting, man fortryder: Hvorfor startede jeg ikke tidligere, og hvorfor lagde jeg ikke mere i det? Jeg startede selv i tide og fik sat tilstrækkeligt i vækst. Jeg burde bare have handlet mere disciplineret fra starten.

18. Hvordan har du lært at styre dine følelser som investor? Jeg føler, at jeg stadig lider under FOMO, når jeg investerer. hilsen Rookie

Jeg tænker, at investorer er som en flok får. En flok får interesserer sig altid for bedre græsmarker. Hvis man konstant følger fåreflokken, bliver der ikke aflagt noget som helst ved denne investering. Det ville jo betyde, at mine mål er de samme som alle de andre fårs. Det er usandsynligt. Derfor betaler det sig at lægge nogle få principper for sig selv og følge dem. Man klarer sig så meget bedre, når man koncentrerer sig om sit eget i stedet for at løbe efter de andre.

I min egen portefølje er der stort set hverken USA eller AI. Heller ikke grøn teknologi og andre varme emner. Men heller ingen FOMO. Når man handler tilstrækkeligt disciplineret og spreder bredt, forsvinder lysten til at følge flokken. Og hvis du gør noget, som flokken gør, er beløbene så små i forhold til, at det ikke betyder noget, fordi du spreder bredt. Så forsvinder stressen ved at finde de bedste alternativer.

19. Rookie vil være fuldblods aktieplukker; i otte år har han udvalgt aktier og er stadig i minus. Der er både ydmyghed og forsøg, men resultatet er dette. Kan det betale sig bare at give op, eller hvor skal man starte for at ændre kurs?

Uden at vide, hvordan Rookies portefølje ser ud, vil jeg forestille mig, at årsagerne er følgende:

  1. Koncentreret portefølje
  2. Ejerskabs gennemsnitlig varighed under 2 år
  3. Du sænker gennemsnitsprisen
  4. Porteføljen indeholder Qt, Kamux, Harvia, AI-selskaber og noget andet. Altså altid det varme stads med det største potentiale
  5. Der er ingen skriftlig investeringsplan (dvs. hvordan du køber, hvornår du sælger, og hvordan risikostyringen er)

Oftest bør begyndende investorer vælge en kvalitetsstrategi. Det vil sige selskaber af så høj kvalitet som muligt i porteføljen, samtidig med at man giver værdiansættelsesmultipler en mindre rolle. Hvis et selskab er stærkt og førende inden for sit felt, er det sandsynligvis også en ret god langsigtet investering. Ikke nødvendigvis på den korte bane. Og tag en tyver stykker af disse med nogenlunde samme vægtning, så skal det nok gå godt. Det kan altså betale sig at holde ved!

20. Hvem vil du takke det finske investeringsfællesskab for?

Hvis der ikke var andre investorer, ville det at investere være utrolig kedeligt papirnusseri. Fællesskabet og menneskerne gør dette interessant. Så bare tak fordi du er aktiv og også giver til andre!


Mange tak, Svenne! :slight_smile:

Svarene var fremragende, og det fedeste er efter min mening, at han formår at svare på en meget let forståelig og jordnær måde. Svenne er efter min mening også god til at “læse” sit publikum, hvilket er en utrolig vigtig egenskab for en lærer.

Læs dette interview i ro og mag, indtag det og lær af det. :slight_smile: Især ville det være godt for mig at læse hans tanker med jævne mellemrum. :slight_smile:

Tak og ha’ en dejlig weekend!

53 Synes om