104. Xlat
Hvis dette brugernavn skriver i en virksomhedstråd eller en anden investeringsrelateret tråd, stopper jeg altid op for at læse det grundigere. Årsagen er klar: Hans tekster emmer af god almen viden og klogskab, hvilket ses i det værdiskabende indhold til investorerne. ![]()
Xlat virker præcis som en af de fyre, der i arbejdslivet støtter andre og får tingene gjort; som ikke gør et unødigt stort nummer ud af sig selv, ikke tegner LinkedIn-selvfølgeligheder på flipoveren og ikke lader sig rive for meget med af buzzword-bølger, men i stedet bringer tingene fremad med logik, viden og fokus på de rigtige ting.
Flere forskellige faktorer gør hans indlæg interessante; for eksempel er der ingen overfladiske mavefornemmelser, men derimod rationalitet, viden og også hans egne gode tanker, som ikke bare er tynde/selvfølgelige floskler. Xlat formår at diskutere både specifikke virksomheder og investering generelt på en måde, der skaber merværdi og frugtbare debatter.
Jeg ser ham som en form for pålidelig kvalitetsspiller – forumets Litmanen eller Bergkamp? ![]()
1. Fortæl med tredive ord, hvem du er.
Familiemenneske og far i halvtredserne.
2. Fortæl tre ting, som forummet ikke ved om dig.
- Jeg har engang arbejdet som nøgenmodel
- Jeg er aktiv skovejer, dog er min ejendom meget lille
- Jeg spiller bl.a. elguitar, men ikke i noget band – kun for mig selv
3. Hvilke interesser og hobbyer har du? Du må ikke nævne noget, der har med investering at gøre.
Fotografering ligger mit hjerte nært. Naturen er vigtig for mig på alle måder; der tilbringer jeg tid og tager billeder. Musik er meget vigtigt – lytte til det, gå til koncerter osv. Rejser er også en vigtig hobby.
4. Hvordan ser en almindelig hverdag ud for dig?
Sikkert ret meget som for alle andre, jeg kan ikke lige komme på noget specielt.
Nogle gange er der mere travle perioder, og så kan jeg godt tage længere pauser fra forummet (i stil med uger ad gangen). Indimellem er det alligevel sundt at ”glemme” sine investeringer, så man ikke bliver alt for aktiv. Da afkastet kommer over årene, har man jo sjældent travlt her. ![]()
5. Vil du beskrive, hvilken type investor du er?
På én gang meget langsigtet, men samtidig også utålmodig. I princippet kan jeg godt lide at eje over lang tid (f.eks. stammer min Phoebus-fond helt tilbage fra 2001 og Harvia fra børsnoteringen), men jeg har også handlet en del, solgt hvis et selskab/en fond har vist sig at være dårligere end antaget osv. Jeg bliver altså ikke ”hængende” i værdipapirer, hvis de ikke længere opfylder formålet med, at de blev købt.
Jeg er ret pragmatisk og nørder ikke tallene alt for meget; jeg tjekker hurtigt de mest væsentlige nøgletal og går ikke frygtelig dybt. (Hvis en virksomhed kræver, at man dykker enormt dybt ned, før man kan sige noget som helst om den, er det den forkerte type virksomhed for mig.)
Min stil har ændret sig over tid, og jeg forsøger altid at finde den mest fornuftige måde at investere på – en måde, der føles rigtig. Og jeg forsøger at drage fordel af det, jeg har oplevet og lært gennem årene, i min tilgang. Man kan måske sige, at jeg er blevet meget inspireret af Buffetts måde at investere på, men har tilpasset den til mine egne evner. Jeg er altså primært en kvalitetsinvestor.
6. Kan du fortælle lidt om din investeringshistorik?
Min allerførste investering var en investeringsforening i 1993, OP-Pirkka, hvor jeg stadig har en enkelt andel stående som et minde fra den tid. ”Rigtigt” begyndte jeg at investere i 1998, da der var en annonce i avisen om månedsopsparing i Odin-fonden. Der startede det, 100 euro om måneden, og den vej er jeg fortsat ad – alle midler, der er skudt ind i investeringer, stammer fra månedsopsparing.
Jeg oplevede IT-boblen fra start til slut; jeg troede ikke på værdiansættelserne, og takket være det led jeg ingen rigtig store tab, da boblen bristede (en enkelt fejl blev det dog til, mere om det senere). Tiden efter IT-boblen var en temmelig deprimerende tid at investere i, men jeg kæmpede mig igennem de år, og et lyspunkt var Seligson Rusland-fonden, hvis værdi tidobledes på få år.
Frem mod 2007 var der efterhånden akkumuleret en ganske pæn sum at investere for, og i starten af 2008 åbnede jeg en konto hos Nordnet. Lige i kølvandet kom finanskrisen om efteråret, hvilket er den værste krise, jeg har oplevet på markederne, da faldene var enorme. Det var fascinerende, hvordan børsen i Helsinki faldt mere, end det var tilfældet i USA, selvom krisen i princippet var en rent amerikansk krise. Dengang lærte jeg, at fald i en krisesituation kan ramme hvor som helst – også helt andre steder end dér, hvor krisen startede.
Jeg fortsatte dog ufortrødent med månedsopsparingen, flyttede med hård hånd tyngdepunktet over mod det amerikanske marked (på Buffetts opfordring), og kort efter var porteføljen pænt i plus igen. Sidenhen kom der et par vellykkede investeringer, som fik porteføljeværdien til at stige ganske pænt.
Så kom 2018 og Harvias børsnotering. Jeg læste prospektet grundigt igennem et par gange, deltog i emissionen og fortsatte med at købe aktier over børsen efter noteringen. Harvia var den første virksomhed, som jeg var ”sikker” på udelukkende på baggrund af min egen analyse og overvejelse. Harvia endte også med at blive den vigtigste investering i min portefølje.
I 2021 solgte jeg en enorm mængde af mine investeringer fra på grund af et rigtig stort køb. Tilbage i porteføljen var primært en del af Harvia, Seligson Phoebus-fonden, PYN Elite og lidt småting. Det ændrede min portefølje markant i forhold til tidligere. Takket være Harvias store kursstigning og fortsat månedsopsparing er porteføljens størrelse igen kommet op på et fornuftigt niveau, men spredningen er ikke prangende.
I øjeblikket fortsætter månedsopsparingen, og jeg opbygger kontanter til fremtidige køb. Det var så i korte træk 31 års historie. ![]()
7. Hvordan ser din portefølje ud? Hvis du skulle holde tre aktier i 5 år, hvilke ville du vælge og hvorfor?
Min portefølje ser lige nu sådan ud:
- Harvia 43%
- Seligson Phoebus 16%
- PYN Elite 11%
- Japan-ETF 6%
- Berkshire Hathaway 4%
- Kontanter 20%
Hvis jeg skulle holde aktier i 5 år: 1. Harvia – de to andre kan jeg faktisk ikke komme i tanke om lige nu (jeg er dog på udkig efter sådanne til porteføljen).
Harvia, fordi det er et meget profitabelt og voksende, relativt globalt forbrugsvarevirksomhed – en virksomhed af fremragende kvalitet. Hvis de passer deres forretning godt, har dette selskab stadig en lys fremtid foran sig, og jeg tror på, at det vil klare sig forbilledligt hen over konjunkturerne. (Altså ingen raket, men en solid performer.)
8. Hvordan ser din aktieudvælgelsesproces ud trin for trin?
Først leder jeg efter interessante virksomheder via forskellige kilder.
Dernæst laver jeg et groft tjek af virksomheden med en slags ”sorteringsfilter” for at se, om den er værd at undersøge nærmere, eller om jeg straks skal smide idéen i skraldespanden. Her frasorteres langt størstedelen af virksomhederne.
De virksomheder, der slipper igennem det første filter, undersøger jeg nærmere: Er forretningen profitabel og voksende, og er forretningsmodellen fornuftig? Har virksomheden konkurrencefordele? Er den cyklisk?
Klarer den sig igennem det, tjekker jeg derefter på et meget overordnet niveau virksomhedens finansielle stilling (resultat og balance over nogle år, overordnede nøgletal for at sikre, at den finansielle situation er tilstrækkelig stærk). På den baggrund ved jeg, om virksomheden er investerbar.
Til sidst kigger jeg på aktiekursen, altså prisen. Om virksomheden er attraktivt prissat. Der findes ingen fast formel for dette; jeg vurderer hver enkelt virksomhed for sig. Helt generelt forsøger jeg ikke at spekulere for meget i prisen: Hvis virksomheden er den rette, køber jeg den til markedspris, så længe kursen ikke virker helt urimelig høj.
9. Hvad er dine kriterier for valg af fonde?
Det væsentlige ved en fond er den merværdi, den tilfører porteføljen. Da et snævert aktieudvalg på ingen måde er tilstrækkeligt som diversificering, er fondenes formål at tilføre porteføljen noget nyt. En Japan-fond giver en helt anden dimension til porteføljen end eksempelvis Harvia. Fonde er byggeklodser, man bruger til at udfylde de områder, hvor direkte aktieinvesteringer ikke rækker.
Ved aktive fonde værdsætter jeg en konsekvent investeringsstil, og at porteføljeforvalteren har en betydelig mængde af sine egne penge investeret i fonden. Ved indeksfonde finder jeg et passende indeks og ud fra det en tilstrækkelig stor og billig indeksfond (typisk en ETF).
10. Hvordan tænker du over din porteføljes risikospredning, eller tænker du overhovedet over det?
Jeg tænker bestemt over det, og den er ikke god nok lige nu. Porteføljen bør være tilstrækkeligt diversificeret geografisk og sektormæssigt. Hvad angår geografi, bør man naturligvis ud over selskabets hjemsted også kigge på, hvor forretningen drives (f.eks. kommer 34% af Harvias omsætning fra Nordamerika, og de har lokal produktion derovre, så det er ikke ren eksport). Sektormæssigt fylder teknologi og sundhed stort set ingenting hos mig. Inden for teknologi frygter jeg en ”boble”, og medicinalsektoren forstår jeg intet af – men den sektor kan man jo dække via en fond.
På længere sigt har min portefølje altså brug for et par nye ben at stå på, helst fra USA.
11. Analysér disse investeringer med maks. halvtreds ord per investering:
- Berkshire Hathaway
Ikonisk konglomerat ledet af Warren Buffett med en ekstremt stærk historik. Fremtiden giver naturligvis stof til eftertanke, når selskabet overgår til en ”lønnet direktør”.
- Harvia
International forbrugsvarevirksomhed, der vokser med høj lønsomhed, og lønsomheden holdt sig god selv i svære tider. Selskabet har 17 års historik med tocifrede EBIT-marginer. Et kvalitetsselskab og en perle på vores børs.
- Din Japan-ETF
En bred ETF, der investerer i det japanske marked og skaber geografisk spredning. En investering foretaget i kølvandet på Warren Buffett, så idéen er kopieret direkte fra ham.
- PYN Elite
Højrisikofond, der investerer i et lille kommunistisk lands børsmarked. Har været i porteføljen i årevis, men jeg er i gang med at reducere positionen – geopolitik og en polariseret verden kan bringe ubehagelige overraskelser. Jeg trives ikke længere på sådanne markeder, selvom jeg i sin tid tjente pænt på bl.a. det russiske marked. Verden har ændret sig.
12. Hvilke investorer har inspireret dig mest? Nævn mindst fire og begrund dit valg.
Jeg kan kun komme i tanke om tre investorer, der har inspireret mig markant.
Som nummer ét: Warren Buffett – jeg har lært utrolig meget om investering fra ham og har desuden gennem årene fået gode råd (som f.eks. hans opfordring under finanskrisen til at købe amerikanske aktier). Jeg har også læst alle hans årlige aktionærbreve. Buffetts tilgang rummer megen simpel fornuft og logik, men det er alligevel overraskende svært at føre ud i livet.
Som nummer to: Anders Oldenburg, porteføljeforvalter for Seligson Phoebus-fonden. Jeg har været med i fonden fra begyndelsen (år 2001) og har gennem årene ikke blot nydt godt af fondens afkast, men også den løbende kommunikation via chat og blog. Jeg er blevet meget inspireret af ham, selvom vi også har klare forskelle i vores stil. Desværre har Anders ikke tænkt sig at forvalte porteføljen som 94-årig ligesom Buffett, så inden for de kommende år skifter Phoebus-fonden forvalter.
Som nummer tre: Charlie Munger, Buffetts afdøde forretningspartner. Fra Charlie har jeg lært mindre i mængde end fra Buffett, men yderst værdifulde ting. Den måske vigtigste lektie relaterer sig til en virksomheds evne til at skabe afkast og betydningen af dette for virksomheden som investeringsobjekt:
”Over the long term, it’s hard for a stock to earn a much better return that the business which underlies it earns. If the business earns six percent on capital over forty years and you hold it for that forty years, you’re not going to make much different than a six percent return - even if you originally buy it at a huge discount. Conversely, if a business earns eighteen percent on capital over twenty or thirty years, even if you pay an expensive looking price, you’ll end up with one hell of a result.”
Kort sagt: På lang sigt får investoren i høj grad det afkast, som virksomhedens underliggende forretning præsterer; netop derfor er vurderingen af et kvalitetsselskabs kvalitet så afgørende.
13. Hvad er din investeringskarrieres største fejltagelse, og hvad lærte du af den?
Under IT-boblen omkring årtusindskiftet troede jeg ikke på markedet, men på en eller anden måde kom jeg alligevel frem til den konklusion, at jeg skulle købe aktier i F-Secure for at få en fod indenfor i teknologisektoren. Jeg tænkte, at selskabet ville vokse og få succes, og aktien var faldet en del fra toppen på det tidspunkt. Boblen brast, og aktiekursen kollapsede; jeg mistede stort set hele det investerede beløb og solgte aktierne nogle år senere med et rædselsfuldt tab på over 90%. De lærepenge sved gevaldigt.
Historien lærte mig, at hvis man ikke for alvor tror på noget, skal man ikke tvinge sig selv til at investere imod sin mavefornemmelse. Dengang var det vel en form for FOMO, der fik mig med. Jeg er blevet en smule overforsigtig med ”bobler” på grund af den oplevelse.
14. Hvilken hjælp til investering får du fra Inderes’ forum, som du ikke får andre steder?
Inderes-forummet er et sted, hvor man finder masser af tanker og idéer. Samtidig er det et godt sted at følge med i selskaber, som man ikke selv har på overvågningslisten. På forummet kan man også teste sine egne idéer af og se, hvilke reaktioner de vækker.
15. Analysér disse personer på maks. 50 ord:
- Anders Oldenburg
Anders er en langsigtet, logisk og åbent kommunikerende porteføljeforvalter. Jeg har haft enorm gavn af hans blogindlæg, når jeg har finpudset min egen tilgang. Vores investeringsmetoder har mange fællestræk, selvom der også er forskelle.
- Verneri Pulkkinen
Hos Verneri forenes investeringsverdenen med god underholdning; masser af substans formidlet på en behagelig måde.
- Warren Buffett
En levende legende, måske mit vigtigste forbillede inden for investering, selvom vores investeringsstile adskiller sig en smule. Jeg har lært uendelig meget af ham. Det er forbløffende, hvor svært det er at kopiere hans ellers så transparente og ligetil investeringsmetode – måske er jeg bare for utålmodig.
16. Hvilke tre tråde på forummet er de vigtigste for dig? Begrund dit valg.
Inderes’ kaffestue – et sted at slappe af og udveksle idéer.
Harvia-tråden – selskabet er den største investering i min portefølje, og der er masser af relevant substans i tråden.
Den tredje tråd er straks sværere at udpege; Berkshire-tråden er måske væsentlig for mig, men på den anden side byder f.eks. kurstråden også på underholdning og lejlighedsvise idéer. Jeg læser med i ret mange forskellige tråde, så efter de to første er det svært at pege på de næste.
17. Jeg har det indtryk, at omkring 95 procent af alle aktieplukkere taber til indekset, og at det kun er en forsvindende lille del af de resterende fem procent, der slår det markant. Bør man bare give op og gå over til at købe lavomkostningsfonde?
Selv gør jeg begge dele: Jeg investerer både i fonde og i enkeltaktier. Jeg er helt overbevist om, at jeg ikke ville kunne opbygge en succesfuld portefølje udelukkende med direkte aktieinvesteringer, for jeg kan umuligt finde og håndtere de 10-15 selskaber, som som minimum kræves for at opbygge en balanceret portefølje. Jeg løste problemet ved at fokusere på et meget lille antal selskaber og sprede resten via fonde.
Ved at gribe det an på den måde (og med en portion held) har jeg formået at slå indeksene solidt, også over en lang årrække (over 16 år). Mit samlede afkast i hele min tid hos Nordnet er på +907% (jf. S&P 500 +348%) [marts 2008 – oktober 2024].
Man bør altså ikke låse sig for fast i en enten-eller-tankegang, men derimod gøre det, der er mest fornuftigt for en selv.
18. Hvilke mål har du med din investering?
Investering skal være en spændende beskæftigelse, som bringer glæde og – via renters rente-effekten – økonomisk gevinst. Hvis jeg kun gik efter den økonomiske gevinst, ville jeg være indeksinvestor og ikke bruge mere tid på det. Den interessebårne vinkel er altså en meget vigtig del af min investeringsaktivitet.
Jeg har ingen numeriske mål, for markedet leverer det, det leverer; man kan ikke tvinge det til bedre afkast. På den måde kan numeriske mål endda være farlige, fordi de kan føre til overdreven risikovillighed.
Jeg har i de senere år også brugt af de investerede penge til nogle større anskaffelser; det er ikke meningen, at alt skal spares op til evig tid som en nødreserve – noget af det skal man også nyde undervejs. Det er vel en form for uafhængighed, man i sidste ende stræber efter.
19. Alokas har ikke planer om at investere i fonde i de kommende år. Hvordan bør Alokas gribe undersøgelsen af sådanne fonde an, hvis interessen melder sig?
Man bør overveje, hvilken portefølje man ønsker, og bruge fondene som byggeklodser i den. Først tænker man over, hvad man vil have i sin portefølje, og bagefter leder man efter de rette fonde.
Der er masser at vælge imellem, så når man for eksempel har besluttet sig for en S&P 500-fond, vælger man en af dem, der a) har lave omkostninger og b) er tilstrækkelig stor i volumen (små fonde bliver af og til lukket eller lagt sammen med større fonde).
20. Hvad vil du især takke Inderes og Inderes’ forum for?
Inderes leverer analyser af virkelig høj kvalitet; rapporterne er grundige og omfattende. Forummet er et aktivt investorfællesskab, hvor det er rart at være. Så en stor tak til begge! ![]()
Tusind tak for dine fantastiske tanker, Xlat! ![]()
Personligt sidder jeg tilbage med den følelse efter Xlats svar og indlæg, at man bør sætte sig ordentligt ind i tingene og ikke hænge sig for meget i bittesmå detaljer, og især ikke lade sig styre af for mange følelser – en god portion selvindsigt skader bestemt ikke. Jeg ser ofte, at mange ellers kloge investorer hæmmes af for mange følelser og dét at ”hænge fast” i enkeltsager.
Det kan varmt anbefales at læse Xlats interview igennem i ro og mag som en glimrende læringsoplevelse.
Tak til alle, og rigtig god fredag! ![]()
P.S. Alokas overvejer en lille forøgelse i det ameeeerikanske Verkkokauppa… velkommen over i selskabets tråd for at diskutere videre.
