27. AILI
I investerings- og finansverdenen er der enormt meget støj i omløb – både vigtig information og mere uvedkommende ting – og især inden for aktieudvælgelse (stock picking) gælder det om at finde frem til de mest væsentlige pointer. Aili er lige præcis den type investor, der formår at finde den mest essentielle information midt i al larmen og de enorme datamængder, og som forstår at koge det ned til en skarp og informativ pakke, hvilket hendes fremragende tråde på Twitter er et glimrende eksempel på.
Jeg bemærker også, at Aili læser meget om andre emner end blot investering, og jeg vil vove den påstand, at en bred almen dannelse ville gavne rigtig manges investeringsaktiviteter på forskellig vis. Måske er netop denne mangel på almen dannelse en af de største svagheder hos selv mange af de skarpeste investorer, da en forståelse for verden og samfundet også er med til at give en forståelse for de underliggende mekanismer bag investeringscasene. Læsning og dannelse styrker naturligvis også den kritiske sans over for medierne, foruden basale læse- og skrivefærdigheder osv. Ud over Aili er Verneri også en person, der udstråler at have læst rigtig meget og bredt om mange forskellige emner.
Ud over de ovennævnte ting anser jeg Aili for at være en skarp investor, hvis indlæg er klare og velskrevne. Efter min mening har hun en lidt anderledes vinkel på tingene end gennemsnittet – på den helt rigtige måde – og alene af den grund kan jeg varmt anbefale at følge hende her på forummet og på Twitter. 
1. Fortæl med 30 ord, hvem du er.
Jeg er en 36-årig mor til to skønne børn, hustru, ingeniør fra Tampere og Survivor-fan.
Familien er det vigtigste; fundamentet for alt. Dets betydning for, hvem jeg er, kan ikke undervurderes.
Jeg elsker lakrids (salmiak) og rockmusik.
2. Nævn tre ting, som forummet ikke ved om dig.
Jeg er en ret åben person, så mange ved allerede en hel del om mig, men lad os se, om vi kan finde noget nyt frem. 
- Jeg drak min første hele kop kaffe som 25-årig.
- I folkeskolen regnede jeg hurtigt hele matematikbogen igennem, så jeg kunne koncentrere mig om at skrive digte i matematiktimerne. Min bedste veninde og jeg havde vigtigere ting at tage os til. Dog lærte jeg at dividere med “trappen” sammen med de andre; det fattede jeg ikke uden instruktion.
- I min fritid laver jeg alt på mobilen. Også Twitter-tråde og disse længere tekster. På den måde adskiller jeg arbejde og fritid.
3. Hvilke interesser og hobbyer har du? Du må ikke nævne noget, der relaterer sig til investering.
I hverdagen går jeg i fitness og vinterbader.
At rejse overgår dog alt andet.
Jeg elsker virkelig at være på farten. Det handler ikke kun om at se eksotiske steder, men lige så meget om selve rejsen: at sidde i et tog, sove i en bil, lytte til lydbøger på flyet og bestige en bjergside med rygsækken på. Det vigtigste er ikke kun destinationen, men også selve rejsen derhen.
Ulempen ved at have rejst meget og samlet mange erfaringer er, at det med tiden bliver sværere og sværere at blive blæst bagover. Jeg var relativt gammel, første gang jeg fløj med fly. Jeg kan stadig huske, hvor fantastisk det så ud med det hvide tæppe af skyer og de majestætiske Alper, der tårnede sig op. Jo oftere man sætter sig ind i et fly, desto sjældnere kigger man ud ad vinduet. Når man først har været i Rom én gang, virker monumenter bare ikke af så meget længere.
I dag indeholder mine rejser derfor ud over sightseeing også gerne en mere usædvanlig aktivitet, hvor man skal overskride sine egne grænser. Jeg har altid en ny tur i støbeskeen, og det behøver ikke altid at være langt væk. De næste to ture kræver en del udholdenhed og indebærer bjergtoppe.
4. Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig?
Vækkeuret ringer fra kl. 7.20, men jeg står først op omkring kl. 8. Jeg vågner langsomt. Jeg spiser morgenmad; hvis jeg arbejder hjemmefra, brygger jeg kaffe og scroller mest på Twitter og forummet. Jeg starter arbejdet før kl. 9.
Et par gange om ugen tager jeg ind på kontoret. Jeg bor i kort gåafstand derfra. Det bedste ved kontoret er mine sindssygt dygtige kolleger og en lækker salatbar. Typisk arbejder jeg på tre projekter i løbet af en dag. Hvis noget kræver fuld fokus, kan jeg fordybe mig i det i timevis, indtil opgaven er løst. I de stunder skal man helst ikke snakke til mig, og den type arbejde laver jeg som regel derhjemme. Generelt skrider projekterne frem i ryk, efterhånden som uafklarede spørgsmål bliver løst, så det føles naturligt for mig at have gang i flere projekter samtidig. Det vigtigste er, at man kan rumme ubekendte faktorer.
Min arbejdsdag slutter engang efter kl. 17. Typisk tager jeg en kort “morfar”. Vi vender dagens begivenheder i familien. I hverdagene har alle efterhånden deres egne planer, og for at lade op må man tage det roligt.
Omkring kl. 20 tager jeg til træning eller ud at vinterbade. Sjældent begge dele på samme hverdag. Vinterbadning foregår med familien og/eller venner. I fitnesscentret lytter jeg til lydbøger, foredrag og webcasts. Dér er jeg i min egen verden. Jeg handler ind. Når jeg kommer hjem, jager jeg ungerne ind på deres værelser. Om aftenen læser jeg, skriver eller ser serier, inden jeg går i seng.
5. Kan du kort beskrive, hvordan du er som investor?
Når man skal beskrive sig selv som investor, kommer man hurtigt til at sammenligne sig med andre. Men jeg tror egentlig, jeg er en ret almindelig investor. Bare sindssygt nysgerrig. Investering i sig selv vækker mange forskellige følelser.
Når jeg investerer, føler jeg mig modig og langsigtet. Jeg er som regel mere engageret i og interesseret i selskaberne end i den udefrakommende støj. Jeg er nem at få med på idéer. Sådan er jeg også i virkeligheden. Jeg har altid en plan og elsker at planlægge, men på den anden side kan jeg også hurtigt skrotte de oprindelige planer, hvis der dukker en bedre idé op. Jeg knytter mig ikke for meget til dem.
Ofte har de bedste skridt fremad været dem, jeg har været mest nervøs for at tage på forhånd.
6. Kunne du kort opridse din investeringshistorik?
Det kunne der skrives en lang historie om, men lad os tage hovedpunkterne:
- I starten af 2000’erne voksede formuen hos en af min mands kolleger, der investerede i ejendomme, til en million, og inspireret af ham beholdt vi vores første lejlighed som udlejningsejendom. Det var foråret 2008. Selvom vi startede ejendomsinvestering på det tidspunkt, havde finanskrisen ikke en negativ indvirkning på vores boliginvestering. Vi tog vores investeringslån, da Euribor var høj, så rentemarginalen var ret lav. De negative konsekvenser sås kun på opsparingskontiene, og mange jævnaldrende stod uden job dengang.
- Jeg satte nogle euro i fonde i foråret 2009. Jeg solgte dem inden årets udgang med et lille tab. På et tidspunkt steg de pågældende fonde (bl.a. OP-Kiina), men de lå længe på samme niveau. Penge ryger p.t. kun i fonde, hvis det giver skattemæssige eller omkostningsmæssige fordele. Det er særtilfælde og sker ikke ved at investere i bankens egne fonde.
- I 2015 købte jeg min første aktie, som var Neste. Den historie kender mange allerede. Ingen grund til at gentage den.
- I starten af min investeringsrejse tømte jeg ofte min portefølje – bl.a. i 2016, hvor jeg tømte den næsten helt, så hele familien kunne komme til Thailand. For en gangs skyld havde vi tiden til det. Jeg havde en begynderstrategi, som gik ud på at realisere gevinster og vente på, at tabsgivende aktier ville stige igen.
- Jeg købte aktier, som jeg havde en god mavefornemmelse med, og hvor jeg forstod forretningen. Jeg undrede mig over, hvorfor de ting, jeg forudså, ikke skete. Der var bestemt succeser, men jeg nåede ofte at sælge mine aktier, før tingene for alvor tog fart. Jeg gik glip af de største opture i nogle tilfælde, men jeg var i det mindste ikke for sent ude. Når jeg fulgte aktier og deltog i investeringsdebatter, opdagede jeg tit, at jeg var for tidligt ude. Det er noget, jeg selv arbejder med at finde en balance i.
- Indtil videre tror jeg, at vores mest indbringende investering har været vores nuværende bolig, som vi købte i 2017. Jeg er overbevist om, at den kaster et pænt afkast af sig via værdistigning. Priserne i vores lokalområde er generelt steget, og Tampere har haft en rigtig god beskæftigelsessituation.
- I årene 2017–2019 deltog jeg mest i investeringsdebatter uden at investere aktivt. I den periode fokuserede jeg på andre ting. Jeg forventede også, at aktiekurserne ville kollapse hvert øjeblik. Debatterne handlede desuden tit om politik, hvilket jeg blev træt af. Først i slutningen af 2019 begyndte jeg igen at tilføre kapital til porteføljen. På det tidspunkt blev jeg grebet af mere aktiv aktiehandel.
- I 2020 solgte jeg alt under coronadykket og lærte det basale inden for teknisk analyse. Det var så nervepirrende at være i markedet, at jeg ikke kunne binde mig. Erindringerne fra 2008 stod lidt for klart, og jeg frygtede et dystert efterår og en lang recession. Det kan stadig ligge forude.
- Jeg gik lige akkurat i nul i 2020, men det var gået bedre, hvis ikke jeg havde sendt porteføljen på sommerferie. Bare det at følge markederne sammen med andre vækker komiske minder, f.eks. dækningen af Finnairs fortegningsemission. Mine penge deltog ikke i det lotteri, men at følge situationerne og gætte med er en del af charmen ved det her spil.
- I efteråret 2020 besluttede jeg, at kapital tilført porteføljen skulle blive der, og at der ikke længere skulle trækkes penge ud til privatforbrug.
- Jeg swingtradede med succes i 2021.
- I efteråret 2021 besluttede jeg igen primært at fokusere på stock picking. Det var også her, markedets generelle nedtur begyndte. Lad os se, om vi nu får en længerevarende sidelæns bevægelse. Det ville ikke gøre en tålmodig stock picker noget.
- I 2022 lavede jeg nogle ganske udmærkede picks, selvom året endte i minus. Det handler om forholdet mellem tilført kapital og eksisterende midler. Post-corona er der bare mindre til opsparing.
- I efteråret 2022 begyndte jeg at lave selskabsspecifikke Twitter-tråde. Mere om dem senere…
- I senvinteren 2023 blev jeg spurgt, om jeg ville blogge for Rahasampo og Salkunrakentajat. Jeg tænkte at skrive på begge platforme, hvis energien rækker. På Rahasampo én gang om måneden; på Salkunrakentajat, når inspirationen rammer.
7. Hvordan ser din portefølje ud lige nu, og hvilke tre aktier har du størst tillid til?
Jeg var lige ved at skrive “rød”, men i år har den jo ligget pænt i plus. Men mon ikke det ender med tænderskæren alligevel.
De tre aktier, jeg har størst tillid til:
Valmet
- Selvom jeg ikke snakker så meget om den, stoler jeg mest på det, Valmet leverer. Dér behøver man ikke så mange ord.
- Ikke desto mindre svarer jeg hver gang, nogen spørger, om man bør købe Valmet, at jeg ikke ved det – for man kan aldrig vide, hvordan aktiekursen udvikler sig. Sidste efterår bød på en fremragende købsmulighed. Forhåbentlig udnyttede mange andre den også.
Neste
- Neste har gang på gang bevist sin evne til at navigere gennem kriser. Selskabets drift tager næsten ikke skade trods makroøkonomiske bekymringer.
- Hvor mange andre reagerer defensivt, handler Neste proaktivt og holder mulighederne åbne. Det er let at have tillid til sådan en virksomhed, og jeg føler ikke, jeg behøver andet end at læne mig tilbage og nyde turen.
En nummer tre kan jeg ikke lige pege på med det samme. Porteføljen rummer flere fremragende selskaber, hvis forretning jeg følger med stor interesse, og det er bedre at være optimist end pessimist. Det er nok bare svært at sætte en tredje aktie op på samme niveau som de to.
Tillid er en meget vigtig værdi for mig. Nok den vigtigste af alle.
8. Hvordan tænker du porteføljens sammensætning som en helhed? Hvilke overvejelser gør du dig om risikospredning (diversificering)?
Det kan betale sig at sprede risikoen over forskellige aktivklasser. Aktier er det mest almindelige, men der findes jo også ejendomsinvestering, bankindskud, kunst osv.
Tidligere tænkte jeg på aktier som investeringer, hvor pengene arbejdede hele tiden, men som hurtigt kunne realiseres ved behov. Det gør jeg ikke længere, for det mest typiske tidspunkt for sådan et personligt behov er, når samfundsøkonomien skranter. På det tidspunkt har aktierne det også med at være billigst og afkastet fra kursstigninger dårligst.
Hvad selve min aktieportefølje angår, bekymrer jeg mig ikke så meget om spredning; ens investeringer kan være diversificeret på andre måder.
Jeg interesserer mig for mange forskellige ting, og derfor har min portefølje heller ikke kun én fællesnævner. Der er dog en hel del industri i forskellige former.
9. Hvordan ser din stock picking-proces ud trin for trin? Hvilke parametre vægter du højere end gennemsnitsinvestoren?
Jeg læser enorme mængder information. Jeg læser også tekster, der ikke handler om investering.
Hos mig modnes en idé typisk over længere tid, hvorefter jeg som regel støder på et eller andet, der får mig til at træffe en hurtig købsbeslutning. For udestående kan det se ud, som om jeg bare kaster mig ud i noget, men det handler snarere om, at udbud og efterspørgsel endelig mødes.
10. Hvilke tre nøgletal/multipler er de vigtigste for dig og hvorfor?
Soliditetsgraden kan jeg godt lide at kigge på. Den giver et hurtigt billede af, hvor gældsat selskabet er, og hvilke muligheder det har for at optage fornuftige lån fremover. Soliditetsgraden må gerne ligge tættere på 60%. Når den nærmer sig 30%, strammes lånevilkårene, eller selskabet må bruge tid på at tjene penge ind, før det kan investere i ønskede projekter som f.eks. vækst. Som vi har lært fra hybridlån, kan soliditetsgraden pustes kunstigt op med egenkapitallignende instrumenter. I den forbindelse knytter der sig ofte lånebetingelser (covenants) til nettogæld/EBITDA. Det er altså også værd at holde øje med soliditeten af den grund, at et svækket nøgletal kan drive virksomheden ud i uovervejede dispositioner.
P/E er i al sin enkelhed det første og måske mest sigende nøgletal. Det afspejler kort og godt, hvad investorerne mener om selskabet. I sig selv fortæller det egentlig ikke om så meget andet.
Jeg tænker på P/E som det antal år, det vil tage selskabet at tjene det beløb ind, du har investeret i det – altså en slags tilbagebetalingstid, forudsat at driften fortsætter uændret. Ingen skyder vel penge i en virksomhed uden at forvente et afkast?
Når P/E er over 10, tror investorerne på stigende indtjeningsevne; under 10 forventes indtjeningen at falde. Dykker man dybere ned i selskabet, afhænger den acceptable P/E af udbyttepolitikken og de finansielle mål for investeringerne. Troværdigheden af disse mål afhænger af selskabets historik.
Dette er ikke en egentlig værdiansættelsesmultipel for et selskab, men jeg interesserer mig meget for markedets CAGR (Compound Annual Growth Rate), altså den gennemsnitlige årlige vækstrate. Tal i sig selv siger sjældent noget isoleret set. Især store tal bør altid holdes op mod noget andet. Hvis et selskab har en stærk markedsposition i et marked med en sund, positiv CAGR, er det som regel nemmere at være med på rejsen. Så behøver man næsten ikke engang at stresse over de to foregående nøgletal. Virksomhedens overskud vokser let, selvom ledelsen skulle kvaje sig en smule undervejs. At sidde med på vognen i et marked med negativ CAGR er derimod decideret uhyggeligt, og der bør man som investor hele tiden være på mærkerne.
11. Du laver glimrende Twitter-tråde om f.eks. selskaber, og jeg har lagt mærke til, at du er god til at lave skarpe notater. Hvilket udbytte har du selv haft af disse notater og opsummeringer? Kan du anbefale den arbejdsgang til andre investorer?
Åh nej! Mange tak! Man bliver jo helt rød i kinderne. 
Der har godt nok været mange pæne ord med på vejen i løbet af ugen.
Jeg kom på Twitter i 2020 omkring coronadykket. Min oprindelige tanke var, at jeg gerne ville læse Musks og Trumps skøre tweets helt frisk, da der blev talt meget om dem dengang. Jeg havde endda notifikationer slået til. Derefter begyndte jeg at overveje, hvad jeg ellers kunne bruge platformen til.
Jeg opdagede, at jeg primært ledte efter viden og gode grafer/billeder. Jeg mærkede også, at jeg skyede politiske diskussioner. Jeg elsker at debattere med folk med andre synspunkter og kan godt lide en god diskussion.
Tja…
Faktisk kan jeg bare godt lide at anskue tingene fra mange forskellige vinkler. Verden er ikke sort-hvid. Der er masser af smukke nuancer.
Man behøver ikke være enig med mig, så længe samtalen er en gensidigt respektfuld dialog.
Politik…
Nå… lad os skifte emne…
Jeg er aldrig en bænkevarmer. Jeg kigger ikke bare passivt på debatter og begivenheder uden at deltage. Jeg overvejede, hvad jeg selv ville have lyst til at læse, og hvad jeg kunne bidrage med, som jeg syntes manglede.
Jeg begyndte at lave små faktabaserede opslag og tråde baseret på bøger, jeg havde læst. Jeg læser rigtig meget, men viden har det med bare at strande i mine personlige notater, og rå notater er ikke letfordøjelige for andre. Når man diskuterer aktivt med andre, er det desuden rart lige at kunne hive et relevant tweet frem fremfor at skulle lede dybt i arkiverne. Twitter har en god søgefunktion, og jeg husker ikke altid præcist, hvor jeg har læst en given ting.
Disse selskabstråde er blevet populære. De når virkelig bredt ud, selvom jeg jo ikke har noget gigantisk følgerskare. Det behøver man heller ikke have. Det er ikke alle, der leder efter viden på Twitter; nogle søger følelser, underholdning eller opdateringer fra venner. Folk læser det, der fanger dem.
Jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger på selskabstrådene – endda fra administrerende direktører i nogle af selskaberne – at jeg næppe kan lade være med at fortsætte med at lave dem.
Hvis nogen herinde kan lide dem, er I altid velkomne til at komme med ønsker.
Om andre så bør gøre det samme…
En kollega læser rigtig meget skønlitteratur og noterer velskrevne passager ned.
Som et absolut minimum vil jeg anbefale alle at tage noter om tilværelsen. Nogle skriver dagbog, andre lister; nogle tager billeder og deler dem på Facebook med en lille tekst. Stil og emne er frit. Når man finder en form og rutine, der passer til en, kræver det ikke det store. Når tingene først er skrevet ned et sted, hvor man let kan finde dem igen, behøver man ikke bruge energi på at huske dem. Menneskets hukommelse er upålidelig. Jeg vil fraråde at forlade sig for meget på den.
Om man så vælger at dele sine tanker med andre, er en anden sag.
Igen: stilen er fri.
Jeg har set ældre ingeniørers håndskrevne notater fra hele deres karriere. De udgør nærmest hele biblioteker. Der er ingen, der fortæller dig, at den viden, du støder på og let kan tilgå i dag, nødvendigvis er tilgængelig for dig om et år.
Det giver også mening at sætte ord på sine tanker. Man må finde sin egen måde at bearbejde information på, så den ikke bare glider igennem. Det er ikke nok at læse. Der ligger en stor værdi i også at forstå.
Hvad angår Twitter-tråde: Jeg ville ønske, at jeg selv kunne læse flere af dem forfattet af andre. Jeg har jo umuligt tid til at dække samtlige selskabers regnskaber, og verden er spækket med interessante virksomheder, hvis kvartalsrapporter, analyser, årsregnskaber, webcasts og årsrapporter man kunne dykke ned i.
Tweets er velegnede til at integrere billeder og grafer. Forummet er naturligvis også et oplagt sted at gennemgå de ting, man læser.
12. Hvilke kilder er de vigtigste for dig inden for investering og hvorfor?
Det er svært at udpege de vigtigste. Man bør suge alverdens litteratur og viden til sig – både det talte og det skrevne ord. Hvad enten det er skrevet af en privatinvestor, en analytiker eller virksomheden selv. Og man bør ikke begrænse sig udelukkende til investeringslitteratur; den bærer ofte præg af ét bestemt paradigme. Tværfaglighed er vejen frem i dag.
Det betaler sig at læse bredt om mange ting. Investorer høster i virkeligheden bare frugterne af de bredere samfundstendenser. Ud over investeringsbøger bør man læse om historie, virksomhedscases, biografier, ledelse, dissidenters tekster, lovforberedende rapporter og studier af forskellige fænomener – som f.eks. den nylige udvikling inden for plastlovgivning. Det giver en bredere verdensforståelse.
På grund af algoritmer risikerer investorer i dag i stigende grad at ende i ekkokamre. Det skal man passe på med.
13. Giv dit syn på følgende selskaber med maks. 30 ord per virksomhed.
30 ord er alt for lidt. Jeg måtte slette lange tekststykker, da jeg genlæste spørgsmålet. 
-Nokian Tyres
En herligt risikofyldt case, der vækker stærke følelser og håb blandt investorer. Hvor Neste udøver fremsynet ledelse, styrer Nokian Tyres med jernhånd. En kollegas ven fik stjålet sine Hakkapeliitta-dæk i et parkeringshus. Det siger det hele.
-Stockmann
De fik i den grad svinet deres gode omdømme til over det seneste årti. Mennesket glemmer dog hurtigt, og med tiden kan det udbedres. Investeringscasen er Lindex. Tiden efter gældssaneringen bliver spændende. En frisk start.
-UPM
Cellulosederivater og samfundsansvar i Uruguay sammenlignet med f.eks. minedrift i Chile. Har valgt en anden strategi for at erstatte faldet i grafisk papir end de øvrige finske skovgiganter. Tidligere konflikter med fagforeninger har svækket investorernes syn på aktien.
14. Hvis du var tvunget til at overlade din portefølje til tre personer i et år, hvem skulle det være og hvorfor?
Interviewet med @Lyly_ja_Immo har været det mest inspirerende hidtil. Førhen vidste jeg ikke rigtigt, hvorfor jeg investerede; hans ord gav mig et formål. En mand med hjertet og indstillingen på det rette sted, som med sin tunge erfaring ville vide, hvordan man langsigtet samler solide udbytte- og vækstaktier op, hvis gode købsmuligheder bød sig.
@Emma_Kuusinen ville være mit andet valg. Hun har glimrende adgang til at sparre med analytikere. Hun er udvalgt, netop fordi hun formår at udfordre analytikerne, når det gælder. De har jo deres eget analytikerperspektiv, som giver mening for dem. Om et år ville jeg nok kunne beundre noget temmelig vildt indhold, men sådan skal det også være. Godt at få et anderledes perspektiv.
@Harri_Sieppi skulle som den tredje overtage roret. Jeg håber, han især ville investere i en af sine unoterede idéer uden for børsen. Måske lanceringen af et nyt produkt, der kunne kaste royalties af sig, eller i et nyt vækstselskab. Mon ikke vi kunne lande en ganske fair aftale.
15. Hvis du kunne lære forummedlemmerne én ting om investering med et tryk på en knap, hvad skulle det så være?
Når jeg ser folk handle frem og tilbage i ét væk, tænker jeg indimellem på, om folk overhovedet medregner handelsomkostninger og skattekonsekvenser. 
Men altså…
Alle hobbyer koster jo penge.
16. Forsøger du på nogen måde at studere investeringspsykologi? Hvordan styrer og håndterer du dine følelser i investering?
Jeg har læst generel psykologi og lyttet til en del bøger om personlig ledelse og kommunikation.
Hvad psykologien angår, elsker jeg bare at vinde – som de fleste andre nok gør. Det har jeg dyrket i mange afskygninger. Jeg elsker også at vinde i mit professionelle virke. Mange, der har dyrket elitesport, tror pudsigt nok ofte, at ren viljestyrke er det vigtigste element i at vinde. Det hænger sikkert sammen med atleters behov for at leve disciplineret. I den vestlige kultur findes der mange fristelser, og nogle gange stritter kroppen imod.
I bogen ”Voittamisen anatomia” (Vinderens anatomi) beskriver Aki Hintsa, hvordan maratonlegenden Haile Gebrselassies træning var flettet tæt sammen med familielivet og livsstilen, og hverdagen bar præg af tydelig glæde og ro. Investering er snarere en serie af maratonløb end at nå et enkelt mål for enhver pris. Forskellen på en første- og andenplads kan være enorm. Find en god rytme og hent inspiration fra Haile Gebrselassie.
17. Hvilke langsigtede mål har du med din investering? Går du efter at slå indekset?
Af kærlighed til faget. Det er bare spændende at være med.
På et tidspunkt var der mange, der fremviste afkast på flere hundrede procent. Dengang satte jeg mig for blot at slå indekset for ikke at lægge unødigt pres på mig selv. Personligt forsøger jeg at minimere konkurrencegenets indflydelse på mine beslutninger.
18. Du er en klog og engageret investor – hvad har investering bragt ind i dit liv?
Det er et godt spørgsmål.
Investering er spændende, fascinerende, og der er et uendeligt pensum at kaste sig over. Førhen fordybede jeg mig intenst i historie. Nu er jeg nok endelig nået frem til nutiden. Når man tænker over det, har økonomi jo altid ligget i baggrunden i alle livsfaser. Som barn lærte man at spare op; overgangen til voksenlivet indebar at tage ansvar for egen økonomi. Det er ikke noget, jeg pludselig har hevet ind udefra, og som jeg på et tidspunkt lægger fra mig igen. Økonomi er en lige så naturlig og rutinepræget del af tilværelsen som familie, uddannelse, hjem, venner eller fysisk form – noget, enhver må tage vare på for sig selv. Det lever i symbiose med resten af ens tilværelse, og enhver håndterer det på sin egen måde.
Det, aktiedebatterne har bragt tilbage i mit liv, er skrivelysten. Det var engang en kær hobby og en naturlig udtryksform for mig.
Jeg holder af at skrive om forskellige tendenser og koble tanker sammen. Det har været utroligt givende, især på det seneste.
19. Har du et tip til, hvordan Alokas kan blive en bedre investor?
Alokas er god præcis som han er. Nysgerrig, ydmyg, modig på ægte Alokas-manér, flittig til at arbejde og god til at spare op. Bliv ved med det og tro på din egen proces.
Det er trods alt den opskrift, alle andre millionærer er skabt af.
20. Hvad vil du især gerne takke forummets medlemmer for?
Inderes’ forum er et hjertevarmt investeringsforum med masser af viden og dygtige skribenter. De links, folk deler, er gode, og jeg læser med glæde de længere indlæg. Her får man en god føling med, hvad der rører sig i privatinvestorernes sind netop nu, og fordi der er så mange kloge hoveder, lærer man også en masse, der rækker ud over selve investeringsverdenen.
Rautanen har flere gange beskrevet forummet som et fællesskab, hvor privatinvestor og virksomhed mødes. Det er noget helt unikt og værdifuldt.
Jeg tror på styrken i at løfte i flok. Sammen når man bare længere.
Tusind tak til Aili for de fremragende svar!
Måske kunne Aili en dag skrive en guide – til glæde og gavn for os andre – om, hvordan man koger tingene ned til skarpe notater, så vi andre måske også kan lære at se skoven for bare træer. Faktisk har jeg allerede ladet mig inspirere lidt af hende og er begyndt at lave korte, præcise notater om forskellige selskaber.
Rigtig god weekend til alle!