Suomen Hoivatilat som investeringsobjekt

{“content”:“Lampe har nogle gode argumenter i sig selv, og du har ret i, at pengene bedst ville gå til vækst. Hoivatilat har dog tidligere haft store emissioner, hvor institutioner har hældt millioner i. De har forskellige regler for, hvad de må investere i, og for nogle kan pengestrømme være et krav ved valg af investeringsobjekter. Det er også bedre for Hoivatilat, at de fik lov til at dreje billigere rettede emissioner.”,“target_locale”:“da”}

1 Synes om

En ganske rimelig H1, den stærke vækst ser ud til at fortsætte og dermed påvirke rentabiliteten en smule negativt.

En interessant udpluk fra morgenrapporten. Det bliver spændende at se, om NAV-vækstens positive udvikling vil påvirke Inderes’ kursmål i morgen…

Selskabets projektportefølje voksede yderligere, og ved udgangen af perioden havde selskabet projekter til en anskaffelsesværdi på 126 mio. EUR (Q1’18: 103 mio. EUR). Med disse projekter ser selskabets vækstudsigter for 2018-2019 allerede ud til at være meget gode.

Rediger: Ifølge Karjula er 11 daginstitutioner og plejehjem blevet færdiggjort efter H1-regnskabsperioden.

Rediger2: Ifølge Karjula “vil vi snart kunne fortælle om de første skoleprojekter”.

Rediger3: 18 projekter blev færdiggjort i regnskabsperioden, og den deraf følgende volumenstigning vil ses i H2.

1 Synes om

{“content”:“I Inderes’ Q&A finder du svar på rentespørgsmålet vedrørende Hoivatilat: https://www.inderes.fi/kysymys/korkojen-nousun-ja-pitkien-vuokrasopimuksien-vaikutus-suomen-hoivatiloihin",“target_locale”:"da”}

2 Synes om

Denne aktie har nok ligget stille i et år, selvom der er kommet gode nyheder hele året. Er det nu, det er tid til at stige? Virksomheden har i hvert fald implementeret sin egen strategi uden nogen tilbageslag, så man skulle tro, den ville slå igennem, når tiden kommer.. Det er godt at blive ved med at holde fast i den. :slight_smile:

1 Synes om

Med god grund forbliver det uændret, når resultatet stort set er baseret på regnskabsmæssig værdistigning af ejendomme og ikke på pengestrømme. Dette gør stort set det samme som Orava gjorde i sin tid. Selvfølgelig er denne forretning baseret på et lidt mere stabilt og fornuftigt grundlag, og der opnås også merværdi på andre måder end blot at bogføre ejendomsværdier højere.

Hvis den solide vækst stopper, er dette dyrt. Man kan heller ikke vokse uendeligt i denne branche.

1 Synes om

{“content”:“Det er forkert at sammenligne Hoivatilat med Orava. Jeg tænkte også sådan før, men så læste jeg Inderes’ svar og skiftede mening. Hoivatilat vs. Orava - Inderes forklarer ret godt, hvorfor Hoivatilats værdier er mere troværdige end Oravas. En ekstern evaluator og nyere ejendomme, som de selv bygger.\n\nEDIT: Men ja, de har mange lighedspunkter. Hoivatilats vækst er dog mere stabil, og nu tager de også til Sverige for at finde mere vækst. Efter min mening er denne strategi stadig en valid investering.”,“target_locale”:“da”}

4 Synes om

“Hoivatilas ejendomsportefølje blev ved udgangen af sidste år værdiansat med et nettoafkastkrav på 6,5 %. I begyndelsen af dette år er der blevet handlet med plejeejendomme på markedet med aktiver, der ligner Hoivatilas ejendomme, med et afkastkrav på omkring 5,3 %. Dette indikerer, at Hoivatilas ejendomme burde værdiansættes omkring 23 % højere end det, virksomheden selv rapporterer.”

På baggrund af dette ser Inderes også værdi i at værdiansætte ejendommene højere. Hvis man antager, at Hoivatilat ikke handler aktivt med sine ejendomme, er dette på lang sigt en helt forkert tilgang. Den mest fornuftige måde ville være at tænke i pengestrømme og lejeindtægter. Hvis afkastkravet sænkes, og ejendommenes værdi skrives op, betyder det øgede overskud, men omsætningen og pengestrømmene stagnerer stadig. Hvis du ikke sælger ejendomme, er det fuldstændig irrelevant, om du får 6 % afkast på en ejendom til 100 euro, eller om afkastkravet sænkes til 3 % og værdien skrives op til 200 euro.

Hvis der ses værdistigning i ejendomme gennem en reduktion af afkastkravet, betyder det stadig kun, at afkastet fra nye ejendomme vil være betydeligt lavere end tidligere. Det er absolut ikke en god ting, selvom overskuddet får det til at se pænere ud. Pengestrømmen fra fremtidige ejendomme vil kun blive svagere.

4 Synes om

Aktivpriser er baseret på afkastkrav, hvilket betyder, at når afkastkravet falder, stiger markedsprisen, og når afkastkravet stiger, falder den. Lejekontrakter indgås, så vidt jeg ved, ikke baseret på en procentsats afledt af ejendommens markedspris, men er baseret på markedet. I små byer er huslejeafkastprocenterne højere end i store byer. Dette skyldes, at markedet anser det for risikabelt at eje en bolig i en lille by, da befolkningen samler sig i vækstcentre.

1 Synes om

Du købte en obligation for 10 år siden, som dengang var 100 værd. Den gav 10 procent i afkast. Renterne faldt, fordi ECB købte alt, hvad de kunne på markedet. For 5 år siden kunne du have fået 120, hvis du havde solgt, men når kuponen udløber, får du stadig kun det, du investerede, altså hundrede. Fungerer det ikke på samme måde med Hoivatilat? Enhver kan bygge et skur ved siden af for hundrede, for nu handler det ikke om Turku centrum eller Utsjoki, men om afkastet, som er faldet, fordi konkurrencen er blevet skærpet gennem årene. Når kuponen/lejeaftalen udløber, skal lejekontrakten fornyes igen, men denne gang billigere eller metaforisk set skal obligationen fornyes med et betydeligt lavere afkast.

Nu blander du tingene sammen. Et rentepapir har en nominel værdi og en markedskurs. Den nominelle værdi er baseret på aftalen om tilbagebetaling af gælden. Markedsværdien er derimod det, investorerne er villige til at betale for papiret. En ejendom har udelukkende en markedskurs. Afkastprocenten er et nøgletal, der fås ved at dividere det forventede afkast med markedskursen. I tilfælde af et rentepapir er kuponrenten den rente, debitor betaler, divideret med rentepapirets nominelle værdi. Markedsrenten er renteafkastet fra rentepapiret divideret med rentepapirets markedskurs.

I tilfælde af plejehjem falder afkastkravet, fordi der er store mængder penge på markedet, der leder efter investeringsobjekter på grund af ECB’s obligationsopkøbsprogram og en styringsrente på nul. Det betyder, at man er villig til at betale en højere pris for næsten ethvert rentabelt aktiv. Du kunne måske bygge et konkurrerende plejehjem ved siden af, men værdien af grundene og priserne fra byggefirmaerne er, hvad de er.

Ja, det er de.

Nye lejekontrakter indgås til markedspris. Derefter bestemmes ejendommens værdi af afkastkravet. Hvis afkastkravet er q og den opnåede leje A, vurderes ejendommen til værdien A/q. Afkastkravet giver således en værdi for ejendommen, men det bestemmer ikke lejen. Ejendommens værdi ændres derfor, hvis afkastkravet eller lejen ændres, og ejendommens værdi afhænger af disse to komponenter.

Se foregående svar. Ejendommens værdi ændres altså ikke, hvis afkastkravet forbliver det samme, og lejen forbliver den samme. En ny lejekontrakt indgås med et dårligere afkastkrav end den forrige, men lejen og værdien forbliver den samme. I dette tilfælde er det altså ikke nødvendigt at nedskrive værdien, men værdien blev korrigeret til at svare til den nye lejekontrakt allerede i det øjeblik, afkastkravet tidligere blev sænket til 5%.

1 Synes om

Beklager, hvis jeg har udtrykt mig lidt uklart, men lad os i det mindste få lidt mere diskussion på dette forum, da her er ret stille. :sleeping: Vi skal have uenige meninger for at få noget action i gang. :crazy_face:

Markedspriserne på færdige investeringsejendomme steg primært på grund af faldende afkastkrav på markedet. - Hoivatilat halvårsrapport

Dette er jo Excel-penge, du ved… Jeg er bekymret for, at disse Excel-penge begynder at forsvinde fra balancen, når lejekontrakterne udløber. Man kan jo ikke nødvendigvis sælge disse ejendomme til den pris, som deres værdier er blevet forhøjet til, hvis lejekontrakternes priser er faldende, og der kun er f.eks. 2 år tilbage af lejeperioden. En ejendom, der er blevet forhøjet fra 100 K til 200 K i værdi, er altså ikke længere 200 K værd, for hvem som helst kan nu bygge en plejeejendom til mindst 150 K, selvom de er nok så klodsede, og lejeren flytter derhen, hvis huslejen ikke sænkes, hvorved afkastkravet vender om. Bliver disse Excel-penge så fjernet fra balancen? Balancen indeholder nu ret mange af disse afkastkrav-Excel-penge.

Ifølge Inderes’ prognoser ville EPRA, som er de rigtige penge, som forretningen genererer (OravaVaara bogfører dog renovationsudgifter som aktiver og snyder lidt, men det er en anden sag), og ikke Excel-penge, være 12,5 mio. euro i 2020, og markedsværdien er i øjeblikket 205 millioner. De reelle indtægter ville altså kun være 6 % af markedsværdien og dermed meget beskedne, da man jo ikke kan give de betonelementer særlig meget værdi, især ikke hvis de er pumpet fulde af afkastkrav.

Hos Technopolis er EPRA tilsvarende forventet at være 88 mio. i 2020, og markedsværdien er i øjeblikket 621 millioner, hvilket betyder over 14 % afkast, så disse vurderinger virker lidt tvivlsomme.

Jeg ville ikke mene, at disse “afkastkrav”-Excel-penge-eventyr kan forvandle alt vand til vin.

Spørgsmålet er altså, hvornår luften begynder at sive ud af Hoivatilat?

Min gennemsnitspris for Hoiva er 3,54 euro, så jeg er ikke så bekymret for mine egne aktier, men dette afkastkrav-abracadabra-halløj undrer mig lidt, for det fortsætter jo heller ikke ud over lejekontraktens udløb, medmindre lejeren er dum, og det tror jeg ikke, f.eks. Attendo og andre er.

1 Synes om

Du antager tingene lidt for direkte. Du kan ikke bygge en tilsvarende ejendom for 150k, for du kan ikke bygge den fra bunden. F.eks. stiger grund- og byggepriserne så meget, at en ny tilsvarende ejendom får omtrent den værdi, den har i Hoivatilats balance. Selvfølgelig kan der være undtagelsestilfælde, og det kan være, at Hoivatilat får overskud med visse aftaler, men i gennemsnit er de til markedspris. Desuden er efterspørgslen efter plejeejendomme så stærk, at lejen næppe vil falde.

Problemet opstår altså, hvis afkastkravene igen øges. Hvis f.eks. renterne steg til fem procent, ville værdierne af Hoivatilats ejendomme kollapse. Ændringen i afkastkravet er den største bekymring.

Som jeg tidligere har nævnt, er lejeindtægter og pengestrømme det mest væsentlige, da ejendomsværdierne kan variere stærkt, men lejeindtægterne er ret stabile og voksende.

Yderligere tilføjelse: Hvis man kan bygge en lignende ejendom som Hoivatilat for 150k på markedet, så er den også 150k i Hoivatilats balance, da Hoivatilats ejendomsvurdering er baseret på markedets afkastkrav.

3 Synes om

Du har helt ret i dine synspunkter. Virksomhedens strategi omfatter i øjeblikket ikke ejendomssalg, men jeg anser det ikke for umuligt, at det kunne komme i de kommende år. Virksomheden har også solgt ejendomme i sin historie, senest i 2015. Salg kunne i teorien være fornuftigt, hvis virksomheden derved kunne fremskynde sin byggeudviklingsforretning og opnå et højere afkast af kapitalen. Salg ville have mindst to positive sider. For det første er markedet for plejeejendomme i øjeblikket likvidt, og virksomheden kunne sandsynligvis sælge f.eks. en ejendomsportefølje på 50 mio. EUR med en typisk “porteføljepræmie” i branchen (i branchen får man en højere pris, hvis man sælger et stort antal ejendomme i bundt, hvilket adskiller sig fra f.eks. boligmarkedet). I så fald kunne det opnå en betydelig salgsgevinst på op til over 20 % i forhold til dens nuværende balanceværdi. I så fald tror jeg også, at markedet ville vågne op til den kendsgerning, at Hoivatilas ejendomsportefølje er meget moderat prissat, og dette kunne afspejles positivt i aktiekursen. Desuden har virksomheden i vores prognose brug for yderligere kapital fra 2020, hvis den ønsker at opretholde den nuværende væksttakt. Ved at sælge en del af sin portefølje behøvede virksomheden ikke at foretage en aktieemission, og frygten for udvanding af aktien kunne forsvinde. Samlet set kunne salg meget vel øge ejerandelen, selvom transaktionsomkostninger og skatter skulle betales.

8 Synes om

Technopol-specialist: Hvad synes medrejsende og analytiker @Jesse_Kinnunen, hvor potentielt er Hoivatilat som et opkøbsmål med sin nuværende værdiansættelse / i betragtning af væksthistoriens fase?

3 Synes om

Det er ret meningsløs spekulation. Det kan ikke vurderes på en meningsfuld måde, og man bør ikke tillægge det vægt, når man vurderer, om en investering er fornuftig.

1 Synes om

Dette er svært at vurdere præcist på forhånd. Hoivatilat er dog ikke et rent ejendomsinvesteringsselskab, men snarere en bygherre og ejendomsudvikler. Ejendomsinvesteringsmarkedet er det, der er brandvarmt i Finland lige nu, og dette har efter min mening været den vigtigste drivkraft bag købstilbuddene fra Sponda og Technopolis. Hoivatilats ejendomme ville efter min mening helt sikkert alle blive solgt med det samme til f.eks. plejeejendomsfonde, men ville nogen være villig til at betale ekstra for hele Hoivatilat i stedet for blot ejendommene? Hoivatilats EPRA NAV pr. aktie, det vil sige det værdiansættelsesniveau, som Technopolis’ tilbud blev fremsat på, og som dermed er værdien af ​​selskabets ejendomme alene, er i vores prognose 7,9 euro i 2019. Hoivatilats aktie er i skrivende stund præcis på dette niveau, 7,9 euro. Jeg tror ikke direkte, at de fleste af Hoivatilats ejere ville være villige til at sælge deres aktier til denne værdi af ejendommene alene, men et højere værdiansættelsesniveau ville være nødvendigt. Jeg anser f.eks. Citycon for at være et mere potentielt opkøbsmål. Jeg er enig med den tidligere kommentator i, at man ikke nødvendigvis skal tillægge opkøbsoptionen stor værdi, når man overvejer investeringsobjekter, da der er så stor usikkerhed forbundet med gennemførelsen af ​​en virksomhedshandel. Generelt er et godt investeringsobjekt også et godt opkøbsobjekt, og investoren bør fokusere på at vurdere investeringsobjektets fundamentale forhold og fornuften i sig selv.

11 Synes om

BOOM https://www.inderes.fi/fi/tiedotteet/suomen-hoivatilat-oyj-hoivatilat-myy-kiinteistojaan-ja-tasmentaa-tilikautta-2018-koskevaa

7 Synes om

Den kommende SRV (srv) og kursen halveres snart :smiley:

Der er et helt nyt potentiale i Hoivatilat, hvis de begynder at sælge ejendomme i denne markedssituation. Dette vil dog nok forblive en enkeltstående sag, så dette vil kun trække kursen lidt op :smiley:

{“content”:“Jeg syntes, dette var et ret mærkeligt valg til TOP3-listen. Jeg ser ingen katalysator inden for de næste par måneder, der ville fjerne undervurderingen (hvis man overhovedet ser en sådan undervurdering). Selskabet leverede et resultat, der svarede til forventningerne, ja endda en smule under dem. Når man ser på det større billede, er der tegnet en ret præcis vej for selskabet, f.eks. hvad angår en ret hurtig udvikling i den aktiebaserede NAV, så hvis det ikke afviger meget fra denne vej, kan man så ikke antage, at markedet allerede prissætter alt dette sete og fremtidige "sikre" udvikling. Som det har vist sig at gøre i længere tid. Vi fik ingen resultatoverraskelse, så vi fik heller ingen længerevarende kursreaktion. \n\nHvad er så drivkraften for kursen nu, når denne optur ikke imødegår nogen overdreven reaktion nedad, og disse ejendomsselskaber ellers ofte har en tendens til at "blive glemt", og samtidig falder kurserne mellem resultatopgørelserne. At satse på offentliggørelse af skoleprojekter eller en bear-holdning til det øvrige aktiemarked er få grunde, der falder mig ind. På den anden side kan det være, at der ikke var et bedre alternativ til listen. Hvem får en aha-oplevelse i de kommende måneder uden nogen klar trigger fra Hoivatilat?”,“target_locale”:“da”}

5 Synes om