Jeg mener, at denne opfindelse er helt utroligt flot og en stor ting for menneskeheden. Jeg føler, at det her er så stort, at mange slet ikke forstår det til at begynde med.
Tænk, hvis I selv kunne opfinde hvad som helst. Det lyder slet ikke dårligt: at fremstille næringsrig, ikke-allergifremkaldende føde ud af den blå luft, praktisk talt uden råvarer. Uden behov for landbrugsjord og vand! Det lyder så utopisk, at ingen overhovedet tør drømme om det.
I virksomhedsmaterialet er der nævnt en hel masse problemer, som dette løser, så jeg vil kun fremhæve et par af de mest centrale efter min mening:
- produktionen er ikke bundet til et sted. Der er ikke behov for frugtbar jord og store mængder vand. Produktion kunne f.eks. ske i Afrika, hvor der er mangel på mad og dyrkbar jord. Hvad ellers ville løse problemet der? Der findes masser af lignende steder.
- proteinet er næringsrigt og alsidigt til forskellige retter på grund af sin milde smag, og det er ikke allergifremkaldende. Det passer altså til alle.
I et langsigtet scenarie kan produktionsomkostningerne også bringes så langt ned, at kiloprisen er konkurrencedygtig med soyaprotein.
Altså efter min mening meget positive drivkræfter på langt sigt.
Om dette er en god investeringscase, afhænger efter min mening af finansieringen. Indtil videre har det hurtigt rejst store kapitalbeløb, så i det mindste i investorernes øjne er der noget unikt og et godt potentiale her. Det vil kræve mange penge at bygge sit eget produktionsanlæg til store volumener, og da der endnu ikke er noget salg, handler det om kassebeholdningens holdbarhed, indtil fødevaregodkendelser og produktionsvolumener er på plads.
I øjeblikket er produktionsomkostningerne høje, fordi man ønsker at bruge grøn brint (vety), som virksomheden selv producerer med en elektrolysemaskine ved hjælp af grøn strøm. Her kommer vi til det, jeg selv ville gøre anderledes som en startup-virksomhed, der endnu ikke skaber overskud:
Nu markedsføres dette kraftigt på det grønne aspekt, hvordan man producerer mad uden emissioner, og man går tilsyneladende efter ESG-penge.
Produktionen kræver brint. Er det en kerneforretning for sådan en virksomhed at producere brint? Det mener jeg ikke. De burde i starten lave Solein med indkøbt grå brint, hvilket straks ville give lavere investerings- og produktionsomkostninger. Man kan jo stadig markedsføre det med, at produktion af Solein er mulig uden emissioner med grøn brint. Og så kan kunderne i deres egne licenserede Solein-fabrikker producere brinten, som de vil, eller købe den.
Solar Foods’ opgave har været at bevise, at Solein kan fremstilles ved brintfermentering (vetyfermentointi). Alle forstår jo, hvordan brint kan produceres – grønt, blåt eller gråt – selvom Solar Foods ikke selv gør det, og forstår derigennem produktets potentiale også med grøn brint.
Og efter min mening ville den bedste (fordi den er mindst kapitalkrævende) løsning være at licensere produktionsmetoden til fødevareproducenter, som så kunne bygge deres egne fabrikker.
Jeg ser her en massivt stor og flot innovation, som ikke kender nogen grænser 
. Jeg kan ikke forudsige, hvor godt de kommende finansieringsrunder vil gå, og om pengene rækker helt til break-even. Potentialet er enormt, og hvis det lykkes, vil det være en verdensomvæltende ting.
Der er dog en risiko her, og indsatsen er derefter. Jeg ejer aktier, i forhold til risikoen.
Solar Foods - Inderes
:
