Mit eget minde fra begyndelsen af 2010’erne er anderledes. Jeg husker, at Pesonen sagde direkte, at trykpapirmaskiner ikke ville blive konverteret eller fornyet, men at de ville blive kørt til ende, og den genererede pengestrøm ville blive brugt til at udvikle nye forretningsområder. UPM traf altså et andet strategisk valg end SE og MG.
Dengang var de største igangværende projekter, som helt nye forretningsområder, raffinering af biobrændstoffer i Lappeenranta samt udvidelse/decentralisering af celluloseproduktionen i Uruguay-projektet. Derudover understregede Pesonen kraftigt UPM’s transformation fra en producent af bulkpapir til en højteknologisk virksomhed. Tidligere registrerede UPM kun få patenter om året, men i de tidlige 2010’ere steg tallet, jeg husker ikke præcist, måske 20 gange?
Baggrundsviden er naturligvis altid den bedste visdom, og det er klart, at innovationer inden for skovbrug i høj grad fortsat vil være afhængige af politisk styring – altså i praksis om producenter af erstatningsprodukter (som producenter af traditionel bomuld i tilfælde af træbaserede tekstilfibre) skal betale for de negative eksterne virkninger, de forårsager, eller ej. Politikere beslutter ofte af politiske årsager, at de ikke skal. I så fald kan skovindustriens højteknologiske løsninger ikke konkurrere økonomisk. Dette er også sket for en meget stor del af skovindustriens innovationer siden begyndelsen af 2010’erne.
Jeg ved ikke, hvilket år i begyndelsen af 2010’erne der henvises til her, men i mine erindringer var Pesonens syn på fremtiden for trykpapir ikke mere optimistisk end andres. Mange forventede sikkert en form for genopretning, men faldets dybde og varighed overraskede.
På den anden side forventede vi på samfundsniveau indtil omkring 2020, at økonomien snart ville opleve stærk vækst efter krisen i 2008, som det altid var sket før. Nu er der dukket et utal af mennesker op, som selvfølgelig straks så, at en økonomisk vækst som tidligere aldrig var i vente. Baggrundsviden er altid nemmest.
Hvis man ser bort fra disse tons og kubikmeter og i stedet ser på deres nøgletal, så er omsætningen steget med 33% over ti år. Dog har inflationen spist 26% af det (EUR Inflation Calculator - Euro (2014-2025)). Alligevel 7% bedre. Er de valgte år så de bedst mulige til sammenligning, da omsætning og produktion varierer. Det ville være rart at se en lignende sammenligning fra andre virksomheder.
Som skovejer ville jeg ikke være særlig bekymret for dette UPM-scenarie. Lad os hypotetisk antage, at det nye JV ville lukke Kirkniemi papirfabrikken, hvilket ville betyde en kapacitetsreduktion på 575.000 tons om året. Dette ganget med 3, altså 1.725.000 kubikmeter træ om året, ville råtræsefterspørgslen falde. Det er dog kun omkring 5% af forbruget af fiber træ i Finland. Selvfølgelig ville det påvirke prisen på råtræ, men mindre end det importerede træ fra Rusland gjorde i sin tid.
UPM lancerer UPM Circular Renewable Black™ pigmentet, en banebrydende innovation, der redefinerer rollen for sort farve i bæredygtig emballage. UPM Circular Renewable Black er verdens første biobaserede og kulstofnegative\[1\] pigment, der kan identificeres med nær-infrarød (NIR) stråling. Det muliggør premium-emballage, der kombinerer topdesign, fuld genanvendelighed og stærk, ansvarlig ydeevne.
Sort emballage har længe været betragtet som en udfordring for genanvendelse, da fossilbaseret kulstofsort forhindrer optisk sortering i NIR-systemer og gør emballagen praktisk talt usynlig på genanvendelsesanlæg. UPM Circular Renewable Black ændrer situationen. Pigmentet er fremstillet af vedvarende lignin og er certificeret i henhold til uafhængige certificeringssystemer (FSC\[2\], PEFC\[3\], ISCC Plus). Pigmentet tilbyder en ikonisk dyb sort nuance, fuld NIR-identificerbarhed og et kulstofnegativt fodaftryk, hvilket muliggør cirkulære og klimapositive emballageløsninger for brands.
UPM Circular Renewable Black er en del af UPM’s portefølje af kulstofnegative løsninger, som vil blive produceret på virksomhedens 1,3 milliarder euro biokemikaliefabrik i Leuna, Tyskland. Fabrikken er Europas største industrielle investering i produktion af biokemikalier. Den omdanner bæredygtigt indkøbt løvtræ til næste generations biokemikalier og fremskynder overgangen fra fossilbaserede løsninger til vedvarende materialer i flere industrier.
Denne prisudvikling for papirmasse i 2025 giver ikke anledning til stor fejring. Derudover kom der i weekenden nyheder om, at økonomien i det prisledende område, Kina, er i en alvorlig nedtur. Begynder udskillelsesløbet for papirmasseproducenter for alvor?
Det ser desværre skidt ud, heldigvis er træprisen dog allerede faldet. Derudover er der efter sigende begyndt at strømme stigende mængder pap til Europa fra Kina, hvilket yderligere øger prispresset.
Hvorfra stiger røgen fra skorstenen for sidste gang næste gang: fra Joutseno, Uimaharju, Kaukas eller måske endda Anjala?
Denne sag med prisen på finsk råtræ løses kun, hvis 1) et par mellemstore cellulosefabrikker og et par savværker/krydsfinerfabrikker lukkes i hjemlandet, eller 2) træ igen begynder at komme fra Rusland.
Ellers er jeg enig med Jekkku, der er de truede cellulosefabrikker.
Det bliver interessant at følge, hvor længe cellulosevirksomhedernes ledelse tror på bedre tider og kører fabrikkerne med 70-80% kapacitetsudnyttelse. Det er værd at bemærke, at træprisen er faldet i Finland på grund af den lavere efterspørgsel forårsaget af fabrikkernes nedlukninger. Når efterspørgslen efter cellulose stiger, vil prisen på fibertræ igen skyde i vejret. Løsningerne på rentabilitetskrisen ligger stadig forude.
UPM meddelte i marts 2025, at de planlægger at indstille produktionen af grafisk papir i Ettringen, Tyskland. Forhandlingerne om ændringer er nu afsluttet, og lukningen af fabrikken vil berøre 189 medarbejdere.
Med lukningen af Ettringen-fabrikken reduceres UPM’s årlige produktionskapacitet for ubestrøget trykpapir med 270 000 tons. Fabrikken indstiller driften inden udgangen af december 2025. Efter lukningen vil der blive udpeget et efterbehandlingsteam for at sikre fabrikkens sikkerhed.
Det trak ud med 5 måneder. Den oprindelige tidsplan var at lukke allerede i juli 2025. Tilsyneladende forløb forhandlingerne i henhold til tysk lov ikke så gnidningsfrit, men der blev søgt fremdrift via voldgift.
