Jeg spurgte ved månedsskiftet på Sijoitustieto.fi-siden, om nogen vidste, hvorfor Scandics kurs den 30. april steg hurtigt med 12 %, selvom det ikke var en delårsrapportdag eller lignende. Jeg fandt selv svaret en halv time senere ved hjælp af gvi-metoden. I går aftes skrev jeg om de seneste udviklinger på Sijoitustietos sider, men jeg tænkte, at der også kunne være Scandic-investorer her. Sagen er aktuel, da Scandic offentliggør sit Q1 i overmorgen.
F.eks. kan man på Dagens Industrins sider læse, hvad Nyhetsbyrån Direkt oprindeligt rapporterede, at Erik Penser Bank skulle have vurderet (av en casebaserad analys), at Scandics aktiekurs skulle være 59 svenske kroner i en såkaldt “trading case”, og at en statslig redningsaktion vil give Scandic en betydelig likviditetsbuffer selv i det mest negative scenarie. Dejligt at høre. Det var altså det, der forårsagede den 12 % kurshop.
Udgangspunktet var, at ifølge Juurikkis investeringsfilosofi er det nok at handle 95 % rationelt, og 5 % af investeringerne kan og skal kastes ind udelukkende på mavefornemmelsen. Så jeg snuppede Scandic let ind i porteføljen tidligere, da jeg fik den tilsyneladende billigt. Før købet tænkte jeg, at jeg ville undersøge baggrunden senere. Jeg bemærkede den tidligere negative indtjeningsadvarsel (negar) den 10. april 2020 og skimtede den endda igennem. Alarmklokkerne ringede ikke. Den 29. april kom der en meddelelse om en ekstraordinær generalforsamling den 28. maj 2020. Ikke engang dette fik advarselsklokkerne til at ringe.
Erik Penser Bank havde altså vurderet (av en casebaserad analys), at Scandics aktiekurs skulle være 59 svenske kroner. Denne nyhed fik aktiekursen til at stige, og Juurikki besluttede at sælge, da stigningen begyndte at smelte væk. Der kom profit, men ikke med dygtighed, men med held. Det begyndte at interessere mig, hvordan Erik Pensers bank var nået frem til den værdiansættelse. Det kunne selvfølgelig ikke findes på nettet. Tilsyneladende var kursstigningen baseret på nyheder, ikke analyse. Sådan fungerer børsen jo.
Selvom Scandics aktier allerede var solgt, var jeg interesseret i, hvad der ville blive besluttet på den ekstraordinære generalforsamling den 28. maj. Store ting. Scandics kapital foreslås hævet fra mindst 12,5 mia. svenske kroner til mindst 28,125 mia. svenske kroner og fra højst 50 mia. svenske kroner til højst 112,5 mia. svenske kroner. Dette har en interessant effekt på antallet af aktier.
Hvor det tidligere mindste antal aktier var 50 millioner, foreslås det hævet til 112,5 millioner, og det tidligere maksimale antal fra 200 millioner til 450 millioner. Det nuværende antal aktier er 102.985.075 stk., oplyser Scandic på sin hjemmeside. Nye aktier vil altså, hvis og når forslaget går igennem, udgøre mindst ca. 9,5 millioner og højst ca. 347 millioner stykker. Ret lidt eller ret meget. Hvis antallet af aktier skulle stige med det værst mulige 3,37-dobbelte, ville de nuværende ejeres andel skrumpe fra 100 % til 29,7 %.
Under recessionen i begyndelsen af 1990’erne var den svenske stat det eneste land i verden, der tjente penge på sine subsidier. Da støtten kom som kapitalinvesteringer, kunne de indløses senere, og for børsnoterede selskaber blev andelene senere solgt med fortjeneste. Bankens vurdering nævnte den svenske stats kapitalindsprøjtning som en selvfølge. På dette tidspunkt, mens jeg læste indkaldelsen til mødet, nåede jeg allerede at have ondt af de nuværende ejere, da deres ejerandel syntes at forsvinde ret brutalt.
Og det er ikke alt! Jeg læste videre i dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling, og det førnævnte var kun den første mulighed. The worst is yet to come! Hvis det ovennævnte ikke vælges, vil den ekstraordinære generalforsamling, under trussel om konkurs, blive tvunget til at give selskabets bestyrelse ret til at ændre vedtægterne og hæve det mindste antal aktier efter eget skøn fra de nuværende 50 millioner til enten 112,5 millioner, 450 millioner eller 1,8 milliarder stykker. Tilsvarende kan bestyrelsen beslutte, at det maksimale antal aktier skal være fra de nuværende 200 millioner til 450 millioner, 1,8 milliarder eller 7,2 milliarder aktier. Puha. Det ser ud til, at Scandic forbereder sig på en fremtid som et statsejet hotel.
Tilbage til den nyhed, der gav Juurikki penge til de næste Scandic-besøg. Åh, hvis bare Juurikki også havde en lignende casebaserad analyshat som Erik Penser Bank. Bankens analysehat fortæller, at Scandics salg i 2020 vil halveres fra 2019 (Juurikkis hat ville sige, at en halvering ikke er nok), 2021 vil også være svagt (Juurikkis hat siger det samme), og i 2022 ville Scandic kæmpe sig til en fortjeneste på 600 millioner svenske kroner (Juurikkis hat forbliver tavs). Der er så mange variabler i denne ligning, at man ydmygt må løfte sin egen gættehat, når nogen har modet til at kaste sådan noget ud.
Erik Penser Banks magiske hat fortæller, at når man tager højde for manglende udbetaling af udbytte, ville det med et P/E-krav på 13 betyde en nuværende aktiekurs på 59 svenske kroner. Nu gik det så langt ind i den højere matematik, at Juurikki også er nødt til at kigge i sin egen casebaserad analyshat.
P er price. E er earnings. I beregningen er earnings for 2022 angivet som: 600.000.000 kr. Beregnet med det nuværende antal aktier på 102.985.075 ville aktiernes fremtidige nutidsværdi P i 2022 være 6.076.119.100 kr. I dette tilfælde ville P/E være 10,127. Noget stemmer ikke her. Det skulle jo være 13. Lige præcis! Når E er givet, må en af P’s elementer være forkert. Når et af de to elementer også er hugget i sten i beregningen, de 59 svenske kroner, er den eneste løsning, at antallet af aktier er ændret i 2022. Det havde Juurikki jo allerede af helt andre grunde tænkt, at antallet af aktier helt sikkert ville ændre sig.
Her kommer vi ind på matematikken om mulige verdener. Et P/E-niveau på 13 og en aktieværdi på 59 kr/aktie ville tyde på, at Scandics aktieantal i 2022 ville være steget med godt 22 %. Dette er en noget mærkelig modsætning til det faktum, at Scandic skulle være i store økonomiske vanskeligheder i 2020 og 2021. Scandic slipper ret let, hvis den svenske stats kapitalindsprøjtning kun øger aktierne med 22 %. En delvis forklaring kunne selvfølgelig være en stigning i gældsbyrden, da Scandics gældsætning i slutningen af 2019 kun var 37 %.
Det svenske folkhemmet vil ikke lade Scandic gå konkurs, hvilket det utvivlsomt ville være på vej mod med den nuværende kurs. Scandic vil heller ikke få lov til i panik at sælge en del af sine 2.800 hoteller til markedspris, dvs. til en spotpris i denne krisetid. Det ville desværre plette kronjuvelen. Scandic vil blive reddet af staten, men at redde Scandics ejere er ikke den svenske stats ansvar. I Norge redder staten i øjeblikket flyselskabet Norwegian, og en kapitalindsprøjtning udvander de nuværende ejeres ejerandel fra 100 % til 5,2 %. Så hvis Norski nogensinde skulle tjene penge, ville de gamle ejere få 5,2 % af det, de havde før coronatiden. Hvad sker der med Scandic?
Scandic forbereder sig på en massiv aktieemission, hvor antallet af aktier vil stige meget kraftigt. Ellers ville den ekstraordinære generalforsamling næppe have overvejet den mulighed, der øger antallet af aktier til 1,8 - 7,4 milliarder, når der nu er 0,1 milliard.
Juurikki laver ikke videnskab. Juurikki vil ikke lede efter den oprindelige kilde til information, og det ville ikke hjælpe. Erik Penser Bank ville næppe give Juurikki de egentlige beregninger med henvisning til forretningshemmeligheder.
Fortæl mig venligst, hvor Juurikki ræsonnerer forkert, tak. Før det vil Juurikki ikke røre Scandics aktie med en lang pind, selvom han er en tilfreds stamkunde hos Scandic hotelkæden. Om et par-tre år, når hoteldriften igen fungerer, og den svenske stat sælger sin enorme Scandic-ejerandel, er det måske tid til at overveje et køb.
Markederne har altid ret, og Scandics aktiekurs ser i dag ud til at være steget over 5 %, fra 36 svenske kroner til 38 svenske kroner. Scandics indtægter er kollapset, og en stor del af omkostningerne løber. Nogen kunne for sjov lave en beregning af, hvor stort et kapitalbeløb Scandic er tvunget til at modtage fra den svenske stat, f.eks. baseret på bankens ovennævnte vurderinger, og hvor meget det ville udvande det nuværende ejerskab. De vigtigste tal kan findes i resultatopgørelsen for 2019. Derefter kan vi alle sammen grine hjerteligt af ideen om, at markederne altid har ret.
