Proprius Partners' fonde

Grundlæggende information om fonden:

”Fonden investerer sine midler i værdipapirer og primært aktier i små og mellemstore finske virksomheder, hvor virksomhedernes forretningsmæssige udsigter virker lovende i forhold til aktiens prisfastsættelse og risikoniveau.

Specialinvesteringsfonden Proprius Partners Micro Finland er en aktivt forvaltet aktiefond, hvis investeringsmål er at opnå den højest mulige værdistigning for fondsandelen på lang sigt ved at diversificere midlerne i overensstemmelse med investeringsfondloven og fondens regler.

Derudover er fondens mål i henhold til artikel 8 i SFDR at fremme kombinationer af miljømæssige og sociale egenskaber, og de virksomheder, der investeres i, skal overholde god selskabsledelse. For at fremme og overvåge disse mål anvender fonden bæredygtighedsvurderinger udført af eksterne parter til at vurdere bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer for investeringsobjekterne. Fonden sigter tydeligt mod et højere afkast end fonde, der diversificerer deres investeringer bredere.

Fondens minimumstegning er 50.000 €.

Investeringsstrategi

Fonden investerer sine midler i værdipapirer og primært aktier i små og mellemstore finske virksomheder, hvor virksomhedernes forretningsmæssige udsigter virker lovende i forhold til aktiens prisfastsættelse og risikoniveau. Vi anvender talrige forskellige kvantitative og kvalitative kriterier som en del af vores investeringsproces. Vi mener dog, at selv det bedste selskab kan være en dårlig investering, hvilket betyder, at vi ud over de kvalitative forretningskriterier altid lægger vægt på den pris, der betales for aktien eller værdipapiret. Fondens investeringsaktivitet er baseret på en såkaldt bottom-up-tilgang, dvs. vi træffer vores valg baseret på en analyse, der starter på virksomhedsniveau.

Finske aktier har klaret sig godt i forskellige historiske afkastsammenligninger, og der er også fundet talrige meget succesrige virksomheder inden for småvirksomhedssegmentet, som historisk har skabt høje afkast for deres ejere. Størrelsen af det finske aktiemarked er begrænset både målt på markedsværdi og antallet af virksomheder, hvilket ofte fører til, at f.eks. internationale storinvestorers interesse retter sig mod de største og mest likvide aktier målt på markedsværdi, mens små og mellemstore virksomheder kan få mindre opmærksomhed. Det er også vanskeligt for en stor fond at operere i det illikvide småvirksomhedssegment, og der findes ikke et ETF-produkt (indeksandel) for det finske småvirksomhedsmarked.

Det er i akademiske studier blevet observeret, at aktier i små virksomheder i gennemsnit giver et bedre afkast (den såkaldte småvirksomhedsanomali). Som modydelse for det høje afkastpotentiale i små virksomheder skal man ofte bære en højere virksomhedsspecifik risiko end f.eks. i store virksomheder. Vores porteføljeforvaltere stræber derfor efter bedst muligt at undgå store fiaskoer, samtidig med at de søger efter potentielle multiplikatoraktier. Som en del af risikostyringen søges der ud over virksomhedsspecifikke risici også at tage højde for risici relateret til aktiernes likviditet og fondens branchevægtninger. Investeringer foretages som udgangspunkt på lang sigt, men nogle gange kan der også opstå kortsigtede muligheder på markederne, hvor et attraktivt afkast/risikoforhold berettiger en investering.

Fonden følger kun i begrænset omfang selskabs- og branchevægtningerne på Helsinki Børsen. Investeringsbeslutninger træffes uden begrænsninger fastsat af generelle indekser. Som følge heraf kan fondens afkastudvikling afvige betydeligt fra den generelle markedsudvikling. Dette skyldes igen, at vores fond sandsynligvis har en meget høj aktiv andel (active share), dvs. fondens sammensætning afviger tydeligt fra sammensætningen af sammenlignelige generelle indekser. Proprius Partners Micro Finland maksimerer snarere det langsigtede afkast end minimerer volatiliteten. Værdien af fondsandelen kan til tider svinge meget kraftigt, og vi opfordrer også vores kunder til at være langsigtede med deres fondsinvestering.
For at sikre en agil investeringsaktivitet agter Proprius Partners at begrænse størrelsen af Specialinvesteringsfonden Proprius Partners Micro Finland, dvs. at foretage en såkaldt soft closing-foranstaltning, når fonden når den målstørrelse, som Proprius Partners’ bestyrelse har fastsat. Formålet med denne foranstaltning er at undgå “elefanten i porcelænsbutikken”-effekten.”

Fonden er endnu ikke startet sin virksomhed. Vi opdaterer mere, når der er nyt.

Det er virkelig interessant at følge denne fonds rejse. Forhåbentlig er kommunikationen åben :slightly_smiling_face:

30 Synes om

Proprius Partners / Viitikko har beskrevet deres salgsproces:

"
Hos Proprius Partners har vi udarbejdet et over 100 siders PowerPoint-materiale vedrørende vores investeringsfilosofi og investeringsproces. For den sags skyld kan man udarbejde et materiale på 600 sider og stadig være helt på vildspor. Vi har dog forsøgt at udvikle vores tankegang og processer, også når det gælder salg, i løbet af Proprius Partners’ planlægningsfase, og læringen fortsætter også i fremtiden.

I vores investeringsproces har vi opdelt årsagerne til salg i både numeriske og kvalitative faktorer. Delvist kan salgsargumenter også være relateret til begge kategorier. Her er dog en liste med elleve punkter, hvor punkt 1-4 er numeriske årsager og punkt 5-11 er kvalitative.

Numeriske årsager:

  1. Aktiekursen er blevet for høj. Dette varierer betydeligt efter investeringsstrategi, men vi forsøger altid at være bevidste om selskabets værdiansættelse. I værdistrategier (value) lægges der mere slavisk vægt på værdiansættelsen, og i small-cap-strategier lidt mindre. Det er dog ikke entydigt, hvilket nøgletal eller hvilken størrelse på tallet, der udløser et salg. Men for eksempel vil et industriselskab med en relativt normal indtjeningsevne og en moderat vækstprofil ikke let opfylde især en værdiinvestors kriterier med en P/E-multipel på 70x og en EV/S-multipel på 14x.
  2. Alternativomkostning. Vi har simpelthen en bedre idé, som vi ønsker at investere i, og sælger derfor vores svageste eller en af de svageste heste i porteføljen. Dette kan normalt begrundes med tal, selvom det heller ikke her er en eksakt videnskab. Selskab X’s forventede afkast (uanset hvor meget det er grebet ud af luften eller ej) kan ifølge vores vurdering for eksempel være 15 % om året og selskab B’s 10 % om året, selvom selskabernes risikoprofiler og udsigter er relativt identiske.
  3. Selskabets vægtning i porteføljen er blevet for stor i forhold til porteføljeforvalterens præferencer eller er ved at blive for stor i henhold til fondens regler. Vi minder dog om, at vores fonde er specialinvesteringsfonde (erikoissijoitusrahasto), så en egentlig ”tvang” til salg opstår meget sjældent. Porteføljens koncentration varierer fra fond til fond, men for eksempel selskaber med en vægtning på over 10 % kræver konstant stærk præstation for at retfærdiggøre deres plads.
  4. Der kommer indløsninger i fonden, som kræver mere kontante midler. Dette er en typisk årsag, hvor man kan blive tvunget til at sælge selv favoritaktier ligefrem modvilligt for at holde porteføljens vægtninger fornuftige. Hos os hjælper status som specialinvesteringsfond forvalterne ved at give tid til salg, hvilket er en hjælp især i det til tider illikvide small-cap-felt.

Kvalitative årsager:

  1. Vores tillid til selskabets ledelse og/eller bestyrelse (eller nogle gange ejerkredsen) er væk. Tilliden kan forsvinde langsomt eller hurtigt, men når den er væk, sælger vi som udgangspunkt. Vi stoler for eksempel ikke på selskabets evne til at allokere kapital på en fornuftig måde, eller visse individuelle ejeres (selviske) interesser styrer hele selskabets beslutningstagning.
  2. Selskabets holdning til ESG-risici forbedres ikke på trods af vores dialog. Dette kan f.eks. vise sig som forsømmelse af eller ligegyldighed over for miljøforhold (E), svagheder i ledelsespraksis (G) eller dårlig behandling af medarbejdere (S). Vi forsøger at påvirke de konstaterede mangler ved at gå i dialog med selskabets ledelse. Vi har foretaget adskillige salg hos vores tidligere arbejdsgivere af ESG-årsager.
  3. Selskabets og potentielt hele branchens fundamentale forhold er svækket, for eksempel gennem regulering eller øget konkurrence. Fundamentalerne kan svækkes af mange årsager. Begivenheder af denne art afspejles typisk også i selskabets tal over en vis tidshorisont.
  4. Selskabet ønsker ikke at mødes med investorer eller overhovedet kommunikere med dem. Især i det tysksprogede Europa støder man også på disse. Vi ønsker ikke at være i mørket. ”We only devote our time to honorable work”, sagde ledelsen i et tysk selskab engang i forbindelse med vores anmodning om et møde. Der er masser af selskaber i verden, der kommunikerer åbent, så hvis et selskab lukker af for investorer, begynder vores alarmklokker at ringe.
  5. Specielle situationer. Langsigtethed er en af vores virksomheds værdier, og det praktiserer vi også i vores investeringsvirksomhed. Alligevel kan der indimellem opstå specielle situationer, hvor kortsigtethed kan belønne sig eller skabe en begivenhed med en klart positiv forventningsværdi (for eksempel særligt “hotte” børsnoteringer eller at “undgå” et sandsynligvis meget svagt kvartalsresultat ved at sælge aktien før regnskabet).
  6. Rent bord. Vi gør særskilt opmærksom på, at fonden ikke er skattepligtig af sine salg, så porteføljeforvalteren behøver ikke at overveje realisering af gevinster og tab på samme måde som private investorer. Porteføljeforvalteren har hver dag et ”rent bord” – ville vi investere i dette i dag med de fakta, vi har? Hvis ikke, kan vi meget vel begynde på udskiftninger.
  7. Vores investeringstese viste sig at være forkert. I så fald nytter det ikke at blive hængende i håbet, men i stedet handle beslutsomt. Gode investorer udvikler sig konstant i at indrømme fejl og reagere på dem. Dårlige investorer lukker øjnene for deres fejl og skyder skylden på alt muligt af eksterne faktorer. Lad os også huske, at selv succesfulde investorer tager fejl en betydelig del af tiden.

"
Resten af indlægget kan læses på: Kynäilymme ‣

Denne form for refleksion og åbenhed øger min tillid til forvaltningen af fonden. Herfra kan jeg kopiere punkter direkte til min egen investeringsstrategi; at “holde for evigt” er ikke fornuftigt. Hvis man har tænkt sig at gøre det, anbefaler jeg investering i indeks.

21 Synes om

Der er kommet besked om, at fondenes aktiviteter starter 31.3.23, og at man kan tegne fra midten af marts. Minimumstegningsbeløb 50 k€ og efterfølgende tegninger min. 10 k€.

4 Synes om

Et nyt indlæg fortæller om fordelene ved at investerere i Proprius.

Jeg fremhæver et par punkter:

” En af hjørnestenene i Proprius’ investeringsfilosofi er investering i små selskaber (small-cap). Forenklet sagt: Fordi der er mindre konkurrence i segmentet, og information skal graves frem.

Ægte investering i små selskaber er svært at gennemføre med indeksfonde. De er for store, og indgående kontanter skal investeres med det samme, for at de ikke straks sakker bagud i forhold til det indeks, de følger. I små selskaber og især mikroselskaber er det ikke helt nemt at trænge ind i købs- og salgsordrebøgerne. I disse tilfælde oplever indeksfonde ofte det såkaldte ‘elefant i en glasbutik’-fænomen, som vi hos Proprius forsøger at undgå med vores fondes soft close-logik. Vi har ikke til hensigt at puste fondenes størrelse op.

En anden af hjørnestenene i Proprius’ investeringsfilosofi er investering i værdiselskaber (value). For nylig havde Proprius’ personale vistnok Finlands sidste fond, der investerede i finske værdiaktier. Som det ser ud nu, findes der efter vores opfattelse ikke en eneste af disse. Vi har praktiseret værdiinvestering med succes inden for alle vores geografiske kompetenceområder.

De seneste år har ikke været milde mod værdiinvestorer, og derfor er en stor del af de fonde, der investerer med en værdistil, blevet lukket ned. Som investorer er vi langsigtede, og vi har haft tillid til investering i værdistil gennem cyklusserne trods den seneste tids modvind, og også denne gang fortsætter vi med at stole på værdiinvestering, især nu hvor konkurrencen også er mindsket på dette område. ”

Desuden:

” En af de vigtigste, men sjældent omtalte roller ved aktiv porteføljepleje, er at fungere som friktion mellem mennesker og penge. Vores opgave er at forvalte vores kunders formue godt og professionelt. Vi har personalet, processerne og kompetencerne til at investere på aktiemarkederne. Vi fungerer som portvagter for at forhindre, at der træffes overilede beslutninger. Vi stræber efter at skabe tålmodighed i situationer, hvor den ikke nødvendigvis findes. ”

Gode pointer, og man er nødt til at værdsætte, at kernefilosofien ikke ændrer sig i takt med FOMO (fear of missing out). Og indrømmet, hver enkelt investors eget hoved er i svære situationer den største hindring for succes (FOMO, paniksalg), og hvis der er tillid, fungerer en aktør som Proprius som en god buffer mod salg. Dette har også en anden side, hvilket er grunden til, at man ikke bør investere “hastige penge” gennem fonde.

4 Synes om

Proprius har købt Tokmanni:


Nalle2

2 d

Heikkilä & Viitikko er hoppet med på den røde lastbil i løbet af den seneste måned :tokmanni: :male_detective:

15 Synes om

De købte også en pæn portion Remedy i løbet af april.
I øjeblikket ligger de som nummer 26 på listen over aktionærer, så det er en ret stærk overbevisning​:grin:

13 Synes om

Fonden er dukket op på Marimekkos aktionærliste som nummer 70. Porteføljeforvalternes tidligere fond har været en betydelig aktionær i lang tid, så dette var forventet.

9 Synes om

Proprius Partners findes også på F-Secures seneste aktionærliste (nr. 26) samt på Terveystalos aktionærliste (nr. 40).

14 Synes om

Også blandt Talenoms ejere

11 Synes om

Her er andelene af de tidligere nævnte besiddelser til dagens kurs. Interessant fond, men midlerne rækker ikke til minimumstegningen.

Terveystalo: 1,141 mio. (140 t. stk.)
Remedy: 1,057 mio. (43,7 t. stk.)
F-secure: 1,032 mio. (350 t. stk.)
Tokmanni: 0,670 mio. (55 t. stk.)
Talenom: 0,608 mio. (80 t. stk.)
Marimekko: 0,380 mio. (40 t. stk.)

EDIT:
WithSecure 2,4 mio. euro (1,654 mio. stk.)
Enento 1,8 mio. euro (100 t. stk.)

25 Synes om

Derudover WithSecure 2,4 mio. euro (Osake | WithSecure™)

13 Synes om

Tilsyneladende offentliggør de ikke fondenes beholdninger nogen steder på deres hjemmeside, eller også kan de ikke ses andre steder? Hvordan kan en potentiel investor vurdere fonden før en købsbeslutning?

De offentliggør ikke deres opkøb i opbygningsfasen. Muligvis senere i en mere moden fase.

1 Synes om

Det seneste indlæg fokuserer på kvalitetsinvestering.

Her er et par uddrag fra Viitikkas tekst:

" Der findes flere forskellige kriterier for virksomhedskvalitet, som det delvist er fremgået ovenfor. En af de mest anvendte metoder er MSCI’s kriterier, som er følgende:

I praksis består kvalitet ifølge MSCI altså af tre ret enkle komponenter:

  • Egenkapitalforrentning (ROE)
  • Stærk balance
  • Lav indtjeningsvolatilitet.
    "

"
Et væsentligt problem for en kvalitetsinvestor er naturligvis, om selskabet reelt er af høj kvalitet, om det er så kvalitativt, som markedet generelt forstår og prissætter det til, om selskabets kvalitet og konkurrencefordel holder gennem de kommende årtier, og hvordan i alverden en investor kan vurdere det. Det er bestemt ikke let, ligesom investering i det hele taget ikke er det, uanset stil.

Den bedste situation ville være at kunne købe et gennemsnitligt eller endda middelmådigt selskab til lave multipler, før selskabet i investorernes øjne forvandles til et kvalitetsselskab, og multiplerne tager fart. Det bedste eksempel på dette fra Helsinki-børsen i de seneste årtier er nok Revenio Group, som transformerede sig fra et modbydeligt konglomerat-rod til en strålende succeshistorie inden for sundhedsteknologi.
"
"
De mest kvalitative selskaber på Helsinki-børsen ud fra MSCI’s kriterier

Jeg anser det ikke for at være en fornuftig brug af tid for vores kunders skyld at begynde på en form for videnskabelig modellering af de mest kvalitative selskaber på Helsinki-børsen. Derfor diskuterede Mika Heikkilä og jeg emnet i ca. 2 minutter for at bekræfte hinandens kvalitetsillusioner inden for rammerne af MSCI’s kvalitetsmodel.

Her er de navne, der først dukkede op, i vilkårlig rækkefølge med minimale kommentarer:

• Orion, opfylder alle tre kriterier
• Kone, alle tre
• Elisa, alle tre, dog med brug af gæld set i lyset af forretningens natur
• Neste, ok, men for svingende resultat
• Olvi, ok, dog er stemningen ødelagt på grund af Belarus
• Revenio, alle tre
• EQ, alle tre, men performance-afhængige gebyrer osv. kan få resultatet til at svinge
• Titanium, samme som ovenfor
• Sampo, internt i selskabet opfylder især If alle kriterier
• Kesko, en del gearing i brug, især dagligvarer opfylder alle kriterier
• QT, opfylder alt undtagen at indtjeningsvolatiliteten kan være høj
• F-Secure, alle tre, men et nyligt opkøb øger gældsætningen.

Jeg gør opmærksom på, at listen ikke tager stilling til aktiernes prisfastsættelsesmultipler, eller om de potentielt er gode investeringsobjekter eller ej.

Hvilke kriterier kigger vi selv på i forhold til kvalitet?

Efter alt dette vil jeg kort fremlægge, hvilke kriterier vi selv bruger som grundlag for vores opfattelse af kvalitet som en del af vores investeringsprocesser. Listen er delvist generisk og er bestemt ikke udtømmende:

• Højt afkast på kapitalen (ROIC, ROE, ROA osv. afhængigt af situationen)
• Høje overskudsgrader, f.eks. driftsresultat (EBIT), EBITDA, bruttomargin, nettoresultat…
• Balancestyrke, f.eks. soliditetsgrad, nettogæld og gearing
• Forretningens evne til at generere frit cash flow
• Langsigtede og overbevisende økonomiske resultater, herunder kapitalallokering
• Forretningens modstandsdygtighed i dårlige tider (f.eks. stabile marginer, recurring revenue (tilbagevendende indtægter) osv.)
• Forudsigelighed og gennemsigtighed i forretningen, lav indtjeningsvolatilitet
• Stærk konkurrencefordel (f.eks. stordriftsfordele, netværkseffekter, adgangsbarrierer, omkostningslederskab osv.)
• Virksomhedens prisfastsættelsesstyrke (pricing power) (ses typisk ved høje marginer)
• Selskabets ledelse og bestyrelse samt ejerkreds
• Lav forretningsmæssig risiko (elevatorbranchen er mere statisk end tech-startups)
• Selskabets markedsposition
• Hvis de nuværende resultater ikke er prangende, bør der være en troværdig plan for at forbedre situationen

Værdiinvestorens indrømmelse

Da Proprius Partners’ porteføljeforvaltere har rødder dybt plantet i værdiinvestering (value investing), tager vi her vores tilgang til virksomhedskvalitet, struktureret ud fra Buffetts visdomsord.

”It’s far better to buy a wonderful company at a fair price than a fair company at a wonderful price.“ (Buffett)
“Time is the friend of the wonderful company, the enemy of the mediocre.” (Buffett)

Punkt et og to er helt sikkert velkendte for mange læsere, men efter vores mening skal de altid kombineres med punkt tre.

“Price is what you pay. Value is what you get.” (Buffett)

Så hvis man er tvunget til at vælge, vil man hellere betale en smule mere end for enhver pris at købe en svag forretning, selvom man er værdiinvestor. Prisen er dog stadig altid en vigtig komponent!

"

12 Synes om

@Sauli_Vilen har Heikkilä eller Viitikko en profil på forummet? Hvis ikke, kunne de oprette en og deltage i diskussionen, når opfyldningen af porteføljen er færdig.

Og Sauli, sælg Proprius den samme pakke, som PYN Elite bruger. Der findes helt sikkert potentielle investorer til fonden her :slight_smile:

22 Synes om

Så vidt jeg ved, har han ikke en konto på nogen af de to fora, men Mika har i det mindste sagt, at han læser med herinde en gang imellem :slight_smile:

Ps. og det ville da også være mærkeligt, hvis man ikke fulgte med i debatten om sin egen fond (jeg ville i hvert fald ikke selv kunne modstå fristelsen :smiley:)

38 Synes om

Jeg har ofte tænkt på, hvorfor minimumstegningen i den slags fonde altid er så høj, at det uundgåeligt udelukker mange interesserede. Jeg ville selv være interesseret, men 50 % af ens samlede investeringsformue er bare for meget at satse på én hest.

Der er sikkert en grund til det, og alt er ikke muligt for folk uden den store pengepung, men alligevel. Man kunne håbe, at selve overførslen af pengene osv. ikke medfører manuelt arbejde, men måske er småinvestorens penge mere følsomme over for alverdens frem og tilbage-handlen, hvilket skaber unødigt bøvl.

4 Synes om

Mit bud er også en reduktion i handelsaktiviteten. Hvis man har 50.000 € at investere, har man sandsynligvis også andre investeringer og formue, som kan bruges til uforudsete udgifter.

4 Synes om

Jeg kan ikke tage nærmere stilling til Proprius-sagen, men generelt er håndtering af kunder i formueforvaltning ret dyrt, og derfor er minimumsticket hos mange mindre huse ret højt. F.eks. 20k hos Titanium, 10k hos PYN, og Taaleri lå så vidt jeg husker i samme størrelsesorden i sin tid. For at kunne modtage tegninger på få hundreder rentabelt, kræver det rigtig gode processer og stor skala (det er ikke tilfældigt, at bankerne reelt er de eneste, der kan gøre dette rentabelt). I praksis beskytter man altså rentabiliteten per kunde ved at begrænse køberskaren med et stort minimumsticket.

Jeg vil påstå, at i en situation med 100 kunder med 1 mio. tickets vs. 10.000 kunder med 10k tickets, vil porteføljen med de 100 kunder opleve større bølger i indløsninger (selv et par indløsninger er nok til at skabe en betydelig indløsning i forhold til porteføljens størrelse) :slight_smile:

32 Synes om

Det tog ikke særlig lang tid.

30 Synes om