@InefficientMarkets Med selskabets pengestrøm kan gælden betales tilbage på få år, og der er rigeligt med penge til udbytter også.
2 Synes om
Antallet af modtagere af elektronisk post vil fremover være over 4 millioner i stedet for de nuværende 2,2 millioner. Det betyder en hel del (for det meste alligevel unødvendige) breve mindre at distribuere for Posten.
Jeg deltog ikke i postens udbud. Efter min mening er der et enormt potentiale for reduktion i distributionen af traditionel post, når denne type reformer gennemføres selv i statens egne systemer. Selv efter dette distribueres der stadig rigtig meget helt unødvendig post af bl.a. banker og lignende, og jeg tror, at der også vil blive foretaget reformer på disse områder i de kommende år, så det bliver spændende at se, hvordan postbranchen ser ud om f.eks. 10 år.
Et sjovt eksempel fra den nære fortid: På sundhedsplejen blev der på én gang booket fire konsultationer til barnet. En uge senere ankom fire separate kuverter med posten, hvoraf hver informerede om den bookede tid hos sundhedsplejen. Det var godt, at informationen blev leveret af postbuddet.
13 Synes om
Posti Group Oyj’s børsnoteringsudbud er overtegnet, og børsnoteringen gennemføres som planlagt Posti Group Oyj:n listautumismyynti ja -anti on ylimerkitty ja listautuminen toteutetaan suunnitellusti | Kauppalehti
12 Synes om
Efter børsnoteringssalget og -udbuddet vil Posti have over 12.100 aktionærer, hvoraf over 1.100 er Postis medarbejdere.
2.668.000 Salgsaktier allokeres til privatpersoner og selskaber i Finland i det offentlige udbud.
I det offentlige udbud allokeres 1.865.000 Salgsaktier til tegnere i børsnoteringssalget, og 803.000 Salgsaktier allokeres til tegnere i bonussalget. Forpligtelser indgået i børsnoteringssalget accepteres fuldt ud op til 100 Salgsaktier og derefter for ca. 19,5 procent af de afgivne forpligtelser, og forpligtelser indgået i bonussalget accepteres fuldt ud op til 100 Salgsaktier og derefter for ca. 29,9 procent af de afgivne forpligtelser.
JES! Det gik ganske godt. Og de 100 aktier/borger blev pænt opfyldt i begge udbud. Kaffe+bolle-pengene får selv enhver hurtig sælger.
Personalet deltog også pænt i udbuddet - et godt tegn
42 Synes om
Resultatet af udbuddet var efter min mening ret forventet for det offentlige udbuds vedkommende. Ingen behøvede at nøjes med ti aktier.
10 Synes om
Hvis kun den oprindelige million aktier var blevet fordelt, ville der så være mindre end 50 stk. per person tilbage? Nu altså 2,6 mio.
1 Synes om
Dette betyder institutionernes store “sult” efter at opfylde det oprindelige mål i udbuddet. En god start for Posti og ejerne.
7 Synes om
Det største spørgsmålstegn for Posti er det drastiske fald i brevpostmængden næste år. I mit hoved forsøger jeg at forstå dette scenarie:
Hvis mængden af brevpost, der skal distribueres, halveres (?), når myndighedspost flytter til digitalt, ville jeg antage, at brevuddelingen i sin nuværende form ville kollapse til en tabsgivende forretning. Hvis staten ikke subsidierer den nuværende distributionsforpligtelse med distributionsstøtte til brevpost. Det er usandsynligt, at staten vil acceptere dette i spareplanerne. Derefter vil Posti være tvunget til igen at hæve portoen for brevpost betydeligt for aviser og breve. Hvis et frimærke eller porto betalt med en portomaskine fremover koster 4-5 euro, vil næsten ingen sende breve, medmindre det er absolut nødvendigt. Avisudgivere har heller ikke råd til at betale højere distributionsgebyrer end nu. Starter dette en dødsspiral, og brevuddelingen er tabsgivende i X år, indtil den til sidst nedlægges i sin nuværende form… En mulighed er, at brevpost fremover distribueres 1 gang om ugen til hver gadeadresse i Finland, måske ville forretningen ikke være tabsgivende på den måde.
Beslutningerne om dette træffes altså i Folketinget, om den nuværende lovgivning vedrørende Posti skal ændres eller ej. Og på hvilke betingelser. Posti Oyj er næsten umulig at analysere flere år frem, da der ikke er nogen information om fremtidige lovændringer. Pakkevirksomheden er god, ligesom den outsourcede lagerforretning. Distribution af brevpost er et stort spørgsmålstegn. Det kan give et lille overskud eller blive en tabsgivende enhed.
Inden dette scenarie realiseres, kan aktiekursen godt stige i år, da der endnu ikke er bekymring for morgendagen. Fra næste sommer begynder vi så at se på statistikkerne, hvordan udviklingen begynder at se ud… Om 2-3 år vil den nye virkelighed sandsynligvis allerede være tydelig i resultatopgørelsen. Det kan konstateres, at bekymringen var reel eller ubegrundet.
3 Synes om
Hvad angår brevpost, er situationen den, at der i øjeblikket er 12 virksomheder, der omdeler brevpost. Fremover vil situationen sandsynligvis være, at brevpost vil blive omdelt i forskellige områder i henhold til et udbud. Det vil sige, at staten betaler for omdeling af brevpost til den, der “billigst” omdeler post til det dårligste område. Posti omdeler ikke brevpost med tab på det tidspunkt - men med en fortjeneste i henhold til udbuddet, eller det er et andet firma.
4 Synes om
Posti Oyj er i øjeblikket underlagt en distributionsforpligtelse, tvunget til at distribuere brevpost til fjerntliggende områder, uanset om det giver tab eller ej. De 12 andre distributionsselskaber opererer i store byer som f.eks. Turku og Helsinki, hvor der stadig er nok at distribuere til, at det på en eller anden måde kan betale sig at distribuere om natten, samtidig med at Hesari distribueres. Resten af Finland, fjerntliggende områder osv. overlades med glæde til Postis bekymring, da det i hvert fald i de kommende år vil være en tabsgivende aktivitet. Ingen privat distributionsfirma vil til de nuværende priser gå ud på landet for at køre på små veje for at levere 1 brev.
Hvis brevdistributionen i fjerntliggende områder i fremtiden sker på baggrund af et udbud, er det helt OK, men prisen kan fordobles. Hvem betaler omkostningerne? Staten kompenserer altså enten for tabene, eller også betaler afsenderen af posten 5 euro i porto for et brev/blad. Hvis omkostningerne falder på afsenderen, starter den tidligere nævnte dødsspiral (for dyr porto, ingen sender næsten noget mere, omsætningen styrter, brevdistributionen giver tab i X år, indtil situationen ændrer sig med en lovændring på en måde, vi endnu ikke kender).
Disse scenarier spekuleres der nu i, beslutninger om ændringer i lovgivningen er endnu ikke truffet. Det er også unødvendigt at spørge Postis administrerende direktør om sagen, da han ikke træffer beslutning om det. Den regering, der vælges efter det næste folketingsvalg, vil derefter træffe beslutninger på baggrund af den daværende viden.
7 Synes om
Jeg læste det igennem et øjeblik og fandt ingen information om, hvordan aktier allokeres til institutioner. Bliver det normalt oplyst? Jeg har i hvert fald et minde fra Sverige om, at institutioner ikke behøver at blive behandlet lige, altså at aktierne allokeres efter, hvem man ønsker at give dem til, og ikke på en proportional måde, som det blev gjort for privatinvestorerne nu.
Nu gik det jo ganske godt set fra “privatinvestorens” synspunkt, altså personligt fik jeg, hvad jeg håbede på, og dette lykkedes ved at bruge 100 % af Nordnets limit, og efter reduktionen var resultatet som ønsket. Hurtigt regnet var der tegninger på 2.668.000 aktier (h
1 Synes om
Jeg ser det ret klart, at et børsnoteret selskab ikke er forpligtet til at sælge med tab, hvilket betyder, at den endelige betaler for distributionsaktiviteten er staten. I hvert fald er den nuværende regerings grundlæggende princip sandsynligvis at udbyde distributionen i fremtiden, så staten sparer penge.
2 Synes om
Fjernområder vil næppe blive udbudt i konkurrence i
Mængden af brevpost er allerede faldet drastisk, og som følge heraf har postens drift været i en konstant tilpasnings- og forandringsspiral gennem hele 2000-tallet. Fremover vil leveringspligten helt sikkert blive ændret, og leveringsdagene yderligere reduceret, uanset hvem der betaler gildet. En småpakke/et andet tilsvarende produkt fra en konkurrent er allerede nu en praktisk måde at få en presserende forsendelse leveret med sporing, og prisen er vist billigere end et ekspresbrev.
Jeg forventer altså ikke nogen stor pludselig ændring i postens leveringsvirksomhed.
2 Synes om
Staten vil sandsynligvis arrangere flere udbud, når de reducerer deres ejerskab. Pensionsselskaberne forventes vel at deltage i hver enkelt, så de ønsker næppe engang deres målposition nu.
1 Synes om
Amerikanske institutioner, der opererer med et almennyttigt udbytteprincip, vil også deltage i fremtidige emissioner, hvis udbyttet er rimeligt og sikkert. Selv et udbytte på 4% er stort efter amerikanske standarder. På hjemmemarkedet er man nok vant til højere udbytter, men Postens udbytte er vel ganske godt, når staten hungrer efter penge.
1 Synes om
Har nogen halvdelen af postmængden som myndighedsbreve? Jeg kender ikke min egen andel, da jeg i årevis har modtaget dem via digitale kanaler. Der har heller ikke været mange af dem.
Mon ikke størstedelen af distributionen er lokalaviser og/eller reklamer. Regninger begynder også alle at være i digitale kanaler. Posten er i øvrigt også til stede der, scanningsfunktionerne er vist i Estland. Jeg synes, den forretning har været lidt påklistret, når man kan få breve som nyhedsbreve via e-mail og regninger i netbanken, hvad skal man så overhovedet bruge NetPosti (eller hvad det nu hedder i dag) til?
Beskæring af servicenettet er næsten sikkert med børsnoteringen, næsten alt kan allerede i Postens tilfælde klares på internettet: Køb af frimærker, afsendelse af pakker, bestilling og styring, adresseforhold, læsning af breve…
Så er der lige så mange potentielle lukninger.
1 Synes om
Jeg retter, at jeg mente fonde som købere.
Store investorer skyndte sig at købe Posti – Årsagen blev fundet | Kauppalehti
1 Synes om
Servicenetværket er allerede blevet stærkt beskåret. Posten har kun 70 egne butikker. De øvrige er partnerskabsaftaler. Det vil sige, at der i det såkaldte frimærkesalg er meget lidt eget personale. Eget personale er primært i sorteringscentre og distribution.
1 Synes om
Posten har jo knap nok sit eget servicenetværk tilbage, men de fungerer i høj grad i forbindelse med butikker, tankstationer, kiosker mv. som agentposthuse. Disse steder varetager også postens pakkeservice, så deres antal vil næppe blive reduceret særlig meget.
Om Postens kompensation til disse agentposthuse har jeg ingen information.
2 Synes om