Nokia som investering (Del 3)

For USA’s vedkommende har der ikke været nogen negative nyheder længe, og integrationen begynder at stikke ret dybt. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Nokia havde besluttet at lade være med at sælge 6 % af sin aktiekapital til Nvidia, blot for at gøre det lettere at følge eventuelle flagmeldinger og undgå efterfølgende rygter. Den seneste kursstigning kan være en historie om ændrede værdiansættelsesmultipler eller en langsom overtagelse.

Det er efterhånden meget USA-orienteret, hvilket mange har håbet på længe, og efter min mening er det heller ikke en dårlig ting, i hvert fald ikke som aktionær. Jeg ser ingen mening i, at USA eller dets vigtige kommercielle partnere/forgreninger i den nærmeste fremtid skulle lade være med at opkøbe Nokia helt. Man kan selvfølgelig diskutere regulering osv., men handler bliver gennemført, hvis prisen er rigtig. EU ville dog stadig have Ericsson og spredte aktører inden for faste netværk. Nokia er ikke EU’s eksistensgrundlag. Desuden ville Nokia være i hænderne på en allieret.

Som mange klogere end mig har sagt: ”Der er noget stort under opsejling her.”

Alle spekulative indikatorer ser gode ud i øjeblikket, og kursen er højere, end hvad den ifølge traditionel økonomisk teori burde have ret til at stige til. Hvad er det, der sker?

13 Synes om