Man vænner hunden til at jage, mens den er hvalp
The Famous Five. Dem læste vores mor ofte for os som godnathistorie. Det var nu ikke hver aften, der blev læst højt, men lige fra vi var helt små, prægede de fælles godnathistorier de fleste af min barndoms aftener. Vi havde også vores egne bøger, men ofte hentede man bøger på det stille lokalbibliotek, hvor man også tilbragte en del tid med at drage hid og did mellem reolerne uden et egentligt formål. I 90’erne havde alle hjem jo også bogreoler, som alle bugnede af de samme natur-, leksikon- og lægebøger fra Reader’s Digest (Valitut Palat). Nogle gange, når jeg kedede mig, bladrede jeg også i dem.
For mig var læsning og udforskning af bøger allerede som barn en måde at tilfredsstille en uendelig nysgerrighed på. Som skolebarn læste jeg stort set ikke romaner, men hvis jeg ville lære at fiske med jigs, cyklede jeg strakte ben til biblioteket for at hente alle faglitterære bøger om emnet.
Som lidt ældre skoleelev sluttede aftenerne sjældent med læsning, men nærmere med at rense knallertens karburator, planlægge et nyt fitnessprogram eller se en middelmådig amerikansk kriminalserie.
Da jeg skrev opgave i gymnasiet, var jeg ved at mangle mine fagmæssige kurser i modersmålet. Jeg havde godt nok fulgt kurserne, men som opgavearbejde skulle man have læst stendød, indfødt folkelitteratur som grundlag for forskellige skriveopgaver. Det hele hobede sig op.
Jeg forhandlede en aftale på plads med en forstående dansklærer, som betød, at jeg frit kunne vælge bøger og skrive om den samme bog til flere forskellige kurser. Jeg læste Tony ”Viking” Halme og Juoppohullun päiväkirjat (En drankers dagbog). De blev heller ikke læst om aftenen, men bagerst i klasselokalet i gymnasiet, mens jeg fniste. Jeg fik dog skrevet teksterne og afsluttet kurserne, og jeg var igen ”mere dannet” med et par læste bøger i bagagen.
Som teenager og endda som ungt menneske var jeg alt andet end en læsehest.
Efter gymnasiet fortsatte jeg linjen med minimal læsning. På en eller anden rygsækrejse i Asien kunne jeg måske finde på at læse en eller to af Jarkko Sipiläs kriminalromaner, men ellers var læsningen primært koncentreret om optagelsesprøver. Læseglæden fra barndoyen blussede op af og til under optagelsesprøveprojekter, og jeg opdagede, at jeg af og til læste frivilligt og som supplement bøger, der dykkede dybere ned i nogle af emnerne i optagelsesprøvepensum.
Den endelige genopblussen af læseglæden kom dog først mod slutningen af mine studier, hvor jeg opdagede, at jeg flere dage om ugen søgte mod forskellige biblioteker for at læse eksamensbøger, skrive mit speciale og finde et inspirerende arbejdsmiljø. Jeg strejfede omkring og studerede på forskellige biblioteker og ledte altid efter nye steder, hvor jeg kunne slå mig ned for at lave mine sidste studier. Mellem arbejdet gik jeg rundt mellem reolerne og læste bagsideteksterne på den ene bog efter den anden.
I løbet af de sidste knap ti år har jeg læst så rigeligt, at læsning afgjort er en af mine mest tidskrævende og kære hverdagsbeskæftigelser. Jeg læser primært fysiske bøger lånt på biblioteket, selvom jeg er nødt til at købe udenlandske bøger for at eje dem. Jeg tjekkede, at jeg i begyndelsen af 2023 har læst en snes bøger, jeg har i øjeblikket 25 bøger til lån, 8 i reservation, 2 reservationer venter på at blive afhentet, og i dag har jeg også indsendt et nyt indkøbsforslag til biblioteket.
Jeg tænker, at jeg er en læsehest, og jeg elsker at læse. Hvis der var mere tid, ville jeg med glæde læse flere timer hver dag, men for en person i sit livs travleste år med små børn og karriere er den slags mængder en sjælden luksus, der som regel må henvises til rolige weekender.
https://twitter.com/Salkku_Mauri/status/1612747117461635075
Du og læsning?
Jeg tror, at starten på min historie er meget almindelig blandt mine jævnaldrende. Uanset familiemæssig baggrund bliver der vist læst højt for de fleste børn, i det mindste en imellem. De fleste besøger også biblioteket relativt ofte. Hvis ikke med deres egen familie, så gennem daginstitutionen eller skolen. Og skolen har måske endda sit eget bibliotek.
Jeg tror også, at midten af min historie er meget almindelig blandt mine jævnaldrende. For mange forsvinder forbindelsen til læsningen i teenageårene og som ungt menneske. Den bliver erstattet af alt muligt andet, der er mere interessant, hurtigere og mere spændende. Læsning er ikke moderne; faktisk er det vist nok en kronisk ret ukolsket og kikset hobby blandt de unge. Og jeg tror, at for generationen efter mig bliver det for eksempel sværere og sværere at læse fysiske bøger. Koncentrationsevnen smuldrer, og vedholdende arbejde bliver umuligt. Man kan bare ikke kapere det.
Hvordan går det med læselysten, koncentrationsevnen og den almene dannelse?
https://twitter.com/Salkku_Mauri/status/1625111872650215430
Jeg fik idéen til denne tråd, da jeg besluttede at offentliggøre alle de bøger, jeg havde læst fra januar til marts 2023, på Twitter. Formålet med den tråd på Twitter var måske primært at skjulemarkedsføre læselysten og den fantastiske litteratur, der findes, men måske også at presse mig selv til at holde min læsehobby i gang, selvom jeg nu ikke har haft nogen problemer med intensiteten af den på det seneste.
Personligt er jeg bekymret for folks – og undskyld mig unge mænd, især jeres – læsefærdigheder, koncentrationsevne og almene dannelse. Jeg er naturligvis ofte også bekymret for mine egne læsefærdigheder, koncentrationsevne og almene dannelse, selvom jeg måske ikke ligefrem går for at være en ung mand længere. Læsning er en af de bedste medikamenter, jeg kender mod forfaldet af alle ovennævnte egenskaber.
I bogen Stjålet fokus (af Johann Hari) blev det, så vidt jeg husker, beskrevet, at 54 procent af de amerikanske mænd ikke havde læst en eneste bog i de foregående 12 måneder. Det tal finder jeg rystende.
Det gav mig ideen til at spørge, hvordan situationen mon ser ud på Inderes’ forum. Det berettiger heller ikke til at slå sig for brystet, men situationen er dog ikke helt så katastrofal som drømmeland hinsides dammen:
**Hvad er læsning?**Jeg er selv gledet ind i en form for personlig litterær elitisme, og efter min mening er den trykte bog den smukkeste form for læsning. Hvis jeg var rig, og der ikke fandtes biblioteker, ville jeg bygge mit eget bibliotek.
Jeg har dog også overgivet mig til et par lydbøger, og jeg har ikke som sådan noget imod dem, men jeg mindes, at forskning også viser, at den huskemæssige effekt af en trykte bog er mest effektiv, og dens indvirkning på koncentrationsevnen er mest permanent. Lidt ligesom det faktum, at noter taget i hånden efterlader et mere permanent minde og en dybere forståelse end at hamre løs på et tastatur.
En lydbog kombineret med en simpel fysisk aktivitet fungerer helt sikkert, men jeg tror, at rigtig mange lytter til lydbøger, fordi det gør det så nemt at multitaske med alt muligt på samme tid. Efter min mening er dette et misbrug af lydbøgernes potentiale, og det vil i forhold til koncentrationsevnen sandsynligvis føre til negative snarere end positive konsekvenser i det lange løb. Jeg kan tage fejl endnu en gang.
Selv lytter jeg til podcasts ved 1x hastighed, og ved lydbøger kan jeg finde på at skrue op til 1,25x hastighed, fordi oplæserne er så utrolig søvndyssende. Ofte løber jeg dog bare og lytter til fuglesangen. Kedelighed, stilhed og bare at være til er undervurderede ting.
For noget tid siden blev der udgivet en bog om effektivitet, som handlede om at lytte til lydbøger ved dobbelt eller endda tredobbelt hastighed. Samtidig lavede man udfaldsret og børstede tænder. Jeg kan ikke komme på en eneste grund til, at nogen skulle gøre sådan noget. Det lyder som mishandling af både den fysiske og psykiske sundhed.
Desuden viser forskning, at selv professionelle “hurtiglæsere” må slække på tekstforståelsen. Hurtig læsning, dårlig læseforståelse. Rolig læsning, dyb læseforståelse. Er det ikke helt logisk?
Jeg har aldrig læst en e-bog, fordi jeg ikke ønsker at stirre på skærme endnu mere, end jeg allerede gør. Men hvis e-bøger passer til dig, er det da bare fantastisk.
Hvad læser vi?
Tidligere på vinteren gjorde jeg nogle interessante observationer om trykte bøger, lydbøger og e-bøger, der sælges i Finland. For det første sælges der i dag rigtig få trykte bøger, og trenden er stærkt nedadgående. Lydbøger lader til gengæld til at sælge mere, men det indhold, der forbruges, er ”lettere”. Min personlige konklusion er, at tunge bøger og selve læsningen mindskes, mens underholdning og lytning stiger.
Folk magter vist simpelthen ikke at læse, eller endnu mere skræmmende, de er ikke i stand til det. Efter min mening er denne trend ikke særlig god, men man kan naturligvis have forskellige holdninger til dette.
Her er et udpluk af statistikken:
Selvom jeg ikke er den helt store fan af lydbøger, er jeg dog glad for at se, at børn og unge lytter så meget til lydbøger. Jeg ved ikke, om det er fordi, disse erstatter den trykte bog, eller om man lytter til lydbøger ud over de trykte bøger. Frygter det værste, men håber det bedste.
Faglitteraturen i lydbogsformatet for voksne består næsten udelukkende af true crime-genren og “kendiskultus”. Dette var ikke nogen overraskelse, når man kender til det begrænsede udbud af indenlandske lydbøger, men det giver alligevel anledning til lidt eftertanke.
Hele statistikken:
Genoplivningsguide til læsning og læsefærdigheder
Inden dette udvikler sig til fuldendt bitter pessimisme, lad os få nogle råd til at genoplive læsevanen eller få tips til at læse mere. Læsning er jo en vane eller en hobby som enhver anden, og den kan også trænes.
Må ik give et bogtip i øvrigt? Der findes fremragende bøger om vaner: James Clears Atomic Habits (Pura rutiinit atomeiksi) og Charles Duhiggs Vanens magt (Tapojen voima).
Jeg vil afsløre en hemmelighed. Mennesker, der virker disciplinerede, er faktisk ikke en anelse mere disciplinerede end andre. De har tilfældigvis bare bedre vaner. Med disciplin kan man skabe fremdrift et øjeblik, men med gode vaner kan man ændre hele sit liv. Med andre ord, hvis du ikke vil spise slik hver dag, var det så ikke på tide at skille sig af med slikskabet?
Følgende vaner kunne f.eks. fungere i forhold til læsning:
1. Læs (primært) bøger, der interesserer dig
Ingen magter at læse bøger, der ikke interesserer dem. Lån i det mindste i starten udelukkende bøger, der interesserer dig, og som drager dig. Du kan senere hen drysse nogle ”nyttige” bøger ind imellem, eller bøger du vil prale af på sociale medier, men den tid skal nok komme.
2. Hav altid bøger inden for rækkevidde
Mennesket er dovent og gør det, der er nemt. Hvis bogen er i butikken eller på biblioteket, får man den ikke læst. Hvis bogen står i reolen eller i skabet, får man den heller ikke læst. Men når der ligger et par stykker på natbordet, et par stykker på stuebordet og måske endda en under hovedpuden, så kommer man helt sikkert på et eller andet tidspunkt – om ikke andet af bare stædighed – til at læse bagsideteksten.
3. Hold alternative fristelser uden for rækkevidde (dvs. lev i et andet rum end internettet)
Hvad gør du, når du ikke har noget at tage dig til og keder dig? De fleste pilker nok ved telefonen. Hvad hvis du lærte at leve i et andet rum end din telefon? Du kunne også leve i et andet rum end computeren eller fjernbetjeningen. Hvis du bor i et étværelses, så riv stikkontakterne ud af væggen, sluk telefonen og læg simkortet i badeværelsesskabet. Gå derefter ud i parken og læs. Svære koncentrationsproblemer kræver hårde midler. I skærmbilledet herunder ses et sted, hvor man kan spare tid.
4. Læs flere bøger samtidigtHumøret og stemningen svinger utallige gange i løbet af dagen. Hold forskellige bøger inden for rækkevidde, og snup den, der føles mest interessant i øjeblikket. Til svære øjeblikke noget let og inspirerende, til friske øjeblikke noget krævende og kompliceret, til kedelige øjeblikke noget forfriskende og stimulerende.
5. Find inspiration på biblioteket, i bogstatistikker eller bogbrochurer
Er ingenting interessant? Kan du ikke finde noget at læse? Gennemse forlagenes hjemmesider og nyhedskataloger, besøg forskellige biblioteker, læs bogstatistikker og -brochurer, forvild dig ind i bibliotekets søgemaskine, eller tjek Amazon og antikvariater ud.
6. Først og fremmest nydelse, i anden række nytte
Læsning er som regel ment til at være hyggeligt. Man kan da optimere fordelene ved læsning, men ofte slår optimering og jagten på nytte interessen ihjel for enhver aktivitet. Det kan godt være, at det at læse om reparation af harmonikaer ikke er nyttigt i dit liv, men hvis du nyder at læse det, er det mere end nok. Ind imellem kan man selvfølgelig også læse netop fordi, man vil lære noget, der er nyttigt, men som måske ikke interesserer en så forfærdeligt meget, men så skal man være opmærksom på, at det nok snarere er studielæsning end egentlig læsning.
7. Øvelse gør mester
Man bliver god til det, man gør. Hvad enten det drejer sig om at nippe til aftensøllen, lave investeringsmemes, regne i hovedet eller læse en bog. Øv dig på de ting, du gerne vil være god til.
Bonustip:
Hvis du ikke selv er interesseret i at læse, kan du stadig opmuntre andre.
Jeg faldt over et studie for noget tid siden, ifølge hvilket især fædres læsning har en betydelig indflydelse på udviklingen af drengees læsefærdigheder. Ud over at læse for børn (dine egne eller andres), så lad som om, du selv læser foran dem.
Ja, jeg mener det alvorligt.
Hvis du ikke gider læse selv, så gå stenhårdt ind i stuen, læg dig på sofaen foran børnene, og lad som om, du læser. Sådan 3*60 minutter om ugen i for eksempel otte år, og hvem ved, måske vil dine børns læseiver og -færdigheder med tiden nå højere op, end de ville have gjort uden dit eksempel. Man kan styrke øvelsen ved at give bøger i gave og tage på dagstur til biblioteket.
Jeg vil fortsætte i mine næste indlæg om for eksempel fakta og fiktion eller hvad som helst, men inden da: tal om læsning.
Al slags diskussion om læsning og litteratur er velkommen. Bogtips, diskussion om læsning, bokanmeldelser, læsevaner, yndlingsforfattere, forummedlemmernes egne skrivehobbier, studier om læsning og så videre. Husk dog, at der er en særskilt tråd for investeringsbøger.









