Læsning og litteratur (ekskl. investeringslitteratur)

Man vænner hunden til at jage, mens den er hvalp

The Famous Five. Dem læste vores mor ofte for os som godnathistorie. Det var nu ikke hver aften, der blev læst højt, men lige fra vi var helt små, prægede de fælles godnathistorier de fleste af min barndoms aftener. Vi havde også vores egne bøger, men ofte hentede man bøger på det stille lokalbibliotek, hvor man også tilbragte en del tid med at drage hid og did mellem reolerne uden et egentligt formål. I 90’erne havde alle hjem jo også bogreoler, som alle bugnede af de samme natur-, leksikon- og lægebøger fra Reader’s Digest (Valitut Palat). Nogle gange, når jeg kedede mig, bladrede jeg også i dem.

For mig var læsning og udforskning af bøger allerede som barn en måde at tilfredsstille en uendelig nysgerrighed på. Som skolebarn læste jeg stort set ikke romaner, men hvis jeg ville lære at fiske med jigs, cyklede jeg strakte ben til biblioteket for at hente alle faglitterære bøger om emnet.

Som lidt ældre skoleelev sluttede aftenerne sjældent med læsning, men nærmere med at rense knallertens karburator, planlægge et nyt fitnessprogram eller se en middelmådig amerikansk kriminalserie.

Da jeg skrev opgave i gymnasiet, var jeg ved at mangle mine fagmæssige kurser i modersmålet. Jeg havde godt nok fulgt kurserne, men som opgavearbejde skulle man have læst stendød, indfødt folkelitteratur som grundlag for forskellige skriveopgaver. Det hele hobede sig op.

Jeg forhandlede en aftale på plads med en forstående dansklærer, som betød, at jeg frit kunne vælge bøger og skrive om den samme bog til flere forskellige kurser. Jeg læste Tony ”Viking” Halme og Juoppohullun päiväkirjat (En drankers dagbog). De blev heller ikke læst om aftenen, men bagerst i klasselokalet i gymnasiet, mens jeg fniste. Jeg fik dog skrevet teksterne og afsluttet kurserne, og jeg var igen ”mere dannet” med et par læste bøger i bagagen.

Som teenager og endda som ungt menneske var jeg alt andet end en læsehest.

Efter gymnasiet fortsatte jeg linjen med minimal læsning. På en eller anden rygsækrejse i Asien kunne jeg måske finde på at læse en eller to af Jarkko Sipiläs kriminalromaner, men ellers var læsningen primært koncentreret om optagelsesprøver. Læseglæden fra barndoyen blussede op af og til under optagelsesprøveprojekter, og jeg opdagede, at jeg af og til læste frivilligt og som supplement bøger, der dykkede dybere ned i nogle af emnerne i optagelsesprøvepensum.

Den endelige genopblussen af læseglæden kom dog først mod slutningen af mine studier, hvor jeg opdagede, at jeg flere dage om ugen søgte mod forskellige biblioteker for at læse eksamensbøger, skrive mit speciale og finde et inspirerende arbejdsmiljø. Jeg strejfede omkring og studerede på forskellige biblioteker og ledte altid efter nye steder, hvor jeg kunne slå mig ned for at lave mine sidste studier. Mellem arbejdet gik jeg rundt mellem reolerne og læste bagsideteksterne på den ene bog efter den anden.

I løbet af de sidste knap ti år har jeg læst så rigeligt, at læsning afgjort er en af mine mest tidskrævende og kære hverdagsbeskæftigelser. Jeg læser primært fysiske bøger lånt på biblioteket, selvom jeg er nødt til at købe udenlandske bøger for at eje dem. Jeg tjekkede, at jeg i begyndelsen af 2023 har læst en snes bøger, jeg har i øjeblikket 25 bøger til lån, 8 i reservation, 2 reservationer venter på at blive afhentet, og i dag har jeg også indsendt et nyt indkøbsforslag til biblioteket.

Jeg tænker, at jeg er en læsehest, og jeg elsker at læse. Hvis der var mere tid, ville jeg med glæde læse flere timer hver dag, men for en person i sit livs travleste år med små børn og karriere er den slags mængder en sjælden luksus, der som regel må henvises til rolige weekender.

https://twitter.com/Salkku_Mauri/status/1612747117461635075

Du og læsning?

Jeg tror, at starten på min historie er meget almindelig blandt mine jævnaldrende. Uanset familiemæssig baggrund bliver der vist læst højt for de fleste børn, i det mindste en imellem. De fleste besøger også biblioteket relativt ofte. Hvis ikke med deres egen familie, så gennem daginstitutionen eller skolen. Og skolen har måske endda sit eget bibliotek.

Jeg tror også, at midten af min historie er meget almindelig blandt mine jævnaldrende. For mange forsvinder forbindelsen til læsningen i teenageårene og som ungt menneske. Den bliver erstattet af alt muligt andet, der er mere interessant, hurtigere og mere spændende. Læsning er ikke moderne; faktisk er det vist nok en kronisk ret ukolsket og kikset hobby blandt de unge. Og jeg tror, at for generationen efter mig bliver det for eksempel sværere og sværere at læse fysiske bøger. Koncentrationsevnen smuldrer, og vedholdende arbejde bliver umuligt. Man kan bare ikke kapere det.

Hvordan går det med læselysten, koncentrationsevnen og den almene dannelse?

https://twitter.com/Salkku_Mauri/status/1625111872650215430

Jeg fik idéen til denne tråd, da jeg besluttede at offentliggøre alle de bøger, jeg havde læst fra januar til marts 2023, på Twitter. Formålet med den tråd på Twitter var måske primært at skjulemarkedsføre læselysten og den fantastiske litteratur, der findes, men måske også at presse mig selv til at holde min læsehobby i gang, selvom jeg nu ikke har haft nogen problemer med intensiteten af den på det seneste.

Personligt er jeg bekymret for folks – og undskyld mig unge mænd, især jeres – læsefærdigheder, koncentrationsevne og almene dannelse. Jeg er naturligvis ofte også bekymret for mine egne læsefærdigheder, koncentrationsevne og almene dannelse, selvom jeg måske ikke ligefrem går for at være en ung mand længere. Læsning er en af de bedste medikamenter, jeg kender mod forfaldet af alle ovennævnte egenskaber.

I bogen Stjålet fokus (af Johann Hari) blev det, så vidt jeg husker, beskrevet, at 54 procent af de amerikanske mænd ikke havde læst en eneste bog i de foregående 12 måneder. Det tal finder jeg rystende.

Det gav mig ideen til at spørge, hvordan situationen mon ser ud på Inderes’ forum. Det berettiger heller ikke til at slå sig for brystet, men situationen er dog ikke helt så katastrofal som drømmeland hinsides dammen:

**Hvad er læsning?**Jeg er selv gledet ind i en form for personlig litterær elitisme, og efter min mening er den trykte bog den smukkeste form for læsning. Hvis jeg var rig, og der ikke fandtes biblioteker, ville jeg bygge mit eget bibliotek.

Jeg har dog også overgivet mig til et par lydbøger, og jeg har ikke som sådan noget imod dem, men jeg mindes, at forskning også viser, at den huskemæssige effekt af en trykte bog er mest effektiv, og dens indvirkning på koncentrationsevnen er mest permanent. Lidt ligesom det faktum, at noter taget i hånden efterlader et mere permanent minde og en dybere forståelse end at hamre løs på et tastatur.

En lydbog kombineret med en simpel fysisk aktivitet fungerer helt sikkert, men jeg tror, at rigtig mange lytter til lydbøger, fordi det gør det så nemt at multitaske med alt muligt på samme tid. Efter min mening er dette et misbrug af lydbøgernes potentiale, og det vil i forhold til koncentrationsevnen sandsynligvis føre til negative snarere end positive konsekvenser i det lange løb. Jeg kan tage fejl endnu en gang.

Selv lytter jeg til podcasts ved 1x hastighed, og ved lydbøger kan jeg finde på at skrue op til 1,25x hastighed, fordi oplæserne er så utrolig søvndyssende. Ofte løber jeg dog bare og lytter til fuglesangen. Kedelighed, stilhed og bare at være til er undervurderede ting.

For noget tid siden blev der udgivet en bog om effektivitet, som handlede om at lytte til lydbøger ved dobbelt eller endda tredobbelt hastighed. Samtidig lavede man udfaldsret og børstede tænder. Jeg kan ikke komme på en eneste grund til, at nogen skulle gøre sådan noget. Det lyder som mishandling af både den fysiske og psykiske sundhed.

Desuden viser forskning, at selv professionelle “hurtiglæsere” må slække på tekstforståelsen. Hurtig læsning, dårlig læseforståelse. Rolig læsning, dyb læseforståelse. Er det ikke helt logisk?

Jeg har aldrig læst en e-bog, fordi jeg ikke ønsker at stirre på skærme endnu mere, end jeg allerede gør. Men hvis e-bøger passer til dig, er det da bare fantastisk.

Hvad læser vi?

Tidligere på vinteren gjorde jeg nogle interessante observationer om trykte bøger, lydbøger og e-bøger, der sælges i Finland. For det første sælges der i dag rigtig få trykte bøger, og trenden er stærkt nedadgående. Lydbøger lader til gengæld til at sælge mere, men det indhold, der forbruges, er ”lettere”. Min personlige konklusion er, at tunge bøger og selve læsningen mindskes, mens underholdning og lytning stiger.

Folk magter vist simpelthen ikke at læse, eller endnu mere skræmmende, de er ikke i stand til det. Efter min mening er denne trend ikke særlig god, men man kan naturligvis have forskellige holdninger til dette.

Her er et udpluk af statistikken:

Selvom jeg ikke er den helt store fan af lydbøger, er jeg dog glad for at se, at børn og unge lytter så meget til lydbøger. Jeg ved ikke, om det er fordi, disse erstatter den trykte bog, eller om man lytter til lydbøger ud over de trykte bøger. Frygter det værste, men håber det bedste.

Faglitteraturen i lydbogsformatet for voksne består næsten udelukkende af true crime-genren og “kendiskultus”. Dette var ikke nogen overraskelse, når man kender til det begrænsede udbud af indenlandske lydbøger, men det giver alligevel anledning til lidt eftertanke.

Hele statistikken:

Genoplivningsguide til læsning og læsefærdigheder

Inden dette udvikler sig til fuldendt bitter pessimisme, lad os få nogle råd til at genoplive læsevanen eller få tips til at læse mere. Læsning er jo en vane eller en hobby som enhver anden, og den kan også trænes.

Må ik give et bogtip i øvrigt? Der findes fremragende bøger om vaner: James Clears Atomic Habits (Pura rutiinit atomeiksi) og Charles Duhiggs Vanens magt (Tapojen voima).

Jeg vil afsløre en hemmelighed. Mennesker, der virker disciplinerede, er faktisk ikke en anelse mere disciplinerede end andre. De har tilfældigvis bare bedre vaner. Med disciplin kan man skabe fremdrift et øjeblik, men med gode vaner kan man ændre hele sit liv. Med andre ord, hvis du ikke vil spise slik hver dag, var det så ikke på tide at skille sig af med slikskabet?

Følgende vaner kunne f.eks. fungere i forhold til læsning:

1. Læs (primært) bøger, der interesserer dig

Ingen magter at læse bøger, der ikke interesserer dem. Lån i det mindste i starten udelukkende bøger, der interesserer dig, og som drager dig. Du kan senere hen drysse nogle ”nyttige” bøger ind imellem, eller bøger du vil prale af på sociale medier, men den tid skal nok komme.

2. Hav altid bøger inden for rækkevidde

Mennesket er dovent og gør det, der er nemt. Hvis bogen er i butikken eller på biblioteket, får man den ikke læst. Hvis bogen står i reolen eller i skabet, får man den heller ikke læst. Men når der ligger et par stykker på natbordet, et par stykker på stuebordet og måske endda en under hovedpuden, så kommer man helt sikkert på et eller andet tidspunkt – om ikke andet af bare stædighed – til at læse bagsideteksten.

3. Hold alternative fristelser uden for rækkevidde (dvs. lev i et andet rum end internettet)

Hvad gør du, når du ikke har noget at tage dig til og keder dig? De fleste pilker nok ved telefonen. Hvad hvis du lærte at leve i et andet rum end din telefon? Du kunne også leve i et andet rum end computeren eller fjernbetjeningen. Hvis du bor i et étværelses, så riv stikkontakterne ud af væggen, sluk telefonen og læg simkortet i badeværelsesskabet. Gå derefter ud i parken og læs. Svære koncentrationsproblemer kræver hårde midler. I skærmbilledet herunder ses et sted, hvor man kan spare tid.

4. Læs flere bøger samtidigt

Humøret og stemningen svinger utallige gange i løbet af dagen. Hold forskellige bøger inden for rækkevidde, og snup den, der føles mest interessant i øjeblikket. Til svære øjeblikke noget let og inspirerende, til friske øjeblikke noget krævende og kompliceret, til kedelige øjeblikke noget forfriskende og stimulerende.

5. Find inspiration på biblioteket, i bogstatistikker eller bogbrochurer

Er ingenting interessant? Kan du ikke finde noget at læse? Gennemse forlagenes hjemmesider og nyhedskataloger, besøg forskellige biblioteker, læs bogstatistikker og -brochurer, forvild dig ind i bibliotekets søgemaskine, eller tjek Amazon og antikvariater ud.

6. Først og fremmest nydelse, i anden række nytte

Læsning er som regel ment til at være hyggeligt. Man kan da optimere fordelene ved læsning, men ofte slår optimering og jagten på nytte interessen ihjel for enhver aktivitet. Det kan godt være, at det at læse om reparation af harmonikaer ikke er nyttigt i dit liv, men hvis du nyder at læse det, er det mere end nok. Ind imellem kan man selvfølgelig også læse netop fordi, man vil lære noget, der er nyttigt, men som måske ikke interesserer en så forfærdeligt meget, men så skal man være opmærksom på, at det nok snarere er studielæsning end egentlig læsning.

7. Øvelse gør mester

Man bliver god til det, man gør. Hvad enten det drejer sig om at nippe til aftensøllen, lave investeringsmemes, regne i hovedet eller læse en bog. Øv dig på de ting, du gerne vil være god til.

Bonustip:

Hvis du ikke selv er interesseret i at læse, kan du stadig opmuntre andre.

Jeg faldt over et studie for noget tid siden, ifølge hvilket især fædres læsning har en betydelig indflydelse på udviklingen af drengees læsefærdigheder. Ud over at læse for børn (dine egne eller andres), så lad som om, du selv læser foran dem.

Ja, jeg mener det alvorligt.

Hvis du ikke gider læse selv, så gå stenhårdt ind i stuen, læg dig på sofaen foran børnene, og lad som om, du læser. Sådan 3*60 minutter om ugen i for eksempel otte år, og hvem ved, måske vil dine børns læseiver og -færdigheder med tiden nå højere op, end de ville have gjort uden dit eksempel. Man kan styrke øvelsen ved at give bøger i gave og tage på dagstur til biblioteket.

Jeg vil fortsætte i mine næste indlæg om for eksempel fakta og fiktion eller hvad som helst, men inden da: tal om læsning.

Al slags diskussion om læsning og litteratur er velkommen. Bogtips, diskussion om læsning, bokanmeldelser, læsevaner, yndlingsforfattere, forummedlemmernes egne skrivehobbier, studier om læsning og så videre. Husk dog, at der er en særskilt tråd for investeringsbøger.

89 Synes om

Virkelig vigtigt emne, tak Mauri for at åbne tråden!

Forhåbentlig vil mange forumbrugere med dette oplæg vågne op og overveje, om de kunne vende tilbage til den glemte læsehobby, eller hvis den hobby aldrig har eksisteret, om de kunne prøve at læse noget?

Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om en hobby, hvor man får lige så mange fordele til investering som ved læsning. Bare det, at hvis man har siddekød og koncentrationsevne til at sidde med en tyk roman, hjælper det, når man skal tygge sig igennem årsrapporter og delårsrapporter. Jeg må sige, at efter min mening er investering også så alsidigt et emne, at man kan få stof til eftertanke fra næsten al slags litteratur til den hobby. Sagprosa frem for alt, og som en underkategori bør biografier nævnes. Dette var så godt sagt, at jeg måtte tage et screenshot, da jeg faldt over det:

Jeg er selv i den heldige position, at jeg har læst praktisk talt hele mit korte liv. Takken for det går netop til eksemplerne fra barndomshjemmet. Læs bøger for jeres børn, giv bøger som gaver til bekendtes børn!

Antikvariater, loppemarkeder og genbrugscentre er gode steder at gøre billige bogfund. Selv køber jeg næsten aldrig skønlitteratur fra ny, men heldigvis er der jo biblioteker! Investeringslitteratur eller litteratur, der læner sig op ad det, er der til gengæld blevet købt ind til hylden i rigelige mængder de seneste år, og dette kan jeg varmt anbefale. Det er praktisk at tage en bog ned og bladre lidt, repetere hovedpunkterne, lede efter den note, man har lavet i margenen, det gode understregede afsnit osv. Det kan man ikke med biblioteksbøger. Gode bøger kan være gode investeringer; man har som fattig ikke råd til at lade være. :slight_smile:

13 Synes om

Tak for en flot åbning af tråden. Jeg tænkte, at jeg som en slags modsvar til en begyndelse ville behandle de temaer, du tog op, fra min egen side. Måske med en lidt anden vinkel på disse fine overvejelser.

Mig og læsning
Når alt kommer til alt, har alle vist deres helt egen vej til læsningen. Jeg voksede selv op i en familie, hvor der blev læst meget, og jeg har også altid selv nydt at ose rundt på stille biblioteker. Men af en eller anden grund blev jeg ikke rigtig begejstret for bøger, da jeg først selv havde lært at læse. For mig som ung begrænsede læsningen sig næsten udelukkende til tegneserier. Dem læste jeg til gengæld ret mange af, men det endte også med, at jeg læste de samme Lucky Luke, Tintin, Anders And osv. igen og igen. Så glæden ved at opdage nyt læsestof forblev, lad os sige, en smule ufuldstændig.

Ved siden af gymnasiet begyndte jeg dog på eget initiativ at læse bøger om fysiske fænomener relateret til mine hobbyer, og der blev også læst nogle mere filosofiske bøger. Omkring det tidspunkt fik jeg også læst nogle biografier relateret til økonomi og finansverdenen. Der røg stadig tegneserier ned dengang, selvom der også på den front skete en form for modning (Sokal, Pratt, Manara osv.). Nogenlunde samme linje fortsatte sideløbende med civilingeniørstudierne, og selvfølgelig blev der læst en del faglitteratur (artikler og nogle bøger). Krimier begyndte også at vinde frem, samt anden lettere litteratur (Juoppohullut er læst). Så hos mig steg læsningen altså på det tidspunkt, hvor den faldt for mange andre!

Jeg nåede først frem til de egentlige litterære klassikere som voksen, selvom Pirsigs Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel (absolut en bog værd at læse for filosofi-interesserede) måske røg med under studietiden – det var dog nok en del af min egen udforskning af filosofien. Så på det tidspunkt bestod læsningen mest af fakta, krimier eller tegneserier.

Den egentlige klassiske skønlitteratur begyndte jeg først at finde, da jeg nærmede mig de fyrre. Hvis jeg skal fremhæve et enkelt værk, der for alvor satte gang i min bogorm-fase, må det være Orhan Pamuks Uskyldens museum. Det var først derefter, jeg fik læst Waltari og andre rigtige klassikere.
I dag læser jeg og søger inspiration til læsning i et meget bredt spektrum, men jeg har især pløjet mig igennem en del investeringslitteratur de seneste år.

Læsning, koncentrationsevne og almen dannelse
Denne bekymring deler jeg fuldt ud, og jeg mærker, hvordan internetsurfing har påvirket min evne til at koncentrere mig. I en periode brugte jeg alt for meget tid på YouTube-videoer, især når det i bund og grund bare handlede om at få tiden til at gå. Men man kan jo også finde mange gode artikler på nettet, og der er megen hjælp at hente til selvudvikling og dannelse. Men ja, det har sine udfordringer for koncentrationen.

Læsning og digitale hjælpemidler
Jeg har ikke selv brugt lydbøger siden barndommen (dengang var det et par hørespil på LP, så formatet er ikke helt fremmed). Her er jeg nødt til at indskyde, at mange bøger kan være helt eminente som hørespil; fra de fjerne 80’ere husker jeg Yles radioteaters hørespil af Håndbog for vakse galakseblaffere (jeg læste først bogen årtier senere). Jeg forstår ikke helt den nuværende lydbogs-dille, selvom jeg godt kan forestille mig, at det er et velfungerende format i visse situationer (bil, fly osv.).
E-bøger har jeg læst en del af, og med en god læseenhed er det et helt fint format. Især på længere rejser kan det være en udfordring at medbringe en tilstrækkelig bogsamling på grund af vægten.
Det er unægteligt risikabelt på mange måder at kombinere en lydbog med andre aktiviteter.

Tanker om udvikling af læsning
Der er ikke meget at tilføje til de tips, som @Mauri har listet. Det eneste, jeg måske vil tilføje, er: find den måde at læse på, der passer dig. Jeg har nogle træk fra en ensporet ingeniørhjerne, og ét af dem er måske, at når en bog åbnes, så bliver den som hovedregel også læst færdig, uanset om jeg kan lide den eller ej (det er måske en lidt farvet beskrivelse). Og normalt har jeg kun én bog i gang ad gangen (selvom det selvfølgelig af og til er godt at læse noget andet indimellem). Så find din egen stil.

For at vende tilbage til dette forums egentlige emne, nemlig investering, og som en lille opmuntring til at læse andet end investeringslitteratur, er her et par tanker. Jeg mener, at økonomi og investering generelt handler om at forstå menneskers behov, og det kan man udvikle ved at læse bredt inden for faglitteratur og også ved at læse fiktion. Thomas Piketty henviser i sit værk Kapitalen meget til både Honoré de Balzacs og Jane Austens værker, når han forklarer det 19. århundredes økonomiske udvikling, og hvorfor det har betydning i dag. En anden tanke er relateret til forståelsen af ens egne handlinger samt udviklingen af ens egen investeringspsykologi; ved at læse bøger kan man også lære at forstå sine egne handlinger bedre og dermed blive en bedre investor. Hah, @Crazy_Train havde allerede fremhævet dette aspekt på fornem vis. Det skriver jeg fuldt ud under på; det eneste, der ærgrer mig, er, at det alligevel har taget utilladeligt mange år at indse mange af disse ting.

Tak endnu en gang for denne tråd allerede nu! Jeg ser frem til nye opdagelser i litteraturens verden ved hjælp af denne tråd.

14 Synes om

Selv læser jeg omkring 20+ fysiske bøger, og det bliver nok til over 50 lydbøger om året. Størstedelen af bøgerne relaterer sig på en eller anden måde til investering, mens andre emner, der interesserer mig, er menneskets historie og fysiologi. Jeg læser ret lidt fiktion; Harry Potter-bøgerne er blevet læst, men ellers er det blevet til ret lidt.

På billedet ses nogle af de bøger, jeg har lyttet til, og jeg har udvalgt dem, jeg fandt mest interessante og varmt kan anbefale. Især følgende bøger var gode at lytte til:

I bunden er vi gode (Hyvän historia: ihmiskunta uudessa valossa). Midt i alle disse kriser og fupmarkeder var det rart at lytte til et positivt perspektiv på, hvordan mennesket i bund og grund er godt.

Suomalainen metsäkylpy (Finsk skovbad). Den handler om skovens sundhedsmæssige fordele. Brug masser af tid i skoven, især hvis I har små børn.

Silkevejene: En ny verdenshistorie (ikke på billedet). Ret lang, men meget interessant. Hvordan der er blevet handlet, og hvem der har haft magten helt fra år 0 og frem til i dag.

Edit: Og hvis børnebøger tælles med, bliver der læst tusindvis af bøger i løbet af året :sweat_smile:

10 Synes om

Mange gode bøger nævnt! Jeg er en ret langsom læser, og da tiden er begrænset, forsøger jeg at vælge mine bøger omhyggeligt. Det er faktisk ikke helt nemt. Jeg læser bøger på finsk. Da jeg var yngre, pløjede jeg mig igennem de skønlitterære klassikere. I dag forsøger jeg at læse baseret på litteraturpriser, bl.a. Finlandia og Tietofinlandia, årets rejsebog og Nobelprisen. Også nyere økonomibøger.
Alle bør selvfølgelig læse det, der interesserer dem, og i deres egen stil. Jeg synes også, det er sjovt at lede efter bøger i forskellige lister, f.eks.
Verdens 100 bedste bøger gennem tiderne – Wikipedia

8 Synes om

At læse bøger er absolut noget af det bedste, jeg kan forestille mig. Vi har et barn på under et år derhjemme, og derfor er det blevet til mindre læsning nu, men jeg får stadig læst én bog hver uge. Jeg læser betydeligt mere fiktion end andet, hvad det end skyldes. Lydbøger en gang imellem, primært når der tilbydes en måned for en euro eller lignende tilbud. Følgende bøger har gjort størst indtryk det seneste år.

Ben Macintyre, Spion og forræder (Vakooja ja petturi).

En utrolig sand historie om russeren Oleg Gordijevskijs liv. Gordijevskij var KGB-agent, som forrådte sit land og videregav oplysninger til Vesten i årtier. Jeg anbefaler at lytte til den som lydbog. Jukka Pitkänen er oplæser, og hans stemme er perfekt til historien. Man kan ikke stoppe undervejs. Jeg lyttede til den to gange, før jeg læste den fysiske bog, og jeg nød stadig hvert øjeblik.

Antti Heikkinen, Einari.

En biografi om Ponsses grundlægger. Underholdende og medrivende. En oplevelse som lydbog. Heikkinen er selv oplæser og taler savo-dialekt (savvoo) på fornem vis.

Markku Henriksson, Stjernebannerets land (Tähtilipun maa).

Henriksson har forsket i USA hele sit liv og har sammenfattet USA’s historie fra begyndelsen til i dag i én bog. Næsten 900 sider, men et så medrivende værk, at der ikke er fare for at kede sig.

John Simon, Kone-fyrsten – Pekka Herlins liv (Koneen ruhtinas – Pekka Herlinin elämä).

En biografi om den mytiske og legendariske Pekka Herlin. En bog om en tid, der aldrig kommer tilbage, på godt og ondt. På sin tid vakte bogen opsigt med sine afsløringer, og især Niklas Herlin gav sin far en ordentlig bredside.

14 Synes om

Jeg har selv en meget ærke-finsk historie om læsning. Jeg lærte at læse ved hjælp af Anders And. Efter skoledagen samledes vi i vores forældres soveværelse, og mor læste det Anders And-blad, der var dumpet ind ad brevsprækken den dag. Dengang var det sjældent, at man lærte at læse, før man startede i skole. Derfor var jeg i al hemmelighed misundelig på min lillesøster, som lærte at læse før skolestart. Hun blev betragtet som et geni.

Det er tankevækkende, hvor mange der i dag lærer at læse før skolestart, men alligevel ikke nødvendigvis bliver grebet af læsningen.

Jeg var – og er stadig – en langsom læser. Jeg kan huske, hvor besværligt det var at komme igennem de første Salaisuus-bøger (Hemmeligheds-bøgerne). Men dengang holdt jeg allerede af gåder og snarrådige dyrefigurer, så de bøger skulle jo læses færdig. I 2. klasse var det populært blandt pigerne at få pennevenner via et ungdomsblad eller tekst-tv. Og dem havde jeg mange af. Derudover skrev jeg dagbog gennem hele min barndom. De tekster har været sjove at genlæse bagefter.

Da jeg startede i 3. klasse, forlod jeg den lille pavillonskole, og på den store folkeskole var der et bibliotek. Skolevejen var på over 2 km, og især på kolde dage blev vi hængende på biblioteket sammen med vennerne for at spille brætspil, før vi begyndte at gå hjemad. Biblioteket fik også en computer, og da det var ret pebret at bruge internet derhjemme, reserverede vi ofte en time sammen med vennerne og fnisede ad folk på Kiss-chattjenesten.

Jeg fik ofte en eller anden krimi med hjem fra biblioteket. Noidan käsikirja (Heksehåndbogen), Berts dagbøger og Hullu Luokka-bøgerne (Den skøre klasse) blev alle læst fra ende til anden. I udskolingen var det nærmest moderne at læse lange fantasyserier. I hvert fald i vores nørdede klasse. Det betød også utrolig meget, at mine forældre lånte masser af tegneserier med hjem og bøger til os. De lå simpelthen fremme hele tiden. Vi læste også blade, og jeg ville lære at blive lige så dygtig til krydsord som min far. For mig er det at skrive blevet den mest naturlige og trygge måde at udtrykke mig på.

Selv har jeg i hvert fald ikke længere de samme bjerge af bøger derhjemme, som vi havde som børn. Vi har ganske vist mange bøger, men der er ingen rodet bogreol i stuen; de står pænt gemt væk bag låger i et arkivskab ved min arbejdsplads. :sweat_smile:

Noget, der helt afgjort har ændret sig siden min barndom og mine forældres barndom, er, at børn ikke på samme måde har fritidsinteresser centreret omkring det at skrive og læse. Det faldende forbrug af grafisk papir har uundgåeligt sine konsekvenser.

For mig er læsning altid kommet i bølger.

At læse er en helt anden oplevelse end lydbøger. Jeg mener ikke personligt, at bøger og lydbøger udelukker hinanden. Bøger er altid mere gennemtænkte helheder end for eksempel podcasts. Nogle bøger er meget mere behagelige at lytte til som lydbog, andre skal man læse. Jeg talte engang med en forfatter, som sagde, at hvis målet er at skrive en lydbog, er skriveprocessen anderledes. Til en faglitterær lydbog tilstræber man en mere fortællende stil.

I lydbøger læser en anden person op for dig, men når du læser, lytter du til dig selv. Jeg er selv blevet fuldstændig opslugt af lydbøger, men skønlitteratur vil jeg altid læse på traditionel vis. Læsning kræver bare af mig, at alle sover, og der er musestille. Der har været en længere pause fra skønlitteraturen nu. Det kan straks ses på, hvordan man skriver. Kommaer, punktummer og klare sætningsstrukturer opøves ikke ved at lytte eller ved at læse sociale medier. Men i efteråret fik jeg da læst Häräntappoase og Tjenerindens fortælling som e-bøger. :sweat_smile:

Alle skridt tæller.

Der er det finurlige ved bøger, at læseoplevelsen også i høj grad afhænger af, hvor godt bogen passer til den livsfase eller sindstilstand, man befinder sig i.

I mine tyvere stødte jeg på lister som disse, som jeg vender tilbage til en gang imellem. De giver gode idéer til læsning, men samtidig giver de også et fingerpeg om, hvilke værker man stadig mangler i sin almendannelse. Visse bøger på BBC’s liste kan faktisk være ret svære at opstøve indimellem.

Jeg burde egentlig skrive min egen Bucket List, men hvis jeg gjorde det, ville et af punkterne være at LÆSE alle disse bøger. Lydbøger og film tæller ikke. E-bøger er ligeværdige.

De fremhævede er blevet læst, og dem i kursiv er påbegyndt, men af en eller anden grund gået i stå. Af nogle få har jeg læst uddrag.

Avisen Keskisuomalainens 100 bøger, du skal læse, før du dør:

1. Mika Waltari - Sinuhe egypteren

2. J.R.R. Tolkien - Ringenes Herre

3. Väinö Linna - Den ukendte soldat

4. Aleksis Kivi - Syv brødre

5. Väinö Linna - Her under Polstjernen 1-3

6. Agatha Christie - Ti små cykeldrenge / Der var engang ti små indianere

7. Fjodor Dostojevskij - Forbrydelse og straf

8. Anne Frank - Anne Franks dagbog

  1. Douglas Adams - Håndbog for vakse galakseblaffere

10. Astrid Lindgren - Brødrene Løvehjerte

11. Antoine de Saint-Exupéry - Den lille prins

12. J.K. Rowling - Harry Potter-serien

13. Gabriel García Márquez - Hundrede års ensomhed

  1. George Orwell - 1984

  2. Veikko Huovinen - Konsta

16. Elias Lönnrot - Kalevala

17. Jane Austen - Stolthed og fordom

18. Sofi Oksanen - Renselse

19. Astrid Lindgren - Pippi Langstrømpe

  1. Mikhail Bulgakov - Mesteren og Margarita

21. Richard Bach - Jonathan Livingston Havmåge

  1. Umberto Eco - Rosens navn

23. Tove Jansson - Kometen kommer

24. J. & W. Grimm - Grimms eventyr I-III

25. Dan Brown - Da Vinci Mysteriet

26. Enid Blyton - De fem-serien

27. Anna-Leena Härkönen - Häräntappoase

  1. Ernest Hemingway - Den gamle mand og havet

29. Goscinny - Uderzo - Asterix-serien

  1. John Irving - Verden ifølge Garp

31. Louisa May Alcott - Små kvinder

  1. Victor Hugo - De elendige

  2. C.S. Lewis - Narnia-fortællingerne

34. A.A. Milne - Peter Plys

  1. Henri Charrière - Papillon

36. Alexandre Dumas - De tre musketerer

37. Emily Brontë - Stormfulde højder

38. William Golding - Fluernes herre

39. Juhani Aho - Jernbanen

  1. Lev Tolstoj - Anna Karenina

  2. Frank McCourt - Familiens engel

  3. Arthur C. Clarke - 2001: En rumeventyrlig odyssé

43. J.D. Salinger - Forbandede ungdom

44. Charlotte Brontë - Jane Eyre

  1. Kurt Vonnegut - Slagtehus 5

  2. Isaac Asimov - Stiftelsen

  3. Aapeli - Pikku Pietarin piha

  4. Lev Tolstoj - Krig og fred

49. Mauri Kunnas - Hundehusliv

50. Margaret Mitchell - Borte med blæsten

  1. Nikolaj Gogol - Døde sjæle

  2. Albert Camus - Den fremmede

53. Kirsi Kunnas - Tiitiäisen satupuu

54. Hergé - Tintin-serien

  1. Miguel de Cervantes - Don Quijote

56. Eduard Uspenskij - Onkel Fædor, hunden og katten

  1. Mark Twain - Huckleberry Finn

  2. Johanna Sinisalo - Ikke før solnedgang

  3. Hermann Hesse - Glasperlespillet

  4. Günter Grass - Bliktrommen

  5. Jostein Gaarder - Sofies verden

  6. Leon Uris - Exodus

  7. Lucy M. Montgomery - Emily på Månegården

  8. Ilmari Kianto - Den røde streg

65. Franz Kafka - Processen

  1. Giovanni Guareschi - Don Camillos lille verden

67. Lewis Carroll - Alice i Eventyrland

  1. John Steinbeck - Øst for Paradis

  2. Kari Hotakainen - Hjemvejen

  3. Paulo Coelho - Ved floden Piedra satte jeg mig og græd

71. Jules Verne - Jorden rundt i 80 dage

  1. Risto Isomäki - Sarasvatis sand

  2. Jaroslav Hašek - Den gode soldat Svejks eventyr i verdenskrigen

74. Giovanni Boccaccio - Dekameron

  1. Oscar Wilde - Billedet af Dorian Gray

  2. Milan Kundera - Tilværelsens ulidelige lethed

77. Homer - Odysseen

  1. Peter Høeg - Frøken Smillas fornemmelse for sne

  2. Arthur Conan Doyle - Baskervilles hund

80. William Shakespeare - Hamlet

  1. Eino Leino - Helkavirsiä-digtene

82. Stieg Larsson - Mænd der hader kvinder

83. Yrjö Kokko - Pessi og Illusia

84. Thomas Harris - Ondskabens øjne

  1. Raymond Chandler - Den lange søvn

  2. Jean M. Auel - Hulebjørnens klan

87. Deborah Spungen - Nancy

  1. Stephen King - Ondskabens hotel

  2. Laura Ingalls Wilder - Det lille hus på prærien

  3. Laila Hietamies - Hylätyt talot, autiot pihat

  4. Aino Suhola - Rakasta minut vahvaksi

  5. Aleksandr Solsjenitsyn - GULAG-øhavet

93. Mikael Niemi - Populærmusik fra Vittula

  1. Timo K. Mukka - Jorden er en syndig sang

95. Juha Vuorinen - Drukfældens dagbog

96. Kjell Westö - Der hvor vi engang gik

  1. Veijo Meri - Manillarebet

  2. Maria Jotuni - Huojuva talo

  3. Juha Itkonen - Anna minun rakastaa enemmän

  4. Jan Guillou - Ondskaben

BBC mener, at de fleste mennesker kun har læst 6 af følgende 100 bøger.

Sæt et X ved de bøger, du har læst.

1 Pride and Prejudice - Jane Austen

2 The Lord of the Rings - JRR Tolkien

3 Jane Eyre - Charlotte Bronte

4 Harry Potter series - JK Rowling

5 To Kill a Mockingbird - Harper Lee

6 The Bible

7 Wuthering Heights - Emily Bronte

  1. Nineteen Eighty Four - George Orwell

  2. His Dark Materials - Philip Pullman (Universumin tomu, Golden Compass)

10 Great Expectations - Charles Dickens (Loistava tulevaisuus)

11 Little Women - Louisa M Alcott

12 Tess of the D’Urbervilles - Thomas Hardy (Tessin tarina)

  1. Catch 22 - Joseph Heller (Me sotasankarit s.543)

  2. Complete Works of Shakespeare

  3. Rebecca - Daphne Du Maurier

  4. The Hobbit - JRR Tolkien

  5. Birdsong - Sebastian Faulkn (Mustarastas laulaa)

18 Catcher in the Rye - JD Salinger

19 The Time Traveller’s Wife - Audrey Niffenegger (Aikamatkustajan vaimo)

  1. Middlemarch - George Eliot (Saman niminen)

21 Gone With The Wind - Margaret Mitchell

22 The Great Gatsby - F Scott Fitzgerald

  1. Bleak House - Charles Dickens (Kolea talo)

  2. War and Peace - Leo Tolstoy

  3. The Hitch Hiker’s Guide to the Galaxy - Douglas Adams

  4. Brideshead Revisited - Evelyn Waugh (Mennyt maailma: kapteeni Charles Ryderin hengelliset ja maalliset muistelmat)

27 Crime and Punishment - Fyodor Dostoyevsky

  1. Grapes of Wrath - John Steinbeck (Vihan hedelmät)

29 Alice in Wonderland - Lewis Carroll

  1. The Wind in the Willows - Kenneth Grahame (Kaislikossa suhisee)

  2. Anna Karenina - Leo Tolstoy

32 David Copperfield - Charles Dickens

33 Chronicles of Narnia - CS Lewis

34 Emma - Jane Austen

35 Persuasion - Jane Austen

36 The Lion, The Witch and The Wardrobe - CS Lewis

37 The Kite Runner - Khaled Hosseini (Leijapoika)

  1. Captain Corelli’s Mandolin - Louis De Bernieres

  2. Memoirs of a Geisha - Arthur Golden

40 Winnie the Pooh - AA Milne

41 Animal Farm - George Orwell

42 The Da Vinci Code - Dan Brown

  1. One Hundred Years of Solitude - Gabriel Garcia Marquez (Sadan vuoden yksinäisyys)

  2. A Prayer for Owen Meaney - John Irving (Ystäväni Owen Meany)

  3. The Woman in White - Wilkie Collins (Valkopukuinen nainen)

46 Anne of Green Gables - LM Montgomery

  1. Far From The Madding Crowd - Thomas Hardy (Ei suomennettu)

48 The Handmaid’s Tale - Margaret Atwood (Orjattaresi)

49 Lord of the Flies - William Golding

  1. Atonement - Ian McEwan (Sovitus)

  2. Life of Pi - Yann Martel (Piin elämä)

  3. Dune - Frank Herbert (Dyyni, Scifi)

  4. Cold Comfort Farm - Stella Gibbons

54 Sense and Sensibility - Jane Austen

  1. A Suitable Boy - Vikram Seth (Sopiva nuori mies)

  2. The Shadow of the Wind - Carlos Ruiz Zafon (Tuulen varjo)

  3. A Tale Of Two Cities - Charles Dickens (Kaksi kaupunkia)

  4. Brave New World - Aldous Huxley (Uljas uusi maailma)

  5. The Curious Incident of the Dog in the Night-time - Mark Haddon (Yöllisen koiran merkillinen tapaus)

60 Love In The Time Of Cholera - Gabriel Garcia Marquez (Rakkautta koleran aikaan)

  1. Of Mice and Men - John Steinbeck (Hiiriä ja miehiä

62 Lolita - Vladimir Nabokov

63 The Secret History - Donna Tartt

  1. The Lovely Bones - Alice Sebold (Oma taivas)

65 Count of Monte Cristo - Alexandre Dumas

  1. On The Road - Jack Kerouac (Matkalla)

  2. Jude the Obscure - Thomas Hardy (ei suomennettu)

  3. Bridget Jones’s Diary - Helen Fielding

  4. Midnight’s Children - Salman Rushdie (Keskiyön lapset)

  5. Moby Dick - Herman Melville

71 Oliver Twist - Charles Dickens

72 Dracula - Bram Stoker

73 The Secret Garden - Frances Hodgson Burnett

  1. Notes From A Small Island - Bill Bryson (Muistiinmerkintöjä pieneltä saarelta)

  2. Ulysses - James Joyce (Odusseus)

  3. The Bell Jar - Sylvia Plath (Lasikellon alla)

  4. Swallows and Amazons - Arthur Ransome (Pääskyt ja amatsonit)

  5. Germinal - Emile Zola (Kivihiilen kaivajat)

  6. Vanity Fair - William Makepeace Thackeray (Turhuuden turuilla)

  7. Possession - AS Byatt (Riivaus: Romanttinen kertomus)

81. A Christmas Carol - Charles Dickens

  1. Cloud Atlas - David Mitchell (Pilvikartasto)

  2. The Color Purple - Alice Walker (Häivähdys purppuraa)

  3. The Remains of the Day - Kazuo Ishiguro (Pitkän päivän ilta)

85 Madame Bovary - Gustave Flaubert

  1. A Fine Balance - Rohinton Mistry

  2. Charlotte’s Web - EB White (Lotta ystäväni)

  3. The Five People You Meet In Heaven - Mitch Alborn

89 Adventures of Sherlock Holmes

  1. The Faraway Tree Collection - Enid Blyton

91 Heart of Darkness - Joseph Conrad

92 The Little Prince - Antoine De Saint-Exupery

  1. The Wasp Factory - Iain Banks (Ampiaistehdas)

  2. Watership Down - Richard Adams (Ruohometsän kansa)

  3. A Confederacy of Dunces - John Kennedy Toole (Typerysten salaliitto)

  4. A Town Like Alice - Nevil Shute (Viisi mustaa kanaa)

97 The Three Musketeers - Alexandre Dumas

98 Hamlet - William Shakespeare

99 Charlie and the Chocolate Factory - Roald Dahl

  1. Les Miserables - Victor Hugo (Kurjat)
20 Synes om

Jeg tænkte stadig på disse nye former for litteraturforbrug. Og de pointer, som @Aili fremhævede om forskellige oplevelser og bøgernes stilistiske egnethed til lydbøger, er faktisk helt i tråd med det, jeg selv gik og overvejede.

Da jeg overvejede dette, kom jeg i tanke om, at denne hurtigere form for tilegnelse af bøger muliggjort af teknologi vist ikke er et nyt fænomen? Dengang i folkeskolen fik vi til opgave at læse Tuntematon sotilas (Den ukendte soldat), og mange af mine venner besluttede sig for at løse problemet ved at se de to daværende filmversioner på video. I film baseret på bøger er troskaben mod det originale værk dog meget varieret.

Jeg begyndte også at tænke på, at Reader’s Digest (Det Bedste) fra starten har haft resuméer af romaner, hvilket sikkert fik de “rigtige” litteraturelskere til at rynke på næsen.
Der har sikkert været andre løsninger på det samme problem gennem årene (mangel på tid). Sandsynligvis har der gennem historien været forskellige måder at stifte bekendtskab med bøger på, og mon ikke der var nogen, der rynkede på næsen, da man begyndte at trykke bøger, fordi bøgerne ikke længere var håndskrevne og udsmykkede.

Et problem, der er dukket op, og som lydbøger adresserer, er altså mangel på tid og/eller en passende lejlighed. Men jeg kom også i tanke om en samtale med en ven om, hvorfor han vælger filmen frem for bogen (i de tilfælde, hvor begge er tilgængelige). Min ven nævnte, at han ikke er i stand til at leve sig ind i og visualisere begivenhederne, når han læser en bog, mens tingene præsenteres i en færdig form, når han ser film. Man kunne tænke, at det skyldes mangel på fantasi? Måske er en mere konstruktiv tilgang at tænke, at nogle af os har en betydeligt mere audiovisuel måde at opfatte ting og fænomener på? Måske kan lydbøger derfor være til hjælp i de tilfælde?

Så måske ville jeg i sidste ende skelne mellem, hvordan man forbruger bøger (print, e- eller lyd), og på den anden side denne trang til at udføre for mange ting på samme tid. Og jeg er helt enig med @Mauri i, at rolig læsning muliggør tankevirksomhed og dermed en bedre internalisering af indholdet. Det virker til at være et meget komplekst emne.

6 Synes om

Den der liste med 100 bøger, man skal læse før man dør, er faktisk ret interessant. Jeg er 25 og har læst/lyttet til/eller fået læst måske 50-60 af de bøger. Jeg vil sige, at der mangler en del bøger på den liste.

6 Synes om

Jeg er begyndt at blive bekymret over “niveauet” af den litteratur, jeg læser, og hvor lidt jeg læser. I de sidste par år har jeg primært læst King og andre gyserforfattere samt diverse spændingsfyldte krimier. Jeg er gået i gang med måske tredive bøger, som alle er forblevet uafsluttede. Før læste jeg vel omkring 40-50 bøger om året. Nu, i løbet af de sidste par år, har jeg måske fået læst en snes færdig, hvis overhovedet det, og størstedelen af dem husker jeg stort set intet fra. Det føles som om, jeg mest får afsluttet gysere og krimi-trash.

Det bekymrer mig. Der er ikke rigtig sket nogen ændringer i min livssituation. Det er som om, jeg bare ikke kan finde noget nyt og spændende at læse. Som om især finsk litteratur kører i tomgang og er en ensformig og kedelig middelklassebeskrivelse af livet, hverdagskriser og parforholdsproblemer (selvom det sikkert ikke passer, det er bare sådan, jeg tænker). Miki Liukkonen har efter min mening forsøgt at starte noget nyt i finsk litteratur, men desværre måtte jeg opgive hans sidste bog, Elämä: esipuhe (Livet: forord). For mig var det bare ord efter hinanden, som jeg ikke forstod. Liukkons O var fascinerende, men hvordan ville det gå, hvis jeg læste den i dag? Jeg har også opgivet de sidste par af Harry Salmenniemis novellesamlinger, selvom jeg er 100 % sikker på, at jeg egentlig godt kan lide dem. Bekymrende. Dog føler jeg selv, at jeg generelt er stagneret, selvom jeg ikke engang er fyldt 40 endnu. På en eller anden måde er dette læseproblem nok noget, der er relateret til hjernen eller hjernekemien.

Men der er i det mindste et par værker, der har gjort indtryk for nylig, og som jeg varmt kan anbefale til andre. Om ikke andet, så for den almene dannelses og den generelle forståelses skyld.

  • Colson Whitehead: Nickels drenge. En rystende bog. Måske det vildeste, jeg har læst i lang tid.
  • Maja Lunde, klimatrilogien Bienes historie, Blå og Przewalskis hest. Store temaer, der vil få selv det mest forhærdede menneske til at tænke over fremtiden, og hvilken verden vores egne børn og børnebørn får, hvis der ikke bliver gjort noget.
  • George Floydin elämä ja kuolema (George Floyds liv og død). I kategorien “denne bør alle læse”. Især visse typer mennesker. Passer godt sammen med Nickels drenge.
  • David Foster Wallace: Infinite Jest (Päättymätön riemu). Denne bog fremviser litteraturens muligheder. Fungerer også som et godt redskab til at slippe af med misbrugsproblemer og/eller afhængighed. Jeg er ikke en person, der griner meget, men hold da op, hvor jeg lo, da jeg læste denne. Bogen indeholder også nok den mest angstprovokerende måde at dø på, man kan forestille sig. Trods sit rygte er den letlæst, hvis man ser bort fra den enorme fysiske størrelse.
  • Pirita Näkkäläjärvi: Vastatuuleen. Et sted stod der, at dette er god førstehjælp til flertalsbefolkningens mangel på viden.
15 Synes om

Jeg synes, at de forskellige former for litteraturforbrug passer til forskellige situationer. Selv lytter jeg til rigtig mange bøger; baseret på min BookBeat-historik har jeg lyttet til lidt over 500 bøger af alle slags. Jeg kan dog også godt lide at læse andet end bare regnskaber. :sweat_smile: Det eneste, jeg ikke rigtig er blevet varm på, er skønlitteratur som e-bog. Skønlitteratur skal enten være som lydbog eller som fysisk bog.

7 Synes om

God tråd! Her bliver jeg næsten nødt til at kommentere på vegne af mit fag (folkeskolelærer), så her kommer mit besyv. Jeg skal forsøge at holde mig inden for rimelighedens grænser, selvom emnet interesserer mig enormt, og jeg bogstaveligt talt elsker læsning og bøger, hvilket betyder, at jeg kunne skrive om emnet fra næsten alle tænkelige vinkler. Jeg kan også godt lide altid at understrege, hvor meget gavn man kan få af at læse absolut alt, selvom man ikke nødvendigvis lærer egentlige “fakta” af det hele. Dette perspektiv afspejles også i min historie. Men til sagen:

Mig og læsning
Min egen historie begyndte ikke med, at jeg lærte at læse før skolen, men min læreproces er alligevel forbundet med en meget stærk følelse af “åbenbaring”. Jeg husker nemlig stadig, hvordan jeg lærte at læse efter efterårsferien i 1. klasse, i løbet af en enkelt lektion. Jeg har ikke oplevet en lignende følelse i noget andet siden da. Historien er kort fortalt denne: Indtil den pågældende lektion havde jeg ikke forstået noget som helst af alfabetet eller lydene knyttet til dem (hvorfor blev bogstavet S ikke læst som “es”, men man skulle i stedet hvisle “s”?), men pludselig faldt det på plads for mig, at bogstavernes navne og de lyde, man skal bruge til dem, er to forskellige ting. I det øjeblik lærte jeg at læse, og jeg har ikke set mig tilbage siden; selv bindestregerne røg ud, så snart man ikke længere var tvunget til at skrive dem overalt (de forstyrrede efter min mening bare læsningen, de skravl).

Her følger et resumé af min læsehistorie: Ret hurtigt efter at have lært at læse, sprang jeg fra de første begynderbøger til lidt længere bøger. I 2. klasse læste jeg Enid Blytons Adventure-serie, De 7 og De 5-serierne, hvoraf jeg i øvrigt syntes, at De 5 var de kedeligste, selvom de er de mest kendte af dem. I 3. klasse læste jeg næsten alle Tarzan-bøgerne, i 4. klasse De tre musketerer med efterfølgere og i 5. klasse Greven af Monte Cristo. De bøger af Alexandre Dumas den ældre er nok stadig blandt mine absolutte favoritter. Anders And (Aku Ankka) var altid en del af mit udvalg og er det stadig indimellem, når jeg vender tilbage til klassikerne. Som et sjovt minde og en kilde til stolthed husker jeg, da vi i 5. klasse havde en læsekonkurrence, hvor vi talte læste sider; jeg genlæste De tre musketerer, Kirurgens fortællinger (Välskärin kertomukset) og adskillige andre bøger, som jeg selvfølgelig ikke kan huske længere på dette tidspunkt i livet. Jeg vandt den konkurrence, så vidt jeg husker, med over 43.000 læste romansider (tegneserier talte ikke i denne konkurrence), og nummer to tabte vist med ca. 10.000 sider og var i øvrigt også en dreng. Vi var et par drenge i samme klasse, der var vilde med at læse, hvilket var fantastisk, når man tænker på det fra en lærers perspektiv.

I udskolingen holdt læselysten ved indtil omkring 8. klasse, men så fulgte der mange år, hvor jeg nærmest intet læste. Jeg husker dog, hvordan vi i 9. klasse skulle læse Sinuhe egypteren, som jeg syntes var den kedeligste bog, jeg indtil da havde læst. Jeg har forsøget at starte på den igen som voksen, men Waltari fanger mig bare ikke, og projektet strander altid. I gymnasiet læste jeg meget lidt; mit eneste minde relateret til læsning er, da jeg skulle holde et bogoplæg om Robinson Crusoe uden noter. Jeg orkede ikke at forberede mig, så jeg læste et uddrag af bogen i frikvarteret inden, og mens jeg holdt mit oplæg. Jeg plukkede eksempler fra fortællingen undervejs, og så vidt jeg husker, fik jeg topkarakter :joy: Læsningen var dog stadig til gavn; jeg var stadig en meget hurtig læser og kunne med minimal indsats og terperi få gode karakterer i blandt andet historie og biologi.

Efter gymnasiet, i militæret, begyndte jeg i mine aftener at læse lidt mere igen efter de mange år, men tempoet var stadig ret langsomt, og ofte faldt jeg i søvn på briksen, så snart jeg forsøgte at bladre i en bog. Det langsomme tempo fortsatte også under studierne, hvor jeg primært læste de obligatoriske tekster. Alligevel bar barndommens læsehobby frugt selv på universitetet, fordi jeg for eksempel til mit speciale (gradu) ikke behøvede at læse kildematerialet rigtigt; jeg var så hurtig til at skimme og finde de væsentlige ting.

Her må jeg også nævne, at selvom jeg ikke har læst så mange fysiske bøger, har jeg altid læst næsten alt muligt interessant på nettet, som jeg er stødt på. Desværre bemærker jeg, at min koncentration ved en skærm flakker for meget, og jeg scroller siderne igennem alt for hurtigt. Da jeg kom ud på arbejdsmarkedet, tvang jeg mig selv til at tage bøgerne i hånden igen og begynde at læse. I starten tog det lidt tid at få koncentrationsevnen tilbage, som var blevet ødelagt af internet-surfing, men da den kom tilbage, begyndte læsningen at smage godt igen. I de sidste par år har jeg ikke ladet mig selv falde under et tempo på ca. én bog om ugen. Som det fremgår af den følgende liste fra starten af året, er jeg meget altædende med hensyn til litteratur, og jeg er egentlig ligeglad med, om det er Anders And eller en samling af kvantefysikkens bedrifter. Jeg tænker, at det er godt at læse absolut alt, så længe det interesserer en, og nogle gange også selvom det ikke gør. Jeg tvinger dog ikke mig selv til at læse, men prøver at holde det som en sjov ting, man har lyst til at gøre.

Jeg læser i dag 1-3 bøger om ugen, alt fra fantasyromaner til faglitteratur og digte. Især kan jeg godt lide biografier og historie i øjeblikket. Jeg har ikke for vane at føre læselister, men mens jeg skriver dette, prøver jeg for sjov at huske tilbage; af de såkaldte klassikere har jeg i år læst At have og ikke have (Kirjava satama) og Fagre nye verden (Uljas uusi maailma). Andre bøger indtil videre i år: hele The Witcher-serien (Noiturit), Menneskehedens nye historie (Ihmiskunnan uusi historia), Isomettän poika, Humphrey Carpenters J.R.R. Tolkien-biografi, Hanskat tiskissä og Maailma ilman pimeää. I øjeblikket er jeg lige startet på Moby Dick eller Den hvide hval, og på hylden venter Valo pimeydessä - mustat aukot, maailmankaikkeus ja me (Lys i mørket - sorte huller, universet og os). Investeringsbøger har jeg ikke haft lyst til at læse i år; sidste år læste jeg Harri Hurus “Asuntosijoittamisen lumipalloefekti” (Ejendomsinvesteringens sneboldeffekt) og nogle andre diverse lettere ting.

Lydbøger er helt umulige for mig at lytte til; mine tanker kan ikke følge med, og jeg kan ikke “male” begivenhederne i mit hoved på samme måde, som når jeg selv læser teksten. Jeg har prøvet at sige til mine elever, at det er helt fint at lytte til lydbøger, men man skal også lære at læse selv, fordi man ikke altid kan lytte til alt. Selv betragter jeg slet ikke lydbøger som læsning, men jeg lader dem lytte, der får noget ud af det. For elevernes vedkommende fungerer lytning som en god øvelse i lytteforståelse, og de lærer måske endda at værdsætte litteratur, mens de lytter – og måske får de så en dag lyst til selv at læse.

Alt i alt har litteratur og læsning altid været en definerende ting i mit liv. Jeg har ikke lært så meget om livet (eller noget som helst andet) fra noget andet sted end fra bøger. Jeg husker, hvordan jeg græd mange gange under De tre musketerer og efterfølgerne. Især D’Artagnans død på den sidste side af “Musketerernes sidste bedrifter” rørte mig dybt, det var så bittersødt. Også Porthos’ skæbne. . Jeg har altså også fået store følelser fra bøger; fra film har jeg for eksempel aldrig fået noget tilsvarende. De “lever” ikke på samme måde i mine tanker og følelser.

Jeg har altid været god til at fordybe mig i læsning, er en hurtig læser og god til at visualisere ting ud fra teksten. Jeg husker også teksten godt og pløjer ikke bare igennem med voldsom fart. Jeg tror, at det er faktorer, der er med til at give lyst til at læse, men jeg tror også, at de kan trænes gennem flittig læsning. Alligevel har jeg sympati for dem, for hvem læsning af den ene eller anden grund er sværere.Jeg har også været heldig, at min mor altid har været en flittig læser, og jeg har fået et forbillede gennem hende. Min far er ikke helt den samme type, der fordyber sig og sluger bøger, men han har også altid læst. Fra ham har jeg allerede modtaget som “forskud på arv” en af hans vigtige barndomsbøger, som jeg selv holder meget af (især) som voksen: Jordan Raditskovs “Vi spurveunger”. Jeg mener, at læselysten i sidste ende starter i hjemmet, og på vegne af mit fag er jeg bekymret over, at så få læser for deres børn, når de er små, eller generelt fungerer som læseforbilleder gennem deres egne handlinger. I skolen er det meget svært at få vækket begejstringen, især når børnenes opmærksomhed konkurrerer med omkring en million hurtigt dopaminudløsende apps og videoer i lommen. Rent professionelt er det en glæde at se, at der trods alt findes sådanne forældre her på forummet, som jeg har kunnet læse mig til.

Det var den historie.

Hertil ville jeg gerne knytte en særskilt kommentar fra mit perspektiv:

I sådanne tilfælde er jeg tilbøjelig til at tænke, at det ikke handler om mangel på fantasi, men at det meget vel kan skyldes, at enten den mekaniske læsehastighed er for lav, læsning i det hele taget er anstrengende, koncentrationsevnen ikke slår til, eller at der er mangler i selve læseforståelsen. Hos børn bemærker man nemlig tydeligt, at de, for hvem læsning er anstrengende og langsom, også er de dårligste til at beskrive det læste eller fortælle om deres iagttagelser, selvom de har uanset tid. Kapaciteten rækker simpelthen ikke. Når man får trænet hastigheden op, forbedres læseforståelsen også ofte – dog ikke hos alle. Jeg mener også at huske, at der er lavet en form for forskning i, at nogle mennesker ikke “ser” tingene for sig, når de læser tekst, på samme måde som andre gør. Jeg orker ikke lige at begynde at lede efter undersøgelsen, og jeg tør ikke engang love, at det ikke er noget, jeg har forestillet mig, men det er i hvert fald sådan, jeg husker/tænker det.

15 Synes om

Det er lige præcis sådan!

Dette fik mig selvfølgelig til at tænke.

Med læsning af bøger forsøger man at bringe mange forskellige ting fremad.

  1. Først og fremmest tænker mange på den færdighed, man lærte i skolen. Man søger information i bøger. Mennesker har sandsynligvis en form for genetisk tendens, skabt af en kulturel revolution, til at tro på det trykte og publicerede teksts sandfærdighed og absoluthed. På en eller anden måde anser vi skreven tekst, og især trykt tekst, for at være mere pålidelig. Det skyldes måske, at forlagene længe opretholdt en høj standard for, hvis tekster de ville udgive. Forfattere har selv skrevet spændende bøger om dette. I virkeligheden er formålet for især de største forlag netop at sælge bøger.

  2. En anden indlysende årsag til, at folk læser, er, at de gerne vil vide, hvad der tales om. Folk ønsker også at danne deres egen mening om emner, der har vakt megen debat, hvilket læsende mennesker fik at mærke i går med Kiira Korpi-polemikken. Man skulle tro, at det er det samme som at søge information, men det er det ikke. Der er en hårfin, men samtidig meget betydningsfuld forskel på, om et menneske ønsker at søge information eller at danne sine egne meninger.

Do your own research.

  1. Når en bog bliver et fænomen, vil man gerne være en del af dette fænomen. FOMO (Fear Of Missing Out). Inden for investeringslitteratur er FOMO også et kendt fænomen. Man slipper nemt af med den nagende følelse ved at læse.

FOMO relateret til litteratur er meget velkomment.

  1. Læsning udvikler tænkningen. Især i gode bøger er der meget ofte mere end ét niveau. I skønlitterær kunst er der så lag på lag, som bliver studeret og forsøgt fortolket til tidernes ende.

Metaniveauer

Derfor tåler gode bøger ofte også at blive læst flere gange, eller man forstår meget mere, efterhånden som man selv vokser og udvikler sig.

Som et nemt eksempel kunne man tage bogen ”Nancy”, som gymnasielærere i dansk (finsk modersmål i originalen) på et tidspunkt kunne bruge som eksempel i undervisningen, fordi de fleste i den alder allerede havde læst den. ”Nancy” fortæller historien om 1970’ernes punk-ikoner Nancy Spungen og Sex Pistols-bassisten Sid Vicious set fra Nancys mors perspektiv.

Har der været talt om 1970’ernes oliekrise eller de vestlige landes problemer her.

Nancy og Sid. Sid og Nancy.

1970’ernes England var præget af ungdomsarbejdsløshed. Punk-kulturen var en ungdomssubkultur opstået blandt datidens unge, hvor det var typisk, at guitaren var købt for de sidste penge, og der ikke var skyggen af sang- eller spillefærdigheder. Det var meget typisk med et kraftigt forbrug af alkohol og stoffer. Denne historie er velkendt.

Men…

I bogen ”Nancy” fortæller Nancys mor en trist historie om, hvordan en læge i 1950’erne anbefalede stærke smertestillende midler til det nyfødte barn. Adfærdsforstyrrelserne ændrede sig blot til andre, og doserne blev sat op. Nancy gik fra den ene psykiater til den anden, som ikke kunne finde noget galt med hende. Til sidst flyttede Nancy hjemmefra, fandt musikken først i New York, og derefter fandt det episke par hinanden i London.

En ægte Wuthering Heights, if you know what I mean. :winking_face_with_tongue:

Nancys mor møder også Sid på deres USA-turné. Nancy bliver fundet knivdræbt på et hotel. Nancy var gravid, da hun døde. Sids uskyld eller skyld blev aldrig fastslået, men kort efter at han blev løsladt fra fængslet som uskyldig, begik han selvmord med en overdosis. Historien fortsætter posthumt midt i Nancys mors bearbejdelse af sorgen.

Når man læser bogen første gang, læser man en tragisk, sand historie om en pige, der ikke rigtig havde nogen chancer. Man er forfærdet. Man føler medfølelse med moderen og er frustreret over verden. Dette kunne have været undgået, hvis alle andre bare kunne være bedre.

Når man begynder at tænke lidt nærmere over historien og fortællingen, måske senere eller ved næste gennemlæsning, når man er lidt mere moden, begynder man at reflektere over historiens fortællestil. Nancys historie er skrevet således, at moderen fremstiller sig selv som et meget rent menneske, der ikke kunne gøre andet end at give sit barn medicin igen og igen, og altid i stærkere doser. Man vidste selvfølgelig ikke noget om virkningerne dengang. Moderen beskriver Nancy, som om Nancy altid var skyld i alle familiens problemer. Et barn, der græd. En 6-årig, som man var nødt til at være bange for. En 10-årig, der ikke kunne finde ud af at lege med andre børn. En 11-årig, der truede barnepigen med en saks. Det var da nogle alvorlige synder, eller var Nancy trods alt bare et barn? Alt ved Nancys påklædning, måde at tale på, måde at søge sin mors anerkendelse på, var forkert. Den sørgende mors modvilje mod sit eget barn ses selv posthumt, hvilket er sørgeligt. Bogen smager faktisk af bortforklaringer. Desværre.

At indse disse forskellige niveauer i tekster er egentlig hele pointen med at læse langsomt og give sig tid. Mange føler en form for overlegenhed ved at forstå mere af den samme tekst end andre. Læsere er ofte deres egne små detektiver.

  1. Læsning udvider ordforrådet. Mulighederne for at bruge sproget til at tydeliggøre tanker.

  2. Grammatik og korrekte sætningskonstruktioner findes mere naturligt; punktum og komma burde i teorien være lettere at lære at sætte rigtigt. Uden at bemærke det får man øvelse i dem. Skrivning forbedres dog ikke rigtigt på anden måde end ved at skrive.

  3. Bøger lærer dig at føle empati, at forstå andre og at sætte dig i et andet menneskes sted. Mange af os fordyber os så meget i bøger, at man næsten kan føle, at man er dette menneske. Man kan føle sorgen, grine højt, mærke den tunge rustning på skuldrene, den salte havvind i ansigtet eller smerten fra de svidende sår i sikkerhed, uden at bevæge sig ud af flækken.

Der er sikkert mange andre gode ting, men det var lige disse, jeg kom i tanke om nu.

Ofte forsøger folk at skyde genvej med læsning af bøger, fordi de kun leder efter det første punkt, altså information. Ved læsning af bøger eller enhver tekst skal man dog altid huske, at der altid er nogen, der har skrevet den skrevne tekst. Hvis man ikke tæller tekster skrevet af kunstig intelligens med, er forfatteren altid et menneske. Bibelen siges at være blevet til ved Guds inspiration, men selv dengang var forfatteren blot et menneske, fejlbarlig, levende i sin egen tid, i sin egen kontekst, med sine egne drømme og motivationer. Det interessante er de bøger, hvis stemmer stadig taler tydeligt til os gennem århundreder, som om de var skrevet i går. Her er mine personlige favoritter Jane Austens satirer (ikke velegnet til den gennemsnitlige forumbruger).

Du finder ikke som sådan visdom i bøger, men du kan sagtens blive klogere undervejs.

9 Synes om

Jeg har i øvrigt bemærket, at hurtiglæsere netop mangler en ”indre fortæller”. Der er faktisk også en vellidt skribent og flittig læser her på forummet, som har fortalt, at vedkommende mangler en indre fortæller og ikke så at sige ser de ting, vedkommende læser om, for sit indre blik.

7 Synes om

Jeg betragter mig selv som en hurtig læser; oplevelsen er delvist den samme, men delvist præcis det modsatte.

Jeg ser nemlig præcis de ting, jeg læser, inde i mit hoved, men jeg hører dog ingen “indre fortæller”. Når jeg er mest koncentreret, holder teksten bare op med at eksistere, og i stedet kommer der en form for indre film, som ikke har nogen begrænsninger for afspilningshastigheden. På det tidspunkt bemærker man ikke engang, om man vender sider eller ej; billedet flyder bare videre, og til sidst opdager man, at bogen er slut (og tiden er forsvundet et eller andet sted hen).

Det er sjovt at bemærke, at folk har så mange forskellige oplevelser og stilarter, selvom man let kommer til at tro, at alle læser på samme måde. Sådan er det naturligvis ikke, hvilket denne tråd allerede nu beviser.

6 Synes om

Fed tråd, og det ser ud til, at mange her på forummet har tilbragt barndommen og ungdommen med de samme bøger. Anders And, Bert, Potter-bøgerne og Tolkien er også blevet velkendte her. Jeg lagde i hvert fald ikke mærke til, om nogen havde nævnt Roald Dahl. Forfatterens værker bliver vist ”rettet” med ret hård hånd i den nærmeste fremtid, men jeg nød dem i hvert fald selv meget som barn.

Muutamia muita ajatuksia, joita minulle heräsi:

  1. Ovenfor blev den indre fortæller nævnt, og i mit tilfælde er den så stærk, at den lader mig fordybe mig i en god bog og helt glemme tid og sted.

  2. Det her blev vist allerede nævnt, men netop læsning hjælper en med at skrive og dermed udtrykke sig selv og sine følelser bedre. Jeg har bemærket, at færre fysiske bøger har fået i hvert fald mig til at tjekke min stavning oftere end før. En dygtig skribent formår også at fastholde læserens interesse, selv i fag- eller sagtekster.

  3. Måske relateret til det første punkt, men for mig vækker bøger også stærkere følelser end video. For eksempel følelser oplevet ved plot-twists, men også selve læseprocessen.

  4. Vedrørende punkt 3 om skolens rolle i læsning: Idræt er jo allerede droppet som et målorienteret fag, og formålet i læreplanen er at inspirere børn og unge til at bevæge sig. Hvorfor har læsning ikke en lignende inspirerende rolle? Selv blev jeg i hvert fald tvunget til at læse Pikku Pietarin Piha (et helt forfærdeligt kedeligt værk, som jeg forsøgte at forhandle mig ud af), Minna Canths noveller og andre klassikere. På den anden side har nogle lærere givet lov til at vælge emner til bograpporter med vetoret eller ud fra et begrænset udvalg.

  5. Som et tip kan det anbefales at have en liste i telefonens noter over interessante bøger, man støder på. De er nemme at vende tilbage til senere, for eksempel på biblioteket.

PS. Det har ikke direkte noget med Ailis opdatering at gøre, men jeg irriteres af den slags ”disse x ting skal du gøre”-lister, hvis de ikke indeholder begrundelser. Det er nemt at sætte Sinuhe på en liste, og publikum nikker genkendende til den finske klassiker, men jeg er i hvert fald interesseret i, hvad der er så ekstraordinært ved netop det værk, at det har fortjent sin plads på sådan en liste.

11 Synes om

Det gik først op for mig længe efter, at jeg havde læst Dahls noveller, at han er kendt for sine børnebøger. Den herlige Onkel Oswald er nok heller ikke egnet læsning for børn :joy:

Ud fra @Aili s lister bed jeg mærke i, at den finske indeholdt Orwells 1984, mens den tilsvarende fra BBC havde Huxleys Fagre nye verden. Jeg føler, at Huxleys værk er blevet lidt overset i de senere år, helt uden grund. Begge hører absolut til i kategorien “must-read”, ligesom Orwells Kammerat Napoleon (som var på BBC-listen).

Dette er en helt fantastisk tråd, :+1: til @Mauri

Læsning kan altid betale sig!

8 Synes om

Onkel Oswald ville nok blive droppet som godnathistorie allerede efter de første par sider og skiftet ud med en anden bog.

Roald Dahl var i øvrigt en fantastisk børnebogsforfatter i den forstand, at han krævede, at hans bøger blev prissat i den laveste priskategori, da han mente, at prisen på en børnebog ikke måtte begrænse muligheden for at læse.

Jonathan Swifts Gullivers rejser i sin oprindelige form fungerer sandsynligvis for både barnet og forældrene. Der er niveauer i den, som kun forældrene forstår. Swift udtrykte samfundskritik på en sådan måde, at han ikke kunne blive smidt i fængsel for at skrive eventyr.

7 Synes om

Jeg læste Huxleys bog her i efteråret. I den fremstilles fremtiden som en anden slags dystopi end i Orwells 1984. Selv foretrækker jeg måske 1984, men begge er skarpsindige.

Huxley har bestemt været fremme, ellers var jeg ikke stødt på den :slightly_smiling_face: (på et vist niveau var jeg selvfølgelig klar over den). Begge er ansete klassikere.

Edit: @Monopoly_of_bees god pointe! Så vidt jeg forstår, kredser John Brunners Stand on Zanzibar også om de samme temaer. Jeg venter på den fra biblioteket, så analyser af den bedes holdes bag en spoiler - Sådan her.

3 Synes om

Det er lige præcis den FOMO i forbindelse med litteraturdebatten, som jeg talte om. Jeg har ikke læst nogen af dem endnu, og jeg blev ramt af så meget FOMO, at jeg ved, hvad jeg skal kaste mig over næste gang, når muligheden byder sig.

3 Synes om