LYNCHING I PYHÄNTÄ VOL 1
LapWall er et af de sjældne børsnoterede selskaber, hvis administrerende direktør opfordrer en til at komme på besøg i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Den “lyncher”, der bor inden i mig, kunne ikke lade denne mulighed gå fra sig, og da jeg tilbringer sommeren primært i Oulu-regionen, besluttede jeg at starte min tur til det nordlige Finland med et sving forbi det idylliske Pyhäntä.
Jeg havde allerede sendt en e-mail om sagen til direktøren og finansdirektøren tilbage i juni. Svaret kom prompte, og mødet blev aftalt til august.
På stedet blev jeg mødt ved døren af administrerende direktør Pekkarinen, og finansdirektør Riihonen stødte til kort efter. Mødet startede med en uformel chat på et par timer på kontoret, hvorefter der blev foretaget en times rundvisning på fabrikken. Vi kunne snildt have brugt mere tid, men begge parter var presset af et efterfølgende møde.
Med det samme vil jeg sige, at jeg er virkelig imponeret over den tid, jeg fik tildelt. De reelle udbytter var også i orden.
Hvis @pandakarhu har nævnt, at mit mundtøj nogle gange kører på højtryk, vil jeg påstå, at vi nu nåede et helt nyt niveau. Pekkarinen fortalte historier med så stor passion. Jeg var i stand til at modtage omkring 50 % af det og forstod måske 20 % af sagen. Jeg må sige, at udførelsen af dette firmas strategi i hvert fald ikke vil halte på grund af ledelsens passion.
Pyhäntä
En af de mest interessante ting ved turen for mig var at forstå, hvordan “miraklet i Pyhäntä” er blevet ført ud i livet. Man undrer sig ofte over, hvad meningen er med at drive business midt i skoven langt væk fra al civilisation, men efter min mening ender resultatet alligevel på den positive side.
Den lille landsby har sine fordele. Der er gode forbindelser til kommunen, og eksempelvis ordnes grund- og byggetillidssager nemt i samarbejde med både kommunen og borgerne. Historien lyder for eksempel, at da fabriksområdet skulle udvides, sagde den landmand, der ejer de tilstødende jorder: “Jeg sælger ikke, men hvis nogen har brug for det, kan jeg sælge.”
De lokale netværk giver også en fordel med hensyn til underleverandører, som ser ud til at være optimerede til fingerspidserne.
Pekkarinen har ved flere lejligheder nævnt, at hjørnestenen i strategiens succes er, hvorvidt han er i stand til at lede selskabet, så tingene bliver ført til ende. Ifølge Pekkarinen forstår både han og medarbejderne fabrikkens betydning for regionen, og medarbejderne er stolte af på den måde at kunne sætte deres eget fingeraftryk. Til gengæld forsøger selskabet at skabe de bedste rammer for arbejdet. Pekkarinen nævnte også, at de skal sørge for, at der er tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Her har kommunen været vågen, og åbenbart er en ny uddannelsesinstitution ved at starte op i landsbyen i de gamle Jukka-Talo-lokaler for at uddanne folk til branchen. Lidt på samme måde som Ponsse gør i nabokommunen Vieremä.
Fabriksudvidelse
Min egen erfaring med byggeri og produktionsanlæg er begrænset til somrene i studietiden, hvor jeg byggede stilladser på byggepladser og fabrikker, så jeg vil ikke engang forsøge at spille smart med nogen viden. Fabriksrundvisningen i sig selv var dog yderst interessant. Jeg spurgte, om man måtte filme på området. Det måtte man åbenbart gerne, og det skulle deles alle vegne, så værsgo.
Personligt var jeg i den nye fabrik interesseret i automatiseringsniveauet og naturligvis byggefasen.
I de gamle fabrikker så det sådan ud
og sådan ud.
Mange af procestrinene er i det mindste haluautomatiske, men der er også brug for rent håndarbejde, og man kunne se folk hoppe og springe rundt oven på elementerne. Jeg fik det indtryk, at der vil være brug for nogenlunde det samme antal mennesker i den nye fabrik, men deres jobbeskrivelse vil ændre sig til at indeholde færre hop og spring.
Lige nu så det sådan ud i den nye fabrik:
Når for eksempel den gamle halvautomatiske sømpistol så sådan ud, og et menneske var nødt til at guide elementet på plads i hånden,
så ville menneskets rolle være mindre i den nye.
Det samme princip vil gøre sig gældende for f.eks. save samt montering af isolering.
Sådan en fyr skulle så komme derfra
og hen og derind.
Ifølge Pekkarinen vil automatiseringsniveauet også forbedre fabriksforholdene på den måde, at der vil ligge færre træstumper og klodser på gulvet, og ledninger og rør vil føres under gulvet. Ifølge direktøren vil den nye fabrik være så ren, at "Man tager hatten af ved døren og tørrer fødderne."Fabrikkens opstart
Da investeringsbeslutningen blev taget, stræbte selskabet efter at ramme plet, lige når byggemarkedet vender opad igen. Da jeg spurgte Pekkarinen om det der ved siden af den nye sømpistol, lød det på ham, at det ser godt ud. I samme øjeblik greb jeg min telefon og blev igen aktionær i LapWall.
Jeg har selv spekuleret på, hvordan selskabet vil få kørt sin nye fabrik op. Min opfattelse er, at ibrugtagning og synkronisering af den slags udstyr ikke er nogen helt simpel affære, og sandet rinder i timeglasset. Der var en lille debat om, hvornår fabrikken ville køre for fuldt blus. Min egen erindring var, at koldtagssiden, der løber langs udvidelsens ydervæg, ville starte omkring månedsskiftet september-oktober, og resten af fabrikken ved årets udgang. Det er der efter sigende ikke blevet sagt, men de rigtige tidspunkter er oktober-november og begyndelsen af næste år. Jeg begyndte ikke at skændes yderligere om det, enhver kan tjekke det i de gamle videoer. Præsidenten er dog inviteret til indvielsen ved årsskiftet.
Fabrikkens drift har dog kunnet øves ved hjælp af en simulering, som jeg fik lov til at beundre gennem udviklingsingeniøren.
For eksempel viser det billede de to små figurer til venstre i forbindelse med installationen af isoleringen. Ved hjælp af simuleringen havde man opdaget, at én person ikke nødvendigvis er nok i enhver situation, så man havde fået bragt en anden medarbejder ind, som laver noget andet ved siden af (jeg kan ikke huske hvad) og hjælper til efter behov.
Jeg syntes, det var ret interessant, at virksomheden også har bragt sine egne visioner ind på fabrikken. F.eks. tages isoleringen ind i hallen udefra gennem en egen dør og føres ovenfra ind på produktionslinjen.
Derudover havde fabrikkens egne vedligeholdelsesfolk lavet nogle transportører helt ud fra deres egne ideer.
Jeg synes, det er ret fedt, at firmaet modigt inddrager sin egen kreatividad. Tiden vil vise, hvordan det lykkes. Da jeg spurgte den ingeniør, der arbejdede der, hvor selvsikker han var i forhold til tidspunktet for fabrikkens opstart, var hans ansigtsudtryk ikke helt så selvsikkert som ledelsens. Han bemærkede, at det i høj grad afhænger af udstyrsleverancerne.
Jeg fik det indtryk, at optimeringen af fabrikken vil tage tid, og at den først vil være i fuld lønsomhed i 2027-2028.
Som en sjov anekdote kan det nævnes, at Pekkarinen selv havde tænkt sig at deltage i ibrugtagningen af tagelementlinjen, som vi poserer ved siden af på dette billede.
Den nye fabrik skulle jo gerne fremskynde produktionen. Man forsøger at motivere arbejdspræstationen med forskellige målingsmetoder allerede på de gamle fabrikker.
Udbytte eller aktietilbagekøb?
I de indledende samtaler spurgte jeg ind til, hvorfor institutionelle investorer ikke var særlig interesserede i LapWall. Byggebranchens omdømme som investeringsobjekt blev set som en af årsagerne. Administrerende direktør mistænkte også selskabet for at være under observation, og at større investorer vil blive mere interesserede, når der begynder at være beviser for, at strategien bliver ført ud i livet.
Efter min mening burde selskabet arbejde for at ryste sit ry i byggebranchen af sig. Der er jo tale om en produktvirksomhed, der har formået at forsvare sin omsætning selv i byggebranchens dødvande. Pekkarinen har ofte nævnt i sine taler, hvor uærlig en branchens er. LapWall formår efter min mening at undgå de værste svindlere med en behageligt spredt kundekreds samt milepælsbetalinger, hvilket gør det muligt at stoppe leveringen, hvis det aftalte ikke overholdes.
Selskabet har sat som mål at nå en EBITA på 15-20 mio. euro inden 2030. Selskabet har ikke de store investeringsbehov inden da, og vedligeholdelsesinvesteringer tager efter sigende kun 500 t.euro - 1 mio. euro om året (@Hapzu, du havde spurgt om dette tidligere i tråden). Selskabet har da også besluttet en ret generøs udbytteudbetaling af ovenstående årsager. Hvis selskabet når sit mål, vil dets markedsværdi være i en helt anden størrelsesorden, selv med en lille EV/EBITA-multipel, end de nuværende gode 50 mio. euro. Jeg forsøgte at foreslå, at virksomheden kunne vise tillid til sit mål ved at opkøbe egne aktier. Selvom jeg med glæde tillader stiftende medlemmer at få deres del som udbytte for deres fortjenstfulde arbejde, vidner en for generøs udbytteudbetaling efter min mening også om usikkerhed, hvorimod tilbagekøb af egne aktier ville muliggøre fordeling af fremtidige massiv overskud på et mindre antal aktier. Selvom selskabets aktie ikke kan siges at være billig med dette eller næste års multipller, ville den i sandhed være det, hvis strategien lykkes.
Aktiens dårlige likviditet er et ganske godt argument for at holde igen med aktietilbagekøb, men man kunne jo starte med mindre beløb. Derudover kunne nogle af de største ejere have salgslyst. Det finder man ud af ved blot at kigge på aktionærlisten for dette år. Den administrerende direktør foreslog, at han via sin bror kunne vise tro på virksomheden ved at købe aktier, hvortil jeg ridsede op, at ingen Pekkarinen køber en eneste LapWall-aktie mere. Det ville ikke gøre aktien det mindste mere likvid, men tværtimod.
Det lange spilSelv om jeg måske ikke er helt så fortrøstningsfuld omkring opstarten af den nye produktionslinje som ledelsen, har selskabet dog den gamle linje i reserve til formålet. Hvis de nye linjer til gengæld kører som smurt, frigiver det den gamle linje til produktudvikling, hvilket selskabet efter sigende primært har tænkt sig at bruge den til i fremtiden.
Som nævnt er jeg ikke helt inde i alle branchens krinkelkrogene, men efter min mening er den slags innovative tænkning velkommen, og en udvidelse af produktporteføljen ville skabe nye indtjeningsmuligheder. I diskussionerne blev der også nævnt brugen af andre materialer som stål og komposit.
Det var dejligt at høre, at ledelsen allerede er begyndt at tænke på tiden efter den nuværende strategiperiode. Produktudvikling er én vej, men naturligvis er internationalisering også blevet overvejet. Som en idé blev det kastet op at kopiere det nye produktionsanlæg et andet sted. Det vil naturligvis ikke bare lige lade sig gøre på et nyt marked, men muligvis som led i et eller andet virksomhedsopkøb.
Selv satser jeg ikke ret meget på internationalisering i min egen investeringstese. Ledelsen så også ud til at mene, at det først ville blive interessant, når omsætningen rammer 9 cifre. Selvom det lyder logisk at kopiere en profitabel fabrik, burde man efter min mening i dette tilfælde kopiere hele Pyhäntä.
Alt i alt var besøget en yderst interessant og imponerende oplevelse, hvilket man kan udlede af billedet nedenfor. Tre timer fløj af sted, og jeg kom endda lidt for sent til det næste ”lynch-besøg”, hvis mål nogen måske allerede kan gætte på dette tidspunkt.
DISCLAIMER: Der er i denne tekst gjort brug af svag hukommelse, manglende ekspertise og lidt kunstnerisk frihed, så ansvaret for konklusionerne ligger primært hos læseren.
En god direktør kan som regel også gøre et godt indtryk på investorerne, så det hører sig bare til.
Jeg vil samle/kombinere en håndfuld af alle de indkomne spørgsmål til artiklen.
