Inden for byggebranchen må jeg nævne noget, der var ny viden for mig, nemlig at virksomhederne ikke engang betaler overenskomstmæssig løn (TES). Da hjemsendelserne begyndte at tage fart op til jul, og folk ringede rundt efter nyt arbejde, fik de allerede i telefonen at vide, at der ikke betales for overarbejde eller nogen former for tillæg. Jeg blev interesseret i emnet og spurgte bredere ud, og så åbnede der sig et helt nyt billede af denne branche for mig. Det er almindeligt, at overarbejde ikke betales, og at der heller ikke betales aften-, nat- eller andre former for tillæg. Arbejdsgiverne har fundet på sådan en ting, eller lad os sige det sådan, at “in finland we have this thing ‘tunti tunnista’” (time for time).
Dette hænger måske også sammen med de forsvindende avancer.
Disse “time for time”, tidsbanker osv. er på ingen måde i strid med overenskomsten. Og de er bestemt ikke kun i brug i byggebranchen. Det er bestemt ikke noget nyt.
Jeg var lige ved at skrive det samme. Derudover er det for eksempel ved rejsearbejde helt normalt at arbejde lange dage i starten af ugen og tage hjem omkring middagstid om torsdagen for at starte weekenden. De lange dage modregnes time for time i timerne torsdag og fredag. Det er selvfølgelig altid baseret på lokale aftaler.
Denne time-for-time-snak stopper i øvrigt meget hurtigt, hvis man bare siger direkte nej til det. Generelt vil jeg råde alle, hvis arbejde reelt drager fordel af eller kræver stor fleksibilitet i arbejdstiden, til bare at blive selvstændige og sælge deres arbejdskraft til den, der betaler mest. En fastansat medarbejder er trods alt så stor en fordel for virksomheden, at man burde være villig til at betale lidt for det.
Selvfølgelig er det det. Man bør ikke automatisk antage, at hvis man benytter en time-til-time-bank, så bliver medarbejderen betalt dårligt. Jobbeskrivelsen kan sagtens være sådan, at for eksempel det månedlige antal arbejdstimer ikke overskrides, men blot er ujævnt fordelt. Og faktisk kan timelønnen i udgangspunktet være så god, at det ikke betyder noget, at de to sidste timer på en ti-timers arbejdsdag koster det samme.
I byggebranchen kan det ofte være sådan, at der ikke er så meget arbejde om vinteren, men jeg ville personligt ikke være særlig tilfreds, hvis man skulle arbejde 10-timers dage om sommeren. Det er trods alt ret hårdt arbejde.
Øget fleksibilitet i arbejdslivet, selvom det tilsyneladende er nødvendigt i konkurrenceevnens navn (det er lidt sjovt – alle råbte på fleksibilitet for bare 5 år siden. Det råberi stoppede i hvert fald hurtigt for mit vedkommende, da jeg blev selvstændig. De samme firmaer køber stadig min arbejdsindsats, nu er det bare dyrere, og jeg kan sige nej, når det passer mig), så ser den fleksibilitet ikke ligefrem ud til at munde ud i produktivitet; i stedet opsuger mellemledelsen den fuldt ud gennem elendig ledelse. Dengang overarbejde rent faktisk kostede penge, var ledere også nødt til at bruge hovedet. Nu hvor medarbejderne (endda med stolthed) er fleksible efter time-for-time-princippet, fjerner det ansvaret fra der, hvor det burde bæres – hos ledelsen.
Identitetskortet må heller ikke være for ”gammelt” til det login. Så vidt jeg husker, skal kortet være udstedt efter – var det april 2023. Det vil sige, at ældre kort ikke dur, selvom de er gyldige!
Puha! Da jeg så overskriften, troede jeg lige, at de havde set mig hente de der 2 poser/10 €-tilbud 8 gange i træk, selvom jeg brugte forskellige kasser. Men jeg afslører ikke mere, så jeg ikke bliver genkendt og ender med at få karantæne fra den lokale Prisma.
Der er kommet ret mange kaffetilbud nu, hvor verdensmarkedsprisen er faldet. En del af den slags 10→5 euro pr. pakke-tilbud. En eller anden form for konkurrence fungerer tydeligvis i Finland.
Måske burde jeg som administrator passe mere på mine ord, men på den anden side kan jeg godt lide, at jeg ikke lader mit arbejde begrænse min tankegang og måden, jeg udtrykker den på.
Faron-tråden er unægtelig århundredets psykologiske fænomen, et rent laboratorieforsøg, hvor det vrimler med kognitive bias – lige fra bekræftelsesbias til overvurdering af egne evner og ignorering af ubehagelig information.
På en måde ville man som menneske gerne hjælpe andre mennesker, men den tråd udspiller sig bare lige dér ved siden af en. Det samme skete i Voxtur-tråden og lignende. Det er skræmmende eksempler på, hvordan folk sluger virksomhedens historie råt og selv begynder at fodre den.
Jeg er tom for ord. Jeg ryster bare på hovedet og prøver at spise min morgengrød færdig.
På den anden side, når man ser på Faron ved siden af, sniger tanken sig ind om, hvor meget ens egne fortolkninger i virkeligheden påvirkes af håb snarere end neutrale fakta. Det er svært at skelne dem fra hinanden, når man kan opstille tre forskellige scenarier for enhver situation. Om valget så er pessimistisk eller optimistisk, kan ofte være et spørgsmål om mavefornemmelse. Skræmmende, vil jeg sige.
Som en trøst minder Kauppalehtis Sotkamo Silver-tråd lidt om det. Der er en uendelig tro på, at sølv er lige ved at stige til månen, og man planlægger allerede køb af SUV’er. Jeg havde ikke indset, at en firehjulstrækker (eller sandsynligvis en SUV) er så værdsat et statussymbol; min egen er åbenbart for gammel allerede, da bilen trods alt ikke vækker den store begejstring, når man tilfældigvis besøger provinsen. Jeg vil sige, at i byen er der i hvert fald ingen, der går op i det.
I en hel del diskussioner har det været præcis det samme som i Faron-tråden. Forskellen i Faron er, at alle ved, at der ikke findes et færdigt produkt, og risikoen for at miste sine penge er ekstremt stor. På den anden side er der selvfølgelig en stor gevinst, hvis Bex bliver til et lægemiddel. Lad os lade alle lægge deres penge i lige præcis den lottokupon, de har lyst til. Nogle bruger endda deres penge på lotto. Eller brintselskaber. Eller andre hype-aktier her på siden. Det er dog ærgerligt, at modereringen af Faron-tråden er gået lidt for vidt. Selv mine helt saglige kommentarer er blevet slettet derfra i hobetal, mens andres indlæg på samme niveau får lov til at blive stående. Men det kan også være lige meget, jeg har selv valgt at investere mine penge i Faron uden at bekymre mig om, hvad andre investorer mener. Egne beslutninger, altid.
Man kan virkelig se stigningen i arbejdsløsheden på LinkedIn. Jo da. Man kan også mærke det i selve vennekredsen. Man må være glad for at have et job. Jeg tænker på, hvor det fører hen, når mange forældre ikke har noget arbejde; begynder børnene så at tro, at der heller ikke er nok til dem? Vil vi se en massedepression, som det vil kræve noget af et kunststykke at komme ud af? Allerede nu afbrydes studier, og man bliver bare hjemme. I min egen branche tager man næsten ikke praktikanter, da der ikke engang er arbejde til de fastansatte. Og når man presser alt og mere til ud af medarbejderen, har ingen tid eller lyst til at oplære en praktikant. Resultatet er fejl og i værste fald dyre regninger, som nogen så må betale. Bankerne virker til at være i en krisetilstand, f.eks. med hensyn til udlån; hvordan skal de unge bygge deres liv op? Der er allerede tegn på, at man bliver boende hjemme, fordi det er billigt, hvis ikke ligefrem gratis. Det vænner man sig til, det er svært at stå på egne ben, og vaner er svære at ændre. Slutresultatet: Man tør ikke længere leve, overlevelsesevnerne forfalder – hvis de overhovedet var der til at starte med – man tager én dag ad gangen uden drømme og håb, og man bliver inden for hjemmets fire vægge. Der kommer ikke noget godt ud af denne tid.
Fra mit synspunkt er der derimod ikke noget usædvanligt ved Faron-tråden. I alle de små bioselskaber, jeg følger, er narrativerne fra tid til anden løbet løbsk. Og så falder der cyklisk ro på igen, efterhånden som tiden går, tal bliver rapporteret, og System 2 får plads til at tænke langsomt. En sjælden gang imellem bliver stemningen endda for pessimistisk, men normalt er forventningerne, også mine egne, alt for optimistiske. Lige nu er der faktisk en ret kølig stemning i Faron-tråden som helhed – det har også set anderledes ud.
