Måske forsøger Verneri at lokke os ind i Nurminen Logistics’ salonvogn.
6 Synes om
Nurminen Logistics’ salonvogn:
58 Synes om
Alliancer, bilateral bistand osv. er politiske beslutninger og ændrer sig over tid. Jeg kan sagtens forestille mig en verden, hvor NATO er gået i opløsning, og de europæiske lande er splittede, nogle endda på Ruslands side. Et Rusland, der efter at have slikket sine sår efter krigen i Ukraine, lægger pres på Finland. Med primært Sverige som støtte. Truende mod skibsfarten i de nordlige dele af Østersøen lige præcis nok til, at handelsskibe ikke længere tør sejle der.
Hvis man som minimum skærer ned på selvforsyningen, bør man være forberedt på at genstarte sin egen produktion. Ligesom man allerede i forskellige industrigrene forbereder sig på at producere militært udstyr og andre tjenester til forsvaret. Hvor hurtigt eller nemt vil dette lykkes, når det gælder fødevareproduktion?
7 Synes om
Sikkert bare en eller anden tysk skrueboltsvalser 
7 Synes om
Jeg talte til alle om Berner Industrier (dengang stadig kaldet Christian Berner Tech Trade Ab) i Omaha til Berkshires generalforsamling i foråret 2023. Af en eller anden grund var der et tomt område på 2-5 meter omkring mig, på trods af menneskemængden. Jeg forsøgte ellers at fortælle om blandt andet vibrationsdæmpere til sporvognsskinner så interessant som muligt.
28 Synes om
Heldigt at ægtefællen blev fundet før begejstringen for serielle opkøbere 
22 Synes om
Det er åbenbart svært for nogle at forstå, hvad ost er lavet af, og det samme gælder syrnede produkter, viili og yoghurt. Jeg tror, at hvis man sammenlignede råvarernes renhed og produktionsmetoder, ville mange lade være med at spise det, hvis de fik mulighed for at undersøge primærproduktionen i Finland kontra udlandet; selvfølgelig glider alt ned, hvis man tilsætter nok krydderier. Det virker ikke til, at man rigtig forstår, hvor mange der lever af landbrugets afledte erhverv. Man kunne lige bruge de små grå et øjeblik og overveje, hvor mange arbejdspladser det mon ville påvirke, hvis landbruget blev afviklet; jeg lader det være op til den enkelte at tænke over det, da jeg ikke orker at skære det ud i pap.
36 Synes om
Er det ikke Citycons logo? Kattemanden sidder der og nyder ejernes penge.
Hvis et selskab ikke interesserer nogen, selv til Berkshires generalforsamling omgivet af investeringsnørder, kan man formode, at det som investeringsobjekt befinder sig i den absolutte ende af kedelighedsskalaen
Interessant nok benyttede Buffett sig af præcis den samme spillebog med sine unoterede investeringer som for eksempel de ”fuldblods” svenske serielle opkøbere med deres decentrale driftsmodeller. Dog var Buffetts renters rente-maskine turboladet takket være floaten fra forsikringsforretningerne, hvilket er grunden til, at afkastet i sidste ende var i helt andre sfærer
Mon tro om mange bøger var forblevet uskrevet, hvis Buffett også bare kedeligt havde geninvesteret pengestrømmene uden float i unoterede selskaber, og kapitalen ”kun” var blevet fordoblet hvert femte år (15 % CAGR)
4 Synes om
https://forum.inderes.com/t/porssien-suunta-osa-3/42502/5955?u=sijoittaja-alokas
Jeg ville lige minde om, at Mariannes dækning af Feds rentemøde er i gang i tråden Pörssien suunta. 
4 Synes om
Forsyningssikkerhed er absolut værd at bevare, men der har længe været noget helt galt med den finske landbrugsstøttepolitik. Jeg siger dette som landmandssøn, opvokset i Centerpartiets (Kepu) kerneområder, og som en, der startede sin arbejdskarriere på et mælkebrug som 11-årig.
Det er ikke så mærkeligt, at rentabiliteten halter, når vi stadig holder liv i mælkebrug med 40 køer ved hjælp af støttekroner, mens man i Australien i dag taler om gårde med 40.000 stykker kvæg. Problemet er, at subsidierne har bremset den kreative destruktion, som hører til en normal markedsøkonomi, og som den teknologiske udvikling ellers har muliggjort. Med støttepolitikken har man ønsket at sikre, at enhver landmand kan fortsætte sin hobby, og at der findes et mælkebrug i hver eneste landsby. Den uundgåelige kendsgerning er blot, at industrilandbrug og store skalafordele er en nødvendighed i den moderne verden; man har bare valgt at modarbejde dette i stedet for at fremskynde det. Nu kan vi ikke engang konkurrere med andre EU-lande, og det eneste halmstrå er at modsætte sig livsvigtige handelsaftaler for at undgå, at der kommer billigt kød udefra. Ja, vejrforholdene her er ikke de mest gunstige, men hvem tør påstå uden at blinke, at der her i landet virkelig er blevet satset på effektiv fødevareproduktion?
Nu hvor manglen på oksekød er reel, og rentabiliteten – i hvert fald på kødsiden – er i bedring, ville det absolut være på tide for gårdene at investere i reel storproduktion og bruge støttepolitikken til at sikre, at produktiviteten i branchen rent faktisk stiger. Det betyder selvfølgelig, at landkonen ikke længere kender hver eneste ko (Mansikki) ved navn, men hvis man virkelig ønsker at vende tilbage til de tider, så må folket også vænne sig til smagen af barkbrød (pettuleipä).
39 Synes om
Går det ikke også ret godt for de finske storbrug? Der er bare ikke så mange af dem endnu. Det er faktisk en realitet, at storbrug er landbrugets fremtid. Sådan har det været i hvert fald siden krisen i 90’erne. Med støttepolitikken har man valgt en langsom omstilling fra små til store gårde. I løbet af 2000-tallet er den gennemsnitlige størrelse på gårdene allerede fordoblet, og deres antal er halveret. Den samme udvikling vil helt sikkert fortsætte i fremtiden. Hele emnet bliver forståeligt nok ofte behandlet ud fra de uddøende småbrugs perspektiv. Da vi her har at gøre med en ret sentimental sag: Den finske kultur har altid været meget landbrugsorienteret, og efterkrigstidens frontkæmpergårde (rintamamiestilat) giver det hele sit eget særpræg. Men i virkeligheden er der vist ingen, der overhovedet prøver at forhindre forandringen, selvom Centerpartiet (Keskusta) måske signalerer noget andet.
9 Synes om
Der er ikke ret mange af dem, og selv de er for små til at være storbrug.
Et stort problem har helt sikkert været finansieringen; landbrug har været et rødt flag for mange banker, selvfølgelig med god grund, da lønsomheden har været svag. Forhåbentlig kommer der nu en lettelse, når Finnvera må begynde at finansiere landbruget også.
Finnvera skal finansiere store investeringer og ejerskifter i landbruget | Finnvera Finnvera rahoittamaan maatalouden isoja investointeja ja omistajanvaihdoksia | Finnvera
Desuden kan investeringsmulighederne forbedres nu, hvor gårdene forhåbentlig begynder at få lidt til overs som følge af de stigende oksekødspriser.
6 Synes om
I dag var der Pörssisäätiös Børsgalla.
Jeg vil fremhæve et par af vinderne:
Prisen som årets bestyrelsesformand til Mika Ihamuotila
Juryen mener, at Mika Ihamuotilas indsats hos Marimekko skiller sig positivt ud. Han havde eksemplarisk succes med valget af sin efterfølger, da han skiftede fra posten som administrerende direktør til bestyrelsesformand. Under Ihamuotilas ledelse har Marimekko for nylig fornyet sin strategi og haft succes med sin internationale ekspansion.
Tillykke @Hanna 
(også kendt fra “Alokas interviewer”-tråden 
)
Prisen som årets Investor Relations-chef til Hanna-Maria Heikkinen
Hanna-Maria Heikkinen, der arbejder hos Wärtsilä, modtog prisen som årets Investor Relations-chef for anden gang. Juryen vurderede, at Heikkinen håndterer investorrelationer modigt, aktivt og ved at forny arbejdsmetoderne, hvilket gør Wärtsiläs investorkommunikation førsteklasses og ligeværdig for alle investorer.
7 Synes om
Når man taler om de subsidier, der flyder til landbruget, kan man jo spørge, hvor mange andre brancher i Finland der findes, som bliver/er blevet støttet økonomisk; det virker til at være næsten alt, hvad man kan komme i tanke om. Senest tænker man på dette datacenter-boom. Var der ikke planlagt en lille afgiftsforhøjelse på elforbruget for disse, så der også blev noget tilbage til Finland, og derefter en eller anden statslig støttekonstruktion til at kompensere for forhøjelsen? Denne data-ting kommer nok til at kunne mærkes på finnernes elregninger på en barsk måde, når man ser på elproduktionen lige nu; der opstår snart mangel på strøm, hvis atomkraften svigter på en eller anden måde. Det er en usædvanlig lang periode lige nu, hvor der stort set ingen vindkraft produceres.
7 Synes om
Vindkraftproducenterne burde pålægges en forpligtelse til at producere en bestemt mængde uanset forholdene. Det er helt vanvittigt, at man skal betale røverpriser for strøm i ugevis.
3 Synes om
Guldprisen fortsætter med at nå nye rekordhøjder dag for dag. Blandt andet rager alle, helt op til den kinesiske stat, guld til sig til deres bokse på livet løs.
Samtidig er det værd at huske på, hvilken genistreg Finlands Bank fik i 2024.
30 Synes om
Ja, og det virker også svært at forstå, at et menneske i en krisesituation kan klare sig uden mælk, ost, smør, yoghurt, viili eller andre mejeriprodukter. Forsyningssikkerhed er et dårligt argument for at støtte produktionen af disse produkter, da tilstrækkelig næringsværdi ville kunne produceres billigere.
Støttens beskæftigelseseffekt er sikkert reel, men man kunne bruge præcis det samme argument for at støtte enhver anden branche. Hvis man hældte hundredvis af millioner i f.eks. isfiskeri, ville vi hurtigt have titusindvis af professionelle isfiskere. Erhvervsstøtte er som udgangspunkt skadelig for økonomien, så beskæftigelseseffekten er et dårligt argument for støtte til nogen branche overhovedet. Hvis man naturligvis ændrede støttesystemet fra det nuværende, skulle det selvfølgelig gøres med en lang overgangsperiode, så de, der har opbygget deres levebrød på det nuværende system, ville have mulighed for at tilpasse sig.
16 Synes om
Der er tabt omkring en halv milliard på det her, og ingen interesserer sig for, hvad Finlands Bank har gang i, eller beder overhovedet om en kommentar til, om det var ansvarlig adfærd?
8 Synes om
Virksomheder bliver også ofte kritiseret for aggressiv skatteplanlægning; for Finlands Banks vedkommende grænser dette næsten til skatteunddragelse – de involverede bør absolut drages til ansvar.
1 Synes om