Det er netop problemet med denne type tests. Hvis man screener for en sjælden sygdom som bugspytkirtelkræft, skal testen være meget nøjagtig for at undgå unødvendige falske positive. Fordi lægmanden ikke forstår dette og måske tilfreds køber testen, er der stadig en lille, noget uetisk markedsniche.
Forekomsten af bugspytkirtelkræft hos 50-årige er ca. 10 / 100.000. Hvis denne gruppe testes med 78% sensitivitet og 92% specificitet, findes 8 kræfttilfælde, og man får samtidig ca. 8000 falske positive. Det vil sige, at for at finde 8 tilfælde forårsages unødvendig angst og behov for yderligere undersøgelser hos 8000 patienter.
Til dette ville der være behov for bevis for, at målrettet screening giver fordele for forventet levetid. Dette kræver store, dyre undersøgelser, og vi er meget langt fra det.