På den anden side er glioblastom en kræftform i centralnervesystemet, og centralnervesystemets immunforsvar fungerer på en helt anden måde end i resten af kroppen. I centralnervesystemet er det mikrogliaceller, der står for immunforsvaret, hvorfor det lymfocytfattige miljø sandsynligvis skyldes centralnervesystemets biologi alene. Derfor er det helt muligt, at Bex muligvis ikke kan anvendes til behandling af glioblastom eller andre former for kræft i centralnervesystemet.
Kunne du Jerej pls fortælle ud fra billedet i faldende rækkefølge på finsk de kræftformer, som Bex kunne virke mod i den ramme?
Jeg tilføjede de kræftforkortelser til beskeden ovenfor.
Af disse kræftformer er GBM og LGG, så vidt jeg forstår, kræft i centralnervesystemet og kan muligvis ikke målrettes med Bex. Andre er det muligvis, men den røde population (type C4) er formentlig den, der med størst sandsynlighed vil have gavn af Bex. I så fald ser det ud til, at ACC, UVM, LICH, PCPG, KIRP, OV, SARC, CHOL osv. ligger i toppen procentmæssigt i den rækkefølge. Nogle af disse er allerede inkluderet i forsøgsplanerne for solide tumorer. På den anden side havde UVM-patienterne i den første del af MATINS ikke så stor gavn af Bex-monoterapi, som jeg ville forvente baseret på den immun-undertype, hvilket betyder, at andre faktorer sandsynligvis også påvirker den respons.
Selvfølgelig kan Bex potentielt også anvendes ved de andre kræftformer, men i så fald udgør den patientpopulation en mindre del af den samlede population. Hvis selve kræfttypen er almindelig, kan selv den mindre procentdel stadig udgøre en betydelig patientgruppe. Den del af patienterne, der har gavn af det, kan dog sandsynligvis stadig identificeres på forhånd ved hjælp af biomarkører. Hovedsageligt kommer effekten for investeringscasen fra vurderingen af målmarkedets størrelse.
Mange tak ![]()
Bred dækning - umuligt for Faron alene at pløje denne mark.
Hvorfor mon ACC ikke har været på radaren / i snakken?
ACC er formentlig en så sjælden kræftform, at behandling af den endnu ikke er planlagt i fase 1-forsøg, kilde.
“Adrenokortikal karcinom udviser tydelige epidemiologiske mønstre med betydelige geografiske og demografiske variationer. Den årlige incidens varierer fra 0,5 til 2,0 tilfælde pr. million indbyggere på verdensplan, med ca. 300 til 400 nye tilfælde diagnosticeret årligt i USA. Der forekommer bemærkelsesværdig geografisk klyngedannelse i det sydlige Brasilien, hvor incidensen varierer fra 10 til 15 tilfælde pr. million børn, drevet af den udbredte TP53 p.R337H founder-mutation.”
Jeg forstår. Men efter den første godkendelse – vil velinformerede læger og velhavende patienter med sjældne kræftformer drage fordel – og business casen får et ekstra løft fra orphan use-brug
Kunne PD-1-kombinationsstøtte ikke styrke UVM-responserne?
Var der nogen i Zoom i går for at høre Bono?
@Jere1 har allerede kommenteret
For to-tre år siden i en webcast, hvor far og søn optrådte sammen, i snakken til sidst, hvad ville du gerne se i fremtiden? Juho sagde, at bex’ effekt i sarkom (denne vision er jo ved at ske), og Markku sagde i glioblastom. Tilsyneladende havde de undersøgt de databaser. Bex er et protein, og derfor er dets evne til at trænge gennem blod-hjerne-barrieren begrænset på grund af størrelsen, medmindre kræften nedbryder barrieren. Vi husker den melanompatient, hvor store melanommasser i bughulen forsvandt under Bex-monoterapi, men hjernemetastaserne voksede. I MATINS-studiet var hjernemetastaser desuden et eksklusionskriterium, altså ved undersøgelsens start.
Håbet for hjernens vedkommende kunne ligge i et mindre molekyle, der indtages oralt, og som påvirker Clever; det er heller ikke sikkert, om et sådant kan udvikles, og slet ikke et, der krydser BBB (blod-hjerne-barrieren). Og hvem der når at udvikle det først, arbejdet er i hvert fald begyndt i Finland. Som indikation selvfølgelig også alle andre former for kræft, som Bex også kunne hjælpe med, og det er faktisk en større sag.
Lad os håbe, at ki…erne ikke når det først, det er måske bedre (i det mindste for virksomheden) at tie stille om det endnu. Finland har dog et forspring og ekspertise. Alle trials med det skulle naturligvis startes næsten fra bunden for at fastslå effekt og sikkerhed. Bex-studierne ville pege på de første mål. Og hvad ville Farons IP-rettigheder være til det, det er i det mindste uklart for folk uden for Faron. Et meget kompliceret spørgsmål i forhold til partnerskaber eller M&A. Hvordan man laver en juridisk aftale om muligt udviklingsarbejde, der potentielt kunne fungere. Hvis det molekyle fungerede, ville udløbet af Bex-patenterne i 2040 ikke være et problem for Faron, hvis det overhovedet ses som et problem. Heller ikke konkurrence med Bex. Det ville nemlig først komme ind på markedet i større stil omkring det tidspunkt. Måske er det derfor, man ikke behøver at inkludere det i licens-Excel’en i forbindelse med partnerskaber? I en M&A-sammenhæng skulle man dog, hvis Faron har en form for IP-ret til det.
Man kan godt udvikle disse BBB-krydsende antistoffer, blandt andet ved at målrette dem mod transferrinreceptoren, som formidler passagen over BBB (f.eks. Denali Tharepauticsin teknologia). Problemet vil i stedet sandsynligvis være den næste fase, hvor Clever-1-inhibering skal følges af akkumulering af T- og NK-celler i tumorvævet for at skabe et immunrespons. Akkumuleringen af immunceller i centralnervesystemet er meget mere nøje kontrolleret, og det er ikke klart, hvor mange af dem der ville kunne passere gennem BBB for at målrette sig mod tumoren. Centralnervesystemet er generelt immunologisk anderledes end resten af kroppen, og dette udnyttes blandt andet i celleterapier rettet mod AMD og Parkinson, hvor det ikke er nødvendigt med HLA-matchning.
Hvis nogen samler på Zeidas bibliotek, er der en mærkeligt udseende video på HPClives site.
Den er dog opdateret 06.01.26, så jeg lægger ikke et link op, hvis den allerede har været vist.
Det ser ud til, at Markkus drøm om behandling af glioblastomer er langt ude i fremtiden. Jeg tænkte på udviklingen af et lille molekyle (small molecule) i stedet for strategien med antistof (Bex) inde i en trojansk hest, men de krydser heller ikke automatisk blod-hjerne-barrieren (BBB). Man ved jo, hvordan man laver modifikationsarbejde; de gamle antihistaminer slap igennem og gjorde en træt, de nye gør ikke. Og ja, Maija anerkender og indrømmer også i sin oversigt, at myeloide modulatorer som Bex kræver kombinationer. Det er jo også det, man gør.
Udviklingen af det lille molekyle, altså “oral Bex”, er i hvert fald noget, jeg følger med stor interesse. Det ville potentielt virke på alt det, som Bex også virker på. Det ville være lettere at bruge end antistoffer. Gliomer ville bestemt ikke være nogen lavthængende frugt. Der er også så mange andre ting, at tid og penge knap nok rækker.
Det er på ingen måde ligegyldigt, især ikke i Big Pharmas (BP) øjne, hvad der sker på Clever-1-markedet efter 2040, hvis Bex viser klinisk effekt. Og hvem der ejer patenterne, er heller ikke ligegyldigt. Folkene hos Faron er allerede i gang med det lille molekyle:

