Constis vanskeligheder fortsætter.
Udbudskonkurrence inden for renoveringsbyggeri er et hårdt spil.
Den, der lover at gøre det billigst, ender typisk med at skulle udføre opgaven.
Jeg skrev bevidst ”ender med at skulle”, da vinderen af et renoveringsudbud i gennemsnit får opgaven med meget lave margener. Ofte er opgaven endda tabsgivende.
Constis ulempe sammenlignet med konkurrenterne er virksomhedens betydelige administrations- og koncernomkostninger, som er massivt lavere hos de mere adrætte aktører.
En renovering af en ejerforening (f.eks. rør- eller facaderenovering) er et typisk eksempel på et af Constis udbudsprojekter. På grund af mit karrierevalg har jeg været involveret i over 200 af den slags renoveringer.
Det har været sædvanligt ved udbud af disse opgaver, at omkring 40-50 % af de modtagne tilbud er prissat ”rigtigt”. Det vil sige, at de prismæssigt ligger meget tæt på hinanden. Der er regnet seriøst på det, og man har fordybet sig i tilbudsberegningen. Som følge heraf er gruppen af dem, der har regnet rigtigt, en tæt samling med kun få procents spredning.
Typisk er omkring 40-50 % af de modtagne tilbud til den dyre side, hvilket betyder, at prisskiltet på disse ligger 10-50 % højere end de ”rigtigt” prissatte tilbud.
Ofte er der også ét tilbud med, som har budt på opgaven til en ”underpris”, der skiller sig ud (når det sammenlignes med den ”rigtige” markedspris). Typisk er denne underpris 4-8 % billigere end den næstbilligste entreprenør. Altså ikke massivt, men dog markant billigere. Ved en sådan opgave er der ikke længere udsigt til dækningsbidrag.
Så er der endnu en gruppe, der dukker op i ny og næ i udbuddene: Usundt underprisede tilbud. Her kan tilbuddet være 10-20 % billigere end det næstbilligste.
Det har været iøjnefaldende, at disse grove underprissætninger næsten undtagelsesfrit er kommet i en konvolut med Constis logo. Selvstændige erhvervsdrivende begår ikke den slags fejl. Der er det jo ens egen baglomme, der bliver sat på en hård prøve.
Enhver kan tænke over, hvor rentabelt renoveringsarbejde er, hvis man med ”rigtigt” beregnede tilbud opnår f.eks. 3-5 % i dækningsbidrag.
Hvis du nemlig regner de tekniske linjer rigtigt og sætter f.eks. 8 % på dækningslinjen, vil en anden med garanti løbe med opgaven. I en konkurrencepræget branche må entreprenører nøjes med lave avancer.
Consti har ret dårlige forudsætninger for at klare sig i udbudskonkurrencer med god rentabilitet. Kunden (f.eks. en ejerforening) køber typisk der, hvor det er billigst, og det betyder meget smalle avancer for den, der udfører opgaven, hvis der overhovedet er nogen. Branchen er præget af hård konkurrence, og der kommer mange tilbud.
Jeg har ikke tænkt mig at blive aktionær i Consti fremover heller, fordi mindre, lokale virksomheder med en omsætning på 3-15 millioner euro kan drive en rentabel forretning med betydeligt lavere projektavancer end denne kæmpe. Derfor vil de fortsat presse Consti i fremtiden.
Er der nogen, der har tanker om, hvordan Consti kunne vende denne knibe, der skyldes deres tungere omkostningsstruktur, til en fordel?
Rigtigt beregnede tilbud er selvfølgelig én vej, men man vinder ikke ret mange procenter eller tiendedele procenter på det, ellers begynder de mindre entreprenører at snuppe opgaverne foran næsen på dem, fordi deres forretning kan tåle et lavere dækningsbidrag end Consti.
Edit:
Og Consti regner selvfølgelig ikke systematisk eller overhovedet typisk forkert på deres opgaver; langt oftere bliver de ikke valgt, fordi de ligger i midterfeltet af de modtagne tilbud.
Tydelige underprissætninger af opgaver er dog oftest Constis værk, når man støder på dem.
Sedän suosikki eli Lehto tekee sillä kovasti turskaa ja onneksi se pyrkii korjaushommista nyt kokonaan eroon. Syytä onkin, kun Lehtolaput on tällä hetkellä varsinainen turskakasa salkun salapohjan alla piilossa. Sitten eräänä päivänä, kun Lehto painaa pelkkää uudismoduulia Ruotsissa kovalla tahdilla ja katteella, lienee aika katsoa, josko laput saisi vielä kunnialla myydyksi.
