Compass Pathways er et britisk baseret biotekselskab, der udvikler COMP360-psilocybinbehandling til behandlingsresistent depression. Hvad er behandlingsresistent depression? Det er en form for depression, som nuværende medicinske behandlinger virker dårligt på. Alene i USA taler vi om et marked med millioner af patienter:
I praksis er der i USA kun ét virksomt lægemiddel tilgængeligt for millioner af patienter, nemlig J&J’s Spravato, som er upraktisk at bruge, da det kræver, at patienten besøger en klinik en eller to gange om ugen og opholder sig der i flere timer. Med COMP360 kan de samme patienter behandles betydeligt mere bekvemt, da depressionsbehandlingen kan gennemføres med kun én til to doser, hvilket giver lægemidlet en enorm konkurrencefordel:
Da dette lægemiddel kræver overvågning på en klinik, og forretningslogikken derfor adskiller sig fra konventionelle lægemidler, er Compass’ salgsstrategi at målrette de samme klinikker, som allerede bruger Spravato, og hvor der allerede findes infrastruktur og ekspertise til at overvåge patienter i timevis efter indtagelse af medicinen. Spravato har altså med hårdt arbejde banet vejen for Compass, og nu er planen at bruge den samme vej til hurtigere skalering:
Sagen er skredet frem på en positiv måde, idet Fase III del A allerede er gennemført med succes, og lægemidlet er bevist effektivt efter 6 ugers brug. Nu afventes der stadig data fra Fase III del B efter 26 uger, hvilket forventes at være færdigt i løbet af 26Q3. Hvis der ikke findes uventede bivirkninger eller andre usædvanlige resultater, kan en New Drug Application (NDA) indsendes i 26Q4, og herfra er vejen banet for kommerciel drift i 2027. Der er kapital i banken til de næste par år, og i pipelinen er der også en udvidelse af lægemidlets anvendelse til behandling af PTSD, hvorfra der forventes resultater i de kommende år.
Joe Rogan og andre amerikanske influencere har på det seneste sat skub i hele sektoren, efter at præsident Donald J. Trump udstedte et meget omtalt præsidentielt dekret om at fremme brugen af psykedeliske lægemidler til behandling af psykiske lidelser. Da der også er en positiv indstilling til psykedelika blandt demokraterne, er de politiske risici for disse kontroversielle lægemidler nu mindre end nogensinde i USA’s historie:
Et vigtigt spørgsmål, som disse slides ikke giver et direkte svar på, er, hvordan man har taget højde for, at forsøgspersonerne nemt kan skelne mellem, om de får medicinen eller placebo, netop på grund af de her meget tydelige bivirkninger ved psychedelika (især hallucinationer). Det er et meget omfattende problem, som man først for nylig er begyndt at være opmærksom på i forbindelse med forskning i psychedelika (se f.eks. https://jamanetwork.com/journals/jamapsychiatry/article-abstract/2846479).
Professor i psykiatri Erkki Isometsä forelæste faktisk om dette for os på arbejdet for lidt siden og fremhævede netop det problem. Jeg kunne simpelthen ikke lige finde den specifikke undersøgelse, han refererede til, men budskabet i den er det samme: med den nuværende viden adskiller effekten af psychedelika i behandlingen af TRD (behandlingsresistent depression) sig ikke fra traditionelle antidepressiva, og nogle gange er effekten endda mindre. Spørgsmålet for Compass Pathways er nu helt sikkert, hvordan de har tacklet de traditionelle problemer, når det kommer til forskning i psychedeliske lægemidler og blinding.
Vedrørende Spravato i en finsk kontekst kan det nævnes, at prisen er så uhørt høj (i HUS-området omkring 13.000 € pr. behandling for én patient), at det f.eks. slet ikke bruges hos HUS (Helsingfors Universitetshospital), da der allerede findes neuromodulationsenheder med det nødvendige personale og infrastruktur til at give i.v. ketamin, som endda er mere effektivt end i.n. ketamin (Spravato).
Det er en rigtig god pointe! Compass har i deres studier forsøgt at tackle dette med high dose vs. placebo og high dose vs. low dose-opsætninger (25 mg vs. placebo og 25 mg vs. 10 mg vs. 1 mg), hvilket betyder, at der er flere Fase III-opsætninger i gang på samme tid.
Ved doser på 10 mg og 1 mg sker der allerede virkninger, så patienten kan ikke være helt sikker på, om vedkommende fik en høj eller en lav dosis. Så vidt jeg forstår, er dette et FDA-godkendt forsøgsdesign for psychedelika
Så der er intet, der kan stoppe pengene i at rulle ind, hvis lægemidlet begynder at erstatte Spravato?
Dette design tackler i den henseende sagen godt indirekte, men problemet er selvfølgelig stadig, at når patienten ved, at de modtager det undersøgte lægemiddel (selvom virkeligheden er, at de kun får små doser), så har det sandsynligvis en form for indvirkning på behandlingsresponsen. Her opstår der så et større problem i den forstand, at vi, så vidt jeg forstår, ikke har nogen form for vurdering af, hvilken variation der er i den placeborespons, efterhånden som dosis falder. Det er helt sikkert et godt kvalificeret gæt, at faldet i placeborespons nok ikke er f.eks. lineært, men hvordan den præcise responskurve ser ud i forhold til placebo, vil helt sikkert forblive en gåde.
Det er meget muligt, at hvis markedsføringstilladelsen fra FDA kommer i hus, og man kommer ind på markedet, så vil der helt sikkert blive nappet nogle markedsandele fra Spravato. At indkredse det præcise potentiale er så ikke længere en helt så nem øvelse, men det er der helt sikkert også nogen, der kan bikse sammen.
Når man her tackler behandlingsresistent depression, her defineret som at 2 eller flere tidligere lægemidler ikke har virket, så skulle man tro, at det at opnå enhver form for effekt i de statistiske data i sig selv ville være en stor bedrift. Altså, hvis almindelig antidepressiv medicin ikke adskiller sig fra placebo hos disse patienter, så burde det at opnå en signifikant forskel i forhold til placebo vel stadig være betydningsfuldt. Det større spørgsmål er, om man kan opnå tilstrækkelige fordele og en forskel i forhold til ketamin, som jo tilsyneladende er den bedste behandling til disse sværeste tilfælde
Her skal man huske på, at de undersøgte populationer ikke er direkte sammenlignelige. For det første, som Pohjolan Eka også nævnte der, er dette netop patienter, hvor antidepressiva ikke har givet nogen effekt. Her er mere detaljeret om patienterne i begge fase 3-forsøg:
Ser disse ikke ud til at være ret svære og behandlingsresistente tilfælde af depression?
MADRS-reduktionerne sammenlignet med placebo, altså ”delta”, er i grove træk på samme niveau som med Spravato. Efter min mening (baseret på AI-analyse) er de lidt større end ved traditionelle antidepressiva (altså psykedelikas effekt i TRD er bedre end SSRI/SNRI i MDD, ikke i TRD, som er en vanskeligere patientgruppe at behandle). Remissionsprocenten afhænger i studierne også af MADRS-udgangsniveauet, hvis remission defineres som MADRS under en vis score, var det mon 10 eller deromkring. Så hvis udgangs-MADRS er høj, er det sværere at opnå remission. I f.eks. Spravato-studierne var der, så vidt jeg husker, bedre remissionsprocenter, selvom MADRS-faldet var nogenlunde tilsvarende.
Er du altså psykiater, Johannes?
Jeg lyttede for nylig til en podcast, hvor Isometsä var gæst. Jeg syntes, hans holdning til disse behandlinger lød meget afvisende. Udover at vi er fagfolk, er vi også mennesker, og andet end blot ren data styrer nemt, hvilken del af den modtagne information vi vægter. Efter min mening kan man videnskabeligt argumentere for både en kritisk og en positiv/begejstret holdning til disse behandlinger i lyset af de nuværende data.
Jeg bliver nødt til at forsvare Isometsä her. For eksempel er følgende indlæg fra ham fra 2024 en ganske afbalanceret beskrivelse af situationen på det tidspunkt (min fremhævelse):
Psilocybin er det mest undersøgte psykedelikum til behandling af depression, med stærke neuroplastiske effekter og evne til at øge integrationen af neurale netværk (13). Det er blevet spekuleret, at disse muliggør dannelsen af nye associative forbindelser. Flere kontrollerede studier af psilocybin er nu blevet publiceret i førende medicinske tidsskrifter (14-16). Det begynder at se klart ud, at en enkelt dosis psilocybin i forbindelse med en intensiv psykoterapeutisk behandlingssession giver betydelig gavn for i det mindste en del af de patienter, der lider af meget kronisk og svær depression. Andelen af patienter, der opnår behandlingsrespons, har i disse studier været 37-70 % (14-16). I nye studier har nogle patienter dog også udvist betydelige bivirkninger, en længerevarende forværring af den kliniske tilstand samt øgede selvmordstanker (16). I forbindelse med den psykoterapeutiske støtte, der ydes under psykedelika- og MDMA-behandlingssessioner, er der også rapporteret om uprofessionel adfærd fra terapeuters side, hvilket patientens usædvanlige mentale tilstand under sessionen formentlig har disponeret for. Forskningsgrundlaget for den terapeutiske anvendelse af psilocybin er stadig begrænset, der er fortsat betydelige metodiske mangler i studierne, og behandlingens sikkerhed er heller ikke afklaret. Ved affattelsen af dette er terapeutisk brug af psilocybin tilladt under særlige betingelser i Australien og Schweiz.
For blot få år siden var evidensen betydeligt mindre, og bivirkningerne blev fremhævet på en helt anden måde og i en ret moraliserende tone, men nu hvor beviserne begynder at komme, er man nødt til at anerkende fordelene. Psykedelika er delvist et generationsspørgsmål, da finner har virkelig stærke fordomme over for disse stoffer, og man kan selvfølgelig ikke undslippe samfundet og sin opvækst, men der er så skrigende mangel på effektive depressionsbehandlinger og ny PTSD-medicin, at disse vil ende med at blive taget i brug, hvis/når der ikke findes andre bedre alternativer.
Helt enig, det er skrevet ganske neutralt. I den podcast, jeg nævnte, kan det naturligvis være, at han endte i en slags opponentrolle på grund af samtaledynamikken, da den anden deltager (Hupli) er tydeligt begejstret for disse terapier. Men i podcasten lød hans indstilling meget kritisk; jeg fik et indtryk af en ”kølig” indstilling
Når det gælder Hupli, skal man selvfølgelig være opmærksom på, at han har været usædvanligt tæt på Compass Pathways’ studier og selv har eksperimenteret aktivt, så uden at stille spørgsmålstegn ved nogens faglighed kan der naturligvis forekomme en positiv bias. Her er for eksempel et par uddrag fra artiklen i Hesari:
Finland kommer selvfølgelig ikke til at tage disse i brug, for føj da, en læge der giver patienter hippiestoffer, men heldigvis er man mere liberale over for disse ting i Amerika, og produktiviteten er i en helt anden klasse, så der er også råd til at betale for den dyre behandling.
Jeg vil gerne fortsætte lidt mere om dette spørgsmål om effekt.
For det første, hvis du tillader at jeg hæfter mig ved ordlyden, så henviser TRD (behandlingsresistent depression) til depression, som traditionelle antidepressiva ikke virker på, så begrebsmæssigt er der en modstrid i denne sætning. (Okay, begrebet henviser til depression, hvor to antidepressiva er afprøvet uden respons; det kan jo være, at der med et tredje/augmentering stadig ville komme respons, selvom det ifølge definitionen allerede var TRD inden da).
Jeg tænker selv, at denne MADRS-reduktion og “delta” især er et væsentligt instrumentelt værktøj til at opnå markedsføringstilladelse fra lægemiddelmyndighederne. Når man tænker på for eksempel SSRI-præparater, så var det med denne dokumentation, at markedsføringstilladelsen i sin tid blev givet, men når først effekten er påvist og tilladelsen er givet, så overvejes MADRS-reduktioner vel normalt ikke så meget i klinisk arbejde og for den enkelte patient, eller det er i hvert fald ikke det væsentligste punkt i vurderingen af behandlingens effekt eller i konstateringen af, om den påbegyndte behandling virker, eller om dosis skal øges eller medicinen skiftes? Det er vel nok, hvis patienten oplever en tilstrækkelig lettelse og er tilfreds med at fortsætte med medicinen, måske endda klar til at stoppe på et tidspunkt. I det mindste på grundniveau er det sådan, selvom nogen måske beder om en GDS (Geriatric Depression Scale) til andet end blot screening? (Du kan sikkert sige mere om, hvordan det er inden for psykiatrien).
Det vil sige, at efter tilladelserne er givet, i det kliniske arbejde: hvis patienterne oplever at have haft gavn af disse terapier, kan man sige, at behandlingen virker. På det tidspunkt er det også tilladt og endda ønskeligt at udnytte placeboeffekten (eller omsorgs-/behandlingseffekten).
Nogle eksperter har påpeget, at den observerbare effekt i nuværende studier (som Compass’) kan blive reduceret af, at rollen for “psykoterapi” i den samlede behandling med psykedelika er blevet fjernet fra studieprotokollen, især efter Lykos Therapeutics’ CRL (Complete Response Letter) (MDMA-assisteret psykoterapi mod PTSD), fordi FDA meddelte, at vurdering af psykoterapi ikke hører under deres felt, og det er svært at adskille, hvilken del af effekten der kommer fra medicinen, og hvilken der kommer fra terapien (især når der sker “funktionel afblindning” (functional unblinding), som påvirker både patientens og terapeutens forventninger). Så hvis man ser på psilocybin som en psykoplastogen (psychoplastogen), en producent af neuroplasticitet, kunne det være, at vejledning i den rigtige retning eller i det mindste støtte til den fundne rigtige retning kunne hjælpe, men mulighederne for dette i disse fase 3-studier var meget begrænsede. Efter markedsføringstilladelsen må man også bruge samtaleterapi. (Det er dog et særskilt spørgsmål, i hvilket omfang det kan være sygesikringsberettiget, hvis effekten er bevist netop uden terapi, og når terapi koster penge).
Det kan også være, at alle fordele ved behandlingen ikke kun viser sig på måleskalaer for humør. Mange, der har gennemgået en psilocybinsession, rangerer oplevelsen blandt de få vigtigste oplevelser i deres liv. Hvad nu hvis humøret ikke ændrer sig helt væk fra det depressive, men patienten stadig ser sit liv i et nyt og betydningsfuldt lys, og for eksempel værdsætter sit eget liv, sin hverdag og sine relationer til de nærmeste på ny, og måske ser på sine depressionssymptomer fra et lidt andet perspektiv, selvom de ikke er forsvundet helt?
Min pointe her var altså, at uanset om man anser effekten i comp001-, comp005- og comp006-studierne som betydelig eller som en skuffelse, så er dette effekt-“delta” nu kendt (også af FDA). Hvis du har fulgt Makarys udmeldinger, virker det til, at et MADRS-delta på fase 3-niveau på -3,6 og -3,8 point i hvert fald ikke er det punkt, hvorpå markedsføringstilladelsen vil blive afvist. Der bliver tydeligvis banet vej for en godkendelse fra FDA-chefens side, og også politisk og anden styring vil sandsynligvis påvirke, fra hvilken vinkel FDA ser på ansøgningens data (selvom det i teorien naturligvis ikke burde være sådan). Comp005 26-ugers data var positive med hensyn til effektens holdbarhed, comp006 ser vi i starten af Q3. Jeg har svært ved at tro, at det skulle være så dårligt, at det ændrer det samlede billede. Indtil videre er ca. tusind patienter blevet doseret, og størstedelen er fulgt gennem hele opfølgningsperioden; IDMC har ikke observeret nogen forskel i suicidalitet mellem grupperne eller andre alvorlige bivirkninger baseret på deres udtalelse.
I min optik er det punkt, som FDA kunne bruge som begrundelse for ikke at give markedsføringstilladelse, netop denne umulighed af ordentlig blindning, og dermed umuligheden af med sikkerhed at sige, hvad det indbyrdes forhold er mellem den farmakologiske effekt og effekten af forventning om effekt. Jeg var en smule bekymret for dette før lørdag, da det kom frem for et par måneder siden, at Compass var på den første FDA/Makary commissioner’s national priority voucher-liste (altså en ny konstruktion, hvor lægemidler, der anses for at være af national betydning, kan godkendes få uger efter indsendelse af ansøgning om markedsføringstilladelse), men Compass blev fjernet fra listen fra Det Hvide Hus’ side få timer før listens offentliggørelse. Jeg tænkte, at hvis man af politiske årsager i et midtvejsvalgår ikke ønsker at give markedsføringstilladelse til et “stof”, så kan der findes en begrundelse for et afslag.
Men nu hvor jeg har set ceremoni-begivenheden, hvor det blandt andet blev antydet (uden at nævne virksomhedens navn), at Compass vil få den CNPV, er jeg ikke længere bekymret for, at projektet bliver modarbejdet af politiske årsager. Jeg tror også på, da der efter min mening er gode grunde til at godkende ansøgningen, at denne politiske vilje og viljen fra FDA’s ledelse vil føre til, at problemet med blindning ikke bliver betragtet ud fra en benhård realistisk vinkel. Sagen har været ganske velkendt både inden for psykedelisk forskning og hos FDA i lang tid. Eller hvis der kommer en rådgivende komité (advisory committee), vil den blive sammensat på en måde, så sagen i høj grad ses fra den psykedeliske forsknings perspektiv og ikke fra et “nihilistisk puritansk” perspektiv.
Det blev en lang forklaring. Under alle omstændigheder tror jeg, at markedsføringstilladelsen kommer. Jeg tror, at der derefter, udover på lægernes initiativ, vil komme interesse og ønske om at prøve denne form for behandling fra patienter, der søger hjælp til behandlingsresistent og sikkert også anden form for depression. Det kan anbefales at se EO’s pressebriefing. Den er videnskabeligt set tåkrummende, men hvis blot en rimelig betydelig andel af befolkningen er tilbøjelige til at tænke i samme baner om psykedelisk behandling versus traditionelle antidepressiva, og hvis politisk accept og en god “folklore-fortælling” fører til øget eksponering i medierne, kan dette meget hurtigt blive en blockbuster!
Folk lytter gerne til menneskers historier, og patienternes beskrivelser af deres oplevelser med psykedelisk terapi versus SSRI-medicin er helt forskellige, selvom man ved at forenkle det til MADRS-forskelle kunne forledes til at tro, at der var tale om en lignende behandling (Der er selvfølgelig også begrænsninger relateret til infrastruktur, men infrastrukturen vil vokse, hvis der er efterspørgsel; desuden er dækning under sygesikringen en væsentlig ting, og jeg ved ikke, hvor meget politisk vilje kan bidrage til dette?)
Først og fremmest @JusaVaan tak for “feltforfremmelsen”, jeg sætter stor pris på, at du tænkte, at undertegnede (ak:nut) kunne være psykiater Jeg blev faktisk færdiguddannet d. 4.3.2026 fra Helsingfors Universitet (LL) og fik min autorisation d. 17.3.2026 fra Valvira (LVV) – jeg sender min ansøgning til speciallægeuddannelsen i psykiatri med det samme til efteråret. I øjeblikket arbejder jeg som afdelingslæge på en afdeling for affektive lidelser på et hospital. Jeg har længe haft en stor interesse for affektive lidelser, og desværre har jeg fra et TRD-perspektiv også erfaring fra den anden side af bordet – derfor er emnet så vigtigt for mig, og jeg ønsker at gøre karriere på det område.
Jeg beklager min direkte skødesløshed i visse formuleringer i går, undertegnede var tydeligvis alt for træt i går. Vedrørende TRD, @JusaVaan: du har ret, jeg burde hele tiden have skrevet, at jeg taler om augmentering (supplering) af antidepressiva (og hvorfor ikke også f.eks. augmentering af antipsykotika eller litium), eller alternativt om et specifikt forskningsdesign, hvor man efter det andet mislykkede medicinforsøg prøver at skifte til et tredje antidepressivum, eller så den behandlingsform, der undersøges (dvs. dette ville i dette tilfælde kun være en gyldig forskningssituation for de patienter, hvor failed number of treatment attempts = 2).
Efter min egen mangelfulde opfattelse er situationen i øjeblikket for psychedelika sådan, at man ikke har kunnet påvise en differentieret effekt i forhold til antidepressiva i en ikke-behandlingsresistent situation, men hvad angår TRD, er det stadig svært at sige hverken ja eller nej baseret på forskningsdataene. Og dette påvirker nok delvist f.eks. Isometsäs måske lidt negativt-realistiske fortolkning af situationen.
Om MADRS: jeg er enig med @JusaVaan i, at når vi bevæger os fra medicinske studier ind i den kliniske verden, så er pointreduktioner i MADRS ikke den mest væsentlige metrik. Det væsentlige i disse medicinske studier ville bare være at få MADRS-pointreduktionerne på den rigtige side af kommaet, og dermed give de tilsynsførende myndigheder tilstrækkelig evidens for effekten. MADRS er dog den bedste af de tilgængelige formularer, når man skal vurdere effekten af depressionsbehandling så objektivt som muligt; BDI-21 og PHQ-9 overlader dog vurderingen af situationen helt til patienten (medmindre klinikeren udfylder dem, hvilket er ekstremt sjældent), hvilket i denne kontekst sandsynligvis medfører flere problemer.
Lad os vende tilbage til det, når der opstår mere diskussion om emnet
Compass har altså gennemført 2 stk. fase 3-studier, hvoraf det ene (comp005) sammenlignede psilocybin 25 mg mod placebo, og det andet (comp006) 25 mg mod 10 mg mod 1 mg med to doseringer med 3 ugers mellemrum. Graferne, som Pohjolan Eka lagde op ovenfor, viser de primære endepunkter (primary endpoints), hvor størrelsen af placebo-responsen også ses.
Ifølge Compass’ kommunikation er placebo-kontrolleret data essentielt, især for at påvise sikkerhed, og dette comp006 (ligesom comp001) forsøger at overvinde problemet med functional unblinding (funktionel afblinding).
(Det forholder sig dog sådan, at i andre firmaers nyere studier ser det ud til, at man igen ender med placebo-sammenligning, f.eks. ATAI/pbl-003, så det kan være, at FDA begynder at acceptere, at fuld og ægte blindning i disse studier alligevel ikke er mulig at opnå?)
Jeg har i øvrigt skrevet en hel del om Compass og andre aktører i branchen i tråden “Søger efter medicinske teknologiske topprodukter” (Lääketieteen teknologisia huipputuotteita etsimässä) gennem det sidste års tid (?), hvis nogen skulle være interesseret i mine tidligere overvejelser. Jeg kan ikke flytte det hele herover, da denne tråd er ment som værende CMPS-specifik, men det er naturligvis godt at forstå konkurrencesituationen; CMPS er ikke den eneste spiller, selvom de har potentialet til at få den første FDA-godkendelse.
Én ting, der måske er blevet fremhævet mindre i vores Compass-diskussioner udover deltaet, er effekten i placebogruppen i COMP 005, hvor et ”true placebo” ved MADRS uge 6 var -1,2. Det er ret lavt for en placebo-respons. Her opstår spørgsmålet, om forsøgspersonen indser, at de har fået placebo, fordi de ikke oplevede en trippeffekt – det vil sige, om vi ser en nocebo-effekt. Det ville i sig selv få et ellers fint delta til at fremstå oppustet.
Hvis man ser på placebo-responsen i visse andre TRD-studier (behandlingsresistent depression), er de en del højere end de -1,2, der blev observeret i COMP 005.
Der sker i øjeblikket en form for hype-effekt i aktiekursen, drevet frem af Trump. Hvis vi så også kunne få en Kardashian eller lignende til at tale om psilocybin-behandling, så voilà. Jeg hælder dog selv mod bjørne-lejren nu; bortset fra momentum-trading, taler risk/reward-forholdet nu mod investoren efter prisstigningen, når man tager muligheden for at få problemer med FDA i betragtning.
Hvordan kan det være? For mig ser det ud til, at FDA er med i spillet og får den første psykedeliske terapi godkendt inden for et par måneder. Det har været klart for alle (inklusive FDA) i årevis, at ordentlig blindning er umulig med højdosis psykedelika. FDA (Makary) ved udmærket, hvilken type data der skal vurderes, hvorfor i alverden skulle de køre sådan et show, hvis de om et par måneder skulle granske dataene gennem en urealistisk linse, når der er helt “ærlige” muligheder for en anden tilgang (f.eks. et rådgivende udvalg med eksperter inden for psykedelisk forskning?)
Er Joe Rogan ikke allerede ret god?
Er det ikke allerede ret godt i comp006, hvor man har forsøgt at afhjælpe problemet med blindning? Den 1 mg dosis, der fungerer som placebo, er -3,7 point.
Jeg har ikke fulgt så tæt med på det seneste, men er der andre indikationer på, at FDA er med i spillet end Makarys åbenlyse positive indstilling? Han træffer jo selvfølgelig ikke beslutningerne direkte, men han kan naturligvis bruge alle tilgængelige midler (afpresning, trusler, bestikkelse :D) mod FDA’s embedsmænd… Trump brugte en executive order til at fremskynde beslutningsprocessen, men han kan vel heller ikke påvirke kravene til videnskabelig dokumentation… vel…? (her indsættes Anakin og Padme-meme)
Så, uden at nævne Makary Compass’ navn, lovede han praktisk talt Compass en Commissioner’s National Priority Voucher, og det ville være blevet ordnet tidligere, hvis nogen ikke havde blokeret det i sidste øjeblik sidste efterår.
Selvfølgelig er en fremskyndet godkendelsesansøgning stadig en behandling af videnskabelige data, men voucheren afspejler en intention, og ingen psykedelika kan godkendes, hvis absolut effektiv blindhed er et krav - derfor ville det efter min mening være mærkeligt at bane vejen så stærkt for dette, hvis sagen risikerer at strande på dette “grundlæggende problem” relateret til enhver forskning i psykedelika og kendt, hvilket også kan betragtes som en egenskab ved behandlingen.
{“content”:“Viljen til at gøre det er tydelig. Om det realiseres som ønsket, er så subjektivt, at det er svært at sige noget. Mit møntkast ender normalt med at være på en anden side end FDA. \n\nMen det er godt at vide, at der er en præcedens for betydningen af vilje, da aducanumab fik godkendelse til Alzheimers sygdom, selvom beviserne var fuldstændig elendige. Jeg har nok nævnt det før. Der er sandsynligvis andre eksempler, men det er det, der altid falder mig ind.”,“target_locale”:“da”}
Tak for dine tanker under alle omstændigheder, og for diskussionen. Det er under alle omstændigheder et faktum, at du har mere erfaring med dette møntkast, det kan være, at jeg tror for stærkt på min egen tese (dette er en disclaimer til andre, der følger tråden!)
Jeg blev faktisk færdiguddannet d. 4.3.2026 fra Helsingfors Universitet (LL) og fik min autorisation d. 17.3.2026 fra Valvira (LVV) – jeg sender min ansøgning til speciallægeuddannelsen i psykiatri med det samme til efteråret. I øjeblikket arbejder jeg som afdelingslæge på en afdeling for affektive lidelser på et hospital. Jeg har længe haft en stor interesse for affektive lidelser, og desværre har jeg fra et TRD-perspektiv også erfaring fra den anden side af bordet – derfor er emnet så vigtigt for mig, og jeg ønsker at gøre karriere på det område.
