Rummet som investering

Aktier
, , ,
1

INTRODUKTION

I februar, på en fridag mellem hockeykampe, tilbragte jeg tid på Harvard Business School, hvor der tilfældigvis var en boglancering for Space to Grow: Unlocking the Final Economic Frontier.

IMG20250218173235
IMG202502181732351920×1440 206 KB

Emnet har i sig selv ikke været af stor interesse for mig, men da det var den eneste nogenlunde interessante begivenhed på campus, og da jeg også fik tilfredsstillet mine behov som ‘realudbyttehøg’ (reaaliosinkohaukka), hvorfor så ikke lytte til, hvad mændene havde at fortælle.
IMG20250218170044
IMG202502181700441920×1440 187 KB

Rummet er i sig selv fascinerende på grund af dets mystik, men som investeringsobjekt har det sjældent været overvejet. Tidligere er rumteknologi blevet udviklet af stater, der raslede med sablerne, og sidenhen sandsynligvis med samme formål af milliardærmænd.

Lidt efter lidt er branchen dog blevet kommercialiseret og er dermed sandsynligvis også begyndt at interessere investorer mere. Rummet er jo uendeligt, så i princippet er sektorens EV/TAM (TAM = Total Addressable Market) 0. Sektoren burde altså også passe til værdinvestorer!

INTERESSEN STIGER

Boglanceringen bragte i sig selv ingen banebrydende observationer og vakte dermed ingen store følelser. Emnet har dog kredset i mine tanker, da f.eks. Startup-ministeriet (Startup-ministeriö) lavede et par afsnit om emnet.

Og nu hvor @Ilkka6’s indlæg om emnet har vakt debat…

…@Heikki_Keskivali tweetede også om emnet…

https://x.com/hkeskiva/status/1914199671309840483?t=f_BNwFfWKrQqKYgkAoM33w&s=19

image
image640×383 63.2 KB

…og @everlaastia er også bullish

…så måske fortjener emnet sin egen tråd på forummet også.

OMKOSTNINGERNE FALDER

Ved boglanceringen blev det nævnt, at i mange rumvirksomheder ligger pengestrømmene stadig langt ude i fremtiden. I mine noter finder jeg en bemærkning om, at omkostningerne ved at opsende en satellit er faldet til en hundrededel over tid, hvilket naturligvis øger deres popularitet. I øjeblikket foretages der flere opsendelser om ugen. Denne video illustrerer sagen ganske pænt.
https://www.youtube.com/shorts/JFKA2w-Xyi4
Google oplyser, at der alene er over 5200 af Musks Starlink-satellitter.

SEGMENTER

Det primære i sektoren er naturligvis at producere teknologier, der hjælper mennesker. I øjeblikket netop ved hjælp af satellitter.

Da solen vil eksplodere om et par milliarder år, skal vi på et tidspunkt også forlade denne planet. Musk har talt om at flytte til Mars i første omgang, og jeg deltog engang i et TedX-arrangement, hvor man overvejede at bygge en sådan rumring, hvis rotationsbevægelse også ville skabe tyngdekraft der. De havde endda formået at beregne et nogenlunde forståeligt budget for det.

image
image960×757 166 KB

Hvis vi dog holder os til pengestrømme relateret til den nærmeste fremtid, så findes der i øjeblikket f.eks. følgende brancher i sektoren:

  • Fremstilling, salg og vedligeholdelse af satellitter
  • Opsendelser
  • Kommunikation
  • Jordobservation
  • Rumturisme

I fremtiden kunne der igen være følgende brancher:

  • Oprydning af rumaffald
  • Minedrift
  • Fremstilling i rummet

VIRKSOMHEDER I SEKTOREN

Da jeg selv ikke har sat mig mere ind i sagen end denne tekst, vil jeg ikke kloge mig yderligere, men overlader præsentationen af disse til de andre forummedlemmer. Lad diskussionen begynde!

36 Synes om
Inderesin kahvihuone (Osa 10)
2

Måske en kommentar til dette, at markedet forventes at tredobles på 10 år til 1,8 billioner.

https://www.weforum.org/stories/2024/04/space-economy-technology-invest-rocket-opportunity/

Trump og hans håndlangere skar selvfølgelig også ned på NASA. Jeg ved ikke, om det så har en negativ indvirkning på den private sektor.

Trump's cuts to NASA budget would slash science research in half.

På listen over de største virksomheder finder man naturligvis de samme navne som i forsvarssektoren.

6 Synes om
3

Godt trådemne og start! :rocket:

SpaceX_logo_black.svg

Til at starte med er det selvfølgelig nødvendigt at nævne branchens unoterede gigant SpaceX. Jeg holder det kort, måske mere senere. Virksomheden blev grundlagt i 2002 og var den første (og stadig praktisk talt den eneste) til at få genanvendelige løfteraketter til at fungere i rumopsendelser. Den første løfteraket blev returneret intakt i 2015, og den første genanvendelse af en tidligere fløjet løfteraket fandt sted i 2017. Nu er den samme løfteraket fløjet op til 27 gange.

Sidste år blev der foretaget 138 SpaceX-opsendelser, og virksomhedens løfteraketter transporterede 84 % af al masse, der forlod Jorden til kredsløb (størstedelen af de resterende 16 procent var opsendelser fra Kina og Rusland, så i vestlige lande er SpaceX’s markedsandel endnu vildere). I rumopsendelsesbranchen er SpaceX’s arbejdshest i øjeblikket Falcon 9-raketten. Til bemandede rumflyvninger har virksomheden Dragon-rumfartøjet, som bruges til bl.a. person- og fragttransport til Den Internationale Rumstation.

Virksomheden udvikler også et meget større Starship-system, som allerede har udført nogle testflyvninger med samlet set god, omend indtil videre varierende, succes.

Virksomhedens måde at udvikle raketter på adskiller sig fra den traditionelle stil inden for rum- og luftfartsindustrien, hvor man forsøger at udvikle en så sikker løsning som muligt på tegnebrættet på én gang og først bygger og tester til sidst; i udviklingsfasen bygger og tester SpaceX løbende udkastversioner af raketterne, indsamler data fra testflyvninger og ændrer og finpudser planerne baseret på den indsamlede erfaring.

SpaceX har også et rum-internet-datterselskab, Starlink, som tilbyder satellitinternetforbindelser, især i tyndt befolkede områder, til søs mv. steder hvor der ikke er et ordentligt fastnet eller mobilnetværk. Systemet er baseret på et stort antal satellitter, der kredser om Jorden i lavt kredsløb, som er som mobile basestationer; i øjeblikket ca. 7100 stk.

Som en unoteret amerikansk virksomhed har SpaceX ingen forpligtelse til at offentliggøre regnskaber eller andre finansielle oplysninger, så der er kun tredjepartsestimater tilgængelige offentligt, ifølge hvilke sidste års omsætning ville have været i størrelsesordenen $10-15 milliarder, og resultatet snævert profitabelt.

Virksomhedens værdiansættelse har senest været $350 milliarder baseret på private aktiehandler. Med dette tal er det verdens mest værdifulde unoterede startup-virksomhed. Virksomhedens grundlægger Elon Musk ejer 42 % af SpaceX. Musk deler mildest talt vandene i dag. :grimacing:

Da virksomheden ikke er børsnoteret, er den praktisk talt ikke inden for rækkevidde for den almindelige private investor.

(Som en kuriositet ejer Alphabet ~7 % af SpaceX, så med den nævnte værdiansættelse på $350 mia. udgør dette ejerskab beregningsmæssigt godt én procent af Alphabets nuværende markedsværdi.)

10 Synes om
4

I en tråd stødte jeg tidligere på et selskab/en fond ved navn Scottish Mortgage Investment Trust, hvis største beholdning med en andel på 7,8% er SpaceX. Kan f.eks. købes hos Nordnet.

9 Synes om
5

Jeg har i et stykke tid sat mig lidt bedre ind i disse satellitoperatører. Man kan altså ikke investere i Starlink, i modsætning til Eutelsat. Eutelsat er en børsnoteret operatør med fransk-britisk delvist ejerskab, hvis aktier kan købes i hvert fald på Paris-børsen.

Eutelsat har længe været “i søgelyset” hos analytikere og medier på grund af gæld (med rette), men nu, efter sidste uges yderligere investering fra den franske statsejede enhed, har situationen ændret sig væsentligt, og der er begyndt at blive bredt tillid til selskabets økonomiske ydeevne, både blandt analytikere og især investorer.

Jeg tror, at denne artikel er det rette sted for en sammenligning mellem de to store satellitoperatører (Starlink-Eutelsat). Inspirationen til denne sammenligning fik jeg fra, hvordan Eutelsat ofte sammenlignes i uvidende medier og ofte også af analytikere med næsten helt forkerte værdier og grundlag. Fra medierne kan vi læse, at Eutelsat ikke er i stand til at konkurrere med Starlink, fordi den kun har en brøkdel af satellitter i rummet sammenlignet med Starlink (bl.a.), og forspringet er så stort, at Eutelsat aldrig vil kunne være en seriøs konkurrent til Starlink. Det holder næppe stik overhovedet, og det handler det følgende om…:

Den første grundlæggende forskel mellem operatørerne er, hvilken sektor de tilbyder service til. Starlink har fokuseret på at tilbyde bredbåndsforbindelser til forbrugersektoren, og en stor del (hvis ikke størstedelen) af satellitkapaciteten bruges til dette. Eutelsat tilbyder ikke bredbåndsforbindelser til forbrugere, men hele satellitkapaciteten bruges til deres kerneområde, dvs. militær-, sø- og luftfartstrafik samt staters klassificerede brug.

Den anden grundlæggende forskel er dækningsområdet for de enkelte satellitter. Starlinks satellitter er i en 600 km bane, mens Eutelsats satellitter er i en 1200 km bane. På grund af højdeforskellen svarer Eutelsats nuværende 650 satellitter i dækning til Starlinks omkring 2000 satellitter! Der er naturligvis en vis forskel i forsinkelser, dog ikke så meget, at det ville have betydning for Eutelsats kundekreds. Der er også en vis forskel i forbindelseshastighed til Starlinks fordel, men det er heller ikke en væsentlig forskel.

Den tredje forskel er, at Eutelsat allerede har testet en 5G-forbindelse, og den vil tilbyde denne 5G-forbindelse i de nye digitale Gen2-satellitter, der leveres i løbet af næste år, hvilket Starlink ikke har et modstykke at tilbyde, eller i hvert fald ikke er kendt endnu.

Her er en lille tabel over sammenligningen. Jeg påstår ikke, at de er helt nøjagtige, men i det mindste retningsmæssigt…:

1. Målmarkeder og servicestrategi

Egenskab Starlink Eutelsat / OneWeb
Hovedmarked Forbrugere, SMV’er Virksomheder, stater, luftfart, søfart, forsvar
Trafikmodel Delt båndbredde, “best-effort” SLA-baseret, lukkede og prioriterede forbindelser
Installationsløsninger Let, hurtigt skalerbar Mere robuste, specialudstyrede enheder

2. Satellitdækning og kapacitet

Faktor Starlink (~550 km) Eutelsat / OneWeb (~1 200 km)
Dækningsområde / satellit ca. 3,1 millioner km² ca. 9,6 millioner km²
Nødvendige satellitter ~7 600 satellitter (juni 2025) ~650 satellitter (Gen-1)
Dækningseffektivitet Lav (kræver tusindvis af satellitter) Høj (én svarer til ca. 3 Starlink-satellitter)
Netværk Frit, til massebrug Begrænset, segmenterbart, sikkert

3. Teknisk konkurrenceevne: luftfart, søfart og forsvar

Egenskab Starlink / Starshield Eutelsat / OneWeb
Latens 20–60 ms <70 ms
Hastighed 200–500 Mbps (aviation/maritime) 100–220 Mbps (Gen-1), op til 400 Mbps testet
Militær egnethed USA DoD, Starshield-protokoller EU & Frankrig, IRIS²-integration, NATO-egnethed
5G-NTN -support Ikke standardiseret officiel support Gen-2: 3GPP-kompatibel 5G-integration (2026)

4. Konklusioner

  • Medie- og investor-sammenligninger fremhæver fejlagtigt udelukkende antallet af satellitter og ignorerer fuldstændigt segmentmålretningens og orbitalgeometriens indvirkning.
  • Eutelsat er strukturelt optimeret til B2B/B2G-tjenester, og den er i stand til at tilbyde mere suveræne løsninger, især til Europas og de allieredes behov.
  • Dæknings- og kapacitetseffektivitet kombineret med 2026 Gen-2 5G-kompatibilitet kan markant styrke Eutelsats position i den globale strategiske infrastruktur.

Afsluttende opsummering: Starlink dominerer forbrugermarkedet, men Eutelsat er et seriøst og stedvis overlegent alternativ inden for kritiske sektorer, især til Europas forsvar, luftfart og administrative behov.

8 Synes om
7

Rumfartsbranchen virker til at være en virkelig profitabel forretning, og vi er nok kun lige begyndt med erobringen af rummet?

Det er også positivt, at andre klarer sig godt i konkurrencen med Starlink. Det er godt for hele branchen:

2 Synes om
8

Selvom jeg selv har investeret i flere “rumfartsselskaber”, har jeg først nu opdaget, at der faktisk findes en sektor-ETF til dette også i Finland. VanEck Space Innovators UCITS ETF (ticker Jedi). Den kan i hvert fald købes via Nordea, Nordnet og Degiro.

6 Synes om
9

Baseret på et nyligt aktiekøbstilbud rettet mod medarbejdere, der ejer aktier, ville SpaceX’s værdiansættelse nu være omkring $400 milliarder. Sidste gang var et lignende tilbud i december med en værdiansættelse på $350 mia. :face_with_monocle:

4 Synes om
10

Også Storbritannien er nu med i finansieringen af Eutelsat ud over Frankrig og EU…

https://www.reuters.com/business/aerospace-defense/britain-invest-163-million-euros-frances-eutelsat-les-echos-reports-2025-07-10/?utm_source=chatgpt.com

Derudover begynder Eutelsats LEO-satellitters dobbelt så høje kredsløb sammenlignet med Starlink nu at få fortjent opmærksomhed i militære og offentlige kredse. Mere stabile, færre afbrydelser og ikke så forstyrrelsesfølsomme forbindelser…

4 Synes om
11

Tak for tippet! Jeg må lige se nærmere på dette franske Eutelsat.

2 Synes om
12

Mange er de seneste dage hoppet med på Eutelsat-raketten, så jeg blev interesseret og besluttede mig for at læse analyser af firmaet.. Helt ærligt ville jeg selv være ret forsigtig med denne aktie, så jeg vil her fremhæve disse risici:

  1. Der er en opfattelse af, at den geopolitiske situation + Europas ønske om at få sin egen “Starlink” vil føre til, at Eutelsat vil modtage mange såkaldte government contracts (offentlige kontrakter), men vil det virkelig ske? I virkeligheden har Eutelsat allerede tidligere og fortsætter med at samarbejde med flere europæiske lande, så hvordan kunne dette nu accelerere samarbejdet? Jeg siger ikke, at det ikke kunne ske, men måske er vækstpotentialet lidt overdrevet med hensyn til mersalg. DB’s rapport fremhæver, at den mest konkrete måde, hvorpå europæiske regeringer kan støtte virksomheden, er gennem finansiering – og dette gøres allerede nu med aktieemissionen. Så det, jeg selv spekulerede over, er, hvor meget mersalg Eutelsat i virkeligheden kan få ud af denne situation?

  2. I øjeblikket udgør Eutelsats regeringskontrakter omkring 15 % af selskabets omsætning, men heraf kommer 70 % faktisk fra det amerikanske forsvarsministerium (DoD). Dette udgør faktisk en ret stor risiko for firmaet; hvad nu hvis amerikanerne og Trump mener, at dette er en risiko for dem? Så i lyset af den geopolitiske situation er det ikke kun vækstpotentiale, men der er også tydelige risici for omsætningen.

  3. Før aktieemissionen var selskabet – og er stadig – stærkt forgældet; før emissionen var net debt/EBITDA 3.9x. Med emissionen forbedres dette betydeligt… MEN… selskabet har også CAPEX-krav på 2-2,2 milliarder euro i de næste to år, og man skal huske, at Eutelsats omsætning ikke vokser, og derudover er forretningen stærkt tabsgivende. DB forudser, at selskabet først vil opnå en FCFE-positiv pengestrøm i år … 2032E !!!

Opsummering:

a. Det er uklart, om Eutelsat vil opnå betydelig omsætning fra situationen
b. Firmaet er stærkt forgældet, tabsgivende, og CAPEX er høje
c. Backlog var ifølge de seneste oplysninger 3,6 mia. vs. 3,9 år tidligere (vokser den nu?)
d. På regeringssiden er den største kunde USA’s DoD
e. Tilførsel af fransk og britisk kapital holder firmaet oven vande

Deutsche har i øvrigt en SELL-anbefaling og et TP på 1,95 pr. aktie, hvis jeg husker rigtigt, så den rapport er ret bearish, det må jeg indrømme.

9 Synes om
13

Det er selvfølgelig klogt at være forsigtig, når man investerer i dette, men det gælder også for mange andre ting. Dette er dog ikke noget Summa Defence. Dette har også været rentabelt og har endda udbetalt udbytte tidligere. Nu er der kommet meget mere gæld i forbindelse med LEO-købet og investeringerne, men jeg forstår, at det stadig er under kontrol, især nu hvor regeringerne er kommet stærkt ind og bærer det økonomiske ansvar.

Morgan Stanley har et kursmål på over 6€, og f.eks. Bernstein har det på 3,7 €. Spredningen er stor og fra den ene yderlighed til den anden. Nogen havde vist også 1€ (?).

Andelen af omsætningen fra DoD er omkring 10%, så selvom det helt stoppede, ville det ikke være enden på Eutelsat. Andelen af omsætningen fra EU-landenes regeringer er også stigende og kunne delvist kompensere for virkningerne af en mulig tilbagetrækning fra Trump.

For mig er det betydningsfuldt og beroligende, at regeringerne i Frankrig og Storbritannien ejer over 40% af selskabet og også finansierer det (som vi har hørt). Generelt forventes Eutelsat at blive rentabelt igen inden for 2-3 år, altså engang i årene -27 eller -28.

2 Synes om
15

Stadig vedrørende Eutelsats nettogæld/EBITDA-tal. Det er ikke usædvanligt højt, især ikke for et selskab, der genererer en ordentlig EBITDA (hvilket Eutelsat er og vil fortsat være). Til sammenligning kunne man tage nationalvirksomheden Nestes nettogæld/EBITDA-tal, som er over 6x. Forskellige brancher, ikke direkte sammenlignelige i sig selv, men det giver dog en indikation af værdiansættelserne. Fælles for dem er store statslige ejerandele og dermed også nationale interesser i at påvirke selskabernes succes. Jeg ved ikke, om statseje er en stabiliserende faktor for Neste, men for Eutelsat er det i hvert fald, hvilket Frankrigs og Storbritanniens yderligere investeringer vidner om. Når man hertil lægger EU’s interesser i Eutelsat med Iris2, er investeringsrisikoen efter min mening rimelig, især hvis man sammenligner med afkastmuligheden.

Jeg har været investeret i Eutelsat siden sidste år og har også øget min beholdning under faldene i foråret og sommeren. Da Trumps første toldvanvid og Zeleznyis hårde kritik kom frem, outsourcerede jeg alle amerikanske aktier og andre direkte aktieinvesteringer undtagen Eutelsat og flyttede investeringsformuen til aktiefonde og rentebærende bankkonti. Nu er jeg forsigtigt vendt tilbage som aktionær i et par selskaber på længere sigt (midlerne hertil kommer fra realisering af aktiefonde). Hovedparten er dog stadig på rentebærende bankkonti.

Summarum, altså uanset hvad, er jeg med i Eutelsat, ikke kun med henblik på profit, men også fordi det er den eneste reelle modvægt til Musks Starlinks globale overherredømme, som, hvis det realiseres fuldstændigt, kunne føre til mange slags rædselsscenarier. På denne måde ønsker jeg at bidrage med mit lille bidrag til kampen mod Trumps og Musks diktatoriske magtstræben. Af denne grund ejer jeg heller ikke amerikanske aktier – og vil ikke eje dem, så længe Trumps klan er ved magten der.

Må gerne flyttes andre steder hen, hvis der kom for meget uden for emnet…

2 Synes om
16

Jeg opdaterer hermed mit syn på satellitoperatøren Eutelsat og EU’s IRIS²-satellitprojekt få dage før offentliggørelsen af Eutelsats Q2-resultat.

Den “dealernes deal” mellem Von der Leyen og Trump – hvor der på vegne af EU blev lovet et gigantisk indkøb af forsvarsmateriel fra USA – opstod i høj grad på grund af tysk pres og er efter min mening et stort slag mod Europas mål om selvforsyning. I Frankrig har dette vakt intern vrede, og det er ikke underligt. Også Italien og nogle østeuropæiske lande (inklusive Finland?) støtter en linje, der river EU’s enhed fra hinanden.

IRIS²-projektet, som skulle være EU’s eget Starlink-modstykke, ser nu ud til primært at blive et projekt drevet af Frankrig. Situationen forværres af Frankrigs egen økonomiske trængsel og forventningen om et regeringsskifte til efteråret. Den tyske konkurrencemyndighed har indledt en undersøgelse af Eutelsats rolle i projektet, og der lyder meldinger fra Tyskland om, at projektet er for dyrt.

Midt i dette offentliggør Eutelsat Q2-tallene i næste uge. Uanset om resultatet er godt eller dårligt, styres selskabets værdiansættelse i stigende grad af politik – ikke kvartalstallene.

Tyskland ser ud til at fortsætte sin forgængers linje: liggende på maven for USA og vag i støtten til Ukraine. Handlinger afventes stadig.

Dette er ikke en investeringsanbefaling. Men fra mit perspektiv ændrede Eutelsats risiko-afkast-profil sig markant efter Von der Leyen-aftalen. Er opbygningen af “Europas Starlink” stadig reelt mulig?

4 Synes om
17

Jeg har i et stykke tid ledt efter et investeringsmål inden for den nye rum-trend, men har ikke rigtig fundet et seriøst et. Enten er værdiansættelsen løbet løbsk (Rocket Lab), eller også er selskaberne dybt tabsgivende, og den potentielle økonomiske situation er udfordrende (Eutelsat).

Jeg blev meget overrasket, da jeg stødte på Avio spa’s pitch. Avio udvikler løfteraketter og er især foretrukket af ESA.
nimetön

Således kom 86 % af omsætningen sidste år fra den offentlige sektor og 70 % fra Europa.
Det er forståeligt, at aktien begyndte at ‘rakettere’ i foråret, da Tyskland og andre lande begyndte at åbne deres punge. Selskabet drager ikke så overraskende fordel af voksende budgetter inden for både rumsektoren og forsvarssektoren.

avio spa
Aktien har optionalitet, hvis EU for alvor begynder at investere i forsvar.
avio spa.png222

Tal og noter

  • Ordrebeholdning: €1,7–1,8 milliarder (før forventede statslige investeringer).
  • Forventet omsætning for 2025: €450–480 millioner.
  • Markedsværdi: ca. €800 millioner (ca. 1× forventet salg og 14× EBITDA).

Virksomheden har konsekvent genereret nettoresultat og frit cash flow, hvilket jeg mener er et godt tegn for vækst. Noget kan også ende på bundlinjen.

  • Sammenlignet med RKLB’s (Rocket Lab) 20× salgsmultipel, prissættes Avio mere som en underleverandør end en kernespiller.

I Europa er den eneste konkurrent ArianeGroup, som også køber Avios boostere.

Selskabet er også i dialog med den amerikanske regering om at udvide lanceringsaktiviteterne i USA. Jeg ville gerne se dette som en option på, at Trump forsøger at beskære Space X, men sandsynligvis er efterspørgslen så stor, at selskabet også kunne finde en plads på det amerikanske marked.

Bag betalingsmur.
https://www.bloomberg.com/news/articles/2025-07-24/italian-rocket-maker-avio-seeks-new-space-launches-in-virginia

10 Synes om
19

Jeg har Redwire i min portefølje, som, for at sige det ligeud, bygger infrastruktur i rummet (og selvfølgelig også andet). Virksomheden genererer omsætning fra både USA og Europa, især gennem EDGE Autonomy, som blev købt i efteråret. Adgang til det amerikanske Golden Dome-projekt kunne være en stor katalysator for aktien.

4 Synes om
21

Kom nok ikke med… eller er der nogen, der har information om dette store drop, jeg nåede ikke selv at undersøge det :bowing_man:

22

Andre aktører inden for forsvarsindustrien har også været på vej ned i et stykke tid, i hvert fald på denne side af dammen. I dag f.eks…

  • Eutelsat -6%
  • Leonardo - 6%
  • Thales -3%
  • Rheinmetall -6%

Kunne det på nogen måde hænge sammen med Von der Leyens løfte til Trump om indkøb af forsvarsmateriel? Leyen brød konsensus om udviklingen af EU’s selvforsyning med det løfte…?

Næsten alle disse er nu på et 3-måneders lavpunkt, Eutelsat er også på vej derhen…

3 Synes om
24

Baggrunden for Redwires fald er et ekstremt dårligt kvartalsresultat samt et fald i den tidligere kommunikerede helårsomsætningsprognose. Set i lyset af dette, en lidt uetisk kommunikation fra ledelsen til investorerne —> jeg solgte hele min position.

1 Synes om
25

Denne Jesper Hagmans kommentar passer måske ind i denne tråd. :slight_smile:

Den globale rumindustri er allerede mere end 600 milliarder dollars værd, og flere prognoser tyder på, at markedet kan overstige 1 billion dollars i 2030’erne. Væksten drives af kommercielle innovationer og geopolitisk konkurrence, og opsendelsestjenester, der tidligere primært var statsejede, er hurtigt blevet et voksende marked for private aktører.

4 Synes om