Det handler om finsk lov, som ikke tillader at foretage rettede emissioner uden en tungtvejende økonomisk grund. Der er tale om en lignende retlig beskyttelse af investorer, som for eksempel ifølge ansættelsesloven kun kan opsige en medarbejder af en saglig og tungtvejende grund. Disse ord er ikke skrevet ind i loven som ren pynt, og et simpelt “dette er fornuftigt og økonomisk rentabelt” er ikke tilstrækkeligt som begrundelse i Finland; grundene skal være tungtvejende.
Aktionærernes rettigheder og ligestilling i forbindelse med aktieemissioner er vigtige, som det blev bemærket i bl.a. Ahlstrom-sagen, hvor bestyrelsen truede med at foretage en rettet emission, hvis købstilbuddet ikke blev accepteret. Tidligere er lignende trusler historisk blevet fremsat af for eksempel Finnlines i striden mellem hovedejeren og småinvestorerne. Investorer er naturligvis forskellige, og du kan selvfølgelig ønske at sælge dine rettigheder som investor for hundrede kroner, men rettede emissioner vil fremover blive foretaget med stadig mere vilkårlige begrundelser, og trusler mod småinvestorer med rettede emissioner vil blive en udbredt praksis i landet, hvis der ikke gøres opmærksom på disse dårlige begrundelser.
Som jeg tidligere nævnte, har rettede emissioner altid været en økonomisk mere fornuftig og lettere måde at skaffe finansiering på, men betingelserne for deres gennemførelse ville kræve præcisering fra lovgiverens side. I løbet af de sidste 10 år har der udviklet sig en praksis i Helsinki, der opererer i lovens gråzone, hvor en rettet emission, der er beregnet til undtagelsessituationer (f.eks. en akut likviditetskrise), er den mest almindelige måde at skaffe penge på, mens en normal fortegningsemission er sjælden. Der ville være behov for en synlig retssag, hvor Højesteret (KKO) kunne definere, hvad en tungtvejende grund til en rettet emission betyder i dag. Store investorer vil næppe teste dette i retten særlig let, da de jo selv drager fordel af rettede emissioner på bekostning af andre investorer.
Jeg var ikke den, der ville give hundrede. Måske var det en for abstrakt sammenligning, undskyld. Det betyder, at småinvestoren taber mere gennem virksomhedens værdifald, hvis man ikke accepterer nogen pris for finansieringen, udover en dyr fortegningsemission med tilhørende værdifald på aktien. Man taber altså selv 100, for at storaktionæren ikke får 50.
Du fremlægger dine egne fortolkninger af vægtige grunde, og at din fortolkning er bedre eller mere korrekt end selskabernes. Derudover blander du en medarbejders opsigelse sammen med en aktieemission. Og en retstvist for 18 år siden, som ikke har noget at gøre med Aiforia.
Det er blevet klart, at der bliver lavet støj. Kunne det være relateret til emnet i Aiforia-tråden?
Du virker ophidset ud fra tonen i din tekst, så nu ville det være godt at trække vejret ind og ud og falde lidt til ro, så den konstruktive ånd i diskussionen kan bevares fremover. Selvfølgelig hører diskussionen om selskabets meddelelse om at arrangere en rettet aktieemission også til Aiforia-tråden. Hvor ellers skulle man diskutere Aiforias emission, hvis ikke i Aiforia-tråden?
Det er ærgerligt, at du ikke fandt Finnlines-eksemplet interessant, selvom det er et mønstereksempel på problemet med rettede aktieemissioner. Dette er dog ikke min egen opfindelse, som du påstår, men for eksempel har Finlands Aktiesparere (Suomen Osakesäästäjät), som også varetager dine interesser, ofte bragt det samme emne på bane:
At spare på kapitalanskaffelsesomkostningerne er ikke en tungtvejende økonomisk grund til at afvige fra fortegningsretten.
En rettet emission er altid hurtigere og billigere at gennemføre end en fortegningsemission. Dette har på ingen måde været lovgiverens tanke, da loven blev skabt. Lovens formål har snarere været for eksempel at redde et kriseselskab eller at tilbyde aktier som vederlag til ejerne af et opkøbt selskab i forbindelse med en virksomhedsovertagelse. Ingen af disse er tilfældet for Remedy Entertainment.
Derudover har den realiserede emissionskurs været lavere end den foregående dags lukkekurs, altså prisen svarende til selskabets markedsværdi. Set fra aktionærernes synspunkt har omkostningen ved emissionen således været forskellen mellem emissionskursen og børskursen.
Der kræves præcisering i lovgivningen
Finlands Aktiesparere vil tage sagen op med lovgiveren, da metoden kan anvendes endda vilkårligt, uden at der gribes ind. Lovgivningen skal derfor præciseres, hvad der er en tungtvejende økonomisk grund set fra selskabets synspunkt.
Du var måske ikke klar over det, men for et par år siden var der en stor retssag, hvor en central faktor var truslen om at arrangere en rettet emission. Det er værd at kigge nærmere på:
Dette opfylder vel i sig selv kendetegnene for et kriselignende selskab, når der tales om en rettet emission. Ellers skulle man næste år lukke butikken. En større offentlig aktieemission er derimod ofte en ret sikker kurskollaps (f.eks. Exel Composites). Eller man havde måske ønsket det her som en mulig ny ejer, da man via tegningsretter ofte får aktier billigt. Jo større emission, og jo flere tegningsretter der kommer på markedet, desto større kollaps…
Det lader til, at emissionen ikke solgte særlig godt, da Tenkanen fik flere aktier end oprindeligt forpligtet:
\u003e TJT Technologies Oy, et selskab kontrolleret af Tuomas Tenkanen, medlem af Aiforias bestyrelse, har afgivet sin uigenkaldelige forpligtelse til at tegne aktier for mindst 500.000 euro i aktieemissionen, betinget af visse vilkår.
Nogen talte om, at det ville have været bedre at vente til januar med emissionen, måske for kursens skyld, men har nogen overhovedet nogensinde arrangeret en emission i januar, sådan at ledelsen måske kender regnskabstallene, men det er endnu ikke offentligt for investorerne? Tegneren kunne jo kræve sine penge tilbage, i stil med, at ledelsen tilbageholdt information om et dårligt resultat. Nu kan ledelsen altid sige, vi troede, at vi stadig ville få store ordrer i de sidste to uger..hvis Aiforias regnskabstal viser sig at være nedslående..
Bliver den ejerliste opdateret inden handelens start med disse nye aktier den 15. eller ser man først i starten af januar, som det sædvanligvis er kutyme at se, hvor aktierne er havnet?
Personer i ledende stillinger hos udstederen er omfattet af et 30-dages lukket vindue før offentliggørelsen af delårsrapporten eller årsregnskabet.
I den lukkede periode må en person i ledende stilling ikke for egen eller tredjeparts regning, direkte eller indirekte, foretage transaktioner, der vedrører udstederens aktier eller gældsinstrumenter eller relaterede derivater eller andre finansielle instrumenter. Den lukkede periode gælder udover personlige transaktioner foretaget af en person i ledende stilling også for alle situationer, hvor en person i ledende stilling foretager transaktioner for sin nærtstående kreds, såsom dens kontrollerede enheder, eller for en tredjepart.