@JNivala Virksomhedsværdi er jo en smartere måde at se på en virksomhed fra en virksomhedskøbers eller aktieinvestors synspunkt. Jeg foretrækker selv at se på markedsværdi, da markedsværdi er det, jeg bruger til at beregne udbytteafkast, P/B-forholdet og P/E-forholdet, selvom EV-baserede (enterprise value-baserede) også kunne bruges.
Som diplomingeniør forstår jeg slet ikke TietoEvrys forretning, men ved at se på tallene synes jeg tydeligt, at der må være en.
Du har også ret i, at der i 1990’erne blev opnået bedre egenkapitalafkast end i dag, men ved at effektivisere kan man stadig nå op på 20%+ ifølge mine egne vurderinger.
Det kan godt være, at TietoEvry er korrekt prissat i øjeblikket, hvis man ser på visse nøgletal. Jeg har selv studeret akademisk forskning og undersøgt, hvilke nøgletal man kan bruge til at identificere virksomheder, der genererer overnormalt afkast (f.eks. P/E, P/B og udbytteafkast ELLER EV/EBITDA og udbytteafkast ELLER blot udbytteafkast), så jeg tør påstå, at TietoEvry vil generere overnormalt afkast i fremtiden, ligesom det historisk set har gjort på lang sigt (ikke målt fra IT-boblens top til i dag), men virkelig på lang sigt. Jeg har også fulgt for eksempel Kim Lindström, som har investeret i 56 år, nøje fulgt TietoEvrys gøren og laden gennem årtier og har købt mere Tieto i rigelige mængder i de seneste par år. Derudover har jeg læst Jarkko Ahos og Karo Hämäläinens artikler og analyser om virksomheden, og ifølge deres kommentarer er virksomheden meget sandsynligt undervurderet i øjeblikket.
Til listen kunne man måske tilføje f.eks. Phoebus-fonden, i Oldenburgs blog kunne nogen spørge, om han har lagt mærke til at se på det frie cash flow og måske endda få et svar? eller om den nu ret store ejer, Tilitoimisto Rantalainen, eller nej, måske skal man ikke spørge dem Men man ved jo aldrig, jeg vil selv falde ned på listen denne måned, hvis jeg prøvede at være gældfri bare et stykke tid… udbyttet vil også falde næste år.. Små virksomheder er tydeligere på udsalg..
Jeg tænkte selv på at følge TietoEvrys nye administrerende direktør Endre Rangnes, og det gjorde jeg så. Den nye adm. direktør investerede over en halv million af sine egne penge i TietoEvry-aktier i juli. Det er gået godt. Overafkast i forhold til HEX25-indekset, og et efterårsudbytte er allerede faldet ind på kontoen med en udbytteprocent på ~9% Bemærk. Ikke en købsanbefaling -
Tietoevry Care har indgået en samarbejdsaftale med Finlands førende private sundhedsydere Aava og Pikkujätti, Mehiläinen, Pihlajalinna og Terveystalo. Målet med aftalen er i fællesskab at udvikle hele DynamicHealth-patientsystemet til at blive endnu mere kundefokuseret. Aftalen har en varighed på tre år, og aftaleperioden fortsætter med en yderligere option på tre år.
DynamicHealth er i brug hos omkring 60 Tietoevry Care-kunder og tilbyder omfattende værktøjer til behovene inden for privat sundhedspleje. Det bruges af over 50.000 fagfolk i omkring tusind enheder hos Aava og Pikkujätti samt Pihlajalinna, Mehiläinen og Terveystalo. Systemet dækker de mest centrale funktioner inden for privat sundhedspleje, fra elektronisk tidsbestilling og registrering af patientdata til rapportering og bogføring. Gennem samarbejdet vil DynamicHealth blive udviklet til at være endnu mere effektivt, brugerorienteret og digitalt avanceret for alle kunder. Dermed understøtter det pleje af høj kvalitet og muliggør en gnidningsfri kundeoplevelse.
Det går tydeligvis bedre for Tietoevry. Lidt efter lidt gode nyheder. Det får mig til at tænke, at forhåbentlig kommer der ikke et købstilbud på selskabet til denne pris.
Altså, hver virksomhed vælger sin egen vejledningsmetode, men jeg undrer mig lidt over den måde, Tietoevry har valgt.
På to måneder er der justeret to gange, hvor den øvre grænse for omsætningsvæksten er justeret nedad med i alt 2 procentpoint, og EBITA-marginen er justeret opad
Tietoevrys opdatering under CMD, nedenfor om finansielle mål og kapitalallokering.
Et navneskifte foreslås også, hvor ‘evry’ fjernes, så navnet bliver ‘Tieto’.
Tiedos (tidligere Tietoevry) bestyrelse har godkendt selskabets nye finansielle mål og principper for kapitalallokering for årene 2026-2028. Tiedos mål er en årlig omsætningsvækst på over 5 procent1) (gennemsnitlig årlig vækstrate) i årene 2027-2028 og en justeret2) driftsresultatmargin (EBITA) på over 16 procent inden udgangen af 2028. Derudover er selskabets mål at opretholde en nettogæld/EBITDA-nøgle under 2.
De nye principper for kapitalallokering gør det muligt for selskabet at fokusere på vækst, samtidig med at det tilbyder et attraktivt afkast til aktionærerne. Selskabets mål er at udlodde et udbytte svarende til 60-80 % af nettoresultatet. Med den resterende kapital vil selskabet købe egne aktier tilbage eller udbetale ekstraordinære udbytter. Ifølge Tiedos nuværende vurdering forventes udbytteforslaget for 2025 at være 80 % af nettoresultatet, justeret for ikke-likviditetspåvirkende nedskrivninger og omkostningsbyrden relateret til IFRS 5-standarden.
Jeg læste den opdaterede Inderes-analyserapport efter Tiedos CMD. Mens jeg læste den, undrede jeg mig blandt andet over, hvordan eller med hvilke tal @Joni_Gronqvist har kalkuleret sin 2025e 0,70 udbytte/aktie-prognose, når jeg sammenholdt den med, hvad der blev oplyst i Tiedos børsmeddelelse den 24.11.2025: “Ifølge Tiedos nuværende vurdering forventes udbytteforslaget for 2025 at udgøre 80 % af nettoresultatet, justeret for ikke-likviditetspåvirkende nedskrivninger samt omkostningsbyrden relateret til IFRS 5-standarden”."
Tieto (Tietoevry1)) har indgået aftale om salg af det norske Bekk Consulting AS (Bekk) til kapitalfonden Axcel. Den gældfri kontantkøbspris (virksomhedsværdi) for den solgte forretning er 1.700 mio. norske kroner (ca. 14
Gældsreduktion betyder, at finansieringsomkostningerne falder, så O’Sinkko stiger allerede med denne foranstaltning + en del af salgsindtægterne går rent til aktionærerne
Hvis Tieto i en pressemeddelelse (ikke en børsmeddelelse) fortæller, at de i de seneste 12 måneder har solgt en virksomhed med en omsætning på 1.056 NOK (knap 90 euro), så behøver en analytiker vel ikke at bekymre sig om det? Og selvom det antages, at Tieto også har fejlet i denne sag og mener 1.056 millioner kroner, så er det stadig kun under 90 millioner euro. Da Tieto har en årlig omsætning på 1,86 milliarder, påvirker det næppe det. Virkningen er så lille, at selv Inderes ikke gider vise den pressemeddelelse på deres sider.
Denne gang ser Tieto ud til at have fået en rimelig pris for virksomhedshandlen. Min tillid forbedredes så meget, at jeg stadig tror på et udbytte på omkring en euro.
Traficom, det finske Transport- og Kommunikationsstyrelse, har valgt Tieto Tech Consulting-enheden (tidligere Tietoevry Create) som leverandør af kvalitetssikrings- og testtjenester efter en omfattende udbudsproces i løbet af efteråret. Indkøbet omfatter en samlet service, hvor Tieto Tech Consulting er ansvarlig for levering af tjenesterne gennem hele softwareudviklings- og vedligeholdelseslivscyklussen. Indkøbet består af to faser: et implementeringsprojekt og en løbende service.
Kontraktperioden er fem år, med mulighed for forlængelse med to etårige optioner. Den estimerede værdi af indkøbet for hele kontraktperioden er ca. 24 millioner euro, og omfanget er anslået til 28.000 manddage. Tieto opnåede de højeste kvalitetspoint i udbuddet.
Tjenesten omfatter blandt andet testtjenester, udvikling af kvalitetssikring samt ydelsestestning. Kvalitetssikrings- og testtjenesterne er primært rettet mod systemer implementeret af Traficom selv. Testautomatisering vil blive udnyttet i vid udstrækning, og målet er mindst 30 % omkostningsbesparelser i løbet af kontraktperioden. Tjenesten kan skaleres fleksibelt efter Traficoms behov.
Tieto Tech Consulting tilbyder sine kunder agile og skalerbare digitale udviklingstjenester, der understøtter forretningsfornyelse og vækst. Traficoms indkøb styrker Tietos position som en pålidelig teknologipartner i den offentlige sektor.
Servietmatematik viser, at dette faktureres til en respektabel timepris på 114,3 € med et estimeret budget og varighed. Det fordeler sig selvfølgelig ikke sådan, men vi taler om gennemsnitligt 25 fuldtidsansatte. Det lyder rigtig godt for Tieto. Også interessant at tænke på, hvordan aftalen opstod i en så konkurrencepræget markedssituation, hvor priserne på offentlige projekter andre steder er blevet presset meget hårdt. Har børsnoterede selskaber mere prisforhandlingsstyrke, eller er Tietos kombinerede finskhed og størrelse stadig en betydelig fordel?