# Investeringens psykologi

**URL:** https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734
**Category:** Sijoittaminen
**Tags:** psykologia, sijoittamisen-psykologia
**Created:** [31. December 2021, 07:18 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734 "2021-12-31T07:18:42Z")
**Posts on this page:** 20
**Page:** 24

<div class="post-metadata">

### Author: ![Taikaviitta](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/t/7cd45c/32.png) [@Taikaviitta](https://forum.inderes.com/u/Taikaviitta)
#### Post date: [22. Maj 2025, 07:40 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/525 "2025-05-22T07:40:47Z")

</div>

Om et adfærdsmønster

Når en spiller overvejer de jævnbyrdige vinderkandidater A og B i et travløb, er det naturligt at veje fordele og ulemper op, før der satses. Mellem indsatsen og løbet sker der dog mærkelige ting, selvom hestene har været jævnbyrdige. Spilleren begynder at se sit valg som det rigtige og bekræfter sit synspunkt med positive tanker, selvom løbet ikke er afviklet, og hestene stadig er meget jævnbyrdige. Spilleren glemmer den anden mulighed og ønsker psykologisk at bekræfte rigtigheden af sit eget valg. Jeg tror, der er tale om en form for evolutionær optimisme i ens egne evner til at handle og vælge rigtigt i mødet med beslutninger. En pessimist overlevede næppe i stenalderen.

Også efter konkurrencen virker den samme evolutionære optimisme, som får en til at tro på egne evner, når man vinder, og i nederlagets øjeblik forklares det forkerte valg med eksterne, usandsynlige tilfældigheder. Inden for investering får mange begyndere en enorm tillid til deres evner, når de lykkes, selvom gevinsten kan være kommet ved et uheld på et meget stærkt marked, og de vil sandsynligvis miste deres penge igen i et fald. På lang sigt begynder færdigheder at blive fremhævet.

Dårlige investeringer forsvares ofte, forklares for at gøre det lettere at tåle for sig selv, f.eks. i stil med: nu er aktien faldet, men dens udbytteafkast er steget til et godt niveau, eller den klassiske, at jeg ikke taber, før jeg sælger. Psykologiske plastre kan i nogle tilfælde have deres plads, men man bør genkende dem og være ærlig over for sig selv.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![KohtiVapautta](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/kohtivapautta/32/80543_2.png) [@KohtiVapautta](https://forum.inderes.com/u/KohtiVapautta)
#### Post date: [22. Maj 2025, 07:45 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/526 "2025-05-22T07:45:52Z")

</div>

En ret almindelig anker synes at være opfattelsen af en virksomheds forretning. Virksomheder skal være relativt hurtige til at identificere ændringer i forretningsmiljøet (ellers kan endda konkurs true). Vi investorer derimod tænker måske på virksomheder gennem meget forældede opfattelser. Når dette så kombineres med potentielt simple værdiansættelsesmodeller, er forudsætningerne for store fejl allerede ret betydelige.

Det er ikke svært at finde eksempler på det ovenfor beskrevne:

- Mange opfatter især Nokia som producent af mobiltelefonnetværk (mange tænker måske endda på det som et mobiltelefonteknologiselskab), selvom virksomhedens fokus tydeligt er skiftet til faste netværk og mere generelt til datatransmission og -behandling.
- Mange tænker stadig primært på Kesko som et dagligvarefirma, selvom det indeholder meget mere. Faktisk kan selv den traditionelle grossistrolle vildlede investoren en smule.
- Finanssektoren udvikler sig konstant, og kombineret med hård konkurrence og regulering ændrer bankernes og investeringsselskabernes forretningsmodel sig hele tiden.
- osv.

Og det samme fænomen kan naturligvis observeres på mange andre niveauer. Man kan jo tænke på udviklingen i hele verdensøkonomien og udviklingens fokusområder. For mig personligt er det for eksempel så lang tid siden skoletiden, at jeg mærker et behov for at opdatere mine egne opfattelser af verden og for eksempel udviklingsniveauerne forskellige steder i verden. I mange henseender kan de såkaldte udviklede økonomier for eksempel med hensyn til deres infrastruktur snart være op til 100 år bagud i udviklingen.

Og den bedste medicin mod alt det ovennævnte er nok bare nysgerrighed og viljen til at forkaste egne forældede opfattelser.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![miljonaariksi](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/miljonaariksi/32/81596_2.png) [@miljonaariksi](https://forum.inderes.com/u/miljonaariksi)
#### Post date: [23. Maj 2025, 19:54 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/527 "2025-05-23T19:54:20Z")

</div>

> [@Marianne\_Palmu](#):
>
> Samtidig vil jeg gerne spørge, om I har jeres egne økonomiske eller investeringsmæssige ankre, som I genkender?

Dem er der mange af:

- Jeg er forankret i at investere 1000 euro om måneden i indeksfonde, selvom beløbet burde stige med inflationen for at forblive det samme i realværdi.

- Jeg er forankret i tanken om, at mine personlige udgifter er omkring 1500 euro om måneden uanset situationen, selvom alle omkostninger stiger.

- Jeg var forankret i, at Sampos aktiekurs var 40 euro (heh), og under dette har Sampo føltes “billig”, mens en pris derover har føltes “dyr”.

- Ofte er man virkelig forankret i at betragte et selskab som “godt” eller “dårligt”. Neste er nu for eksempel et selskab, som man har betragtet som et godt og stabilt investeringsobjekt.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![antti314](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/antti314/32/199699_2.png) [@antti314](https://forum.inderes.com/u/antti314)
#### Post date: [16. Juni 2025, 14:55 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/529 "2025-06-16T14:55:09Z")

</div>

Nu hvor jeg har praktiseret mere aktiv aktieinvestering i over 6 måneder, har jeg gjort en interessant observation. Jeg læser nemlig meget og konstant om forskellige virksomheder og tænker så om mange af dem, at “måske kunne man investere i den”. For nogle går overvejelserne over i længere undersøgelser, og så er beslutningen enten at investere eller ikke at investere, eller processen afbrydes på grund af afbrydelser, travlhed (lille baby derhjemme) osv. Så stiger netop de aktier, som man har overvejet, men ikke nåede at tænke nærmere over, med 10-20 procent inden for et par uger. Så “mister man smagen” for aktien: man får en følelse af, at fortjenesten allerede er gået forbi, det er ikke værd at investere, og det er primært irriterende.

Her er et par problemer:

- hvis man gennemgår snesevis af virksomheder, vil i det mindste nogle af dem uundgåeligt stige senere. Dem, der faldt eller stagnerede, kommer ikke tilbage i tankerne senere. Kun “fiaskoerne” bliver ved med at køre rundt i hovedet.
- hvis en investering, der virkede god, så snart stiger 10 procent, er dette jo et tegn på, at jeg nok var på rette spor. Men det, at jeg ikke trykkede på køb-knappen tidligere og ankrede mig til den tidligere pris, får oplevelsen til at føles som en fiasko.

Dette er en svær disciplin, og mindst en gang om ugen tænker jeg, at det ville være bedre for pengepungen bare at fokusere på indeksfonde.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Clark\_kent](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/c/0ea827/32.png) [@Clark\_kent](https://forum.inderes.com/u/Clark_kent)
#### Post date: [16. Juni 2025, 17:57 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/530 "2025-06-16T17:57:26Z")

</div>

> [@antti314](#):
>
> Dette er en svær disciplin, og mindst en gang om ugen tænker jeg, at det ville være bedre for pengepungen bare at fokusere på indeksfonde.

Mange kan sikkert genkende det.

Jeg løser selv situationen ved på forhånd at beslutte en tidsramme for investeringen. Det vil sige, at der er langsigtede kerneinvesteringer, hvor jeg, efter at have truffet investeringsbeslutningen, primært køber hele positionen med faste euro-/dollarbeløb, uanset prisbevægelsen.

Så er der swing-investeringer, hvor der bruges stop-loss, og der købes aktier i trendsættende og hotte sektorer specifikt til en kraftig stigning, f.eks. et Breakout high tight flag pattern.

På denne måde slipper man af med ankerbiasen ved købssituationen.

På salgssiden er det det samme; hvis det er faldet 10% fra toppen, ville man jo ikke sælge, før det er tilbage på toppen…

Derfor har disse 2 forskellige taktikker også deres egne salgsregler.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Con4n](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/c/a4c791/32.png) [@Con4n](https://forum.inderes.com/u/Con4n)
#### Post date: [18. Juni 2025, 17:53 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/531 "2025-06-18T17:53:57Z")

</div>

Jeg plejer at tage “minipositioner” i interessante aktier, som jeg ikke har haft tid til at sætte mig ordentligt ind i, med en meget lav tærskel. På en eller anden måde gør det det lettere, f.eks. at købe mere, selvom aktien stiger, da man ikke har “misset” stigningen, og på den anden side forbliver aktien i tankerne. Og hvis den falder, så får jeg den endnu billigere, eller jeg skal overveje hele casen igen. De har selvfølgelig ikke rigtig nogen betydning for det samlede billede, men på en eller anden måde hjælper det mig med det problem.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Suppilovahvero](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/suppilovahvero/32/194008_2.png) [@Suppilovahvero](https://forum.inderes.com/u/Suppilovahvero)
#### Post date: [20. Juni 2025, 10:54 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/532 "2025-06-20T10:54:57Z")

</div>

Eksemplerne er opdigtede, men ikke så langt fra det virkelige liv.

Til midsommermad 100€ = helt ok  
Telefonregning 20€ = ok  
En tankfuld benzin 80€ = Det svier lidt  
Bremse-reparation 300 = Det gør ondt, men sådan er det.  
En almindelig pizza + cola 12€ = ok  
Fødselsdagsgave til konen 100€ = ok  
En eller anden aktie +300€ = helt fint  
Til drengene 100+100€ i sommerpenge = helt ok  
Ny opvaskemaskine på afbetaling 500 = det svier lidt  
Til Veikkaus 20€ = der røg de, ok

En eller anden tilfældig aktie med tab 60€ = Åh ^)\*\*×\>%!!! Jeg er et dårligt menneske. Jeg kan ingenting. Konkurs truer! Hvorfor solgte jeg ikke i tide? Dum.

Kender I følelsen? Jeg gør😃 Dette er også en form for psykologi. God midsommer til alle. Pas på I ikke drukner🙏

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Kaapo1](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/k/f19dbf/32.png) [@Kaapo1](https://forum.inderes.com/u/Kaapo1)
#### Post date: [20. Juni 2025, 14:37 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/533 "2025-06-20T14:37:41Z")

</div>

Denne følgende tankegang er sikkert velkendt for mig selv og mange andre.

Jeg har drømt om en elcykel (1000€) i omkring to år og har først nu taget beslutningen. En frygtelig pris at bruge på én cykel, og det føltes faktisk næsten fysisk dårligt at bekræfte betalingen, føj!

Men så bogstaveligt talt i går trykkede jeg på Køb-knappen i Nordnets app for 1100€ uden den mindste smule sitren i hjertet. Selvfølgelig ville det måske føles lidt mere som at kaste penge efter nogle lotterisedler, men når mine køb er i Mandatum/Nordea/Puuilo, ved man, at pengene er i god behold. Og dette køb er jo i princippet pengeskabende, i modsætning til et cykelkøb. Et mærkeligt fænomen alligevel.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/shinjuku-mies/32/203121_2.png) [@Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/u/Shinjuku-mies)
#### Post date: [21. Juni 2025, 07:18 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/535 "2025-06-21T07:18:52Z")

</div>

Det er mere smertefuldt at foretage et engangskøb på 100 euro end at investere 1000 euro som en engangsindskud. I det ene tilfælde forsvinder hundrede euro permanent fra formuen, og man får selvfølgelig et produkt til gengæld, og i det andet forsvinder tusind euro ingen steder, men begynder at producere på lang sigt, forudsat selvfølgelig at investeringsplanen og investeringsobjektet er på et solidt grundlag.

Sådan er det i hvert fald for mig. Også i næste uge køber jeg en ny cykelhjelm, som koster 120 euro, da jeg ikke nøjes med en billig, det handler jo om mit eget hoved. Jeg grimasserer allerede ved tanken om, at de penge forsvinder; det ville være anderledes med et aktiekøb, der ville pengene begynde at give afkast, hvis ikke med det samme, så senere.

Hvad er der at vente på i denne færdige verden, op- og nedture rører mig ikke, og nogle gange er der en gæstende rød farve ligesom den grønne, som finne er jeg vant til frost og hedebølger. Og vigtigst af alt, min levestandard eller mit liv er ikke afhængig af investeringsformuen, så lad papirerne feste i yderligere 20 år med hjælp fra yderligere køb, så må vi se, hvad der venter der. Min livs dyreste og samtidig mest interessante hobby, som jeg dog ikke tager for alvorligt.

> [@Kaapo1](#):
>
> Jeg har drømt om en elcykel (1000€) i omkring to år og har først lige nu truffet en beslutning. En frygtelig pris at betale for én cykel, og det føltes faktisk næsten fysisk dårligt at kvittere for betalingen, føj!

Jeg har en fitnesscykel til 3500 euro uden el, som jeg syntes var billig og af meget god kvalitet. Jeg tænker ofte på dyrere køb i forhold til bilkørsel, altså at dette beløb også kunne være gået til en eller anden skrammelbil, og udgifterne ville ikke engang være stoppet der. Og da cyklen er bilen for mig, er det nemt at betale 3500 euro for en ny kvalitets cykel, selv uden el-assistance, end for en brugt bil. Denne tankegang har været overraskende effektiv i årevis, altså hver gang et dyrere køb er på vej, tænker jeg “disse penge kunne også gå til bilkørsel” og får derved rationaliseret købet og neutraliseret grimassen fra mit ansigt.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Juippi](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/j/977dab/32.png) [@Juippi](https://forum.inderes.com/u/Juippi)
#### Post date: [21. Juni 2025, 10:13 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/536 "2025-06-21T10:13:55Z")

</div>

Forbrugsvarens økonomiske omkostning er anderledes end et værdipapirs. Fordelen ved at eje en forbrugsvare er at bruge varen. Hvor mange har købt et SUP-board, brugt det én gang, og derefter står det lænet op ad skurets væg og venter på skraldebilen om årtier? Hvad nu hvis disse penge var blevet brugt på en aktie, hvis kurs så var faldet med -10 %? Dette tab føles på en eller anden måde dårligt, men at eje varen føles godt uanset brug.

Selv en brugt vare har en vis monetær værdi, men at realisere den værdi kræver salgsarbejde. Genstande er ofte meningsfulde for deres ejere, men vores økonomiske system er utroligt effektivt til at producere materielle goder til forbrugerne. Skulle man i stedet for at tage til Tokmanni se, hvad der er på loppemarkedet?

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![CitizenJ](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/citizenj/32/230299_2.png) [@CitizenJ](https://forum.inderes.com/u/CitizenJ)
#### Post date: [26. Juni 2025, 08:16 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/537 "2025-06-26T08:16:14Z")

</div>

Ret mange shopper nok impulsivt på jagt efter dopamin-kick, så skabe, lagre og garager fyldes med alt muligt unødvendigt, som i sidste ende forårsager mere besvær end glæde eller nytte.

Meget ofte burde man overveje, om der er reel brug for den pågældende ting, før købsbeslutningen.

Jeg får nu dårlig samvittighed, hvis jeg opdager, at jeg har anskaffet mig noget, som ikke blev brugt “for alle pengene”.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/shinjuku-mies/32/203121_2.png) [@Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/u/Shinjuku-mies)
#### Post date: [26. Juni 2025, 08:29 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/538 "2025-06-26T08:29:42Z")

</div>

For mit eget vedkommende “kurerede” investering mig senest fra den dopamin-rus-prægede og forbrugsfest-centrerede købemani, som dog var aftaget ubemærket allerede inden jeg begyndte at investere, da den vilde tidlige voksenliv skiftede til rigtig voksenliv.

Nu er det til tider endda gået så vidt, at jeg ikke engang køber umiddelbart nødvendige ting, som jeg har brug for, men tænker over det i uger eller endda måneder før jeg træffer en købsbeslutning. Set i bakspejlet har selv den overvejelse været det værd, men der er også øjeblikke, hvor jeg bare burde have købt det tidligere.

Det gode er, at uventede og dyre udgifter sjældent opstår, så jeg behøver ikke at tænke på, om jeg har råd til noget, hvis det bliver nødvendigt. Det er bare sådan, at jeg egentlig ikke har brug for noget nu, og det havde jeg heller ikke rigtig før; man er tilfreds med lidt.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![itarumaa](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/i/edb3f5/32.png) [@itarumaa](https://forum.inderes.com/u/itarumaa)
#### Post date: [26. Juni 2025, 09:38 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/539 "2025-06-26T09:38:16Z")

</div>

Jeg vil meget gerne slå et slag for smart pengeforvaltning. Det er dumt at spilde det hele, men også at spare op til det sidste. En sådan balance ville være rart at finde. Hvis man generelt tænker på mennesker, så er det forbløffende mange, der faktisk ikke rigtig kan regne ud eller forstå, hvad der er en stor udgift, og hvad der er en lille. For mig har det hjulpet enormt meget, at jeg altid beregner alt i årspriser. Hvis service X koster 20 €/md., så føles det jo ikke af meget, men hvis man beregner det som en årlig udgift, så er det en lidt anden sag.

Med smart pengeforvaltning får man kapital til investering, og derigennem kan man blive velhavende. Og smart pengeforvaltning giver også mental kapital; det er også en form for investering.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Midnight\_Rendezvous](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/midnight_rendezvous/32/51346_2.png) [@Midnight\_Rendezvous](https://forum.inderes.com/u/Midnight_Rendezvous)
#### Post date: [1. Juli 2025, 13:13 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/540 "2025-07-01T13:13:05Z")

</div>

Man kan overveje, om den lille investor er en vanskelig kunde for banken. Karo Hämäläinen beskriver i sin fiktive bog Erottaja aktiemæglerens holdning til forskellige investortyper. Amatørinvestoren forstår ikke risici og giver banken og dens rådgivere skylden for tabene. Professionelle genkender derimod risiciene og accepterer mulige tab. Nordnet tilbyder investorer god uddannelse, men også produkter, der potentielt er uegnede for dem. Her ser man også indimellem spørgsmål om, hvordan produkttestene skal bestås. Dette siger ret meget om, at den pågældende person ikke bør bruge de pågældende produkter med den nuværende viden. Man kunne overveje det moralske spørgsmål, om de traditionelle bankers overprisede, skjult indekserede fonde så er rigtige, da de malker de mest uvidendes penge ned i egen lomme. Bankerne retfærdiggør sandsynligvis dette med, at investoren i det mindste får et afkast og undgår endnu mere uærlige fondsforhandlere eller direkte svindlere.

Hvor går grænsen mellem en dygtig investor og en, der kun er en vindjakke? Jeg bemærker, at jeg har rigelig viden inden for forskellige områder af investering, men selve handlingen er stadig ret impulsiv og vindjakke-agtig. Indimellem bemærker jeg, at Grahams ‘Intelligent Investor’ forgifter mine tanker, og dermed virker vurderingen af en kvalitetsaktie forfærdelig. Ville jeg have været i stand til at investere mere modigt i vækstvirksomheder og tjene flere penge, hvis jeg aldrig havde ‘ødelagt’ min hjerne med hyldesten af lave P/B-tal i begyndelsen af min investeringskarriere? På den anden side, ved at tage højde for værdiansættelsesniveauer, har risikoen for en fuldstændig eksplosion af porteføljen måske været mindre. Disse er dog alternative virkeligheder, hvis resultater det er umuligt at kende i virkeligheden. En del af æren for dette får også den finske investeringslitteratur, som med undtagelse af Esa Juntunen har været meget tal-, nøgletal- og matematikorienteret. Jeg vil påstå, at jeg har lært meget bedre investeringsfærdigheder fra dette kvalitetsforum, for eksempel fra Pohjolan Eka, end fra snesevis af investeringsbøger, der mere eller mindre begynder at gentage sig selv og indeholder endda noget skadelige råd med hensyn til **konkret overafkast** ™.

Investering giver delvist en meget stærk følelse af velvære, og på den anden side en dårligere følelse ved fiaskoer. Jeg bemærker, at jeg nogle gange bliver ved med at gruble over beslutninger, når virkeligheden ikke stemmer overens med min plan. I sådanne tilfælde ville det selvfølgelig være klogere at tro på virkeligheden og ikke mulige vrangforestillinger. Dette fører til et paradoks: Hvornår er ens egen plan virkelig mangelfuld, og hvornår har markedet været volatilt? Ved langsigtede investeringer kan antallet af gentagelser være meget lille, og tidsrammen for at modtage feedback kan være flere år lang. Ved trading er der derimod mange gentagelser, og feedbackcyklussen er betydeligt kortere. I sådanne tilfælde bliver man meget hurtigt ansvarlig for sine egne fejlslutninger, og læringen kan begynde.

At lære af egne fejl føles udfordrende, og indimellem overvejer jeg, om jeg er dømt til at gentage de samme fejl år efter år. Min viden er dog vokset hele tiden, og jeg har sat mig grundigt ind i de psykologiske faktorer, der påvirker investeringsbeslutninger. Men selv det at kende til tankefejl forårsaget af kognitive bias reducerer ikke nødvendigvis forbedringen af beslutninger under pres og stress. Jeg selv gik ind i ”frigør dig fra dine hovedpositioner”-dagen med en for stor risikoposition. Jeg forestillede mig, at jeg var en meget koldblodig markedsaktør. Jeg forestillede mig, at jeg kunne modstå små korrektioner følelsesløst. I virkeligheden tøvede jeg i situationen. Set i bakspejlet kunne de dyre fejl have været undgået, og med min egen erfaring fremstår disse fejl meget amatøragtige. Jeg havde lige troet, at jeg var alvidende og en dygtig markedsaktør. En lignende følelse havde jeg oplevet lige i sommeren 2021, hvor min aktieandel sidst havde været på sit højeste. I 2022 solgte jeg derimod min amerikanske teknologiposition på et faldende marked. Det værste er ikke selve fejlen eller tabet af kapital, men ødelæggelsen af ens egne forestillinger.

Det er også udfordrende at finde den rette balance mellem selvpiskning og effektiv læring af fejl. Inden for investeringsvirksomhed undervurderes karakterens indflydelse på valg af investeringsstil efter min mening betydeligt. Jeg bemærker nogle af de samme træk hos mig selv som hos Mikko Mäkinen, som jeg idoliserer, men baseret på fladheden af min afkast- og udviklingskurve vil jeg næppe nogensinde nå et tilsvarende niveau. Dette er en ubehagelig kendsgerning at indrømme, men måske sammenlignelig med atleternes kolde brusebad, hvor man indser, at trods en stor arbejdsindsats og kærlighed til sporten, er ens eget talent for lavt til at nå toppen. På den anden side kan man overveje, om dette kun er en følelse forårsaget af forskellige fiaskoer, der dræber ønsket om at udvikle sig.

Nu forstår jeg bedre den sande betydning af denne Buffets visdom.

> It’s insane to risk what you have for something you don’t need

Jeg har netop læst et værk baseret på dagbøgerne af Skops tidligere generaldirektør Christopher Wegelius. Det viser tydeligt, hvordan tab af formue og social status som følge af fejlagtige investeringer og forretningsbeslutninger i værste fald driver folk ud i meget mørke farvande.

Jeg er noget tilbøjelig til at følge velbegrundede meninger, hvilket igen svækker evnen til at træffe egne beslutninger. Jeg tror, at Sauli Vilens råd om, at man skal kunne begrænse sin massive informationsstrøm til kun kvalitetskilder, kunne hjælpe meget her. Jeg har også bemærket, hvor let det er at opdage kognitive bias i andres handlinger, men hvor svært det er i ens egne. Jeg tror, at den uudholdelige vanskelighed ved aktieudvælgelse ikke kan forstås, før man har oplevet markedets grusomhed i alle dets former.

Clint Eastwoods Dirty Harry udtaler i filmen Magnum Force sætningen:

> A man’s got to know his limitations

Hvad er dine grænser?

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Clark\_kent](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/c/0ea827/32.png) [@Clark\_kent](https://forum.inderes.com/u/Clark_kent)
#### Post date: [19. Juli 2025, 18:23 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/541 "2025-07-19T18:23:09Z")

</div>

Er der andre, der studerer investeringspsykologi ved at læse gamle forumindlæg fra tidspunkter med kurstoppe/kursbunde?

I det mindste underholdende, men også lærerigt, vil jeg sige. Investoren er så dygtig til altid at begrunde, hvordan det nuværende kursniveau er berettiget. På toppene mærker man euforien mellem linjerne, ligesom man på bundene mærker tvivlen og fortvivlelsen.

Sjældent på disse øjeblikke med maksimal risiko/maksimal mulighed findes der dog indlæg, som ville tilbyde netop det vigtige modsatte råd.

Man kan starte studiet med den legendariske M-Real tråd fra et konkurrerende forum fra 2009 og fremefter.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Realmcrusader](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/realmcrusader/32/6801_2.png) [@Realmcrusader](https://forum.inderes.com/u/Realmcrusader)
#### Post date: [19. Juli 2025, 18:27 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/542 "2025-07-19T18:27:59Z")

</div>

Saarion Seppo skrev i sine bøger dengang, at finnerne er dumme, når de spiller lotto/væddemålsspil i stedet for _børsspil_…

Med de samme penge kunne man få noget andet end bare én, understreger ordet én, lørdag aften varende rus…  
(=i det spil er det, der er tabt én gang, tabt for evigt, og i det lange løb fører kontinuerlige tab til kumulative tab, for investeringen)

…investeringens _psykologi_ er jo i høj grad blot procentregning…

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/shinjuku-mies/32/203121_2.png) [@Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/u/Shinjuku-mies)
#### Post date: [19. Juli 2025, 18:59 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/543 "2025-07-19T18:59:21Z")

</div>

> [@Clark\_kent](#):
>
> En investor er altid så dygtig til at begrunde, hvordan det aktuelle kursniveau er berettiget. På toppen mærker man euforien mellem linjerne, ligesom man i bunden mærker tvivlen og fortvivlelsen.

Personligt begrunder jeg aldrig, tager stilling til eller undersøger endda, hvad der burde være et berettiget kursniveau for en given aktie, da jeg finder det ligefrem meningsløst lige her og nu, og hvis det forfærder mange andre taljonglerende investorkammerater, så må det være dem vel undt. Jeg kan allerede med ret stor sikkerhed sige, at dette år bliver det ottende år i træk siden jeg startede med at investere, hvor investeringsformuen kun vokser, selvom der har været utallige svindelmarkeder og trusler. Det har kun krævet at lære af investeringsfejl, at bruge den tid, der ellers ville være brugt på at stirre på tal, på noget andet, og at finde et risikoniveau, der passer til mig.

Jeg køber og tilføjer aktier, der passer til mit risikoniveau, tidsmæssigt spredt ud på kursniveau X, jeg ejer dem langsigtet i overensstemmelse med min investeringsplan, som de til kedsommelighed gentagne læresætninger gennem tiderne har opfordret til, og det er det. Jeg føler hverken eufori eller fortvivlelse i den ene eller anden retning, det samme “tusindkroneseddel”-udtryk i ansigtet ved både stigninger og fald, man skal ikke være følelsesladet i denne disciplin. Når den gyldne middelvej er fundet, så skal man holde sig til den og koncentrere sig om noget andet, f.eks. bare at leve, med investering som en sekundær hobby.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Deep\_Value](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/deep_value/32/78066_2.png) [@Deep\_Value](https://forum.inderes.com/u/Deep_Value)
#### Post date: [21. Juli 2025, 14:16 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/544 "2025-07-21T14:16:52Z")

</div>

> [@Shinjuku-mies](#):
>
> Personligt begrunder jeg aldrig, tager stilling, eller endda undersøger, hvad der burde være et berettiget kursniveau for en given aktie, da jeg finder det endda meningsløst lige her og nu

Hvis du køber individuelle aktier, så er købet i sig selv en stillingtagen til kursniveauet, uanset om du vil det eller ej, eller selvom du baserer din analyse på stjernernes position.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/user_avatar/forum.inderes.com/shinjuku-mies/32/203121_2.png) [@Shinjuku-mies](https://forum.inderes.com/u/Shinjuku-mies)
#### Post date: [21. Juli 2025, 14:40 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/545 "2025-07-21T14:40:29Z")

</div>

Det er også sandt, men jeg mente, at jeg ikke vil begynde at skrive begrundelser eller holdninger på f.eks. et forum, hvorfor netop et bestemt kursniveau ville være det retfærdige eller passende, når disse i det lange løb ikke har betydning for mig. Købsprisen er som holdning det, der tilfældigvis rammer på det tidspunkt, når man spreder købene over tid, med begrundelsen stort set “til den lange portefølje”.

Hvis jeg jagtede hurtige gevinster og handlede aktivt, ville begrundelser, selvom det bare var til dens spejlbillede, være mere relevante, og studiet af tal ville være vigtigt, men med de nuværende selskaber, hvor jeg holder og tilføjer, er det næsten som at købe et finsk indeks i årtier ud over tre andre officielle indeksfonde.

Jeg ønsker ikke at prøve for meget med investering, da det let kan give bagslag, det har jeg erfaring med. Mine evner og færdigheder som investor er begrænsede, og derfor holder jeg mig til min nuværende plan, da jeg har fundet den god og velfungerende.

---

<div class="post-metadata">

### Author: ![Antisijoittaja](https://forum.inderes.com/letter_avatar_proxy/v4/letter/a/9fc348/32.png) [@Antisijoittaja](https://forum.inderes.com/u/Antisijoittaja)
#### Post date: [21. Juli 2025, 17:30 UTC](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734/546 "2025-07-21T17:30:07Z")

</div>

Med en zen-lignende indstilling til investering vil du helt sikkert overgå den gennemsnitlige panikslagne investor i afkast! Hvis du investerer i individuelle aktier, er det godt at huske, at den gennemsnitlige levetid for en S&P500-aktie i dag er omkring 15 år. I Finland er den sandsynligvis meget længere, men lignende stigninger og fald sker. Det ville f.eks. ikke have været klogt at holde fast i Talvivaara til det sidste; der måtte jeg vente på fradrag i konkursbehandlingen. Vanskeligheden er netop, hvordan du skelner en virksomhed, hvis forretningsidé bare ikke fungerer, fra en, der er i midlertidige problemer. Når man investerer i indekser, er den gode ting, at indekset automatisk sælger aktier i nedgang.

[Forrige side](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734.md?page=23)

[Næste side](https://forum.inderes.com/t/sijoittamisen-psykologia/27734.md?page=25)
